Tabstallene for aviskrigen nærmer sig det svimlende beløb af en milliard danske kroner. Det viser de udregninger, som Journalisten løbende foretager.
Den hedengangne Dato, 24timer og Nyhedsavisen har nemlig til sammen tabt 815 millioner kroner.
Da Dato drejede nøglen om i april, kunne Det Berlingske Officin gøre dødsboet op med et tab på 196 millioner kroner, og som tabsbarometeret i næste nummer af Journalisten viser, har det aktuelle tabstal for de to gratisaviser 24timer og Nyhedsavisen efterhånden sneget sig godt op over den halve milliard kroner. Nærmere bestemt har aviskrigen kostet de to aviser 619 millioner kroner.
24timer har tabt mest, nemlig omkring 310 millioner kroner, men Nyhedsavisen ligger lige efter med et tab på 309 millioner kroner.
Der skal meget til, før gratisaviserne får vendt billedet. I sidste nummer af Journalisten skrev vi, at hvis det ikke lykkedes Nyhedsavisen at hæve annonceprisen over det nuværende leje, skulle avisen spare alle journalister væk og trykke 100 sider kun med annoncer hver dag, før avisen ville give overskud.
Journalisten.dk har spurgt professor i økonomi Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet om, hvad man ellers kunne bruge 815 millioner kroner på.
"Vi kunne have undervist 20.000 studerende her på universitetet et helt år for de penge, og endda have nogle tilbage," siger han.
Torben M. Andersen fortæller også, at 815 millioner er cirka det samme, som 2.400 offentligt ansatte pædagoger tjener til sammen på et år.
Tallene i artiklen dækker perioden fra 17.august 2006 til 10. juni 2007. Beregningerne er Journalistens egne og bygger på tal fra TNS Gallup og skøn fra flere mediebureauer, og de skal derfor tages med et vist forbehold.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lars,
Jeg lover hermed, at vi aldrig får så meget storhedsvanvid, at vi pludselig glemmer at tage forbehold for vores hjemmestrikkede beregninger.
Jeg vil så i øvrigt rose Nyhedsavisen for at offentliggøre flere tal end 24timer. Nyhedsavisen har både regnskab og offentligt tilgængelige oplagstal.
God sommer herfra
Jakob Elkjær, redaktør
Kære Jakob Elkjær
Det tager jeg til efterretning. For selvfølgelig er I på velkommen på Journalisten til at beregne, undersøge og afdække alt det i vil.
Men vil du så tilgengæld love mig, at I næste gange forsøger at tage nuancerne og forbeholdene i beregningerne bedre med. Alt det med millioner og millarder er og bliver svært og kræver, at man holder tungen lige mellem tænderne.
God sommerferie
Lars Fogt
Hej Lars,
Her lidt om baggrunden for vores tal.
Ved hjælp af interviews til baggrund med trykkere, eksperter, mediabureauer, direktører og chefredaktører har vi forsøgt at danne os et realistisk billede af, hvad det koster at lave og distribuere gratisavis. Tallene er rimelig detaljerede og det bedste overblik over dem, får man i Journalisten nr. 2 i artiklen Krigskasser støvsuges med ekspresfart. Tallene er dog mere overskueligt stillet op i den trykte udgave. Vi har baseret vores indtægtsskøn på TNS Gallups daglige optællinger af annoncer sammenholdt med de priser som mediabureauerne opgiver, at kunderne betaler. Et vigtigt forbehold er her, at TNS Gallup ikke tæller rubrikannoncer, hvorfor de virkelige indtægter er større end de opgjorte specielt, når det gælder 24timer.
For at teste vores beregninger, forelagde vi dem i januar for repræsentanter for de tre mediehuse:
Selv om tallene viste, at det nu lukkede Dato kun tjente én million, hver gang gratisavisen brugte 50 sagde daværende chefredaktør Steen Breiner om beregningen: 'Det er rart at se, at der her for første gang er foretaget en grundig og nuanceret beregning'. Hverken JP/Politikens Hus eller Nyhedsavisen ønskede at be- eller afkræfte tallene.
Vi forelagde også beregningerne for et mediabureau og en ekspert i medieøkonomi:
'De ligger fint i tråd med vores beregninger', sagde direktør Henrik Abraham fra mediabureauet Carat Danmark. Henrik Schultz, senioranalytiker i Danske Equities betegnede beregninger som et udmærket øjebliksbillede, som stemte nogenlunde overens med hans egne beregninger. 'Men selvfølgelig er udgiftsbilledet dynamisk og det kan hurtigt ændre sig som følge af oplagets størrelse'.
