Kommunikationsstuderende på DMJX skal selv forhandle praktikløn

Modsat de journaliststuderende skal de 45 studerende fra DMJX’ kommunikationsuddannelse selv forhandle deres praktikløn på 6. semester. »Sådan er det jo også på resten af arbejdsmarkedet,« siger prorektor på DMJX. Der er kun en måned til praktiksøgningen, men indtil videre er der kun fundet 10 praktikpladser

Om fire uger skal de 45 studerende kommunikationsuddannelsens 5. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole finde en praktikplads.

Det har de prøvet før – nemlig på 3. semester. Dengang var der praktikpladser nok, men praktikken var også ulønnet. Nu skal de studerende søge lønnet praktik, men kun 10 virksomheder har indtil videre meldt sig til at tage praktikanter.

»Det er en frustrerende situation. Vi er tæt på at være færdiguddannede, men vi ved ikke rigtigt, om der kommer praktikpladser nok til næste semester,« siger Mads Severinsen, studerende på 5. semester.

Mads Severinsen og resten af de studerende på 5. semester er de første, der blev optaget på uddannelsen. Derfor har ingen tidligere været i den lønnede praktik på 6. semester.

Udover, at det kniber med praktikpladserne, skal de studerende også selv stå for at forhandle løn med praktikstederne. Der er nemlig ikke indgået nogen uddannelsesaftale mellem DJ og arbejdsgiverne, som det er tilfældet med de journaliststuderende.

Lars Werge, næstformand i DJ:

»Der er ingen modpart, vi kan lave en aftale med. Med journalisterne er der DR, TV 2 og Danske Mediers Arbejdsgiverforening, så det er langt mere samlet,« siger han.

De studerende altså blevet stillet i udsigt, at der er ”praktik med løn”, men det er ikke fastsat, hvad den løn skal være.

»Det kan blive nogle underlige situationer, når vi skal sidde og forhandle løn som studerende. Jeg tror dog, at vi er klædt på til det,« siger Mads Severinsen fra kommunikationsuddannelsen.

Lars Poulsen, projektor på DMJX, mener ikke, at den uvisse løn er det største problem.

»Den store udfordring er at få flere praktikpladser. Det er vi mest optagede af. Jeg ser løndelen som noget, der nok skal ordne sig. Og sådan er det jo også på resten af arbejdsmarkedet: Der forhandler man sin egen løn,« siger han.

Lønnen kan potentielt komme til at variere fra 5.000 kroner til eksempelvis 20.000 kroner. Men det mener Sabrina Speiermann, uddannelseschef på Kommunikation, Design og Ledelse, ikke er noget problem

»Rent hypotetisk kan det godt ske, men hvis et praktiksted vurderer, at en studerende er 20.000 kroner værd, så er det sådan, det er,« siger hun

Sabrina Speiermann tror ikke, at arbejdsgiverne først og fremmest kigger på lønnen.

»De er langt mere nysgerrige på, hvad vores studerende kan, end hvad de koster,« siger hun.

Sabrina Speiermann påpeger, at de studerende på DMJX har en fordel i forhold til kommunikationsstuderende på universiteterne, som ikke skal have løn, når de er i praktik.

»Vores studerende har været i praktik allerede, og de har siddet i en stilling i et halvt år. Derudover er vores uddannelse meget mere praktisk,« siger hun.

Men studerende Mads Severinsen er ikke så sikker på, at lønnen er så ubetydelig, som Sabrina Speiermann mener.

»Vi kan gå direkte ind i en virksomhed og sidde med opgaver på egen hånd. Det er vores kvalitet, for vi har allerede erhvervserfaringen. Men løn betyder selvfølgelig noget for de her virksomheder, og vi er i skarp konkurrence med alle de kommunikationsstuderende fra universiteterne, der også søger praktik,« siger han.

30 af de 45 praktikansøgere på kommunikationsuddannelsen er medlemmer af DJ. Næstformand i DJ Lars Werge siger, at Dansk Journalistforbund står klar med rådgivning og vejledning til, hvordan de studerende skal forhandle lønnen. Lars Werge peger på, at kommunikationsbranchen er anderledes fra journalistbranchen.

»Arbejdsgiverne på det her område er ikke vant til at være overenskomstbærende. De er også vant til at praktikanterne kommer ind og kun får SU,« siger han.

Han er overrasket over manglen på praktikpladser.

