Københavneralarm? To af tre DJ-kandidater fra hovedstaden

To ud af tre kandidater til Dansk Journalistforbunds magtposter er fra den københavnske kreds. »Skævvredet forbund,« siger formand for den næststørste kreds, som ingen kandidater har. »Ikke et stort problem,« mener formand for den sjællandske kreds, som heller ingen kandidater har

Får københavnerne for meget magt i Dansk Journalistforbund?

I hvert fald er 11 af de kandidater, der stiller op til forbundets ledelse, fra den københavnske Kreds 1. Den næstmest repræsenterede kreds er den syd- og sønderjyske Kreds 3, som har to kandidater. Hverken den sjællandske Kreds 2, den grønlandske Kreds 7 eller den østjyske Kreds 4 – som er DJ’s næststørste – stiller med nogen kandidater.

Det viser Journalistens kort over, hvor kandidaterne til hovedbestyrelse, næstformandskab og formandskab kommer fra.

Hvis du klikker på en kreds ovenfor, kan du se en liste med kandidater fra den kreds.

Resultatet er, at 11 af 16 kandidater til de ledende poster i DJ er fra Kreds 1. Til sammenligning var tallet 10 ud af 18 kandidater i 2013.

Ser man på medlemstal, rummer Kreds 1 lidt over halvdelen af alle medlemmer i DJ.

Et skævvredet forbund

Formand for Kreds 4 John Lykkegaard ærgrer sig over, at kredsen ikke står til at få nogen medlemmer i DJ-toppen.

»Det er sørgeligt, når vi har knap 2.000 medlemmer, at vi ikke kan stille med nogen kandidater til hverken formand, næstformand eller hovedbestyrelse. Vi gør alt for det, men det er ikke nemt. Når ingen vil stille op, kan vi ikke gøre meget mere,« siger han. 

Hvorfor er der ingen fra din kreds, som har lyst til at stille op?

»Ja, hvis bare jeg vidste det. Interessen for det faglige arbejde ligger nok desværre på et meget lille sted. Folk har ikke tid. Det er en trist udvikling.«

John Lykkegaard mener, det er et problem for DJ, at den københavnske Kreds 1 er så kraftigt overrepræsenteret.

»Men jeg tror ikke, nogen er gået efter, at det skal være sådan. Det er bare sket naturligt. Jeg tror, der er en stærkere tradition for fagligt arbejde i København. Det giver et skævvredet forbund, for når man ingen repræsentanter har i toppen, så føler man sig uden for indflydelse. Vi møder troligt op til hovedbestyrelsens møder som observatører. Vi har taleret, og den bruger vi flittigt, men ingen stemmeret,« siger han.

Kredsformand: Ikke stort problem

Jesper Danscher er formand for den sjællandske Kreds 2. De fik ved seneste delegeretmøde valgt Marianne Molin til hovedbestyrelsen. Men hun har i mellemtiden fået nyt job som faglig konsulent i DJ.

Jesper Danscher fortæller, at han har prøvet at prikke til nogle medlemmer og spørge, om de vil være kandidater. De har sagt nej. Han forventer ikke, at Kreds 2 stiller med nogen kandidater i år. Men det er ikke et problem for kredsen, mener han.

»Jeg synes faktisk, vi er rimelig tæt på magten i dag. Det er ikke et stort problem, at så mange er fra København. Det betyder jo ikke, at DJ så kun fokuserer sit arbejde på københavnerne,« siger han.

Foreslår møder i weekenden

Jesper Danscher fortæller, at det er svært at finde tid til at være fagligt aktiv.

»Mange af de aktive i vores kreds er på Sjællandske Medier. Med vores bemandinger har vi svært ved at tage den tid ud. Jeg er selv observatør i hovedbestyrelsen, og der er en del møder, jeg simpelthen ikke kan komme til. Kredsen frikøber mig, men det skal også hænge sammen for kollegerne.«

Hvad kan man gøre ved det?

»Jeg vil foreslå, at man en gang imellem holder hovedbestyrelsesmøder i en weekend. Der er selvfølgelig mange andre ting i weekenderne, men det gør, at man ikke skal sige til kollegerne ”nu går jeg til to dages møde, så må I lige klare jer selv”. Der kommer jo ingen vikar for to dage.«

Jesper Danscher tilføjer, at kredsens frikøbsmidler for ham selv ikke er blevet brugt endnu. Det har ikke været muligt at finde en løsning, hvor man hyrer en vikar til at dække af, når han er til hovedbestyrelsesmøder.

Ikke afgørende, hvor du er fra

Frederik M. Juel er formand for Kreds 1, medlem af hovedbestyrelsen og en af de københavnske kandidater. Han glæder sig over, at så mange af hans kredsmedlemmer har valgt at stille op til tillidsposter.

Er det et problem, at den københavnske kreds er overrepræsenteret blandt kandidaterne?

