Interesser og holdninger fylder mere end objektivitetsidealer og nyhedskriterier på Netudgaven, der ser sig selv som en slags ideologisk protestparti i det danske mediebillede.
»Vi er måske ikke direkte skabt i trods, men vi er drevet af vores utilfredshed med den konformitet og mangel på variation, vi oplever på de traditionelle netaviser,« siger stifter og chefredaktør Thomas Noppen.
Ensformigheden skyldes, mener han, at netavisernes historier styres af de samme gamle nyhedskriterier. Derfor var én af grundpillerne, da Netudgaven blev startet for tre år siden, at gå anderledes til værks og definere et helt nyt kriterie, nemlig interessekriteriet.
[[nid:35393]]
»Vores devise er, at hvis det er interessant for skribenten, vil der også være interesserede læsere. Dér, hvor de fleste redaktører ville sige nej, fordi det ikke er alment nok, der siger vi ja, fordi det ikke kan blive snævert nok,« konstaterer Thomas Noppen.
[[nid:35394]]
Den tilgang har blandt andet resulteret i artikler om livet som oversætter og tekster, en bluffers guide til filosoffen Ayn Rand og en podcast-serie om den danske kongerække.
»Vi går op i at oplyse læserne på en måde, de måske ikke havde regnet med. Vi vil gerne give oplevelsen af, at det her får du ikke andre steder,« siger chefredaktøren.
Podcast-serien om kongerækken er blevet et stort tiltrækningsnummer til sitet, og et større flygtningetema i september fik ligeledes mange til at læse Netudgaven, der normalt har 7.000-10.000 unikke brugere om måneden, oplyser chefredaktøren.
Slut med løn til skribenterne
Også på forretningssiden har Netudgaven en noget anden holdning end de fleste uafhængige netmedier.
»Indtægter er ikke et fokus for os. Netudgaven er en platform, som der kan produceres stimulerende og anderledes journalistisk indhold på. Når det er sagt, vil vi selvfølgelig være en selvkørende platform, hvor man kan være med til at udvikle journalistikken og samtidig få noget for det,« forklarer Thomas Noppen, der selv har fastlønnet job ved siden af som Europa-redaktør på det panafrikanske magasin OGOJIII, ligesom han tidligere har arbejdet som vært på Radio24syv.
[[nid:35383]]
I alt har 80 personer været involveret som bidragsydere til Netudgaven, heraf er cirka 10 tilknyttede som redaktører. Efter at mediet i fjor modtog 250.000 kroner i innovationsstøtte fra Kulturstyrelsen, begyndte man at udbetale løn til de skrivende – et relativt beskedent honorar på 700 kroner per artikel. Det glippede imidlertid for Netudgaven at få støtte for 2016, så nu er lønordningen midlertidigt afblæst.
»Det betyder, at vi skal blive skarpere, men mediestøtten var faktisk lidt af en sovepude, fordi den primært sørgede for, at vi havde en fast frekvens af artikler og skulle følge et fastlagt budget. I stedet kan vi nu koncentrere os om at blive bedre til at tænke nye måder at lave journalistik på,« siger chefredaktøren.
Kulturstyrelsens innovationspulje har de seneste to år uddelt støtte til ”etablering af nye medier og til udvikling af eksisterende medier”. Journalisten har optalt 43 projekter, der har fået del i støtten. Føljeton, Zetland og Altinget fik mest. Se den fulde liste her.
Som at være politisk aktiv
Tidsskriftsstøtte på 20.000 kroner årligt – som Netudgaven har modtaget de seneste fire år – er i øjeblikket den eneste faste indtægt hos Netudgaven, der hverken tager betaling for indhold fra brugerne eller tjener penge på de bannerannoncer, som ellers er at finde på sitet. Annoncerne er mere en slags vennetjeneste for virksomheder, og i bedste karmastil håber Netudgaven, at der på sigt kan falde lidt af den vej.
Planerne om syndikering af indhold med andre skandinaviske netmedier ser heller ikke ud til at skabe nævneværdige indtægter i den nærmeste fremtid, om end man i foråret påbegynder en prøveperiode med et nordisk syndikeringsbureau, der gerne vil videresælge artiklerne i Skandinavien.
Er det overhovedet sandsynligt, at Netudgaven kan blive et økonomisk bæredygtigt netmedie?
