Intet i mediebranchen kan vække så stærke følelser som Radio Loud. Kanalen vandt i efteråret DAB-udbuddet foran Radio24syv og DK4 på en ansøgning præget af mangler og sjuskefejl.

Siden har Loud været hvirvlet ind i en lang række negative mediehistorier: Den ”ufortjente” sejr over Radio24syv, de underbetalte natradioværter, mistanken om falske følgere på sociale medier og ikke mindst kanalens ufatteligt få lyttere.

Billedet af Loud er, at det nærmer sig en mediefiasko af historiske dimensioner.

Men beder man to professionelle radiofolk om deres vurdering af Loud, er konklusionen, at Loud på mange måder er godt.

Innovationschef i Bauer Media Rune Born Schwartz roser Loud på en række områder.

”Loud er helt sikkert værd at lytte til, hvis man vil forstå, hvordan moderne ungdomsradio kan være,” siger Rune Born Schwartz.

Radiounderviser på DMJX Jakob Dybro Johansen er begejstret for interviewprogrammet ’Spejlet’.

”Fra første sekund hører man, at det er velproduceret og nærværende,” siger han.

Udfordringen for Loud er, at opfattelsen af Loud som en fiasko har vundet indpas så mange steder. Ja, faktisk helt ind i Folketinget.

Det blev tydeligt på et samråd 27. maj, hvor Loud blev jordet af stort set alle kulturudvalgets medlemmer. Flere politikere kaldte Loud for en medieskandale. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kritiserede Loud for at svigte løfterne om antallet af journalister og udenrigskorrespondenter.

Han opfordrede derfor kulturminister Joy Mogensen til at lukke radiokanalen, fordi den aldrig ville blive lige så god som Radio24syv.

”Her burde hun give en instruks, lukke skidtet og lade udbuddet gå om,” sagde Morten Messerschmidt.

Og så stemte kulturminister Joy Mogensen i:

”Det er svært at forsvare og forklare det indhold, de leverer, i forhold til, hvad de har budt ind med,” sagde hun.

En kommentar, Journalisten har bedt om opfølgende interview om. Det har kulturministeren takket nej til.

Nyhedschef på Loud Linda Olsen siger, at Loud i opstarten har været udsat for corona, trolls og sågar chikane og trusler mod nogle medarbejdere. Men det værste var politikernes dom over Loud efter kun to måneder i luften.

”Jeg synes, det er uhørt, at der blev set stort på armslængdeprincippet, og jeg kan ikke forstå, at vores branche ikke interesserer sig mere for det,” siger Linda Olsen.

↑ ”Vi skal have fat i flere, for selvfølgelig er det sjovere at producere radio, når der er lyttere,” siger Linda Olsen, der er Radio Louds nyhedschef.

 

Klage til kassemedarbejderen

Louds redaktionslokaler på Christianshavn i København er nemme at beskrive. Der er et stort åbent rum med plads til omkring 20-30 medarbejdere. Langs den ene endevæg er der tre små studier. Loud sender timenyhederne fra Svendborg, mens de fleste andre programmer laves her i København.

Værterne Johannes Fallesen og Cecilie Dumanski er netop blevet færdige med morgenprogrammet ’Feedet’.

De synes, det er irriterende, at diskussionerne om Loud handler om alt andet end indholdet af programmerne. Loud er radioen, alle har en mening om, men de færreste har hørt.

”Hvis de reelt havde lyttet til det, ville jeg lettere kunne forholde mig til kritikken,” siger Cecilie Dumanski.

Johannes Fallesen skærer Louds nuværende kommunikationsudfordring ud i pap:

”Det er bedst illustreret med, at alt det, vi også sidder og taler om lige nu, er den støj, der har været. Jeg vil helst tale om alle de fede ting, vi laver,” siger han.

Johannes Fallesen har bemærket, at kritikken ofte handler om Louds ansøgning til Radio- og tv-nævnet – længe før Johannes Fallesen overhovedet blev ansat.