»Jeg har først hørt det i denne uge, og jeg er lidt overrasket over, at det står så galt til. Det er en ny uddannelse, så på den måde kan man håbe, at det er startvanskeligheder,« siger han.

Jens Otto Kjær, rektor på DMJX, peger på flere ting, der er gået galt:

»Vi havde håbet på, at der havde været en større automatik i forhold til de arbejdspladser, som de studerende havde været i praktik hos på 3. semester. Vi havde håbet på, at de ville tage de studerende ind igen. Og så er vi denne gang kommet for sent i gang med at finde praktikpladserne. Der har været medarbejderudskiftning og sygdom, og jeg erkender, at det havde været bedre, hvis vi i den nuværende situation havde tre måneder i stedet for kun en måned til at finde de sidste 35 praktikpladser,« siger han.

Sabrina Speiermann, uddannelseschef på Kommunikation, Design og Ledelse, kan godt forstå, at de studerende er bekymrede over udsigten til manglende praktikpladser.

»Det går lidt trægt med at finde praktikpladserne lige nu. Vi var dog i samme situation, da vi skulle finde praktikpladserne til 3. semester, og det lykkedes.«

 

4 Kommentarer

Peter Storgaard
23. SEPTEMBER 2013
Kære Lars Poulsen,

Kære Lars Poulsen,

Jeg har et spørgsmål i forhold til:

http://www.dmjx.dk/om-os/nyheder-og-presse/kampagner/fa-fingrene-i-en-af-de-45-naesten-faerdiguddannede-kommunikatorer

Jeg kan ikke undgå at bemærke, at formuleringerne vedrørende løn er bemærkelsesværdigt vage, hvis man kender formuleringen i både kontrakten for 6. semesters praktikken og på mediepraktik.dk.

Eksempelvis er kravet om en rimelig løn, som ligger implicit i ordet "skal," erstattet af et noget mere blødt "bør."
Ligeledes er der heller ikke fundet plads til de ellers ganske fornuftige eksempler på lønniveauer fra andre relativt sammenlignelige praktikforløb, som ellers kan give de kommende praktiksteder en idé om, hvilket niveau de skal sigte efter.

Mit spørgsmål er i den sammenhæng, om der er tale om en forglemmelse, eller om det er et bevidst valg, som eksempelvis kan bunde i en vurdering af, at man er så sent ude, at man ikke tør stille de krav, muligvis af frygt for ikke at få pladser nok, som vi vel ellers er enige om, er ganske rimelige?

De bedste hilsner
Peter Storgaard, bestyrelsesmedlem, KaJ
Lars Poulsen
23. SEPTEMBER 2013
Kære Jesper Jensen,

Kære Jesper Jensen,
Min bemærkning om, at det er normalt selv at forhandle sin løn, var en generel betragtning. Du har ret i, at det for lærlinge og elever er normalt med kollektive lønaftaler. Men det er det ikke for studerende fra videregående uddannelser (journalistuddannelsen er mig bekendt undtagelsen). Se f.eks. vedlagte om studerende på diplomingeniøruddannelsen:

http://ida.dk/maalgrupper/studerende/praktikperioden

Må jeg afslutningsvis opfordre alle gode kræfter til at bistå højskolen i at skaffe gode, relevante praktikpladser til vores 45 studerende, der skal i 6. semesters praktik 1. februar. Læs mere her:

http://www.dmjx.dk/om-os/nyheder-og-presse/kampagner/fa-fingrene-i-en-af-de-45-naesten-faerdiguddannede-kommunikatorer

Vi kontakter dagligt mulige praktiksteder og får flere og flere aftaler på plads. Men hvis læsere af journalisten.dk eller DJ-medlemmer kender oplagte steder, så send opfordringen videre eller kontakt os.

Mange hilsner
Lars Poulsen, prorektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Jesper Jensen
20. SEPTEMBER 2013
"Jeg ser løndelen som noget,
"Jeg ser løndelen som noget, der nok skal ordne sig. Og sådan er det jo også på resten af arbejdsmarkedet: Der forhandler man sin egen løn,« siger [Lars Poulsen]."
På hvilket arbejdsmarked skal lærlinge og elever selv forhandle sin egen løn?
Cecilie Jensen
20. SEPTEMBER 2013
Gør DJ noget for at hjælpe
Gør DJ noget for at hjælpe med at skaffe pladser nok?