Mads Brügger nåede at være fyret fra Radio24Syv i 32 dage. Bag det kaotiske forløb, hvor også chefredaktør Suzanne Moll sagde op, gemmer sig en radiokanal, der er splittet mellem det seriøse og det skæve. I dag har Brügger og Bertelsens filosofi vundet. Sloganet lyder: “Højt til loftet – Radio24syv”.
Det er 12. november 2012. Kanalchef Mads Brügger er kaldt ind på direktørens kontor, men har ikke en anelse om, hvad der skal ske. Da han ser Jørgen Ramskovs ansigtsudtryk, ved han, at det er alvorligt.
»Det her bliver et rigtigt møgmøde,« siger Jørgen Ramskov.
Mads Brügger bliver fyret.
Fyringen skal udvikle sig til en af de mest omtalte mediehistorier i Danmark i mange år. Alle vil finde den beskidte forklaring, men det lykkes ikke. Og da luften er gået ud af dramaet, indtræffer en næsten større mediebegivenhed: Kun én måned og to dage efter bliver Mads Brügger genansat.
Radio24syv fremstår i dag som en station, der har været uenig med sig selv. Bag slingrekursen ligger en splittelse i ledelsen, der er sivet ned i radioen.
Det hele begynder på den bølge af eufori, der følger med at skabe noget nyt. Følelsen er kendt fra andre medierevolutioner som avisen Dagen og TV 2. Journalist Rasmus Mark Petersen genkender følelsen fra Nyhedsavisen.
»Nu skulle vi sparke benene væk under DR,« husker han.
Radio24syv mangler ikke ansøgere. Rigtig mange DR-folk kan se chancen for at lave god radio uden for DR, som kan være fodslæbende og tung, og som har chefer, der enten er for usynlige eller blander sig for meget, lyder det.
»Efter DR opleves enhver chef som ekstremt synlig,« siger en journalist fra nyhedsafdelingen.
Radio24syv har fået 93 millioner kroner om året til at sende taleradio i døgndrift de næste otte år. Til at lede slaget mod DR’s monopol på taleradio står fire etablerede mediepersonligheder:
Direktør Jørgen Ramskov, chefredaktør Suzanne Moll, kanalcheferne Mads Brügger og Mikael Bertelsen.
De starter i fælles ånd og god stemning, men i konstellationen ligger kimen til problemerne.
Suzanne Molls opgave er fra starten at sætte et nyhedshold på 35 faste folk. Hun har været med til at opfinde Radio24syv, før den havde et navn og en ledelse. Hun var formand for FM4-udvalget, der nedfældede de overordnede krav til den nye public service-radio.
»Jeg ser det her som en chance for, at en drøm kan gå i opfyldelse. Jeg kan være med til at følge det projekt til dørs og bygge Danmarks nye taleradio op fra bunden,« siger hun.
»Jeg skulle have nogle stabile folk med erfaring, der kunne løfte opgaven, og som jeg var sikker på kunne levere. Men jeg skulle også bruge en masse billige unge journalister med potentiale. Det afgørende for mig var, at jeg kunne mærke, at alle brændte for at starte noget nyt.«
Allerede i april 2011 har hun modtaget 55 uopfordrede ansøgninger. Det vokser til 200. Og da Radio24syv søger folk i et officielt jobopslag, kommer der næsten 1.000 ansøgninger.
Folk bliver ansat i bundter, og nogle bliver ansat direkte under samtalen. Kristoffer Meinert arbejder for DR og skriver til Suzanne Moll.
»Vi aftalte at mødes på en cafe på Frederiksberg. Jeg fortalte, hvad jeg tænkte, at sådan en ny radio kunne, og hun fortalte lidt om sine drømme. Og da jeg rejste mig for at gå, sagde hun: »Det skal du da være med til.« Og så havde jeg sådan set fået jobbet,« fortæller han.
Mens Suzanne Moll blandt andet går efter erfaring og stabilitet, er det andre værdier, som driver kanalcheferne Brügger og Bertelsen, der er kendt for et utal af skæve formater.
»Drømmen var at opfinde og udvikle et helt nyt radiosprog, en ny form for taleradio,« siger Mads Brügger.
Kulturjournalist Henrik Vesterberg inviterer sig selv på frokost i radioens kantine. Under frokosten bliver han ansat som natvært af Mads Brügger.
