I går skrev Børsens chefredaktør, Anders Krab-Johansen, om en email, der indikerer, at Berlingskes journalister kan købes til at hjælpe med at udarbejde annoncer. Lisbeth Knudsen afviser blankt
Der er ikke nogen som helst sandhed i, at Berlingskes journalister hjælper med at lave redaktionelle tekster for virksomheder. Det fortæller Lisbeth Knudsen til Børsen, efter at avisens chefredaktør, Anders Krab-Johansen, i går refererede en mail, der indikerede en ufin blanding af redaktionelle og kommercielle interesser på Berlingske.
»Jeg er så hamrende vred,« siger Lisbeth Knudsen til Børsen.
Mailen, som har fået Lisbeth Knudsen op i det røde felt, blev sendt fra et uidentificeret mediebureau til Børsen i oktober. Anders Krab-Johansen videregav følgende i sin klumme, der hedder "Det sladrer chefredaktørerne om":
"Realkredit Danmark kører p.t. hos Berlingske Tidende – i den proces fik de redaktionel hjælp fra Berlingske. Altså Berlingskes redaktion/journalister gik ind og kiggede på RD's hjemmeside, og kom med input til hvilke emner, som der ville være interessant for Berlingskes læsere at høre om. Hos Berlingske blev der også betalt for hjælp til at skrive artiklerne – og det er vi også interesseret i (jeg tror næppe, at det kan lade sig gøre hos jer, men jeg spørger alligevel? :)). Der vil selvfølgelig på intet tidspunkt blive linket mellem jeres journalister og en annoncør – vi sætter Danske Invests navn på artiklerne! Men jeg tænker, at det også er i jeres interesse, at have noget kvali-indhold."
Anders Krab-Johansen skriver efterfølgende, at det ville være skadeligt for Berlingske, hvis der midt i en salgsproces blev sat spørgsmålstegn ved avisens troværdighed, men at "der garanteret er en naturlig forklaring. Den slags sker ikke hos Berlingske".
Det mildner dog ikke Lisbeth Knudsen:
»Det, som jeg kan give en statsgaranti for, det er, at der ikke er nogen Berlingske-journalister, som man kan ringe til og bestille til at lave nogen som helst redaktionel tekst for en virksomhed. Og at vi har fuldstændig adskilte linjer imellem det, som er redaktionens uafhængighed, og det, som er annonceafdelingens salg af annoncer og advertorials og meget andet. Og i det omfang at annonceafdelingen og kunden mener, der er behov for journalistisk hjælp, så må de henvende sig til freelancere,« siger Lisbeth Knudsen til Børsen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Uffe,
Jeg forstår ikke din vrede. Hvorfor er du mon det? Hvis du ikke har læst mit beskedne bidrag, så kommer her den pind, din vrede er rettet imod, igen:
"Hvis RD køber en berlingske journalist til at bidrage eksternt (på fx RD's site) uden journalistens navn, er situationen en anden. Det afhænger helt konkret af ansættelseskontrakten, om det er okay."
Jeg drømmer ikke om at tage stilling til, hvorvidt det er sandt. Men det understreger jo kommunikationens udfordring: "Mange fleste læser Biblen som Fanden."
Lad nu være med at føle dig og dine venner forfulgt. I alle mediehuse balancer vi mellem troværdighed og økonomi. Det er kendsgeringerne. I alle mediehuse diskuterer vi bl.a. partnerskaber, herunder deling af indhold.
Det forekommer helt ejendommeligt, at du farer i flint over en ikke-eksisterende påstand. Og om det har noget at gøre med Anders' indlæg, er jeg hamrende ligeglad med. Tilbage står, at den historie, Journalisten søsætter, ikke bidrager til andet end vrede, fordi de (tilsyneladende) mener, at alt for skarptvinklede historier fremmer forståelsen, når vi rettelig burde tale om om et reelt dilemma, alle seriøse mediehuse står med.
W
Det er interessant at se hvad Christian W. Larsen, Markedsførings ansvarshavende chefredaktør, er i stand til at få ud af en ellers kort og klar tekst om en enkelt sag.
Der er ingen, absolut INGEN, Berlingske-journalister der bidrager til RDs eller andre private virksomheders sites. Der er derfor heller ingen Berlingske-journalister som er blevet "købt" - Christian W. Larsens udtryk - til at bidrage til RDs site.
Jeg gentager her kun hvad Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, allerede har udtalt ovenfor til Journalisten. Gentagelsen burde have været unødvendig. Det var den så ikke.
Det eneste der tilbagestår at grave ud her, det er følgende spørgsmål: Hvordan kan det falde Børsens ansvarshavende chefredaktør ind at viderebringe ærekrænkende påstande om Berlingske og Berlingskes journalister uden at have gjort det mindste for at undersøge om påstandene var sande?
Uffe Gardel
Tillidsmand for journalisterne på Berlingske
Rolig nu, kære venner, er det ikke æbler og pærer, vi drøfter? Hvad er sagens kerne? Og må vi ikke få den? Både Lisbeth & Anders kan jo have ret. Grav dog historien ud, før den trykkes, please.
Både Anders (i skikkelse af Fallesen) og Lisbeth har fået tæsk for at læne sig ind i advertorials-regimet. Det har de betalt for, men begge udkommer dog jævnligt. Der er altså ikke noget nyt i, at medier balancerer på rådne æg, når vi snakker om advertorials. If you are walking on eggs don't hop, som vi siger.
Men mailen til Anders afslører jo ikke, at RD betaler berlingske kulier for få deres kommercielt motiverede tekster placeret i Berlingske Medier, vel? Hvis ja, så er det noget svineri, men det tør jeg æde min venstre løbesko på, at det er ikke tilfældet.
Hvis RD køber en berlingske journalist til at bidrage eksternt (på fx RD's site) uden journalistens navn, er situationen en anden. Det afhænger helt konkret af ansættelseskontrakten, om det er okay. Og man kan have en mening om det, fred være med det.
Kunne journalisten mon finde ud af, hvad diskussionen præcist går ud på, før I blæser sagen ud af proportioner?
W