”Det svarer til at gå ned til kassemedarbejderen og brokke sig over den seneste tilbudsavis, som vedkommende nok ikke har haft meget med at gøre,” siger Johannes Fallesen, der tidligere har arbejdet på DR Bornholm og Jyllands-Posten.

Han undrer sig over fraværet af fakta i debatten. Det er for eksempel forkert, at Loud ikke har udenrigskorrespondenter.

”Vi har en korrespondent igennem næsten hver eneste morgen for at fortælle, hvad der sker rundt omkring i verden,” siger han.

Cecilie Dumanski håber, den negative presseomtale går hen over hovedet på folk.

”Men jeg har en frygt for, at folk, som ikke kender os, bedømmer ud fra, hvad de læser i medierne. Jeg frygter, at de bliver afskrækket af det, der står i medierne,” siger Cecilie Dumanski, der tidligere har været på Universitetsradioen og Radio100.

Hvordan er det at sende for så få lyttere?

”Jeg koncentrerer mig faktisk ikke så meget om lyttertallet. Jeg er af den overbevisning, som det også har vist sig før, at lytterne kommer til det gode indhold, så mit fokus ligger 100 procent på at lave netop det,” forklarer Cecilie Dumanski.

↑ ”Jeg har en frygt for, at folk, som ikke kender os, bedømmer ud fra, hvad de læser i medierne,” siger journalist Cecilie Dumanski.

 

Nej tak til kaffeinvitationer

For nogle af medarbejderne har omfanget af kritikken været skrap kost, siger programchef Kim Lykke Pihl-Vester.

”Det er unge mennesker, hvor mange lige er kommet ind i branchen, og så bliver de mødt med ’boom, røvhul, lort’,” siger Kim Lykke Pihl-Vester.

Han var tidligere redaktør på P3 og modtager ofte ros fra tidligere DR-kolleger – men mest i form af private beskeder, som han læser op for at opmuntre medarbejderne.

”Hvis du igen og igen får at vide, at du lugter af lort, ender du en dag med selv at tro på det,” siger han.

Loud har inviteret kritikerne – både de anonyme meme-magere og folketingspolitikere – til kaffe.

”Men de gider ikke komme. Så kan man godt blive træt og forundret,” siger han.

Han siger, at Loud hele tiden bliver anklaget for, at det var den, der slog Radio24syv ihjel.

”Men det var det faktisk ikke. Politikerne skubbede dem helt ud til kanten i medieforliget – men det var dem selv, der valgte, at de ikke ville flytte til provinsen,” siger Kim Lykke Pihl-Vester, der selv var begejstret Radio24syv-lytter.

”Vi har 19 journalister fordelt rundt omkring i verden, og flere kommer til, for vores målgruppe har et kæmpe globalt udsyn, og det skal vi selvfølgelig afspejle.”

Linda Olsen

En anden tilbagevendende kritik, siger Kim Lykke Pihl-Vester, er, at Loud bliver lavet af gamle mennesker, der prøver at lave radio til unge. Det er derfor, Loud har problemer, lyder argumentet.

Men gennemsnitsalderen på redaktionen er omkring 27 år, og det er dem, der har førertrøjen på.

”De her mennesker er ansat for at smadre mit billede af, hvad radio er, fordi jeg har så mange forestillinger med mig fra DR om, hvad man kan og ikke kan,” siger Kim Lykke Pihl-Vester.

Korrespondenterne

Nyhedschef Linda Olsen er rystet over de udokumenterede anklager, der er blevet rettet mod Loud.

”Jeg bliver rasende indvendigt over, at fakta fylder så lidt i den debat,” siger hun.

Det er for eksempel faktuelt forkert, at Loud har ansat færre journalister og udenrigskorrespondenter end lovet i sendetilladelsen.

Virkeligheden er nemlig, at Loud mere end opfylder kravet om fem korrespondenter.