»De var glade for, at jeg kom. Vi havde det skægt, og der var højt til loftet. De ville bare have mig. Jeg skulle lave historier og spille musik,« husker Henrik Vesterberg.
Til Journalisten fortæller Mads Brügger i maj 2011:
»Vi vil prise eksperimenter, der går galt.« Værterne får at vide, at der skal være højt til loftet.
Kanalcheferne hyrer også Joy Fryd Larsen, der er 19 år og arbejdsløs.
“Jeg vil gerne lave radio, men også gerne tømme skraldespande,” skriver hun til Mads Brügger på Facebook.
Efter lang tid uden svar mødes hun med Brügger og Bertelsen på en cafe. Kort efter er hun ansat som personlig assistent for kanalcheferne. Hun køber blandt andet nye snørebånd til Mads Brügger og sender hans jakke til rens.
De to kanalchefer skal udvikle omkring halvdelen af programkoncepterne til de 22 timers daglig radio. Det handler meget om, hvad programmerne ikke skal være. De opstiller en række regler for at undgå at lyde som P1. Værterne skal for eksempel ikke bruge manuskripter.
“Målet er en markant forskellig tone. Det handler om at stille sig et sted, hvor ingen andre tør, kan eller må gå hen. Hvis vi sender fem gange om ugen, så må der på den gamle karakterskala hellere være fire gange 03 og et 13-tal end fem 8-taller,” beskriver Mikael Bertelsen.
Jørgen Ramskov – foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
I alt bliver der ansat op mod 50 værter til magasinfladen. Mange af værterne har hverken journalistbaggrund eller radioerfaring. Rammerne er løse.
Men det er en dyd i sig selv.
»Radioen skulle være spontan og humørfyldt. Fejl var ikke nødvendigvis et problem,« forklarer Mikael Bertelsen.
I dag udtrykker mange respekt for Mads Brügger og Mikael Bertelsens iderigdom og evne til at tegne en kanal, der var noget helt andet, mere skæv og eksperimenterende end P1.
»De tillod sig at tænke langt ud af boksen og ikke så meget på lyttertal. Deres lyst til at eksperimentere var kolossal,« fortæller producent Søren Steen Jespersen fra selskabet Mikrofon.
Radio24syv skal bo på anden sal i People’s Press-bygningen i et af Københavns mest trafikerede gadekryds mellem Vestre Farimagsgade og Gyldenløvesgade.
Der går rent fysisk en trappe mellem kanalens to afdelinger; Suzanne Molls nyhedsafdeling og Brügger og Bertelsens programafdeling. Men på et seminar aftaler medarbejderne, at det ikke skal skille parterne: »Husk at krydse trappen,« lyder det.
Men programfolket, som ofte er freelancere ude i byen, er ikke talstærkt med på seminaret. De får løn for at lave radio, ikke gå til møder.
Selv om budskabet, om at afdelingerne skal “krydse trappen”, kommer op at hænge på væggen, kniber det med den indre sammenhængskraft redaktionerne imellem.
»I starten var alt kaos, så jeg tænkte slet ikke over, at vi ikke så hinanden. Men det gjorde vi ikke, og det gør vi stadig ikke ret meget,« som en medarbejder formulerer det.
Om forskellen på de to afdelinger i Radio24syv siger Kathrine Romme fra nyhedsafdelingen:
»Man kunne se det bare på programnavnene. Vi lavede for eksempel 24syv Eftermiddag og 24syv Morgen. Programafdelingens titler var mere gakkede – Ånden i flasken, Skriftestolen og Ak24syv.«
Nyhederne og programafdelingen kommer til at køre et parallelløb. Dialogen er slet ikke god nok.
»I starten kunne vi i nyhedsafdelingen godt blive helt overraskede, når der pludselig stod en topaktuel politiker i studie 1, der var gæst i et af programmerne,« siger redaktionschef i nyhedsafdelingen Jan Bjarke Mindegaard.
Den opdelte radio gør, at konstruktionen taber mening for nogle ansatte. Flere journalister i nyhedsafdelingen har søgt job hos Radio24syv, fordi de ville lære af Mikael Bertelsen og Mads Brügger.
»Jeg havde troet, at jeg skulle arbejde sammen med Mikael og Mads eller lære dem at kende på fællesmøder, men jeg mødte dem aldrig. Det var jeg skuffet over,« siger en journalist fra nyhedsafdelingen.
