Magasinet Politi vinder årets Bording-pris

Dansk Fagpresses prestigefyldte hæderspris til specialmedier går i år til Magasinet Politi. Anders Bording-prisen 2008 samt fire specialpriser uddeles netop nu på Københavns Rådhus.

Dansk Fagpresses prestigefyldte hæderspris til specialmedier går i år til Magasinet Politi. Anders Bording-prisen 2008 samt fire specialpriser uddeles netop nu på Københavns Rådhus.

Det er kun et år siden, det første nummer af Magasinet Politi kom på gaden. Dengang med et større dybdeborende tema om Tøndersagen og interview med justitsminister Lene Espersen.

Siden har det nye magasin til politiets og anklagemyndighedens knap 15.000 medarbejdere markeret sig som et af de største nybrud blandt danske specialmedier. Og af samme grund tildeles bladet derfor i eftermiddag årets journalistiske hæderspris inden for specialmedierne – den såkaldte Anders Bording Prisen.

Ved en uddeling på Københavns Rådhus hædres Magasinet Politi for bladets særlige præstation. Eller som det udtrykkes af Bording-komiteens formand, Berlingskes koncernchef Lisbeth Knudsen:

»Politi er et fagblad, der giver kvalitet og alsidighed til brandingen og fortællingen om politiets arbejde, det giver indsigt i kollegers arbejde, og det giver stolthed og forståelse for faget.«

Det er Rigspolitiet, som udgiver magasinet, og i spidsen som redaktør står Janne Aagaard, der blandt andet har en kandidatgrad i Master of Journalism ved University of Queensland i Brisbane i Australien.

Dagens prisuddeling omfatter tillige fire specialpriser – skribentprisen, prisen for digitale medier, prisen for grafisk design og fotoprisen.

De fire priser fordeles som følger:

  • Skribentprisen går til Dagens Medicin for ”et velgennemført ambitiøst projekt med kåring af Danmarks bedste hospital ud fra et veldokumenteret materiale. Stoffet præsenteres uhyre troværdigt uden at være kedeligt”.
  • Prisen for digitale medier går til Version 2 Grupper for ”med en høj grad af brugerinvolvering af ramme en klart defineret målgruppe”.
  • Prisen for grafisk design går til FO/Fremtidsorienteringfor gennem brug af skræddersyede illustrationer, udfordrende og tankevækkende fotoserier samt grafiske effekter at tilføre siderne æstetisk værdi”.
  • Fotoprisen går til Joachim Rode, Dagens Medicin ”for en historie med en fin balance mellem fortællende situationer fra operationsstuen til fagrelaterede detaljebilleder".

Der var i alt 73 indstillede kandidater til Anders Bording-prisen 2008 og de fire specialpriser.

Læs her seneste nummer af Magasinet Politi.

Sidste års vinder af Bording-prisen var i øvrigt fagbladet Journalisten.

0 Kommentarer