Passer tallene? Det er selvfølgelig et journalistisk vovestykke at lægge egne tal frem for at lægge andres tal frem. Jeg mener imidlertid, at tallene er så solide, at vi meget gerne lægger navn til dem. Tiden må vise, om vi har skudt helt forbi.
Det tror jeg ikke. Et eksempel: Ifølge vores beregninger - fremlagt i nummer to den 31. januar. - tabte Nyhedsavisen sidste år inklusive startomkostninger 132 millioner kroner. Da 365 Media Scandinavia i denne måned fremlagde et regnskab viste det et tab på 127 millioner kroner. Vi havde klart undervurderet distributionsomkostninger, men til gengæld formentlig overvurderet startomkostningerne.
Sammenlagt er det min holdning, at 365 Media Scandinavias regnskab, Datos betegnelse af vores tal som grundige og nuancerede og eksperternes rimeligt pæne ord om at vores beregninger, giver et samlet billede af, at vi ikke løber rundt med hovedet under armen.
Vi justerer løbende tallene. Når 24timer eksempelvis ikke længere kan samarbejde med Dato om distribution, når der kommer nye oplysninger om oplag, færre sider, forlængede sommerferier etc. Det er også derfor vi ikke længere tror, at Nyhedsavisen har brugt alle de lovede 406 millioner allerede i juli. Vi skal frem til efteråret, før det viser sig, om Baugur eller andre er villige til at skyde flere penge i projektet eller smækker kassen i, så nøglen må drejes om.
Når vi foretager beregningerne, så skyldes det to forhold:
Gratisaviserne eventuelle succes eller fiasko vil være bestemmende for vilkårene på det danske mediemarked og dermed for de forhold, som journalister arbejder under.
Vi synes, det er en journalistisk dyd at afdække forskel mellem ord og handling.
For Nyhedsavisens vedkommende har der været en skærende kontrast mellem de 406 millioner kroner, der foreløbig er afsat til at drive avisen og så løfterne om, at der er penge til drift i 3 - 5 års drift. Realistiske meldinger fra Nyhedsavisen og folkene bag om økonomien ville gøre beregningerne mindre journalistisk interessante.
Jakob Elkjær, redaktør Journalisten
Hej Mikkel Arre
De fleste talkede læsere er nok forlængst stået af. Men artiklen er rigtig nok mere nuanceret, men viser jo klart, hvorfor at beregningsmetoden ikke blot kan føres videre.
For skal man tage de tal for gode varer, som I i dag fremfører, så lukker vi jo om 14 dage, da vi ikke har fået flere penge siden:
"Den økonomiske fond bag Nyhedsavisen har tilkendegivet, at man foreløbig har 406 millioner kroner at føre bladkrig for. Hvis Journalistens regnestykke er rigtigt, er den lille formue allerede brugt op i uge 27 i år. Det vil sige den første uge i juli. Dermed skal nøglen altså drejes om, eller også skal investorerne hoste op med flere penge til den tid. "
Desuden bør man konstant ændre på beregningsfaktorerne - og det har i ikke dokumenteret, at I har gjort i tilstrækkelig grad, som en af de analytikere som i har talt med her siger:
"Henrik Schultz, der er senioranalytiker i Danske Equities, betegner Journalistens beregninger som et udmærket øjebliksbillede.»Mine egne beregninger indikerer nogenlunde samme niveau for tab. Men selvfølgelig er udgiftsbilledet dynamisk, og det kan hurtigt ændre sig i år alt afhængigt af for eksempel oplagenes størrelse,« siger han."
Men om alt er - forbeholdene var stort set ikke eksisterende i Journalistens historie - derfor var den bare ikke i orden. Og så kommer vi det ikke længere. Bedste HilsnerLars Fogt, Journalist, NyhedsavisenKære Lars Fogt
Jeg har som praktikant på Journalisten arbejdet en del med de beregninger, du finder urimelige. Jeg vil blot lige komme med en lille korrektion: TNS Gallup leverer ikke kun læsertal, men også opgørelser over annoncemængden i såvel 24timer som Nyhedsavisen. Det ændrer dog ikke på, at TNS Gallup ikke lægger navn til nogen beregninger - så du kan roligt holde din månedsløn i lommen.
Du mener, at tallene er grebet ud af den blå luft. Det er (naturligvis) ikke min opfattelse; tidligere på året redegjorde vi i blad nr. 2 for fremgangsmåden her: http://www.journalisten.dk/krigskasser-stovsuges-med-ekspresfart.
De forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne, justeres løbende, så der f.eks. kunne tages højde for, at 24timers distribution blev dyrere, da Dato forsvandt fra markedet.
Venligst,
Mikkel Arre
Flere