Splittelsen kommer i æteren, da en programvært lægger op til timenyhederne med ironisk distance:
»Og nu over til de såkaldte nyheder.«
Suzanne Moll forklarer i dag:
»Radio24syv udkom med en slags skizofreni. Det lå ikke i kanalkravene, og vi kunne have bygget bro over det. Der behøver ikke være en modsætning mellem programmer og nyheder – faktisk var det en dårlig DR-vane, vi ville gøre op med.«
De to redaktioner opdager hurtigt, at det kræver sit at producere 22 timers radio om dagen.
»Det, der overraskede mig mest, var, at vi havde kørt i absolut overgear for at lande alting, inden vi gik i luften – men så blev det bare ved. Jeg havde tænkt, at nu arbejder vi igennem i tre måneder, så kan vi slappe af. Men sandheden var, at vi skulle op i et endnu højere gear, da vi først var i æteren,« beskriver digitalchef Patrick Damsted.
Medarbejderne har travlt. Flere med en fortid i DR oplever, at de har mere travlt end nogensinde før. Men samtidig er de stadig drevet af en pionerrus, der gør, at de arbejder både hårdt og længe. En arbejdsmiljøundersøgelse viser i efteråret 2012, at flere medarbejdere oplever stresssymptomer. Den eksterne konsulent, der er tilknyttet undersøgelsen, vurderer dog ifølge ledelsen, at stressniveauet er helt normalt for et nyhedsmedie.
»Der er pres på, vi har deadlines hvert minut og hver time. Det ville være overraskende, hvis der ikke var nogen, der pegede på stressmomenter. Vi er også en helt ny radio. Der er intet alarmerende ved det,« siger redaktionschef Jan Bjarke Nielsen.
Radio24Syv får en lunken modtagelse, da andre medier de første dage dømmer den.
Kommentator Mikael Jalving kalder kanalen “et anstændigt gruppeknald mellem Liberal Alliance, de Radikale og Feministisk Facebookparti. Østerbro møder Tisvilde, og Bernadotteskolen mingler med Krebs Skole”.
Efter bare tre dages ny radio fælder han sin meget citatvenlige dom:
“Københavnere med alt for meget ego, alt for meget trip, og alt, alt for lidt at have det i. Velkommen til den store vennetjeneste.”
På radioen tærer det hårdt på nogle af medarbejderne at få tæsk i offentligheden, selv om ledelsen havde forberedt dem. Især kritik af uprofessionelt håndværk gør ondt.
»Mange arbejder imod Radio24syv. Alle de, der ikke fik jobbet, har ondt i røven,« mener en vært.
Nattevagten Henrik Vesterberg husker, at stemningen vendte.
»Da jeg blev ansat midt i september, var det stadig sommer, og alle var lykkelige. Da jeg kom derhen i november, var der en helt anden energi i huset. Det var, som om folk gik rundt med tunnelsyn og havde meget, meget travlt. Det var ikke sjovt. Det var jeg ret overrasket over,« siger han.
En anden nattevagt, Henrik List, oplever to gange, at teknikken driller om natten, så der ikke er hul igennem til oplæseren på nyhederne.
»Jeg blev begge gange hentet ind i sidste øjeblik af en panisk tekniker, netop som jeg skulle til at tænde en smøg, for at freestyle i fem minutter, så der ikke bare var tom æter. Det lød nærmest som Radio Karen eller sådan noget. Det var pinligt, når man tænker på, hvor mange millioner man havde fået til at lave radio,« fortæller han.
Og modellen, med at magasinværterne sidder rundt omkring i byen, er ikke god for sammenholdet.
»Jeg følte mig overhovedet ikke som en del af familien,« siger en vært, der ligesom andre værter savnede redaktionsmøder, hvor de eksterne kunne hilse på hinanden og føle sig som en del af Radio24syvs fællesskab.
Visionen om det evige frie fald, og at det er okay at fejle, skaber også frustrationer. For hvad betyder “frit fald og højt til loftet” helt konkret, spørger Jon Rostgaard Boiesen, der var nattevagt i Aarhus.
»Jeg fik aldrig at vide, hvad de mente med det,« siger han.
Det viser sig også hurtigt, at der er grænser for det frie fald. Værten Morten Vammen får en reprimande, da han ringer op til et program og udgiver sig for at være lytter.
