Læserne og seerne elsker politiske kommentatorer. Journalistens Jakob Albrecht har været i praktik hos Peter Mogensen og kom til at ligne Socialdemokraternes nyttige idiot.

Fagbladet Journalisten sender sine medarbejdere i kort praktik på forskellige journalistiske arbejdspladser.
Jakob Albrecht har tilbragt syv dage med Peter Mogensen.

SPIN. Min praktikantvejleder, Peter Mogensen, er i røret.
»Se statsministerens pressemøde klokken 11.30. Det vil være en god begyndelse for dig.«

Det er tirsdag den 20. oktober og min første dag i praktik som politisk kommentator. I den verden er statsministerens tirsdagspressemøder pligtstof. Jeg tænder for fjernsynet, hvor Henrik Qvortrup allerede er i gang med sin optakt på TV 2 News.

"Det er det første pressemøde i lang tid. Det bliver sjovt at se, hvordan Løkke klarer det."
Der bliver stillet om til den nyindrettede Spejlsal, hvor Lars Løkke Rasmussen taler om de kommende finanslovsforhandlinger, den stigende ledighed og bandeopgør. Men ikke om, hvad han vil gøre ved problemerne. På trods af at journalisterne stiller borende spørgsmål, svarer han undvigende på det meste.

PETER MOGENSEN er politisk kommentator på Politiken og den ene halvdel af den succesfulde kommentatorduo Mogensen og Kristiansen på TV 2 News. Programmet er det mest sete magasinprogram på News med næsten 200.000 seere om ugen, og Peter Mogensens analyser i Politiken er blandt de mest læste.

Sammen med Hans Engell og Thomas Larsen tilhører Mogensen og Kristiansen for øjeblikket de politiske kommentatorers elite. Deres rolle som fortolkere og analytikere kan sammenlignes med TV3's fodboldtrio, Peter Schmeichel, Preben Elkjær og Brian Laudrup, der analyserer seneste runde i Champions League. Mogensen og Kristiansen kommenterer den seneste uges magtkampe på Christiansborg.

Peter er god til at gøre komplicerede – ofte lidt kedelige – politiske sager forståelige og spændende. Hvilken almindelig avislæser gider for eksempel læse de økonomiske vismænds rapport, når man kan få Peter til at gøre det for sig – og han samtidig forklarer, hvad den kommer til at betyde?

I tre år var Peter Mogensen en af statsminister Poul Nyrup Rasmussens nærmeste fortrolige som sekretariatschef. Det er det netværk, der har givet ham adgang til jobbet som kommentator.

Andre har en fortid som politiker (Hans Engell) eller har skrevet politiske biografier (Thomas Larsen). Helle Ib fra B.T. har taget springet fra mangeårig klassisk Christiansborgjournalist.

Fælles for de politiske kommentatorer er, at de har et vidtforgrenet netværk i det politiske miljø. Jeg har intet.

»Du skal signalere, at du har styr på det.« – foto: Martin Stampe

EFTER LØKKES PRESSEMØDE sidder jeg tilbage med en tom fornemmelse.

Hvis jeg var Christiansborg-journalist, kunne jeg få en modpart til at kritisere Løkke og lave nogle hurtige nyheder. Men hvad skal jeg gøre som politisk kommentator? Jeg kan sammenligne Løkkes performance med forgængeren Anders Fogh Rasmussen? Nej, den er for tyk. Løkke er allerede blevet sammenlignet med Fogh 1.000 gange. Jeg kunne spinde en tråd på, at Løkke mangler en politisk plan for efteråret. Det er derfor, han intet havde på dagsordenen ved pressemødet. Jeg ser rubrikken "Løkke er metaltræt". Nej, det er trods alt for tidligt at fælde den dom.

Jeg vælger at vende det hele på hovedet og skriver denne indledning:

Politisk analyse
Bandekrigen og rodet med bilag i Klimaministeriet er Løkkes redning. Hvis det ikke var for de to sager, ville det stå klart for vælgerne, at statsministeren ikke har meget på programmet – hverken på kort eller lang bane. Mens Anders Fogh Rasmussen med kontraktpolitikken lagde kursen flere år frem, hersker der stadig tvivl om Løkkes langsigtede mål. Faktisk har statsministeren så lidt på hylderne, at kunderne burde kigge sig om efter andre tilbud. Men det tænker de ikke over, fordi bandekrigen, jægerbogen og klimarodet optager hele den politiske dagsorden.

