search

Fotostuderende Marie Hald vinder Årets Pressefoto

Jacob Ehrbahn er Årets Pressefotograf og fotojournaliststuderende Marie Hald er netop blevet kåret til vinder af Årets Pressefoto. Marie Hald vinder også kategorien Reportage Danmark. Se vinderne af Årets Pressefoto her

'Et billede, der gør fysisk ondt, og et blik, man sent vil glemme'. Sådan lyder dommernes karakteristik af Marie Halds vinderbillede fra reportageserien om den prostituerede Bonnie. Den fotojournaliststuderende Marie Hald har netop vundet prisen for Årets Pressefoto, og Jacob Ehrbahn er kåret til Årets Pressefotograf.

Vinderne af Årets Pressefoto bliver kåret i dag ved et arrangement i Det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant i København.

Lærke Posselt fra Moment Agency vinder prisen for årets reportagefoto udland 

Mens skønhedskonkurrencer har eksisteret i over 50 år, er der sket en nylig eksplosion i populariteten i USA. Tv-serier som ”Toddlers and Tiaras” og lignende har bragt børneskønhedskonkurrencer i søgelyset nationalt i USA og inspirerer nu opstarten af børneskønhedskonkurrencer i Europa. I takt med den øgede popularitet er tendensen, at deltagerne generelt starter i en yngre alder end tidligere, og kravene til pigerne er blevet større og mere ekstreme.

Konkurrencerne opfordrer pigerne til at efterleve idealer, som mange betragter som tilhørende voksenverdenen, hvilket også har været årsag til megen debat om, hvorvidt konkurrencerne skaber en seksualisering af børn, og hvorvidt de kan være forstyrrende for de unge pigers mentale helbred og selvbillede. Forældrene hævder derimod, at skønhedskonkurrencerne bidrager til at opbygge børnenes personlighed og selvtillid.

Reportagen portrætterer tre forskellige skønhedskonkurrencer i de amerikanske sydstater South Carolina, Georgia og Alabama, samt to toårige deltageres hverdag, Sopia og Evie.

Evie leger catwalk på spisebordet, mens hendes mor laver aftensmad.

Den fotojournaliststuderende Marie Hald vinder prisen for reportageserien om Bonnie.

38-årige Bonnie Cleo Andersen er mor til tre og arbejder som prostitueret. Bonnie har arbejdet som prostitueret, siden hun var 18 år gammel. Bonnie er ikke bange for at være på bordellet alene. Hvis man skal have det job, skal man ikke være bange. Gennem årene har hun haft tåregas, et boldbat og en pistol liggende, men i dag har hun ingenting.

Årets Sportsbillede, Action: Lars Møller, Sportsagency.
Lukasz Mamczarz fra Polen vinder bronze i højdespring for mænd med det ene ben amputeret over knæet ved Paralympics London 2012.

Årets danske hverdagsbillede: David Høgsholt, freelance.
Aksel, 12 år, Laura, 8 år, Cecilie, 17 år, Anna, 14 år, Julie, 14 år, og Barbara, 14 år, sender billeder, facebooker og sms’er under Anna Sofies konfirmationsfest. Ifølge Danmarks Statistik er unge kvinder i hovedstaden de største forbrugere af sociale medier.

Årets Nyhedsbillede, Udland: Andreas Hagemann Bro, freelance.
I maj 2012 så hele verden mod landet af ild, Aserbajdsjan. De skulle afholde Melodi Grand Prix. Men med stor kritik fra NGO’er og beskyldninger om overtrædelser af basale menneskerettigheder fik Grand Prix’et en ekstra dimension. En demonstrant bliver tvunget til stilhed og ført væk ved en ikke-voldelig demonstration på den storslåede boulevard ved Bakus havnefront. Under cover-agenter gik rundt mellem folk og fandt frem til demonstranter for derefter at pågribe dem og trække af med dem, smide dem i en politibil og køre dem væk. Demonstranterne blev tvunget til stilhed, det øjeblik de prøvede at åbne munden og råbe slagord. Det foregik ofte voldsomt og hurtigt. Det er ikke et sjældent syn, at demonstranter, der bliver anholdt under en demonstration, bliver registreret og derefter kørt uden for byen, ud i ørkenen, og efterladt. Hvis du er med til at arrangere demonstrationen, risikerer du fængsel. Der er desværre rapporter om påstået tortur i de aserbajdsjanske fængsler.

Årets tv-fotograf, Nyhed: Ole Jermiin, TV2/Østjylland.