Samtidig med at flere værter i programafdelingen roser, at alt er muligt, efterlyser andre mere synlig ledelse. Pionerånd er ikke nok, lyder det.
»De er to kreative hoveder. Men at gøre dem til ledere var ikke godt,« siger en vært.
Mads Brügger og Michael Bertelsen – foto: Linda Kastrup/Scanpix
Mads Brügger mener, at den del af kritikken er skæv.
»Hvis der er noget, vi har demonstreret det forgangne år, så er det, at vi fuldt ud evner at være chefer. Ellers var det her eksploderet mellem hænderne på os. Jeg forstår godt, hvis det for udenforstående ser ud, som om vi ikke har haft styr på det, men jeg synes faktisk, det har været en ledelsesmæssig bedrift, at vi har fået enderne til at mødes.«
Mikael Bertelsen erkender, at han og Mads Brügger ikke altid har haft styr på aftaler og vilkår.
»Der har været masser af kortslutninger, og mange andre ville have sat det hele bedre i et Excel-ark end os,« siger han.
»At starte sådan et projekt er både det sjoveste og det hårdeste, jeg har prøvet. I perioder er det ren overlevelse. Og det kan godt være, det har at gøre med vores måde at være chefer på. Men det handlede også om, at vi skulle sende 22 timers ny radio i døgnet, og det har ingen andre præsteret før,« forklarer han.
Mads Brügger er enig i, at der har været kaos i afdelingen. Det har ikke altid været sjovt, men det har måske været nødvendigt.
»Flere af de programmer, vi gik i luften med, fungerede ikke i starten. Der var mange børnesygdomme. Vi havde mange gode takter, men også mange skæverter. Vi har turdet begå fejl. Og mange af de værter, der har debuteret hos os, har virkelig udviklet sig.«
Splittelsen vokser i 2012. Hvis man lægger øret til vandrørene, hører man to vidt forskellige historier: I højre side af bygningen, hos programafdelingen, taler nogle værter om, at nyhedsfladen har for lidt gennemslagskraft og er for meget som P1. Og i venstre side af bygningen taler nyhedsfolk om, at der er for meget gak i programmerne, værterne er for urutinerede og overskrider grænser.
Den strid deler også ledelsen. Især efter sommerferien 2012 oplever Moll, at stemningen bliver ubehagelig på ledelsesmøderne.
»Jeg er ikke så let at slå ud, men jeg havde faktisk ondt i maven hver onsdag morgen inden ledelsesmøderne. Det har jeg aldrig prøvet før,« siger Suzanne Moll. Hun har i månedsvis følt sig under beskydning i ledelsesgruppen, hvor hun må tage verbale tæsk på nyhedsafdelingens vegne.
Moll mener, at kritikken er “tilfældig og useriøs”. Men den tærer på hende. Ingen af de medarbejdere, Journalisten har talt med, opfatter, at der er kritik fra programafdelingen.
»Det har været meget vigtigt for mig at beskytte medarbejderne. Jeg kunne gå lige fra et benhårdt ledelsesmøde, hvor der virkelig ikke var lagt fingre imellem, til en medarbejder, der ikke kunne få en skrue til at virke. Så har jeg måske virket hård, fordi jeg tænkte: “Du skulle bare vide”,« fortæller hun.
Også magasinfladen kritiseres. Nogle nyhedsfolk har bøvl med kilder, fordi de tror, de skal være med i et gakket program – ikke en nyhedsudsendelse.
Mads Brügger medgiver, at stemningen i ledelsesgruppen til tider har været anspændt.
»Pionerarbejde og iværksætteri trækker virkelig på vekslerne for alle. Folk har – jeg selv inklusive – haft følelser og nerver uden på tøjet i perioder,« siger han.
Suzanne Moll taber begejstringen. Hun opdager selv, at den er helt gal, da hun er på kursus i USA. Her taler hun hele tiden om Afrika, men ikke om sit projekt Radio24syv.
I oktober får Suzanne Moll et tilbud om at vende tilbage til arbejdet med at udvikle medier i tredjeverdenslande. Hun beslutter at sige op. Men radioens fødselsdag er lige om hjørnet, så opsigelsen bliver holdt hemmelig.