OM AFTENEN MØDES VI hos TV 2 i Københavns Sydhavn. Peter er højere, end man lige skulle tro. Hver tirsdag er han sammen med Michael Kristiansen gæst hos Lotte Mejlhede i programmet Tirsdagsanalysen. Bag producerknapperne sidder i øvrigt Ulla Østergaard. Hun har en fortid som spindoktor for Lars Løkke Rasmussen og senere Ny Alliance. Jeg sætter mig ved siden af hende ved pulten.

Programmet er en øjenåbner. Pressemødet, som jeg oplevede som komplet ligegyldigt, er guf for Mogensen og Kristiansen. De vender hver en sten og giver kritik til både minister og presse.

Peter siger, at Løkkes største problem er bandekrigen. Med attentatet mod HA-rockeren Brian Sandberg på Strandvejen er konflikten rykket ind hos regeringens kernevælgere. Michael Kristiansen mener, at det er et klart eksempel på spin, at nogle har haft held til at gøre bilagsrodet i Klimaministeriet til en magtkamp mellem Klimaministeriet og Statsministeriet.
Hver gang Lotte Mejlhede stiller et nyt spørgsmål, improviserer hendes to gæster over temaet og giver hinanden med- og modspil. De hygger sig, og det er sjovt at se på.

EFTER PROGRAMMET SIDDER Peter og jeg og snakker i en mintfarvet sofagruppe på en af gangene.
Jeg spørger, om jeg valgte rigtigt ved at se Løkkes pressemøde på fjernsynet. Peter er aldrig med ved pressemøderne, fortæller han.

»Det kører på tv, og jeg sidder ofte og arbejder med ryggen til samtidig.«

Jeg forklarer, at jeg har svært ved at tage rollen som politisk kommentator på mig. Er jeg for langt væk fra det politiske spil?
»Ikke nødvendigvis«, siger han.
»Det er ikke alle, der skriver om politik, der er tæt på det politiske spil.«

Modsat journalister refererer kommentatorer normalt ikke, hvor de har deres input fra. Peter gør en undtagelse og fortæller, at han både taler med regeringens folk og oppositionen. 70 procent af samtalerne er med politikere, 20 procent er med embedsfolk, mens presserådgivere fylder 10 procent. I dag har han blandt har været til kaffemøde med en af Løkkes nære medarbejdere i Statsministeriet og snakket med embedsmænd i Justitsministeriet.
»Jeg er en af de politiske kommentatorer, der laver rigtig research. Det er ikke alle kommentatorer, der gør det,« siger han.
Han vil ikke sætte navn på. Men han siger, at nogle kommentatorer får en udlægning i Statsministeriet, som man kan læse i avisen næste dag.
»Det er ikke en politisk analyse.«

Det er Informations redaktør Bent Winther, der har lært Peter Mogensen at vinkle. Man skal starte med det mest spændende og slutte af med et svirp med halen, forklarer han. – foto: Martin Stampe

SOM NY PÅ FELTET er spørgsmålet, hvor meget jeg som politisk kommentator skal blande mine egne meninger ind i analyserne. Peter forklarer, at Tøger køber en neutral vurdering, og den skal ikke være politisk farvet.
»Jeg kan skrive om fordele og ulemper ved et politisk forslag. Men jeg skriver ikke, at skatten skal sættes op med to procent.«

Peter mener, at hans styrke ligger i uddannelsen som økonom og de mange år i Finans- og Statsministeriet.
»Jeg har det på rygraden. Det er dét, Politiken og TV 2 køber. Du får noget andet, hvis du bruger en fra Journalisthøjskolen som kommentator. Så kommer pølsefabrikken kørende.«

Jeg præsenterer idéen til min første politiske kommentar: Løkke skal være glad for bandekrigen – den får os til at glemme, at han mangler en politisk plan.
Peter peger på en række problemer ved analysen, men han gør det på en venlig måde. Tankegangen om, at regeringen skal have noget på hylderne, er rigtigt set.

»Men min konklusion er den modsatte af din: Der er ikke meget at grine ad i dag, hvis man hedder Lars – andet end at meningsmålingerne mirakuløst bliver ved med at være høje,« siger han.

