IDÉEN
Er idéen holdbar til et bogformat?
Først og fremmest skal du have en god idé til din nonfiktionbog. Udgangspunktet kan være alt fra en historisk begivenhed eller en mediehistorie til en biografi om et menneskes liv eller en guide til, hvordan man dygtiggør sig inden for et bestemt fagområde. Det vigtigste er, at der er stof nok i idéen til, at den fylde en bog på 150-300 sider. Overvej, om idéen gør sig bedre som en podcast eller en artikelserie, for der skal oftest være en helt særlig grund til at lave en bog – noget på spil, en interessant vinkel, en uovertruffen fortælling eller en særlig offentlig interesse.
Er fortællingen sammenhængende?
Udfordringen for journalister kan være at løfte idéen op til noget, der kan bære en hel bog igennem – og om et emne, der også er aktuelt i mere end tre måneder frem. I de fleste tilfælde er det ikke nogen god idé, at ens bog blot består af 10-12 enkeltstående længere artikler, der hver udgør et kapitel. Oftest er det klogt at tænke bogen som en sammenhængende historie, hvor handlingen eller fortællingen drives fremad gennem kapitlerne.
Er idéen salgbar?
Allerede inden du tager idéen videre til et forlag, er det smart at tænke på det økonomiske aspekt. Overvej, om du er villig til at investere et halvt til et helt års arbejde på noget, der ikke med sikkerhed kan generere nogen solid indkomst. Det kan være en god inspirationskilde at besøge biblioteker og boghylden i supermarkedet for at få en fornemmelse for, hvilke typer bøger der rent faktisk sælger. Jo mere salgbar idéen er, desto større sandsynlighed er der for, at forlaget vil bide på krogen. Tænk over, hvilke bøger du selv ville give 2-300 kroner for. Det giver en fornemmelse af, hvad det kræver at lave en succesfuld bog.
Det er blevet lettere at udgive sine egne bøger – og mange mediefolk kaster sig over det lange format. Journalisten har undersøgt, hvornår en bog er en god idé, og hvor farerne lurer. Dette er sjette artikel i serien.
FORLAGET
Er dette forlag det rette for din idé?
Inden du kontakter et forlag, bør du indledningsvist overveje grundigt, hvilket forlag der er det rette for netop din idé. Hos flere af de store etablerede forlag er det i de senere år blevet sværere at sælge en smal idé til en afgrænset målgruppe, så her kan det være oplagt at kontakte et af de mange mindre forlag, som ofte beskæftiger sig med bestemte emner og nicheområder.
Kan din synopsis overbevise forlaget?
Herefter bør du sende forlaget en synopsis, hvor du dokumenterer idéens præmis og viser, at du allerede har lavet en grundig research. I synopsen bør du skrive et udkast til den såkaldte bagsidetekst, som ofte er den, der sælger bogen, ligesom du bør lave en oversigt over kapitler, potentielle kilder og en defineret målgruppe. Hvis du allerede har skrevet de første par kapitler, kan det også give forlaget et indtryk af din vinkel og af din skrivemåde.
Har du din videre arbejdsplan klar?
Såfremt forlaget synes om den synopsis, du har sendt, vil du blive inviteret til et møde, hvor du og forlagsredaktøren kan diskutere bogens indhold i detaljer. Her vil redaktøren typisk høre din plan for udformningen af bogen og stille spørgsmål til bogens vinkel, kilder, målgruppe og deadline. Det er en god idé at være åben over for de input, redaktøren kommer med, ligesom kemien mellem redaktøren og dig gerne skal være i orden, da I kan se frem til et tæt samarbejde over mange måneder, hvis forlaget antager din bog.
ØKONOMIEN
Er du klar til at forhandle?
Hvis forlaget beslutter sig for at ville udgive din bog, skal I naturligvis aftale økonomien i projektet. I de fleste tilfælde vil forlaget tilbyde en såkaldt standardkontrakt, hvor du vil få omkring 15 procent af bogens salgspris fratrukket moms. Det er normalt et sted mellem 25 og 35 kroner per solgt bog. Det kan naturligvis betale sig at forsøge at forhandle kontrakten, selv om forlaget sjældent viger meget fra denne model. For eksempel kan du foreslå, at din procentsats stiger, hvis bogen sælger mere end 1.000 eksemplarer, eller at du får en større bid af kagen, når alle udgifter til bogen er tjent ind.
Har du forventningsafstemt pr-arbejdet?
Mange forfattere oplever at blive skuffet over den indsats, forlaget gør for at promovere bogen, når den udkommer. Du regner måske med, at forlaget vil afsætte al deres tid til at få anmelderne til at læse din bog og skaffe dig pr-interviews i ’Go’ Morgen Danmark’. Men forlaget har mange andre bøger, de skal bruge tid på. Derfor er det essentielt at forventningsafstemme, hvilken indsats forlaget skal levere i forbindelse med udgivelsen – og hvilken indsats du selv skal gøre. Skal forlaget sørge for annoncer i alle aviserne eller blot udsende en pressemeddelelse? Det er vigtigt at lave en aftale om, hvem der har ansvaret for at løfte din bog rent kommercielt.
