Freelance-journalist: ”Det er blevet købers marked”

Journalisten taler med freelancere om at få lønnen hjem. Lars B. Jørgensen har opgivet tarifferne: ”Når jeg har sagt 2.500 for fem timers arbejde, har jeg kunnet høre manden i den anden ende af telefonen falde ned af stolen”

”Markedet har forandret sig meget, siden jeg var freelancer i første omgang. Især når man sælger artikler stykvis. Jeg har solgt artikler, som jeg for 25 år siden ville have fået det dobbelte for. Omvendt er startløn og generelt lønniveau for journalister i den “klassiske” journalistik også faldende.”

Sådan siger Lars B. Jørgensen, journalist og redaktør på podcasten Souplesse under Mediano. Han er freelancejournalist ad to omgange adskilt af 25 års fastansættelse.

”Der er en diskrepans mellem det, Journalistforbundet forestiller sig, der er en freelance-takst, og det, man kan hæve. Jeg har måttet justere mine forventninger i forhandlingssituationer, for det er svært at holde 4-500 i timen. Man skal have ret meget i ordrebogen for at hive noget, der ligner en normal journalistløn hjem.

I sommer dækkede jeg Tour de France for Jyllands-Posten. Jeg var af sted i 26 dage og vil skyde på, at jeg skrev 60-70 artikler af kortere eller længere art. Det var en usædvanlig opgave og derfor en speciel forhandlingssituation. En af mine bekendte fik for fire år siden 70.000 for samme arbejdsopgave for Ekstra Bladet, og det nævnte jeg. Men det var langt over det niveau, redaktøren havde forestillet sig. Vi lavede en blød landing på 45.000 kroner plus transport, kost og logi. Det er fair nok, som markedet er i dag, men jeg synes, at 70.000 var tættere på det rigtige beløb. [quote:0]

DJ siger, at man skal have mindst 500 kroner i timen, men når jeg har sagt 2.500 for fem timers arbejde, har jeg kunnet høre manden i den anden ende af telefonen falde ned af stolen. Så har jeg ofte været skruebrækker nok til at sænke prisen.

Det handler i bund og grund om udbud og efterspørgsel: Der er mange, der gerne vil skrive til de klassiske dagblade, og derfor kan de tillade sig at trykke prisen.

Jeg fik et tilbud om at levere 10.000 tegn for 1.700 kroner. Der sagde jeg nej, selv om jeg godt kunne bruge pengene. Det er ikke så tit, at jeg gør det, for jeg er klar over, at det er blevet købers marked, og at konkurrencen derfor bare er hård.

Der er for mange store huller i osten til, at jeg kan leve af det på længere sigt, hvis jeg skal kæmpe mig frem artikel for artikel. Enten er jeg ikke dygtig nok, eller også har jeg ikke tilstrækkelig meget vedholdenhed eller salgstalent. De freelancere, jeg kan se klarer det, har 10-15 vagter om ugen for en fast kunde. Det, tror jeg, er nødvendigt, hvis man skal have succes.

Nu er jeg også en gammel skriverkarl. Jeg hvæsser ikke gåsefjeren og dypper den i blæk, men jeg er ikke en ottearmet blæksprutte med GoPro på hovedet. Der er ingen tvivl om, at man som journalist er nødt til at have et større register at spille på end for 25 år siden. Hvis jeg var mere webagtig, kunne jeg måske arbejde mere kommercielt.

Jeg blev ikke journalist for at være SoMe-manager, men jeg ved godt, at det er den direkte vej til guldet for øjeblikket. Jeg forsøger at efteruddanne mig løbende, for man skal ikke definere sig selv for snævert som journalist. Men man skal stadig føle, at det er sjovt og fedt. Det er også derfor, jeg laver podcast. Det er hamrende sjovt og giver mig utroligt meget – undtagen penge altså.”

Sportsredaktør på Jyllands-Posten, Troels Henriksen, har ingen kommentarer til aftalen om dækningen af Tour de France, da Jyllands-Posten anser det for et internt anliggende.