Han opfordrer mig til at holde øje med den indenrigspolitiske dagsorden de kommende dage: bander, klima og kommunalvalg. Og så skal jeg huske at have et effektivt bullshit-filter. Jeg skulle nødig skrive en analyse, hvor jeg blev bundet en historie på ærmet. Ude på parkeringspladsen runder vi af.
»Du er færdiguddannet nu. Der er ikke meget mere, du kan lære af mig.«

DAGEN EFTER FØLER JEG mig langtfra som færdiguddannet. Peter er til møde i Sverige. Jeg bruger det meste af dagen på overspringshandlinger. Når jeg har fri, kører TV 2 News uafbrudt, selv om min datter hellere vil se Gurli Gris. Jeg tjekker tekst-tv og avisernes hjemmesider. Men der sker intet, jeg kan sætte mine spidse kommentator-tænder i. Og så pludselig: Ritt Bjerregaard redder mig ved at lange kraftigt ud efter S-leder Helle Thorning-Schmidt i en ny bog.

Jeg ringer til en pressemedarbejder, der ikke ligefrem arbejder for at gøre Thorning til statsminister.
»Hvis jeg skulle vinkle, ville jeg skrive, at sagen bidrager til billedet af en opposition, der ikke kan få skovlen under regeringen,« forklarer han.

På trods af alle møgsagerne – klimaballaden, jægerbogen, bandekrigen, stigende ledighed, finanskrise – så sidder regeringen stadig på flertallet, lyder ræsonnementet. Årsagen er indlysende: »Helle er ikke en skarp leder.«
Da jeg har lagt røret, forekommer det egentlig meget fornuftigt. Kan man have tillid til Thornings lederevner?

På Altinget.dk kan jeg imidlertid se, at det tikker ind med kammeratlig opbakning fra Nicolai Wammen i Århus, Frank Jensen i København og Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup.
Ingen støtter Ritt. Jeg ringer til en anden presserådgiver, der heller ikke arbejder for Socialdemokraterne. Her bliver Thorning rost for sin evne til at sætte Ritt på plads.

NÆSTE MORGEN MØDES VI IGEN ude hos TV 2 i Sydhavnen. Denne gang er det programmet Mogensen og Kristiansen, der skal optages. Jeg har skiftet armybukser og vinterstøvler ud med den politiske kommentators arbejdsuniform: blazer (stil), cowboybukser (afslappet) og herresko (magt). Peter roser initiativet.
»Som kommentator er du ikke en anonym journalist. Du skal signalere, at du har styr på det.«

Mette Frederiksen er gæst i studiet. De snakker om balladen mellem Helle og Ritt – det samme, som jeg har skrevet analyse om.

Politisk analyse
Når man i en boksering tjatter til sin modstander, risikerer man at blive knaldet i gulvet med en direkte knockout. Sådan er reglerne – også i politik. Og det var netop det, der skete i går, da Helle Thorning-Schmidt nedlagde Socialdemokraternes sidste brokkehoved, overborgmester Ritt Bjerregaard, med en velplaceret uppercut. I stedet for at svække Thorning endte Ritt med at stå tilbage i ringhjørnet med en gevaldig blodtud.
Resultatet er, at Thorning står stærkere end nogensinde i Socialdemokratiet. Alle de politiske modstandere er sivet fra partiet, og ingen tør udfordre hende, så længe hun udviser så stærk kampform.

Peter mener, jeg er gået i fælden.
»Du er vist blevet spundet af nogle socialdemokrater. Helle kunne ikke have lavet en bedre analyse selv.«
Han ved ikke, at alle input er leveret af Helles modstandere.

Peter savner nuancer. Kan man overhovedet give Ritt en blodtud?
»Det er slaveanalysen, du har lavet. Men den vil give dig mange venner i Socialdemokratiets ledelse,« siger han med et stort grin.

Peter fortæller, at det godt kan være, at det lyder skægt med bokseringen og blodtuden.
»Men man laver ikke analyse bare ved at skrive noget ned på et stykke papir.«
Det morsomme er, at jeg ikke kan lade være med at klukke, når han giver mig efterkritik. Manden har jo ret. Det var sjovt at skrive analysen. Men jeg havde ikke hjertet med.

Det er ikke en loppetjans at være politisk kommentator, forklarer Peter Mogensen. Han arbejder 60 timer om ugen og kan ikke tillade sig at holde fri. – foto: Martin Stampe

DENGANG PETER VAR EMBEDSMAND, havde han kort hår og runde briller. Det kan man se på et gammelt avisudklip, der hænger på hans kontor på Politiken. I dag er pandehåret så langt, at det er blevet en del af hans personlige brand. På kontoret kører TV 2 News uden lyd på. Vi sidder ved hver sin computer.

