Markela Dedopoulos har siddet på Danmarks måske mest udsatte post. Hun har prøvet at modtage 110 telefonopkald på en dag. Alene på mobilen. Men nu stopper hun som kommunikationschef hos Arriva – for at få mere krisehåndtering.

"Jeg er hjemløs i øjeblikket," siger Markela Dedopoulos ned i sin håndtaske, mens hun roder efter et visitkort. Det har hun ikke.

Den 37-årige journalist står mellem to job. Uden et skrivebord. Alene med sin hotmail-adresse.

For Markela Dedopoulos er det at være hjemløs.

"Jeg er nok lidt af en arbejdsnarkoman. Jeg har altid arbejdet meget. Når Olivia er lagt i seng, logger jeg mig tit på og sidder et par timer. Jeg kan ikke lade være," siger hun og smiler gennem de store brune solbriller.
Markela Dedopoulos stoppede som kommunikationschef ved Arriva den 11. april. I halvandet år har hun været ene om at betjene kommunikationsafdelingen i Danmarks mest udskældte virksomhed. Selv for en tidligere nyhedsredaktør på TV3 har det været hårdt. "Sindssygt hårdt".

"Men jeg er altså ikke løbet skrigende væk," forsikrer hun.

Tværtimod, kan man næ-sten sige.

Markela Dedopoulos har nemlig søgt og fået et job, hvor hun hovedsageligt skal koncentrere sig om at håndtere kriser eller truende kriser – i medierne altså. Fra 1. maj skal hun være presserådgiver i Novo Nordisk. Og hun føler sig godt rustet.

"I de sidste tre måneder på Arriva har jeg lært mere om krisehåndtering end i al min tid som journalist," griner hun.

"Det er noget af det mest hektiske, jeg har været med til. Journalister ringede konstant. Klokken fem om morgenen, midnat, hele tiden. Jeg skulle jo svare. Eller i hvert fald sikre mig, at det ikke var en ulykke. Den slags skulle jeg jo vide."

Normalt er pres og meget arbejde sagen, men det blev lidt meget, erkender hun. Især fordi hun var ene om at udgøre bolværk mod mediestormen.

"Den dag vi skulle møde i Trafikministeriet og forklare, hvordan vi ville løse problemerne i Arriva, fik jeg 110 opkald – på min mobil alene."

Ordene kommer i en konstant strøm. Men nu stopper hun og kigger op et øjeblik.

"Men det er altså ikke derfor, jeg stoppede. Jeg fik bare et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til."

Spørgsmålet er så bare, hvordan hun kan finde på at søge et nyt job med krisehåndtering, når hun de seneste tre måneder har arbejdet så meget, at hun stort set ikke har set sin familie hjemme i Rungsted på Nordsjælland.
"Det er nerven."

Hun gentager de tre ord.

"Da jeg gik ind til Trafikministeriet den dag, så var der skruet helt op for nervesystemet. Man ved ikke, hvordan tingene udvikler sig."

Hun smiler.

"Sådan et job ligner ikke sig selv. Ingen dage er ens. Det er udfordrende, og det kan jeg godt li'."

Markela Dedopoulos har haft svært ved at geare ned til de tre ugers ferie mellem tilværelserne på Arriva og Novo Nordisk.

"Når man lever sådan rigtig stresset, så er det en livsstil, man vænner sig til. Det er helt utroligt at mærke, hvor meget energi man kan få i en presset situation," siger hun og gentager, at hun glæder sig rigtig meget til at komme i gang og møde sine nye kolleger. "Til at få et skrivebord igen."