Jeg kan kun tilslutte mig min kollega Lars Fogts indlæg. Værre, synes jeg, er dog Journalistens evindelige interesse i at lukke gratisaviserne, fordi de - efter Journalistens opfattelse - åbenbart er spild af penge.

Anderledes kan jeg ikke læse det, når Journalistens artikel kommer med pseudobud på, hvad man ellers kunne bruge de 815 millioner kroner på. Jeg tror sådan set hverken, at JP/Politikens Hus eller islændingene havde tænkt sig at kaste pengene efter universitetssuderende eller pædagoger, hvis ikke de havde kastet sig over markedet for gratisaviser.

Men jeg glæder mig da  - endnu engang - over, at mit eget fagblad anført af Jakob Elkjær -  åbenbart er af den holdning, at det er bedre for både medieverdenen og samfundsøkonomien at betale mig og mine kolleger på Nyhedsavisen og 24timer dagpenge, end at vi forsørger os selv som ansatte på de 'grumme' gratisaviser.

 Med venlig hilsen

 Christina Agger

Kære Bjørn

Jo, det er netop hvad det - blå luft. Du kender hverken regnskaber, annoncepriser eller omkostninger - derfor er det så løselig en beregning, at du simpelthen ikke kan lave sådan en kalkule. Og det kan Gallup heller ikke.

Men om alt er, så skal du præcisere de meget store forbehold i beregningerne helt fra toppen af historien - og det gør du altså ikke, men gemmer det som et lille ps i bunden. Det er ikke godt nok. Du må til tasterne igen.

 Bedste Hilsner

Lars Fogt, Journalist, Nyhedsavisen, som stadigvæk angiveligt har tabt 309 millioner.

Det er og bliver urimmelig.

Underskudet på 127 millioner er jo som det er - og det tal er selvfølgelig i orden - men husk, at det gælder opstartsomkostninger siden april - altså otte måneder til løn, lokaler, møbler, projektering, udstyr og andet - det er trods alt altid forbundet med omkostninger at starte en virksomhed.

Og du kan derfor ikke af det udledde, at udskuddet automatisk fortsætter. Samtidig er der trods alt også kommet en del flere læsere og annoncører til siden.

Ja, man skal tage forbehold. Og jeg vil på stedet vædde en månedsløn på, at Gallup ikke vil lægge navn til tallet på 815 millionert. Det er IKKE Gallup, der har lavet den beregning. Det eneste Journalisten har fra TNS Gallup er læsertallet.

Min eneste pointe - og den står jeg ved, er at; Beregningen er så løselig, ureddelig og sjusket, at den ikke kan bruges til noget som helst. Og igen: Journalister skal holde sig dusinvis af kilometre fra tal som de ikke forstår.

Bedste Hilsner

LArs Fogt, Journalist, Nyhedsavisen

Kære Lars Fogt

Jeg har som praktikant på Journalisten arbejdet en del med de beregninger, du finder urimelige. Jeg vil blot lige komme med en lille korrektion: TNS Gallup leverer ikke kun læsertal, men også opgørelser over annoncemængden i såvel 24timer som Nyhedsavisen. Det ændrer dog ikke på, at TNS Gallup ikke lægger navn til nogen beregninger - så du kan roligt holde din månedsløn i lommen.

Du mener, at tallene er grebet ud af den blå luft. Det er (naturligvis) ikke min opfattelse; tidligere på året redegjorde vi i blad nr. 2 for fremgangsmåden her:  http://www.journalisten.dk/krigskasser-stovsuges-med-ekspresfart.
De forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne, justeres løbende, så der f.eks. kunne tages højde for, at 24timers distribution blev dyrere, da Dato forsvandt fra markedet.

Venligst,
Mikkel Arre

Hej Lars,

Her lidt om baggrunden for vores tal.

