search

Lad være med at mene noget!

Bland dig: Danmark er et ’småligt lorteland’, fordi Uffe Elbæk måtte gå. Helle Thorning er en ’nikkedukke’ i de radikales børneteater. Mitt Romney er ’imbecil’. De grådige slipseslyngler i Danske Bank skal ’sparkes i nosserne’.  

Din holdning brænder i lommen. Du smæder, mens hjernen er harm. Du blæser det ud på Facebook. Og dine venner vender den virtuelle tommelfinger op.
Du mener, altså er du.

Men du er også journalist. Ikke bare journalist, men nyhedsjournalist.
I min cyber-vennekreds finder et stadig større antal nyhedsjournalister det bydende nødvendigt at delagtigøre omverdenen i deres politiske holdning til dette og hint. Og der er et problem.
For hvad så næste gang I skal rapportere om kultur, statsministeren, USA eller banksektoren?
Skal jeg så bare forsøge at glemme jeres private holdning? Glemme, at I har blameret jer?

Det kan jeg ikke. For den tilstræbte objektivitet og upartiskhed er jo rygrad, hjerteblod, kernen – find selv på flere klicher – i vores fag.
Det er så grundlæggende, at forklaring ikke burde være nødvendig. Ud over at troværdigheden selvsagt daler, bliver journalisten uhyre sårbar. Facebook er ikke længere et privat forum. Heller ikke selv om du ikke har en offentlig profil. Det er for længst slået fast. Så det argument kan du ikke længere gemme dig bag.

For nylig kastede jeg så selv min galde op på Facebook over dette for vort fag så vigtigste princips hastige forvitring.
Der var tommelfingre, javist. Men et foruroligende stort antal dygtige journalister slog til lyd for, at eftersom den tilstræbte objektivitet alligevel var en illusion, var det måske bedre, at vi indførte en slags varedeklaration på journalistikken. Så læserne ved, hvor journalisten står politisk.

Jamen Herre Jemini. Hvis politiske holdninger skal deklareres i nyhedsjournalistikken, hvad skulle der så stå ud for min byline?
”Var på vagt på sidste valgdag, men ville have stemt på xxx. Overvejer dog i øjeblikket at stemme på xxx næste gang.” Det er håbløst.
Holdninger bør sole sig på lederplads. Og blandt spinatfugle, meningsdannere og andre legitime holdningsmaskiner.

Jamen, skal jeg så være et kedeligt holdningsløst menneske, tænker du så måske. Har jeg slet ikke ret til at blive bekræftet i mine spændende politiske meninger? Nej, naturligvis ikke. Du er journalist, for fanden. Du er ikke politiker. Du har fravalgt retten til politiske ytringer for ikke at diskvalificere dig selv og din journalistik. Du har selvsagt ret til en politisk holdning. Men hold den privat. Hold den til stemmeboksen. Eller men noget om lortevejret eller vort hensygnende fag.

Eller gør som min tidligere Borgen-kollega Ole Birk. Han stod af omnibussen på Berlingske, skabte sit eget kornblå medie for så at tage springet til politik. Fint nok. Må jeg anbefale det samme. Og hvis den metier ikke lokker, så lad holdningen blive i lommen. Før den underminerer vort fag.

Kommentarer
1
lillian simonsen
29.01.13 13:48
@KnudBrix, har du læst "De
@KnudBrix, har du læst "De redder journalistikken" af Jakob Elkjær?
#Onlinejournalistikken har åbnet og udvidet grænserne. Prøv også Twitter! Der er plads til både de objektive og de holdningsprægede, som til sammen er en guldgrube af informationer bragt sammen på en anden måde, se fx http://www.mideastyouth.com/
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen