Henrik Friis Vilmar, 49 år, ansat som journalist på DR Syd i Aabenraa, genopstiller til hovedbestyrelsen. »Jeg er den eneste, der siger, at Dansk Journalistforbund skal gøre mere, når vores medlemmer oplever urimeligheder.«
Foto: Thomas Tolstrup

Hvad tror du vil give mest debat på årets møde?

»Fusionen med Kommunikation og Sprog, KS, den fylder meget i folks bevidsthed. Måske den nye gruppe Journalisterne, ja og så hvem der skal være den nye næstformand.«

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater?

»Jeg er den eneste, der siger, at Dansk Journalistforbund skal gøre mere, når vores medlemmer oplever urimeligheder. Nu er det sådan, at hvis juristerne vurderer, at en sag ikke vil holde i retten, så sker der bare ikke mere. Det, jeg hører fra mit bagland, er, at DJ ikke gør nok i den slags sager. Det savner blandt andet de ældre medlemmer på DR.«

Sidst havde du blandt andet udviklingen af nye krav, som imødekommer arbejdsgivernes ønske om fleksibilitet, men som samtidig tager højde for, at medlemmerne ikke bliver syge af det, som mærkesag. Hvordan er det gået med den?

»Der er ikke sket så meget i hovedbestyrelsens regi. Personligt har jeg arbejdet meget for det, blandt andet med overenskomstnetværket for tillidsrepræsentanter på tværs af arbejdspladser. Det har arbejdsgiverne allerede. Formålet med netværket er, at vi i højere grad skal dele vores viden. Vores overenskomstdækkede ældre medlemmer føler sig stadig udsatte og utrygge ude på arbejdspladser ved fyringsrunder, selv om de opkvalificerer sig, og de unge medlemmer bliver tilbudt en lavere løn og kortere kontrakter. Så vi skal stadig være i dialog med cheferne, men vi skal også markere os politisk. Jeg synes ikke, at vi gør det nok nu.«

»Vi har udviklet på vores uddannelse. Mediemarkedet udvikler sig. Alle ansatte kan flyttes, hvis de får flere kompetencer. Det ville kunne betale sig for arbejdsgiverne. Jeg synes, cheferne er stivnede i deres opfattelse af, at ansatte kun kan en ting. Journalister, og for den sags skyld også kommunikatører, kan rigtig mange ting.«

Fusionen med KS

Hvad er din holdning til en fusion med KS?

»Der er et behov for, at vi bliver større som forbund, så vi kan stå stærkere. Jeg kunne da godt se, at vi samlede os med flere forbund ud over KS. Men jeg synes også, at det er fint, at processen nu tager længere tid, for vi skal bevare vores identitet og vores fine demokrati i en eventuel fusion.«

Er fusionen med KS død for altid?

»Nej, det er den ikke.«

Ingen i hovedbestyrelsen er imod en fusion, men mange medlemmer af DJ er. Hvordan forklarer du det?

»Den slags projekter er altid kommet oppefra, og det er også hovedbestyrelsens opgave at have tanker og planer, der er på kanten af, hvad medlemmerne vil gå med til. For det meste er jeg med på, at idéer skal komme nedefra, men når det handler om at udvikle DJ politisk, så er det os i hovedbestyrelsen, der skal gøre det. I hovedbestyrelsen har vi haft hver vores forklaring på, hvorfor vi ønsker en fusion. Min har hele tiden været, at vi skal samle så mange lønmodtagere som muligt i DJ.«

I har i godt to år arbejdet med en fusion. Nu udskyder I den, selv om det mandat, I har fået, betyder, at den skal til afstemning i 2015. Respekterer I delegeretmødets beslutning fra 2013, synes du?

»Der står i mandatet, ”at vi i hovedbestyrelsen skal undersøge mulighederne for en fusion”, og det synes jeg, at vi har gjort.«

Flere gange har DJ’s ledelse understreget, at fusionen er afgørende for DJ’s udvikling, ellers kan medlemstallet falde drastisk. Er det overhovedet forsvarligt at vente mindst to år mere, KS kan jo finde andre at lege med?

»Det ville selvfølgelig være rart, om vi kunne blive enige noget før. Jeg tror ikke, at vi, fordi vi forhandler lidt længere, mister medlemmer. Det er vigtigt, at vi ved en eventuel fusion kan bevare de værdier, vi har, som vort fine demokrati. Jeg mener, at det er vigtigere, at vi får tingene på plads og er enige om, hvad vi vil med hinanden, og hvordan det skal foregå, end at vi får en hurtig fusion. Jeg tror ikke, at KS finder andre partnere, så længe vi forhandler, og ellers er det en risiko, vi må løbe. Hvis vi skal fusionere, skal vi ikke gøre det, før vi selv er helt klar til det.«

Afgørelsen er udskudt. Fornemmer du, at det er, fordi nogen i DJ frygter et nej?

»Det er jo altid en risiko, når en forhandling trækker ud, men jeg synes heller ikke, at vi skal lade os presse, før vi er klar til det. Men jeg synes, at det haster med at få flere medlemmer, for der er pres på fra mange sider.«

DJ vil i de kommende år udvide samarbejdet med KS, men samtidig vil DJ også gerne optage og betjene flere kommunikationsmedlemmer. Er KS lige nu mest en konkurrent eller en samarbejdspartner?

