Journalister ser helst sig selv som vagthunde

Journalister bliver beskyldt for at være overfladiske og poppede. Men uanset om journalister arbejder på en nyhedsredaktion, magasin eller ugeblad, mener næsten alle, at journalister skal være vagthunde, viser ny stor undersøgelse.

Journalister bliver beskyldt for at være overfladiske og poppede. Men uanset om journalister arbejder på en nyhedsredaktion, magasin eller ugeblad, mener næsten alle, at journalister skal være vagthunde, viser ny stor undersøgelse.

95 procent mener, at det allervigtigste for journalister er at bide magthaverne i haserne og undersøge påstande og udsagn fra de folkevalgte. Det viser en ny ph.d.-afhandling skrevet af Morten Skovsgaard fra Syddansk Universitet. Han har spurgt 2.000 danske journalister i DJ om deres normer og værdier, skriver fagbladet Journalisten i den nyeste udgave.

UNDERSØGELSEN FRA SDU dokumenterer for første gang, hvilke professionelle normer og værdier journalister tillægger størst betydning. Ud over vagthunderollen er det vigtigt, at journalistikken er tilstræbt objektiv og afbalanceret. Udsagnet "God journalistik repræsenterer alle sider i en sag fair og stiller kritiske spørgsmål til alle parter" kommer på en skala fra 0 til 6 helt op på vurderingen 5,2.

Oveni oplyser journalisterne, at væsentlighed ideelt set er så vigtigt, at det på en skala fra 0 til 4 burde ligge på 3,28. Men i virkelighedens verden, erkender journalisterne, ligger væsentlighed nede på 2,62 – og dermed lavere end sensationskriteriet. Journalisterne tilskriver selv forskellen mediebranchens arbejdsbetingelser.

Det paradoksale er imidlertid, at journalisterne har gode muligheder for selv at vælge, hvad de vil beskæftige sig med. Især på dagbladene kan over halvdelen selv bestemme historie, vinkel og kilder. Men de kan ikke bestemme, hvor lang til de har til at lave historien. Det gør chefen. Og netop tid er ifølge undersøgelsen den største stressfaktor for de fleste journalister.

Niels Christian Frederiksen er fodboldkommentator på Canal9 og Canal+ og har en fortid på Politiken og dagbladet Dagen. Han er i dag lidt usikker på, om han stadig har vagthunden i sig.
»Jeg må med skam sige, at det ikke er noget, jeg har gjort så meget i siden min praktiktid. Muligvis er jeg efter alle disse herrens år i underholdningsbranchen mere blevet til en cirkushest.«

Han mener fortsat, at kritisk journalistik er journalistikkens vigtigste opgave overhovedet.
»Men den kan ikke stå alene, lige så lidt som man kan vinde VM i fodbold med 11 Michael Laudrupper på holdet,« siger Niels Christian Frederiksen og henviser til, at læserne, seerne og lytterne ofte efterspørger alt muligt andet end vagthundejournalistik.

»Hvordan forklarer vi ellers, at letbenede programmer som "Vild med Dans", "De Unge Mødre" og "Paradise Hotel" har en så enorm tiltrækningskraft i disse år?«

TIDLIGERE B.T.-JOURNALIST JAKOB PRIESS VAR MED TIL AT DÆKKE Brixtofte-sagen. Når så mange journalister hylder rollen som vagthund, handler det ifølge Jakob Priess om, at vi godt kan lide at tegne det billede af os selv.

»Vi kan godt lide at se os som vigtige. Vi vil gerne holde statsmagten i ørerne. Vi går rundt og bekræfter hinanden i, at hvis det ikke var for os, ville alle rende rundt og snyde og svindle. Vi elsker, når en skurk bliver fældet på tv med skjult kamera,« siger han.
Men når han ser på mediebilledet, har han svært ved at se, at der ligger stærke vagthunde-idealer bag.

»Det er godt, at journalister engagerer sig i omverdenen, men faktum er, at de færreste journalister arbejder som vagthunde. Så det er at blæse ballonen lidt for hårdt op, når næsten alle journalister siger, at deres allervigtigste opgave er at vælte regeringer.«

0 Kommentarer