»Altså, vi er jo allerede bæredygtige på den måde, at vi i hvert fald ikke taber penge på det, vi laver. Tværtimod har vi indkomst nok til at betale for kontor og webservere, resten går til den journalistiske produktion,« påpeger Thomas Noppen og afviser, at Netudgaven er med til at underminere branchen ved ikke at betale de skrivende overenskomstmæssig løn for deres arbejde.
»At lave god journalistik handler ikke om løn og fastansættelser. Nogle nyere netmedier som for eksempel Zetland fokuserer på at have folk ansat, men hos os tjener de fleste penge ved siden af for at få tid til at lave Netudgaven, og mange har tilkendegivet, at det økonomiske honorar ikke spiller en rolle,« siger han og uddyber:
»Man kan sammenligne det med at være politisk aktiv, bare inden for medieverdenen. Det er et kald. Hvis du gerne vil forandre noget i verden, er der ikke noget galt i, at du bruger din tid på eksempelvis at trække journalistikken i nye retninger. På samme måde er mange danskere frivillige i politiske partier – de gør det, fordi de gerne vil engagere sig i en sag,« fremhæver Thomas Noppen.
Ideologisk formand for forening for netmedier
Han medgiver dog, at hvis alle gjorde som Netudgaven, ville mange virksomheder gå ned.
»Men et nyt mediebillede ville rejse sig fra asken med fornyede tilgange til journalistikken,« tilføjer han.
Thomas Noppens ideologiske holdning til at ville forandre journalistikken kommer ikke alene til udtryk i hans arbejde for Netudgaven. For et år siden var han én af initiativtagerne bag Prauda – en forening for små, uafhængige netmedier. Medlemmerne tæller foruden Netudgaven også Atlas, Brain Food, Kongressen.com og DENFRI med flere, og Thomas Noppen blev valgt til foreningens første formand.
I Prauda beskæftiger han sig blandt andet med at varetage medlemmernes interesser og mødes med Folketingets medieordførere, ligesom foreningen er medarrangør af en kommende workshop, der skal klæde nye netmedier på til at søge om mediestøtte.
»Mediestøtten til netmedier er nok vores vigtigste sag. For eksempel er det en absurd stopklods for mange ansøgere, at man for at få støtte skal præsentere en bæredygtig forretningsplan for sit netmedie, når der ikke er nogen netmedier i verden, der har formået dette endnu,« påpeger han.
EKSPERTERNES VURDERING:
Ernst Poulsen, freelancejournalist og konsulent for nye netmedier, har fulgt Netudgaven og giver denne vurdering:
»Det er spændende at se Netudgavens forsøg på at lave anderledes journalistik, og jeg tror ikke, at de endnu har ramt deres fulde målgruppe. Under 10.000 brugere om måneden er ikke så mange, men det kan skyldes, at historierne stritter i mange retninger. I forhold til det med at have jobs ved siden af og ikke tjene penge på Netudgaven så er det positive jo, at de involverede får lært, hvad der skal til for at lave journalistik på et nyt medie, og med så mange involverede kan det jo betyde, at vi får en generation af folk, hvis erfaringer og viden kan bruges senere i andre sammenhænge – og det kan være med til at profilere dem som initiativrige og give dem det næste job.«
Aske Kammer, medieforsker på Syddansk Universitet, har ligeledes iagttaget Netudgavens arbejde:
»Fra et journalistisk perspektiv er det en interessant vej at gå med færre og mere gennemarbejdede formater og artikler. Det er tydeligt, at Netudgavens skribenter har dyb viden om det, de skriver om. At skrive artikler er der sjældent nogen særlig økonomi i, men for skribenterne kan de blive et udstillingsvindue for at holde foredrag eller lignende. Det kan passe med de trends, vi ser i medieverdenen, at dét også bliver en del af forretningen. Det med ikke at have fastansatte er en anden trend, vi også ser andre steder, men det er svært at sige, om man med så få faste indtægter kan holde kvaliteten oppe i det lange løb.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Netudgaven's forretningsmodel rykker ved det etablerede og kan frembringe nye talenter og sikre alternative vinkler en plads i mediebilledet. Podcasten om kongerækken viser, at der er bud for noget andet end traditionel journalistik. Seriøst og med god humor