Selvtilliden er stor på Amager Bladet. Det skyldes ikke blot, at avisen har fået topkarakter i en ugeavis-undersøgelse. Næh, de ansatte er simpelthen stolte af deres avis.

Ø-AVIS. Man mødes af god karma, når man skubber døren til Amager Bladet på første sal på Amagerbrogade op. Der arbejdes intenst i annonce-afdelingen, og receptionist Connie Jensen rejser sig med det samme og tager imod. På væggen hænger den fem år gamle forside – i guldramme – fra avisens 125 års fødselsdag.

I det samme kommer ansvarshavende redaktør gennem 16 år, 41-årige Jan Jeppesen, og tager imod. Han viser lynhurtigt de 80er-agtige lokaler med nusset-hvide vægge og grønne tæppe-fliser, før vi ender i hans rodede redaktør-rede.

Amager Bladet har lige fået karakteren 10 af professor Anker Brink Lund fra Syddansk Universitet i en undersøgelse af ugeaviser.

»Det er da et skulderklap, men Anker Brink Lund har kun læst ét eksemplar af Amager Bladet. Jeg tror, vi ville få 11, hvis han havde læst tre-fire numre.«

Alligevel mener redaktøren, at undersøgelsens kritik af ugeaviser også rammer broadsheet-avisen Amager Bladet, der ligner en rigtig avis, også selv om 65 procent af den er annoncer.

»Vi kan blive bedre til research, og det kan godt lade sig gøre at finde tiden til det, hvis vi tilrettelægger arbejdet bedre. Vi kan lave en god avis med de ressourcer, vi har. Men vi kunne blive rigtig gode med flere journalister ansat.«

Det er redaktøren, to en halv journalist og en foto-graf, der hver uge fodrer de 86.000 læsere på øen med redaktionelt indhold.

Grundstammen i avisen hver uge er en kritisk historie, en fokus-reportage og en personlig historie, siger Jan Jeppesen.

»Vi laver hvert år en handlingsplan med fokus på det redaktionelle koncept. Det vigtigste med de store historier er, at de enten er vores egne, eller at vi har vores egen vinkel. Vi løber ikke i halen på de store medier.«

Avisen har også note-, politi- og sportsstof og en leder, hvilket ikke er normalt for ugeaviser. For at få endnu mere plads til væsentlige historier er der ikke længere sammenhæng mellem annoncerne og det redaktionelle indhold.

»Vi har ikke boligreportager sammen med boligannoncer. Vi kan have sport sammen med boligannoncer, politistof og bilannoncer. Og både læsere og annoncører er tilfredse. Læserne får mere af det lokalstof, de vil have, og annoncørerne bliver mere synlige, fordi læserne bruger mere tid på siden,« siger Jan Jeppesen.

»Det er mit bord,« siger fotograf Michael Paldan og ser kærligt på pool-bordet i mødelokalet på anden sal.

»Jeg spurgte og fik lov. Jeg kan godt lide, at der er mulighed for den slags. Der er plads på den her avis,« siger han.

Michael Paldan har taget en del af EFG-fotograf-uddannelsen, men da lærepladsen gik nedenom og hjem, blev han freelancer. Siden 2001 har han fotograferet for Amager Bladet.

Selv om avisens journalister også har digitalkameraer, så skyder Michael Paldan de fleste billeder til avisen. Der bliver også tid til fotoreportager fra lokalmiljøerne på øen.

»Folk her på Amager kan genkende mig. Fotografen fra Ekstra Bladet kender de ikke. Når jeg kommer, så ved de, at nu er Amager Bladets fotograf på arbejde. Og sådan som jeg ser ud, så glemmer de mig nok ikke rigtigt,« siger Michael Paldan med et grin.

Hans lange hårpisk vokser ned forbi den sorte
t-shirt, helt ned til lærredsbukserne.

Michael Paldans arbejdsbord står i redaktionslokalet sammen journalisterne. På væggen bag ham hænger de seneste gode skud. En bænk på Amager med en tørstig mand. En flok tomme øl står på jorden ved siden af ham. Billedet er skåret, så man kun ser mandens bukser, sko og de slidte hænder – ikke hans ansigt.

»Det billede kan stå helt alene. Det fortæller sin egen historie,« siger Michael Paldan, da han skal forklare, hvorfor han har hængt det op.

»Sveske, hvornår skal du på opgave?« spørger journalist Anna Skau.

Michael Paldan løfter blikket fra den store computerskærm og svarer journalist Anna Skau.

På den ferieramte mediechefs kontor forklarer hun senere jargonen på avisen:

»Sveske? Det er sådan noget kællinge-noget.«

»Sexliv og løn er fællessnak, men cigaretterne – det er sværere,« sig Anna Skau og tænder en smøg.

Den pragmatiske tobaks-løsning på redaktionen er røg mellem ni og tolv. Derefter er det rygelokaler.

Anna Skau har været ansat på avisen siden 2002 og har en fortid på regionalavisen VESTegnen, der udkommer i ti kommuner på den københavnske
vestegn, på fagbladet Landbrugsmagasinet og som kommunikationskoordinator i Rambøll management. Nu er hun på rette amagerhylde, mener hun.

»Ikke engang 10.000 mere om måneden kunne få mig til at skifte til et stort dagblad. Vi er mærkelige her, nej, specielle er et bedre ord. Her sidder mange entreprenører, som virkelig brænder for avisen. Det gælder både i annonceafdelingen og på redaktionen,« fortæller Anna Skau.

Anna Skau skriver otte-ni større artikler, flere noter og en del servicestof til hver avis. Der går også meget tid med at tale med læsere, som ringer ind.

»Vi har verdens bedste læsere. De ringer ind om alt, og jeg forsøger at høre alle deres historier. Alle har ret til at blive hørt, og så giver det også mange solohistorier. Der ligger også en forpligtelse i arbejdet, når vi har 130-140.000 mulige læsere.«

De gør det ret godt, siger professor Anker Brink Lund:

»I vores undersøgelse er de fyrtårnet.«

* Amager Bladet:
Oplag: 85.799. Amager Bladet laver også lokaludgaver for Kastrup og Dragør hver uge.
Læsertal: 86.000.
Dækning: 69 procent.
Redaktionelle medarbejdere: to en halv journalist, en redaktør samt en fotograf.

Kilder: Amager Bladet og Lokal Index Danmark/Gallup.