»Jeg ser dem som en samarbejdspartner, men hvis forhandlingerne om en fusion ikke fører til noget, så kan KS bliver DJ’s konkurrent. Men jeg ser da nødig, at det skal komme til en splittelse af medlemmer mellem DJ og KS.«

Journalister og kommunikatører

Siden seneste delegeretmøde er gruppen Journalisterne blevet dannet, blandt andet fordi de ønsker mere fokus på DJ’s oprindelige værdier som demokratiets vogtere. Gør DJ nok for journalisterne i dag?

»Jeg ved, at mange journalister ikke syntes, at DJ markerede sig nok i debatten og ændringen af offentlighedsloven. Når der er travlt i DJ, så er der sager, som der ikke er tid til. Jeg synes, at det er fint, at gruppen er kommet. De skal bide os og andre uden for DJ i haserne, når det blandt andet handler om etiske spørgsmål.«

Synes du, at DJ gør nok for kommunikatørerne?

»Vi kan altid gøre mere, men jeg synes, at indsatsen i forhold til kommunikatører i DJ er styrket.«

Hovedbestyrelsen har slået fast, at det er helt afgørende, at mediebrugerne kan sondre mellem uafhængige journalistiske produkter og kommunikation og information. Er den sondring tydelig nok i mediebilledet i dag?

»Jeg synes, at sondringen hos DR, TV 2 og de gamle store dagblade er tydelig, mens der er andre medier, hvor grænserne er mere flydende. Vi skal altid fortælle brugerne, hvem der er afsender af et budskab.«

Hvordan skal det sikres bedre fremover, synes du?

»Jeg er ikke tilhænger af en mærkatordning. Men DJ kan være med til at sætte det på dagsordenen for vores medlemmer, men også ud til offentligheden.«

Risikerer DJ ikke at overse en masse medlemsgrupper, fordi alting i dag handler om journalistik og kommunikation?

»Jo, den risiko er der vel altid. Det er ikke mit indtryk. Vi er et forbund, der kan rumme mange forskellige identiteter, og der har været en snak om netop identiteter i forbindelse med fusionssnakken. Det er godt. Det har styrket vores identitet, og vi har et behov for at styrke den.«

Ligestilling

DJ skal vedtage ny ligestillingsstrategi. I dag er der ikke ligeløn. Mandlige medlemmer af DJ tjener ifølge lønstatistikken i dag 2.100 kroner mere om måneden i gennemsnit. I de bedst lønnede jobs tjener mænd 8 procent mere end kvinder i lignende jobs. Mænd får gennemsnitligt 2.400 kroner mere i personlige tillæg. Er forskellene et problem, eller er lønforskel mellem kønnene kommet for at blive?
»Det er jo latterligt, at der er forskel. Det burde jo overhovedet ikke handle om køn. Sidste gang jeg undersøgte lønforskelle her i DR, så var der faktisk afdelinger, hvor kvinderne tjente mere end deres mandlige kolleger.«

Tror du, at ligestillingsstrategien løser problemet?

»Ja, ellers har den jo slået fejl. Det har jo været på dagsordenen i meget lang tid. Nogle grundlæggende strukturelle ændringer i samfundet skal gennemføres. Men ja en strategi skulle da gerne være med til at gøre en forskel, ellers har den jo været forgæves.«

DJ’s kontingent har i mange år været uforandret, men ligger stadig højt i forhold til andre fagforeninger. Skal det sættes ned?

»Fagligt arbejde og god service koster penge. Den indstilling har jeg altid haft, også da jeg ikke sad i hovedbestyrelsen. Jeg vil gerne være med til at betale til fællesskabet.«

Chefer

Kan man være chef, der kan hyre og fyre, og være medlem af DJ?

»Nej, det kan man ikke. Jo, der kan være gråzoner med for eksempel freelancere, der ansætter et andet DJ-medlem i forbindelse med en større opgave. Men for eksempel chefer hos DR, de skal ikke være medlem af DJ.«

De nye regler, der skal drøftes på delegeretmødet, lægger op til, at selvstændige, der er medlem af DJ, gerne må ansætte andre medlemmer. Er du enig i den formulering?

»Hvis en enmandsvirksomhed vokser sig større med flere ansatte, så har det ændret sig, og så er der for meget arbejdsgiver over det, til at den selvstændige kan være medlem af DJ.«

Hvilken af de opstillede næstformandskandidater vil du selv stemme på?

»Det vil jeg ikke svare på endnu.«

Skal der være mere end en kandidat til formandsposten?

»Ja, det så jeg gerne. Det kunne være fint, især hvis det kunne give en debat og diskussion om værdier.«

Journalisten interviewede Henrik Friis Vilmar i 2013, da han stillede op til hovedbestyrelsen. Læs eller genlæs interviewet her.

Fagligt CV:

Tillidsmand i mange år og i flere år delvist frikøbt til arbejde for journalistgruppen i DR.

Med i forhandlingsudvalget ved en række overenskomstforhandlinger. Ved de seneste tre som en del af forhandlingsudvalgets ledelse.