»Både og. Jeg kunne sagtens ønske mig, at der var flere fra andre dele af landet, som stillede op. Det er godt med input fra hele landet. Men når vi for eksempel taler overenskomststrategi eller mediepolitisk strategi, så er det ikke afgørende, hvor i landet, du er fra.«

Frederik M. Juel tilføjer, at de kandidater, som er med i Kreds 1, ikke nødvendigvis stiller op på vegne af Kreds 1.

»Jeg mener for eksempel selv, at jeg i høj grad repræsenterer dagbladsjournalisterne i hovedbestyrelsen. Vi findes jo i hele landet. Der er også kandidater som Peter Thornvig i Kreds 1, som er formand for DJ:Fotograferne. Man sidder ikke nødvendigvis på vegne af Kreds 1.«

Som formand for Kreds 1, er det så ikke i din politiske interesse, at så mange som muligt i DJ’s ledelse er fra Kreds 1?

»Det giver os selvfølgelig en ekstra tyngde, og på den måde får kredsen mere indflydelse. Men når jeg skal stemme på delegeretmøde, er det ikke nødvendigvis kun på medlemmer af Kreds 1. Der er også en faglig opdeling, som er vigtig. Der er jeg dagbladsjournalist og stemmer ud fra de interesser.«

4 Kommentarer

Mette Curdt
19. MARTS 2015
Jeg tror, du har fuldstændig
Jeg tror, du har fuldstændig ret, Tine Johansen.
Og så tror jeg måske også, vi skal til at se på, om vi har den rigtige struktur til at favne så bred en medlemsskare.
Tine Johansen
19. MARTS 2015
Jeg synes heller ikke, at
Jeg synes heller ikke, at geografien er relevant for den politik, den enkelte kandidat stiller op med. Hvis man screener feltet på køn, alder eller arbejdsområde, vil man også kunne se, at det ikke er repræsentativt for medlemssammensætningen i forbundet.

Hvis man for eksempel i stedet stillede spørgsmålet: 'Hvor mange kandidater har hjemmeboende børn under 13?' eller 'Hvor mange kandidater har problemer med at deltage i det faglige arbejde på grund arbejdspres?' tror jeg, at svarene ville fortælle mere om, hvor vores rekrutterings-problem ligger.

Jeg er enig med Danscher i, at vi bliver nødt til at kigge på vores mødestruktur. Kan vi lægge møderne på tidspunkter, hvor flere har mulighed for at deltage? Kan vi gøre dem kortere eller splitte dem op? Kan vi blive bedre til at bruge for eksempel video-konferencer, så et jysk, fynsk eller grønlandsk medlem - eller for den sags skyld et medlem fra en lille kommunikations- eller tv-produktionsarbejdsplads - kan deltage i et halvanden times udvalgsmøde uden at skulle bruge lang tid på transport?

Jeg tror, vi bliver nødt til at ryste posen, hvis vi er enige om, at vi vil rekruttere bredere.

De bedste hilsner,
Tine Johansen
- kandidat til næstformandsposten, københavner og eksil-fynbo
Lars Lindskov
18. MARTS 2015
Kære Per

Kære Per

Jeg er helt enig i dit første afsnit!

Lad os derudover vente med de store slag, men jeg vil alligevel gerne høre lidt om det næste afsnit - som iøvrigt er svært at læse!

Hvordan bliver sammenlægningen den 3. største mediekoncern - mig bekendt bliver det højest det 3. største avisbaserede mediehus ?

1300 kolleger er mange - dejligt mange! Når man i en årrække har været med til at forhandle Fællesoverenskomsten er det ihvertfald mange - mener du, at vi har 1300 kolleger i den kommende fusion?

bedste hilsen
Lars L

Per Roholt
18. MARTS 2015
Kære alle - det er i sig selv
Kære alle - det er i sig selv ikke et problem, at kandidaterne til HB og næstformandsposten fortrinsvis kommer fra hovedstanden. Det afspejler på mange måder blot fordelingen af medlemmer. Det vigtigste er, at medlemmer har et kvalificeret udbud af kandidater at vælge imellem, og det mener jeg faktisk der er.

Når det er sagt er det selvfølgelig tankevækkende, at Jysk Fynske Medier på et møde arrangeret af Medieklub Kolding og Kreds 3 kunne præsentere os for detaljer i samarbejdet mellem de tre mediehuse, der nu er den 3.største mediekoncern i Danmark. Seks dagblade, 45 ugeblade, radiostationer og et hav af netmedier. Drevet af 1.300 kolleger i det syddanske med fokus på udvikling af lokal-journalistikken på alle platforme.

Det er klart, at de strategier vi arbejder med - og de beslutninger, vi træffer - også skal tænke medier og kolleger uden for Storkøbenhavn med ind i løsningerne. Og det kan undertiden være lettere at se København fra provinsen end omvendt. vh Per.

PS: Bosat i Odense :)