Jeg har bedt ham vise mig, hvordan han skruer en analyse sammen trin for trin. Emnet er Løkkes besøg i en kirke i den uroplagede bydel Tingbjerg. Han skriver fængende, så da han åbner med sætningen "Hvornår skal Søvndal og Thorning i kirke?", skriver jeg det samme på min computer.

Han fortsætter, og jeg følger efter:
"Andægtigt sad statsministeren til gudstjeneste i Tingbjerg Kirke. For medierne var det godt stof, gode billeder, men var den for tyk?"
Vi sidder og skriver i 30 minutter. Det er første udkast. Senere vil Peter ringe til justitsminister Brian Mikkelsen og Socialdemokraternes top for at få input.
Det føles faktisk meget fedt bare at skrive det samme som ham. Det giver en følelse af magt, som kan være svær at forklare.

VI GÅR NED PÅ CAFÉ BJØRG'S nede på hjørnet. Jeg har forberedt noget, jeg vil sige.
– Jeg må komme med en bekendelse, Peter.

Jeg prøver at forklare, at jeg alligevel nok aldrig bliver politisk kommentator. Jeg kan for eksempel ikke forstå, hvorfor alle de såkaldte møgsager, som vi som politiske kommentatorer tillægger så stor værdi, ikke smitter af på meningsmålingerne. Vælgerne skifter jo ikke parti, bare fordi en rocker bliver beskudt i Hellerup. Hvis møgsagerne var så alvorlige, ville regeringen og Dansk Folkeparti have mistet deres flertal for længst.

Jeg ved ikke, om jeg forklarer det godt nok. Jeg skulle nok have skrevet det ned.
»Jeg tror, mange deler din måben,« siger Peter imødekommende.
Mit problem er, at jeg sætter overliggeren for højt.
»Du kan ikke gøre enhver lortesag til et spørgsmål om regeringens overlevelse. Folk ser jo ikke kun på enkeltsager, når de skal sætte deres kryds.«

Jeg spørger, hvordan han egentlig synes, jeg har klaret det som praktikant.
»Jeg tror, du ville blive en rigtig god politisk kommentator, hvis du rubbede neglene. Du stiller de rigtige spørgsmål, og jeg sporer en massiv fremgang fra vores første møde.«

Hvis jeg vil gøre alvor af det, kræver det dog mindst et års arbejde (60 timers arbejdsuge) med frokoster og kaffemøder med politikere og embedsfolk. Oveni skal jeg sætte mig ind i en hulens masse lovstof, økonomiske nøgletal og de seneste 20 års politiske historie på Christiansborg.

»Hvis du gør det rigtigt, tror jeg, at du kan blive en meget kompetent kommentator. Jeg er helt uenig med dig. Du har alle muligheder.«

BULLSHIT?
Politiske kommentatorer som Peter Mogensen, Michael Kristiansen og Thomas Larsen er for overfladiske og ukritiske. Det siger formændene for Venstres Ungdom og DSU. De mener, at den politiske journalistik i Danmark ikke længere handler om indhold – men derimod om underholdning. Ungdomspolitikerne har oprettet en hjemmeside, hvor de skriver om kommentatorer på tynd is.
http://bullshitbarometer.dk

Her ramte Peter plet
Forudså i 2007, at Khader ville stifte eget parti.

Her ramte Peter ved siden af
I efteråret 2008 troede Peter Mogensen, at Dansk Folkeparti kunne overtales til at gå med på regeringens dagpengereform.
Men det kunne DF ikke.

MINE KOLLEGER SOM POLITISK KOMMENTATOR
Peter Mogensen, Politiken /TV 2 News
Michael Kristiansen, TV 2 News
Hans Engell, Ekstra Bladet
Thomas Larsen, Berlingske Tidende med flere
Arne Hardis, Weekendavisen
Helle Ib, B.T.
Niels Krause-Kjær, Berlingske Tidende
Ralf Pittelkow, Jyllands-Posten
Martin Hein, Fyens Stiftstidende
Rasmus Jønsson, 3F og Ugebrevet A4
Jarl Cordua, Jarls blog
Rune Lykkeberg, Information
Peter Goll, Geelmuyden.Kiese, P1
Erik Holstein, Altinget

WEB-TV
Politiske kommentatorer: Elsket og hadet
Journalisten har fulgt Peter Mogensen under optagelserne til Mogensen og Kristiansen på TV 2 NEWS. Klik her for at se indslaget.