“Jeg undskylder for tre eller fire historier skrevet af mig, der beskylder de nuværende myndigheder for at tvinge sig til ægteskaber med teenage-piger og for at bruge teenage-piger som seksuelle slaver for Taleban.”

Sådan lød det i tweet skrevet af den garvede Afghanistan-korrespondent Lynne O’Donnell tirsdag eftermiddag.

Australske Lynne O’Donnell var i starten af ugen vendt tilbage til Afghanistan, knap et år efter Taleban overtog kontrollen med landet og sendte Afghanistans regering i eksil. Afghanistan er ikke fremmed land for Lynne O’Donnell, der de seneste år har skrevet for Foreign Policy og tidligere har været chef for både nyhedsbureauerne AFP og AP’s mellemøstredaktion.

Derfor vakte det også stor undring blandt hendes følgere, at hun på den måde undskyldte for og undsagde historier, hun tidligere har skrevet om Taleban.

Den ene historie blev bragt i Daily Mail og Foreign Policy sidste sommer inden Talebans magtovertagelse. I den beskriver korrespondenten en voksende frygt for, at Taleban gifter sig med teenage-piger og holder unge piger som sekslaver, mens den militante gruppe vandt terræn i landet. En af de andre historier er en analyse, der blev bragt i Foreign Policy i maj, hvor det bliver fortalt, at LGBT-personer bliver nødt til at flygte fra landet af frygt for deres liv.

”Det var et overlagt forsøg på et karaktermord og en krænkelse af den afghanske kultur,” skrev Lynne O’Donnell i sit tweet i tirsdags.

”Historierne var skrevet uden ordentlig dokumentation og uden at forsøge at verificere historierne på stedet eller gennem møder ansigt til ansigt med de påståede ofre,” lød det videre.

Skrevet af Taleban selv

Men ordene fra Lynne O’Donnells profil var ikke skrevet af hende selv, men fra Taleban.

”Skriv en undskyldning eller kom i fængsel, sagde Taleban-agenter. De dikterede. Jeg tweetede. De brød sig ikke om det. Slettede, rettede, tweetede igen. Lavede en video med mig, der siger, at jeg ikke blev tvunget til det,” forklarede Lynne O’Donnell på Twitter i går eftermiddag.

I en klumme hos Foreign Policy uddyber hun, hvad der skete.

”Jeg forlod Afghanistan i dag efter tre dages katten-efter-musen med Talebans efterretningsagenter, der tilbageholdte, misbrugte, truede og tvang mig til at udstede en knap læselig tilbagetrækning af historier, som de sagde havde brudt deres love og krænket afghansk kultur,” skriver hun og tilføjer:

”Hvis jeg ikke gjorde, som de sagde, ville de sætte mig i fængsel. På et tidspunkt omringede de mig og beordrede mig at følge dem til et fængsel. En mand med et våben var på intet tidspunkt langt væk.”

Taleban påstod ifølge Lynne O’Donnell, at hendes artikler var fantasier, løgne, opdigtede, og at hendes kilder ikke eksisterer. Hvis det faktisk var sandt, og kilderne faktisk fandtes, ville Taleban have udleveret alle navne, detaljer og noter, fotos, lydoptagelser og videoer.

173 journalister udsat for krænkelser

Taleban har siden sidste sommer flere gange fremhævet, at der er pressefrihed under deres islamistiske styre, og at der ikke hænger nogen trusler over hovedet på journalister i Afghanistan.

”Taleban sørger for, at alle vil være beskyttet,” lød det i august sidste år fra en talsmand for Taleban.

Virkeligheden er dog en helt anden. Den afghanske journalist og menneskerettighedsforkæmper Wahida Faizi var en af de eneste, hvis ikke den eneste, journalist, der sidste år blev evakueret umiddelbart efter Kabuls fald. Hun frygtede Taleban i en sådan grad, at hun gik rundt med en flaske gift på sig, så hun kunne tage livet af sig selv, hvis hun skulle blive taget til fange af talebanere. 

Andre journalister har fået Talebans sande ansigt at se og deres brutalitet at mærke. De har været taget til fange af Taleban og overdynget med stokke- og piskeslag.

Kvindelige tv-værter er blevet pillet af skærmen, og stikket er blevet trukket på tv-kanaler, og medier er blevet lukket.

173 journalister og pressefolk har siden august sidste år været udsat krænkelser af deres menneskerettigheder, lyder det i en FN-rapport, der blev udgivet i onsdags. Krænkelserne består i anholdelser, tortur og trusler.

”Hvad Taleban-ledelsen siger stemmer ikke overens med, hvordan de lavere led i Taleban opfører sig opfører sig overfor medierne, så situationen bliver værre med udbredt censur,” sagde Susanna Inkinen, Afghanistan-rådgiver for organisationen International Media Support i forbindelse med udgivelsen af FN-rapporten.

Korrespondent vender ikke tilbage

Frygten er, at Afghanistan kommer til at være et sort hul, hvad angår journalistik. Det gælder både for befolkningen i Afghanistan, men også for befolkningen i de lande, hvis militær og regeringer har været dybt involverede i den årelange krig og indsats i landet.

Lynne O’Donnell er ikke i tvivl om, hvad der kommer til at ske for hendes og mange andre journalisters vedkommende.

”Jeg kommer ikke tilbage til Afghanistan igen. Det vil de fleste andre vestlige journalister heller ikke. Afghanistans engang stolte uafhængige medier eksisterer ikke længe, og nu er der ingen andre. Landet synker ned i et helvedeslandskab af terror, sult og fattigdom. Men hvem kommer til at fortælle historien?,” skriver hun i sin klumme.

For Foreign Policys vedkommende kommer dækningen af Afghanistan fremover ikke til at bero på at være til stede i landet, siger Ravi Agrawal, chefredaktør for mediet, til New York Times.

”Vi bliver ved med at dække Afghanistan fra afstand og med at udgive ekspert-analyser, som vi har gjort længe. Lynnes prøvelser er en bekræftelse af, at rapportering inde fra Afghanistan bliver mere og mere farligt,” siger han.