Direktør Jørgen Ramskov mener, at der skal være plads til debat, også ophedet debat, i en ledelse som Radio24syvs.
»24syv er en arbejdsplads, hvor der er hjerteblod på spil. Der bliver nogle gange talt med store bogstaver. Vi har været uenige om enkelte programmer, den ledelse, der ikke tør være uenig, er død og skal køres væk,« siger han – men erkender også, at han burde have grebet mere ind.
»Der har været for mange diskussioner om drift i ledelsen. Det skete, fordi vi var en ny ledelse. Jeg brugte ikke tid nok på at sige, hvad vi skulle og ikke skulle diskutere.«
Har du været god nok til at sætte grænser, når bølgerne gik højt?
»Hvis der har været samarbejdsproblemer, er svaret jo nej. Det siger sig selv, at en afskedigelse er udtryk for en form for afmagt. Ellers griber man ikke til det.«
Fyringen kommer som et lyn fra en klar himmel. Det er tidlig morgen mandag den 12. november. Mads Brügger er ved at aflevere sin yngste i børnehaven, da en sms tikker ind. Jørgen Ramskov spørger, om de kan holde møde klokken 10. Brügger svarer ja og spørger om emnet. Det får han aldrig svar på.
Beskeden om fyringen kommer helt bag på ham.
»Jeg er chokeret og har nærmest tunnelsyn. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarer. Hele den mørke side af følelsesregisteret løber gennem mit hoved, men jeg sørger for at holde masken. Så tager jeg afsked med Jørgen og går tilbage til vores kontor.«
Mikael Bertelsen fortæller:
»Han siger til mig, at han er blevet fyret. Jeg skal have råbt så højt, at man kunne høre det flere etager op. Selv kan jeg ikke huske det. Så siger jeg til Mads, at han skal ud af bygningen. Vi skal ud og gå en tur.«
Klokken 14.38 har journalisten.dk nyheden om, at Mads Brügger er blevet fyret. Læserstorm får sitet til at gå ned. Jørgen Ramskov udtaler, at fyringen skyldes “samarbejdsvanskeligheder”. Men Mads Brügger skriver på sin Facebook-profil:
“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der har været uenighed om, i hvilken retning Radio24syv skal bevæge sig, og den kurs, jeg har kæmpet for, har tilsyneladende tabt i dag.”
Fire dage efter skriver Mads Brügger en status på Facebook, der bliver tolket som en kritik af nyhedsafdelingen:
“Programmet “Interne Affærer”, der skulle have været sendt kl. 12 i morgen på Radio24Syv, udgår til fordel for programmet “Kultur i Ugen”. Programmet er blevet udviklet af Radio24Syvs nyhedsredaktion. Lyt endelig med :-)”
Jørgen Ramskov synes, at opdateringen er over stregen. Derfor skriver han en privat besked til Mads Brügger. Men Brügger svarer og lægger derefter de to beskeder ud på sin profil, så hans Facebook-venner kan se dem.
“Kære Mads. Du er en tankemæssig kæmpe. På alle planer. Pas på du ikke bliver en bitter dværg.”
“Kære Jørgen, du er en lille fej, klam mand. Pas på det ikke bliver endnu værre.”
Brügger forklarer:
»Det var en finke, der røg af panden. Jeg slettede det igen, fordi jeg indså, at det ikke var den vej, jeg ville nedad.«
Både han og Jørgen Ramskov siger i dag, at de har lagt ordvekslingen bag sig.
»Det er skrevet i raseri, og når man er blevet fyret, har man ret til at blive rasende. Det har ikke ændret min opfattelse af ham,« siger Ramskov.
Mikael Bertelsen holder sig væk fra Radio24syv i ugerne efter fyringen. Kun få gange er han på kontoret. Han har brug for at tænke sig om, men beslutter at blive.
»Jeg aftalte med Mads, at jeg ikke skulle true med at gå, men blive og sørge for, at vores arbejde ikke var spildt,« siger Bertelsen.
»Det var den rigtige beslutning, for det skyldes især ham og hans evner som fredsmægler, at jeg vender tilbage,« siger Mads Brügger i dag.
Torsdag den 14. december annoncerer Radio24syv, at Mads Brügger er tilbage. Hovedpersonen kan godt selv se ironien.
»Det er noget af en julekalender, vi har bedrevet,« siger Mads Brügger.