Ved hjælp af interviews til baggrund med trykkere, eksperter, mediabureauer, direktører og chefredaktører har vi forsøgt at danne os et realistisk billede af, hvad det koster at lave og distribuere gratisavis. Tallene er rimelig detaljerede og det bedste overblik over dem, får man i Journalisten nr. 2 i artiklen Krigskasser støvsuges med ekspresfart. Tallene er dog mere overskueligt stillet op i den trykte udgave. Vi har baseret vores indtægtsskøn på TNS Gallups daglige optællinger af annoncer sammenholdt med de priser som mediabureauerne opgiver, at kunderne betaler. Et vigtigt forbehold er her, at TNS Gallup ikke tæller rubrikannoncer, hvorfor de virkelige indtægter er større end de opgjorte specielt, når det gælder 24timer.

For at teste vores beregninger, forelagde vi dem i januar for repræsentanter for de tre mediehuse:

Selv om tallene viste, at det nu lukkede Dato kun tjente én million, hver gang gratisavisen brugte 50 sagde daværende chefredaktør Steen Breiner om beregningen: 'Det er rart at se, at der her for første gang er foretaget en grundig og nuanceret beregning'. Hverken JP/Politikens Hus eller Nyhedsavisen ønskede at be- eller afkræfte tallene.

Vi forelagde også beregningerne for et mediabureau og en ekspert i medieøkonomi:

'De ligger fint i tråd med vores beregninger', sagde direktør Henrik Abraham fra mediabureauet Carat Danmark. Henrik Schultz, senioranalytiker i Danske Equities betegnede beregninger som et udmærket øjebliksbillede, som stemte nogenlunde overens med hans egne beregninger. 'Men selvfølgelig er udgiftsbilledet dynamisk og det kan hurtigt ændre sig som følge af oplagets størrelse'.

Passer tallene? Det er selvfølgelig et journalistisk vovestykke at lægge egne tal frem for at lægge andres tal frem. Jeg mener imidlertid, at tallene er så solide, at vi meget gerne lægger navn til dem. Tiden må vise, om vi har skudt helt forbi.
Det tror jeg ikke. Et eksempel: Ifølge vores beregninger - fremlagt i nummer to den 31. januar. - tabte Nyhedsavisen sidste år inklusive startomkostninger 132 millioner kroner. Da 365 Media Scandinavia i denne måned fremlagde et regnskab viste det et tab på 127 millioner kroner. Vi havde klart undervurderet distributionsomkostninger, men til gengæld formentlig overvurderet startomkostningerne.

Sammenlagt er det min holdning, at 365 Media Scandinavias regnskab, Datos betegnelse af vores tal som grundige og nuancerede og eksperternes rimeligt pæne ord om at vores beregninger, giver et samlet billede af, at vi ikke løber rundt med hovedet under armen.

Vi justerer løbende tallene. Når 24timer eksempelvis ikke længere kan samarbejde med Dato om distribution, når der kommer nye oplysninger om oplag, færre sider, forlængede sommerferier etc. Det er også derfor vi ikke længere tror, at Nyhedsavisen har brugt alle de lovede 406 millioner allerede i juli. Vi skal frem til efteråret, før det viser sig, om Baugur eller andre er villige til at skyde flere penge i projektet eller smækker kassen i, så nøglen må drejes om.

Når vi foretager beregningerne, så skyldes det to forhold:

Gratisaviserne eventuelle succes eller fiasko vil være bestemmende for vilkårene på det danske mediemarked og dermed for de forhold, som journalister arbejder under.

Vi synes, det er en journalistisk dyd at afdække forskel mellem ord og handling.

For Nyhedsavisens vedkommende har der været en skærende kontrast mellem de 406 millioner kroner, der foreløbig er afsat til at drive avisen og så løfterne om, at der er penge til drift i 3 - 5 års drift. Realistiske meldinger fra Nyhedsavisen og folkene bag om økonomien ville gøre beregningerne mindre journalistisk interessante.

Jakob Elkjær, redaktør Journalisten