”Vi har 19 journalister fordelt rundt omkring i verden, og flere kommer til, for vores målgruppe har et kæmpe globalt udsyn, og det skal vi selvfølgelig afspejle,” siger Linda Olsen.

De seks korrespondenter er Louise Sandager i Paris, Rasmus Meldgaard Harboe i London, Anne Dahlgaard i Bruxelles, Lasse Sol Sunde i Berlin, Anne Alling i Nashville, USA og Dennis Nielsen i Shanghai, Kina.

Loud har også ansat de lovede 24 faste journalister i nyheds- og aktualitetsafdelingen.

Faktisk opfylder Loud langt de fleste formelle krav til sendetilladelsen, mener Linda Olsen.

Dér, hvor Loud halter efter, er blandt andet på sociale medier, hvor der ellers står, at kanalen ”skal have en høj aktivitet på sociale medier, navnlig Facebook og Instagram”.

Aktivitetsniveauet og antallet af følgere på SoMe er imidlertid meget lavt.

Loud har 2.100 følgere på Facebook og 2.500 følgere på Instagram. Kanalen har ikke skrevet et eneste tweet, og på Youtube er der nærmest ingen interesse. Nogle gange kun fire eller seks visninger.

”Vi er ikke i mål endnu, men vi arbejder på det,” siger Linda Olsen om Louds SoMe-indsats.

Men hvad så med etablering af studier og redaktioner over hele landet, ”så der kan produceres radio, hvor som helst, og når som helst”. Hvordan går det med det?

”Ud over studierne i København og Svendborg har vi flere mobile studier, blandt andet i Aarhus, hvor kulturprogrammet ’Kulturkabalen’ holder til,” siger Linda Olsen.

↑ ”Hvis du igen og igen får at vide, at du lugter af lort, ender du en dag med selv at tro på det,” lyder det fra programchef Kim Lykke Pihl-Vester.

 

Dorsets erstatning

Loud skal ifølge sendetilladelsen lave satire ”udviklet, skrevet og produceret under ledelse af en erfaren satiriker med mangeårig erfaring og kompetencer inden for radiosatire”.

Står jobbet som leder af satiren fortsat ledigt, efter at Sebastian Dorset pludselig sprang fra?

Ifølge Kim Lykke Pihl-Vester er satiren dækket ind.

”Vi har en erfaren satiriker, han sidder lige derude,” siger Kim Lykke Pihl-Vester og peger gennem glasruden ud på Jonas Vesterbøg, tidligere vært på P3’s satire-program ’Rodeo’.

Jonas Vesterbøg har ansvaret på det daglige satireprogram ’Puty Pie’, mens ’Limboskalaen’ ifølge Kim Lykke Pihl-Vester er det ugentlige satireprogram, der samler op på ugens begivenheder fredag aften.

Men en ting er formaliteter om antal og typen af medarbejdere i en sendetilladelse.

Noget andet er lyttertal, som for Louds vedkommende er nærmest ikkeeksisterende.

I april sagde ansvarshavende chefredaktør Ann Lykke Davidsen, at Loud ville nå 100.000 lyttere.

I dag vil ingen på Loud sætte konkrete tal på en lyttermålsætning.

Kim Lykke Pihl-Vester siger, at Louds lyttertal ikke er så katastrofale, som mange tror.

”Det er faktuelt korrekt, at vi har få lyttere, men vi har ikke nul,” siger han.

For eksempel har Loud siden 1. april haft 45.000 downloads som podcast, siger han og viser Journalisten dokumentationen for det.

Blandt de mest downloadede er debatprogrammet ’Touché’, satireprogrammet ’Puty Pie’ og ugerevyen ’Limboskalaen’.

45.000 downloads er dog en dråbe i havet sammenlignet med Radio24syvs månedlige download-tal, der kunne måles i millioner.

Innovationschef Rune Born Schwartz fra Bauer Media siger, at Louds største udfordring er lyttertallene.