RESEARCH- OG SKRIVEFASEN
Har du styr på kalenderen?
At planlægge sin research- og skrivefase kan være en stor mundfuld. For hvor lang tid tager det at skrive en bog? Forsøg at danne dig et overblik over de personer, du skal interviewe, og lav aftaler med dem, så du har styr på kalenderen. Det samme gælder med de skriftlige kilder, du skal undersøge – her kan det dog være sværere at overskue, da der kan dukke nyt materiale op løbende. Denne fase kræver meget tid og fuld koncentration, så det kan være en god idé at sætte for eksempel en hel uge af til research ad gangen, så du ikke bliver forstyrret i dit gravearbejde.
Er du klar til at skrive?
Det er meget individuelt, hvordan forfattere arbejder i denne fase af bogprojektet. Nogle skriver løbende og redigerer til sidst, mens andre sørger for at få al research og interviews afsluttet, inden de går i gang med at skrive. Ulempen ved førstnævnte metode kan være, at de nye idéer, der vil opstå undervejs, skal omskrives, og måske er en af de nye idéer så god, at den ændrer på hele rækkefølgen af bogen. Har du allerede færdigskrevet halvdelen af bogen eller mere, kan det betyde, at der er rigtig meget, der skal laves om. Uanset hvad kan det være smart at bruge et skriveprogram som Scrivener, hvor man kan arbejde på sit udkast og se research og den endelige tekst i to forskellige vinduer på skærmen.
Er du klar på at modtage kritik?
Din redaktør er din samarbejdspartner og vil undervejs læse dit manuskript igennem og komme med forslag. Når man har arbejdet længe med en tekst og brugt timevis på detaljerne, kan det føles som en våd klud i ansigtet, hvis redaktøren synes, at noget skal skrives om eller måske helt udelades. Her gælder det om at tage det som konstruktiv kritik, og redaktøren ved som regel, hvad bogen skal kunne for at ramme målgruppen. Derfor nytter det sjældent noget at stille sig på bagbenene – i stedet bør du forsøge at tage kritikken til efterretning og være åben for ændringsforslagene. Og hav gerne tålmodighed også i korrekturfasen, da redigerings- og layoutprocessen kan tage tid.
MARKEDSFØRINGEN
Kan du få din bog ud over stepperne?
Nu er din bog endelig ved at udkomme. Som nævnt ovenfor er det vigtigt at have aftalt, hvad forlaget skal foretage sig i forhold til at promovere bogen – og hvad du selv skal gøre. Hvis det er din første bog, er det altid en god idé at lave noget benarbejde for at få gjort medier og målgruppe opmærksom på udgivelsen. Du kan tage kontakt til dagblade og tv-stationer, men det er også smart at tage fat i fagblade, lokalaviser organisationer og andre, der kan se en relevans i bogens indhold. Hvis din bog handler om flygtninge, så kontakt Dansk Flygtningehjælp, og hvis den handler om en racerkører, så slå på tråden hos et af bilmagasinerne. Du kan også forhøre dig hos de mange bogbloggere, som findes i Danmark – måske har én af dem lyst til at læse og anmelde din bog?
Var du uheldig med timingen?
Forhåbentlig fik du forventningsafstemt med forlaget, hvordan bogen skulle promoveres. Og forhåbentlig er den både blevet anmeldt i Politiken og Berlingske, og du har været i ’Aftenshowet’ for at fortælle om den. Men der er også en risiko for, at den er gået under radaren – også selv om både du og forlag har gjort en stor indsats. Det behøver ikke skyldes hverken bogens kvalitet eller manglende prioritet hos forlagets pressemedarbejder. Timingen af bogudgivelsen er en faktor, man ikke kan planlægge sig til. Måske kom der en ministerrokade i vejen, som rydder mediernes dagsorden, eller måske udkom der en bog om samme emne på et større forlag ugen før din bogudgivelse. Vær klar over, at forskellige ubekendte faktorer kan spille ind, men giv ikke op, og gør en ekstra indsats for at sælge bogen, hvis første bølge ikke førte til noget. Nogle udgivelser vinder lige så stille frem over tid – der er endda eksempler på, at bøger først bliver populære mange år efter deres udgivelse.
Er du klar på at møde dine læsere?
Efter at bogen er udkommet, åbner den muligvis for, at du kan holde foredrag eller undervisning om det emne, den beskæftiger sig med. Tag kontakt til en foredragsvirksomhed, eller spørg om hjælp hos dit forlag til at få sådanne arrangementer stablet på benene. Ude i virkeligheden kan du både sælge flere eksemplarer af din bog til dem, der dukker op til dine foredrag – og du kan være heldig at opleve den anerkendelse, læserne af din bog vil give dig, når de møder dig. Tænk, at de har brugt timer på at læse de sider, som du har fyldt med ord om et emne, du er blevet ekspert i. De fleste forfattere er enige i, at det er en dejlig følelse.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.