Kvinder med ledelsesambitioner flygter fra medierne til kommunikationsbranchen. Kun 12,5 procent af direktørerne i den danske mediebranche er kvinder. I kommunikationsbranchen er tallet tre gange så højt.
Den skrantende medieverden taber dag for dag potentiel ledelseskraft til den fremadstormende kommunikationsbranche.
Kun 5 ud af 40 direktører i den danske mediebranche er kvinder. Det svarer til 12,5 procent. Til gengæld gør mange kvindelige journalister karriere som ledere i kommunikationsbranchen. Her sidder kvinderne på 35 procent af stillingerne som informations- og pressechefer. Helt præcis 40 ud af 113 stillinger.
Det viser et udtræk af Dansk Journalistforbunds lønstatistik lavet til fagbladet Journalisten.
Direktør Merete Eldrup mener, at der tegner sig et mønster, hvor kvindelige journalister systematisk kan blive overset i udvælgelsen af ledere.
"Det har jeg iagttaget. Jeg har også i konkrete tilfælde påpeget over for avisledelsen, at de godt kunne have valgt en kvinde til stillingen, fordi hun var lige så god som den mand, de pegede på,” siger TV 2s direktør, der også har 10 års ledelseserfaring fra JP/Politikens Hus.
Fagbladet Journalisten har talt med 14 kvindelige journalister, der for alvor fik gang i karrieren, da de skiftede til kommunikation. I flere tilfælde blev de direkte headhuntet efter forgæves at have forsøgt at nå til tops i medierne.
Den monotone ledelseskultur har konsekvenser for mange andre end de oversete kvinder, siger kommunikationsdirektør i Codan A/S Jeanette Fangel Løgstrup.
”Mikset er utroligt vigtigt. Man får forskellige facetter ind, og det giver forskelligt syn. Forskellige typer og køn giver en stærkere virksomhed og kultur,” siger Jeanette Fangel Løgstrup, kommunikationsdirektør, forfatter og oplægsholder om kvinder og ledelse.
Det billede bekræftes af TV 2s direktør.
"De afdelinger, der fungerer bedst, har et godt miks af kønnene,” fastslår Merete Eldrup.
En del af problemet skyldes ifølge Jeanette Fangel Løgstrup, at kvinderne ikke markedsfører sig selv lige så ihærdigt som mændene.
”En ledergruppe kigger efter den bedste til stillingen. For at blive set skal kvinderne gøre sig selv og deres resultater synlige, ligesom de skal tænke i relationer. Kvinder pisker tit hjem, mens mænd bliver hængende og skaber vigtige relationer.”
Men kvindernes manglende dyrkelse af netværk på jobbet fritager langtfra ledelsen for ansvar.
”Det er en ledelsesopgave at se potentialet. Hvis en organisation ønsker kvinder i ledelsen, skal den være systematisk og forlange at se en kvinde i slutfeltet ved rekruttering. Og ledelsen skal være meget bevidst om, at rekrutteringen skal være så synlig, at kvinderne føler sig budt op til dans. Kvinder skal opfordres mere direkte end mænd. Det skal ledelsen være opmærksom på,” siger Jeanette Fangel Løgstrup.
Kommunikationsverdenen lukker i modsætning til medierne ofte kvinderne helt ind i hjertet af virksomhederne.
”Når du kan noget med kommunikation, bliver du den, der sidder på den specifikke kompetence og ekspertise i din virksomhed. Og da det ofte er en meget værdsat og efterspurgt kompetence, kommer kvinderne derfor til at stole på sig selv. Det er ofte kvinders akilleshæl: De stiller meget høje krav til sig selv,” påpeger Jeanette Fangel Løgstrup.
Kommunikationsverdenen er desuden mindre spontan end medieverdenen – det tiltaler mange kvindelige lederemner.
”De oplever langsigtet og strategisk tænkning, og de kommer hele vejen rundt. Man får alle facetterne med, hvor pressen nok er meget dag til dag,” siger Jeanette Fangel Løgstrup.
Læs også: "DIG?! Du har jo intet bevist endnu!"
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Suzanne Brøgger sagde engang: »Jeg vil ikke ta’s på ordet!«
Tilsvarende vil jeg ikke ta’s på ordet.
Men jeg vil tillade mig at slå en tubeprut i borgermusikken – i oprør mod forstillelse og mummespil.
Først: Kan begrebet 'hanaber' operationaliseres lidt mere uddybende? Dernæst: Afslører resultaterne af observationen, hvad det er ved disse hanaber, der er så tiltrækkende for kvinder, der er beskæftiget i mediebranchen?
Som mangeårig observatør af kvindernes veje og vildveje i medierne, er min analyse at kvinderne er der, hvor de store hanaber er. Og den analyse er ganske givet bedre end Øjvind Hesselagers, da den bygger på flere end 14 tilfælde.
Konklusionen på, at kvinderne flygter fra dagspressen må således være, at der ikke er nok hanaber mere.
Iøvrigt er det meget forstemmende at konstatere, hvor lidt passion og engagement de refererede kvinder har i dagspressen – og hvor lidt de lader til at have at byde på til dagspressens udvikling og fornyelse. Andet end floskler og forblommede udsagn, som er hørt til evindelighed.