»Men Radio24syv er en meget usædvanlig radiostation, og der bør være plads til en usædvanlig ledelse, der træffer nogle usædvanlige beslutninger,« siger han.
Direktør Jørgen Ramskov, der fyrede Mads Brügger, erkender, at forløbet er usædvanligt.
»Det er ikke så tit, den slags sker. Men der er ikke noget dramatisk ved det. Vi har renset luften,« siger direktør Jørgen Ramskov.
»Vi mødtes som to voksne mennesker, og det er gået ret stærkt.«
Brügger og Bertelsen er ikke længere kanalchefer, men programchefer.
»Vi har samme job, samme budget og samme portefølje, men det står nu klart, hvad vi har ansvaret for. Jørgen har det øverste ansvar for nyhedsafdelingen, og han skal også være det spænd, der er mellem programmerne og nyhederne. Han skal være garant for, at vi ikke længere er to søjler,« siger Brügger.
Jørgen Ramskov forklarer:
»Der var samarbejdsproblemer, det spidsede til, og det førte til afskedigelsen. Vi har mødtes og diskuteret det igennem og har fundet en løsning.«
Mads Brügger fortæller, at fyringen har fået ham til at tænke over sin egen rolle.
»Det at blive fyret er en kæmpe huskekage. Det gør også, at jeg har taget min gøren og laden op til overvejelse. Jeg blev fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder i ledelsen, og det er jeg nødt til at forholde mig til. Hvis ikke var jeg forstokket. Jeg kan sige, at jeg fremover vil bestræbe mig på at være mere lyttende og imødekommende i ledelsen,« siger Mads Brügger.
På sin vis står han tilbage som vinder. Radioens gamle slogan “Danmarks nye taleradio” er nu skrottet. I stedet overtager hele Radio24syv den filosofi, der ikke mindst har gjaldet i programafdelingen:
“Højt til loftet – Radio24syv”.
Men Moll har også sat sit aftryk. Da kontorerne var under opbygning, skrev hun og redaktionschef Inga Juul Vind deres navne i den våde cement. Navnene står der, hvis man en dag skulle rive radioen ned.
TIDSLINIE
2011
5. april 2011
Berlingske People A/S får tilladelse til at drive FM4. Radio24syv får 93 millioner kroner om året i otte år i offentlig støtte.
6. april 2011
Berlingske Medias Lisbeth Knudsen siger, at Radio24syv får sin egen uafhængige nyhedsredaktion. Det meste af det øvrige stof skal komme fra eksterne leverandører.
7. april 2011
Tidligere DR-chef Jørgen Ramskov udpeges som direktør.
15. april 2011
Suzanne Moll bliver nyhedschef og chefredaktør.
9. maj 2011
Mads Brügger og Mikael Bertelsen præsenteres som kanalchefer. Dermed er der “en vis garanti for, at Radio24syv kommer til at leve op til kravene om at levere nytænkende radio af høj kvalitet”, udtaler Jørgen Ramskov.
Juni-oktober 2011
Kanalen ansætter journalister.
1. november 2011
Klokken 00.05 går Radio24syv i luften.
November 2012
Kanalen er ramt af startvanskeligheder og feberredninger. Lyden er dårlig, vagtplanerne hænger ikke sammen, og det sker, at der slet ikke er hul igennem på mikrofonerne.
20. december 2011
Journalist Kurt Strand kalder radioen “tåkrummende ringe”.
2012
19. januar 2012
Lyttertal: 300.000. Ramskov siger, at målet er 500.000 lyttere i november 2012.
7. februar 2012
Mikael Bertelsen skriver på Facebook, at i DR gav lederne alt for lidt plads til talent og eksperimenter: “Hvis de samme mennesker havde kastet sig ud i vores projekt, havde de ligget i fosterstilling nu. Skrigende.”
11. februar 2012
Brügger og Bertelsens introspektive program “Interne Affærer” får en kendingsmelodi indsunget af folkesangeren Erik Grip. Teksten er skrevet af Mads Brügger. “Vi taler om livet på Radio24syv og forholder os til ris-skråstreg-ros uden at lyve.”
10. februar 2012
Vært Louise Bokkenheuser forlader radioen og vender tilbage til Newsweek.
26. april 2012
Lyttertal: 300.000. Målsætningen på 500.000 ugentlige lyttere til november bliver svær at nå, erkender direktør Jørgen Ramskov.
