Det er ulovligt at fyre en medarbejder, fordi han eller hun er medlem af et bestemt politisk parti. Men man må gerne forflytte medarbejderen til det fjerneste hjørne af virksomheden.

Sådan lyder det fra jurist Peter Breum, som er partner i Elmer Advokater med speciale i ansættelsesret.

Journalisten har bedt ham forklare reglerne efter en sag fra Herning Folkeblad, hvor en journaliststuderende måtte stoppe som praktikant, fordi hun samtidig er medlem af Socialdemokratiet og sidder i ledelsen i ungdomspartiet DSU.

Peter Breum vurderer, at man godt kan være journalist på et dagblad, selv om man er medlem af et parti. Måske er der stofområder, man ikke kan dække, men en afskedigelse vil ifølge Peter Breum være ulovlig forskelsbehandling.

”Fordi det ikke kan siges at have afgørende betydning på en avis at fremme et bestemt politisk formål, så kan det heller ikke siges at være i strid med avisens formål at være medlem af et politisk parti,” siger Peter Breum.

Han understreger, at man godt kan fyre en medarbejder på baggrund af arbejdets udførelse. Hvis en journalist, som er medlem af et parti, skriver alt for rosende og enøjet om sit parti, kan det i sidste ende godt føre til afskedigelse.

”Men så er det ikke forskelsbehandling baseret på medlemskab, men en beslutning på baggrund af den faglige indsats,” siger Peter Breum.

Én ting er, hvordan chefen må reagere på dit medlemskab af det ene eller det andet. Noget andet er, hvordan chefen finder ud af det. Som udgangspunkt er det nemlig ikke lovligt at spørge til fx partimedlemskab, hvis oplysningen på nogen måde vil blive brugt imod medarbejderen.

”I et almindeligt job, hvor partimedlemskab ikke har afgørende betydning, må chefen ikke spørge. Det er heller ikke min vurdering, at det er lovligt på Herning Folkeblad eller Ekstra Bladet at spørge. Men hvis du får ansættelse i Venstre til at ”forkynde” partiets holdninger, så kan det være lovligt at spørge. Og hvis Herning Folkeblad eller Ekstra Bladet selv finder ud af det, så er det lovligt at flytte en medarbejder,” vurderer Peter Breum.

Forskellige regler hos medierne

Nogle danske medier har etiske regler, som opfordrer journalistiske medarbejdere til at afholde sig fra at melde sig ind i politiske partier eller at skilte med politiske synspunkter.

”Journalister bør ikke være medlemmer af foreninger, politiske partier eller andet, der kan drage deres journalistiske integritet og motivation i tvivl,” lyder det i Berlingskes etiske retningslinjer.

”Jyllands-Posten har en leder og en stribe debattører, som deltager i samfundsdebatten, men vore reportere skilter ikke med deres holdninger,” skriver Jyllands-Posten.

Andre medier understreger, at partimedlemskab kan begrænse, hvad medarbejderen får lov at arbejde med.

”Nordjyske Medier begrænser ikke medarbejderes grundlovssikrede rettigheder, herunder ytringsfrihed og medlemskab af politiske partier/interesseorganisationer. Men sådanne engagementer kan føre til begrænsninger i de pågældendes arbejdsområder,” skriver Nordjyske Medier.

Hos Politiken understreges det i de etiske regler, at medarbejdere har ”pligt til i god tid at orientere chefredaktionen om planer om at påtage sig politiske og andre tillidshverv, der kan skabe tvivl om de pågældendes habilitet”. Det kan føre til ”en begrænsning i de pågældende ansattes arbejdsområder”.

Ifølge Peter Breum ville det ikke være lovligt, hvis et medie direkte forbød medlemskab af et politisk parti. Men bløde vendinger som ”man bør ikke være medlem” eller regler om, at partimedlemmer kun må dække visse emner, er lovligt, vurderer han.

Kan godt være partisoldat og journalist

Det er forskelsbehandlingsloven, som afgør reglerne for ansættelsesforhold for journalister – og andre, der er eller ønsker at være politisk aktive.

”Man må ikke diskriminere på baggrund af race, hudfarve, religion eller politisk anskuelse. Så det er ulovligt at afskedige nogen, fordi de er medlem af et politisk parti,” siger Peter Breum.

Men der er undtagelser. For eksempel må en arbejdsgiver gerne forskelsbehandle på både religion og politisk overbevisning, hvis det har afgørende betydning for udførelsen af arbejdet. Han nævner præster og politisk ansatte som eksempler.

”Hvis du skal være præst i den danske folkekirke, så kan man godt kræve, at du er protestant og medlem af folkekirken. På samme måde kan Venstre godt kræve, at en medarbejder, som skal udbrede partiets værdier og dermed kunne stå på mål for dem, er medlem af partiet, ligesom man kan kræve, at medarbejderen ikke er medlem af andre partier,” siger Peter Breum.

Men han understreger, at særlige krav til politisk eller religiøs overbevisning kun må stilles i helt særlige tilfælde, og henviser til, at den katolske kirke kan kræve, at en præst er katolik. Men i Tyskland tabte man for nylig en sag, fordi den katolske kirke krævede, at en socialarbejder skulle være katolik.

”Det kunne man ikke, fastslog domstolen, for kirkens sociale arbejde har intet med forkyndelse at gøre,” siger Peter Breum.

Fagforeninger er en hellig ko

Én ting er partimedlemskab. Noget andet er fagforeningsmedlemskab. Her er reglerne strammere, og retten til at være organiseret er bedre beskyttet end retten til at være politisk aktiv, siger Peter Breum.

Hvor partimedlemskab beskyttes af forskelsbehandlingsloven, er fagforeningsmedlemskab beskyttet af foreningsfrihedsloven.

”Man må ikke diskriminere på baggrund af medlemskab af en bestemt fagforening, eller hvorvidt medarbejderen er medlem af en fagforening eller ej. Der findes ikke en virksomhed, hvor det for eksempel kan siges at have afgørende betydning for arbejdet, at man ikke er medlem af en fagforening,” siger Peter Breum.

Kan LO kræve, at en medarbejder er medlem af et LO-forbund og ikke hos Krifa?

”Nej. LO kan godt kræve, at man er medlem af et LO-forbund, men de må ikke blande sig i, om man samtidig også er medlem af Krifa.”