Mads Hansen er tidligere fotochef på blandt andre Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. I dag er han bilforhandler.

”Hahaha,” lyder det helt nede fra maven, da Journalisten ringer til ham med følgende spørgsmål:

”Jeg ringer til dig, fordi den årlige undersøgelse af branchernes troværdighed er blevet offentliggjort …”

”Det skal nok blive sjovt,” udbryder han.

Mads Hansen kender udmærket til rygterne om bilbranchens troværdighedsproblemer.

”Jeg har hørt meget for det. Især fra mine gamle journalistkolleger. Det var det første, jeg blev spurgt om, da jeg skiftede job. Hvad så med troværdigheden? Ryger den ned eller op?” siger han.

Jordemødre er mest troværdige

Mads Hansen kender alle de sjove bemærkninger.

”Men i hverdagen tænker jeg jo ikke over, at det betyder noget. Hverken som journalist, fotograf eller bilforhandler.”

Det er Kommunikationsbureauet Radius, der nu for tiende gang har lavet en årlig troværdighedsmåling. Og for tiende gang ligger journalister helt nede i bunden af troværdighedslisten. Langt efter jordemødrene i top.

”Det er simpelthen ikke rigtigt”

Bilforhandler Mads Hansen tror, at den lave score i troværdighedsmålingerne handler om fordomme. Både i forhold til journalister og bilforhandlere.

Fordomme, der ifølge ham ikke stemmer overens med virkeligheden. I hvert fald oplever han ikke selv nogen mistillid i sit arbejde som bilforhandler.

”Jeg driver min bilforretning ude i et lille samfund, og der er troværdighed og tillid altså nøgleordene,” siger han.

Og heller ikke i medieverdenen var der ifølge ham grund til den lave troværdighed:

”Der er jo sådan en udbredt holdning, at man alligevel ikke kan stole på, hvad journalisterne skriver,” siger han.

”Og det er simpelthen ikke rigtigt.”

Udråbt som problem i 10 år

Adjunkt Kresten Roland Johansen fra DMJX er medforfatter til bogen 'Ny undersøgelse viser' om brugen af spørgeskemaundersøgelser. Kresten Roland Johansen har kigget nærmere på undersøgelsen fra Radius og siger, at den metodisk er troværdig.

”Den har været gennemført over 10 år med ret stabile resultater, og den gennemføres med et stort antal svarpersoner, som er repræsentative for befolkningen målt på en række baggrundsvariable.”

Der er med andre ord ingen grund til at tvivle på, at journalister hører til langt nede på listen.

Det mest interessante spørgsmål er i virkeligheden, hvad den lave score betyder, siger Kresten Roland Johansen.

”Det er legitimt nok, hvis en del danskere ikke tillægger journalister særligt stor troværdighed. Men hvordan kan det være, at de svarer sådan?”

Kan man sige, at undersøgelsen rejser flere spørgsmål, end den besvarer?

”I 10 år er det i hvert fald blevet udråbt som et stort problem, at journalister har så lav troværdighed. Men mig bekendt er der ikke gjort særligt meget for at spørge befolkningen om, hvorfor de har den opfattelse. Hvis vi skal blive klogere på, hvad folk mener om journalisters troværdighed, skal der stilles nogle flere kvalitative spørgsmål om, hvad der ligger bag den lave placering,” siger Kresten Roland Johansen.

Han henviser til, at det var netop, hvad Reuters Institute gjorde i deres medieundersøgelse fra 2017. Og her var et gennemgående svar, at det trak ned i troværdigheden, når medierne vælger side eller blander holdninger og fakta sammen.