13. juli 2012
Store dele af dagen er der under 5.000 lyttere til programmerne. Jørgen Ramskov sætter en ny deadline for lyttertal: Der skal være flere lyttere i juli 2013, forklarer han.
1. august 2012
Cavlingvinderen Charlotte Aagaard udvandrer fra interview om krigsjournalistik med Carsten Jensen.
Oktober 2012
Suzanne Moll beslutter sig for at stoppe, men det bliver først meldt ud en måned senere.
1. november 2012
Radio24syv fylder 1 år. Suzanne Moll siger: “Vi har været i alarmberedskab hele tiden, og det er tit reptilhjernen, der kører.”
12. november 2012
Mads Brügger bliver fyret. Ifølge Jørgen Ramskov på grund af samarbejdsvanskeligheder. “Det bunder i, hvilken retning Radio24syv skal bevæge sig i,” siger Brügger selv.
19. november 2012
Suzanne Moll meddeler, at hun stopper ved udgangen af januar 2013. Hun skal arbejde for International Media Support (IMS) og World Association of Newspapers (WAN).
19. november 2012
Suzanne Molls farvel har intet med Mads Brügger at gøre, siger Jørgen Ramskov, der overtager nyhedsafdelingen. “Mikael fortsætter som kanalchef. Og han kommer til at få et stort aftryk på den nye struktur.”
14. december 2012
Mads Brügger genansættes – nu med titel af programchef sammen med Mikael Bertelsen.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvad man ikke har i ledelse, har man i dårlige ansættelsesvilkår. På trods af, at jeg aldrig fik andet at vide end at det med det frie fald og højt til loftet og hellere fire 03 og et 13-tal end fem 8-taller, blev jeg alligevel fyret uden varsel med den løse begrundelse, at det ikke fungerede - uden nogensinde at have modtaget nogen former for feedback, evaluering eller efterkritk af mine programmer, hverken undervejs eller i forbindelse med fyringen. Dette kunne lade sig gøre, fordi jeg - i ligehed med samtlige værter i Mads Brüggers og Mikael Bertelsen programafdeling - var ansat på en rettighedsløs freelancekontrakt. Fremfor at påtage sig et ledelses- og personalemæssigt ansvar, har man altså valgt en konstruktion, hvor man kan smide medarbejderen ud uden varsel og begrundelse.
Hvor useriøst Brügger og Bertelsen tager HR-arbejdet, fremgår af, at man henover sommeren i programmet Interne Affære havde MUS-samtaler for åben mikrofon. Det mest interessante der kom ud af det, er at man kan høre, hvordan Brügger og Bertelsen fuldstændigt ignorerer, hvordan Søren Fauli beklager sig over de elendige vilkår og beder om en fastansættelse.
EN SOAP
Tusind tak til Andreas Marckmann Andreassen og Jakob Albrecht for deres spændende og morsomme beskrivelse af forholdene i "ledelsen" af Radio 24/7.
Med ganske almindelige journalistiske metoder og et helt rent, lidt understated sprogbrug får de klædt den såkaldte ledelse af til skinnet. Nogen mere selvovervurderet og selvhævdende skal man lede længe efter, og det gælder dem alle fire. Man tror, det er løgn, når man læser om kvinden, der selv var med til at skrive betingelserne for radioen og alligevel er overrasket over både resultat og arbejdsforhold. Direktøren fra DR, som ikke rigtig havde sat sig ind i hverken ledelsesteorier eller psykologi hos sine nærmeste medarbejdere, og endelig de to kæmpeegoer, som kommentatoren Mikael Jalving allerede efter fire dages udsendelser gennemskuede som "københavnere med alt for meget ego, alt for meget trip og alt, alt for lidt at have det i. Velkommen til den store vennetjeneste"
Alt dette bliver bekræftet til fulde af denne artikel. Hvis den blev gjort til en radio-soap og udsendt i 24/7 ville det sandsynligvis blive det tilløbsstykke, som man åbenbart stadig leder efter på Danmarks mest ligegyldige radiostation.
Med bekymring kan man i øvrigt ved læsning af artiklen konstatere, at det ikke er mange ord, ledelsen bruger på de medarbejdere, der trods alt på være på 24/7. Det var måske et udgangspunkt for en debat med journalistforbundet.