”Det er en kæmpe udfordring at lave radio, hvor du ikke har nogen brugere. Det gør det svært at udvikle sig. De er simpelthen ikke loud nok,” siger han.

Linda Olsen tror, Loud vil komme bredere ud – især som podcast.

”Vi skal have fat i flere, for selvfølgelig er det sjovere at producere radio, når der er lyttere. Og jeg er overbevist om, at det nok skal komme,” siger Linda Olsen.

 

Eksperternes dom

Rune Born Schwartz, innovationschef i Bauer Media, hvor han udvikler værter og programmer

Rune Born Schwartz roser Loud for valget af værter, gæster og tonen i programmerne.

”De rammer en moderne, venlig og inkluderende tone langt fra andre former for ungdomsradio, hvor tonen ofte er drillende og sarkastisk,” siger han.

På plussiden er også time­nyhederne, ”som faktisk har en høj kvalitet, når man ser det som hurtige radionyheder”.

Antallet af tekniske fejl er overraskende lavt.

”Jeg har hørt andre nye radiokanaler, der kæmper mere med teknikken,” siger Rune Born Schwartz.

”Loud er helt sikkert værd at lytte til, hvis man vil forstå, hvordan moderne ungdomsradio kan være.”

Rune Born Schwartz

Radio Loud bruger ikke playlister, og det betyder, at ”musikken stikker i alle retninger – det er det rene wild west”, siger Rune Born Schwartz.

”De fleste musikchefer ville tage sig til hovedet, fordi de ved, at musikken ikke må skræmme folk væk, men det er Loud fløjtende ligeglad med,” siger han.

”Til gengæld hørte jeg noget fed musik, som jeg ikke har hørt før,” siger han.

Han giver gerne Radio Loud en chance.

”Loud er helt sikkert værd at lytte til, hvis man vil forstå, hvordan moderne ungdomsradio kan være.”

Han siger, at nye radiokanaler aldrig bliver elsket i begyndelsen.

”Men Loud skal nok blive en succes, fordi der er penge i projektet, og fordi de introducerer nogle talenter og formater, vi ikke har set før. Men inden da skal de så grueligt meget igennem.”

 

Jakob Dybro Johansen, radiounderviser på DMJX

Af de programmer, Jakob Dybro Johansen har hørt, er det bedste program ’Spejlet’, som han kalder ”helstøbt og vellykket”.

Til sammenligning var to afsnit af satireprogrammet ’Puty Pie’ bare ikke morsomt.

”Jeg grinede ikke en eneste gang.”

Jakob Dybro Johansen siger, at mulighederne for LOUD blandt andet ligger i det at finde egne værter, vinkler, miljøer og gæster. Det lykkes i interviewprogrammet ’Spejlet’, som er så godt, at Jakob Dybro Johansen anbefalede det på Facebook, da han hørte det første gang i april. Nu har han hørt et afsnit mere.

”Fra første sekund hører man, at det er velproduceret og nærværende,” siger han.

”Det er friskt, at de taler så direkte om folks negative opfattelse af Loud.”

Jakob Dybro Johansen

I programmet bliver unge gæster bedt om at fortælle om sig selv, mens de ser på sig selv i et spejl.

”Det kan umiddelbart lyde anstrengende, men jeg synes, det er godt fra ende til anden,” siger Jakob Dybro Johansen.

Satireprogrammet ’Puty Pie’ er til gengæld en maveplasker. ’Puty Pie’ kalder sig ’Danmarks dårligste radioprogram’ – og det bliver sendt på ’Danmarks dårligste radiokanal’.

”Det er friskt, at de taler så direkte om folks negative opfattelse af Loud,” mener Jakob Dybro Johansen.

Desværre skuffer indholdet.

”Det er ikke morsomt,” siger Jakob Dybro Johansen, der mener, at programmet virker ”ustruktureret og tankeløst”.