Åben klasse: Sofie Amalie Klougart, fotojournaliststuderende.
Danmark er internationalt kendt for pornografiens frigivelse og den seksuelle revolution i slutningen af 1960’erne. Alligevel var det først i 1990’erne, Danmark fik sin første swingerklub. Tyve år senere end i USA. I dag er der flere swingerklubber i Danmark end nogensinde før. Swingerklubberne oplever et øget medlemstal og en større tilgang af et bredere og yngre publikum. Dette er et portræt af en seksuel subkultur og et rum, hvor seksualiteten udforskes.
Vinduerne er tildækkede enten med mørke gardiner eller sort maling. Når du går indenfor, betaler du entre, du tager dit tøj af og lægger det i et skab. Du går ind i en bar eller et fællesrum for at mødes eller snakke med de andre – og derefter måske dyrke sex.

Årets Sportsbillede, Reportage: Thomas Freitag, MetroXpress.
Ironman er kongedistancen inden for triatlon, hvor man skal svømme 3,8 kilometer, cykle 180 kilometer og løbe 42,195 kilometer. Den 12. august 2012 blev den tredje udgave af KMD Challenge Copenhagen afholdt i og omkring København. Løbet havde 2.200 deltagere, heraf 32 professionelle.

Årets Portræt: Lea Meilandt Mathiesen, freelance.
Anette har anoreksi. Som 13-årig meldte hun sig til et motionsløb sammen med sin tvillingesøster. Træningen tog overhånd, og kort tid efter blev både Anette og søsteren diagnosticeret med anoreksi. I dag er Anette 29 år gammel og kæmper stadig med spiseforstyrrelsen. Fordi hun har været syg siden de tidlige teenageår, har anoreksi haft en kæmpe indflydelse på alle aspekter i hendes liv. Lange og opslidende indlæggelser på psykiatriske afdelinger rundt om i landet har isoleret Anette fra jævnaldrende og muligheden for at uddanne sig og få et normalt liv. De fleste af Anettes veninder er derfor andre piger med spiseforstyrrelser, piger, som hun har mødt under indlæggelser og behandlingsforløb: »De venner, jeg havde i skolen, er jo et helt andet sted end jeg i dag. De har børn og hus og arbejde. Så vi har ikke meget til fælles,« fortæller Anette. Anette fik tildelt førtidspension for et par år siden, hun har i dag sin egen lejlighed.

Årets Multimedieproduktion: Poul Madsen, freelance.

Årets Interaktive Multimedieproduktion: Martin Lehmann, Politiken.

Årets Pressefotograf og Årets Nyhedsbillede, Danmark: Jacob Ehrbahn, Politiken.
Natten til lørdag den 17. november blev den 21-årige jurastuderende Jonas Thomas Sekyere dræbt af adskillige knivstik på dansestedet ’Bakken’ i Kødbyen i København. 11 dage senere blev Jonas bisat fra en fyldt Vor Frue Kirke. Hans kiste blev efterfølgende fulgt gennem byen til Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor en utrøstelig mor begravede sin søn. Mordet udløste en række demonstrationer mod vold og våben i det københavnske natteliv, og efter flere knivoverfald vil politiet intensivere jagten på våben i nattelivet.


 

Årets tv-fotograf, Dokumentar: Anders Birch, freelance.

Dommerne var: Lene Esthave, freelancefotojournalist, Mads Nissen, fotojournalist på Berlingske, Henriette Lind, journalist på Politiken, Kent Klinch, svensk fotograf bosat i København, Magnus Wennman, fotojournalist på Aftonbladet.

Juryen for tv-fotografer og multimedier var Marianne Leth, fotograf og journalist, og Lars Dareberg, pressefotograf på Sydsvenskan i Malmø.

Fra klokken 18.00 er der fest på NORD Natklub på Axeltorv. Her vil traditionen blive fulgt med gin til deltagerne i festen, der til gengæld varer til ud på natten.

Kommentarer
26
Niels Riis Ebbesen
01.03.13 22:52
Maria Halds vinderbillede er
Maria Halds vinderbillede er udmærket foto, og den serie som det er en del af, visualiserer da også en ganske tankevækkende historie, men det ændrer da ikke på, at det er billeder som hører hjemme i kategorien gode illustrationer, og jeg kan altså ikke se, at det gør nogen forskel, om man arrangerer motiverne før optagelsen, eller om man gør det efterfølgende i PhotoShop.

Derfor undrer det mig meget, at et billede, som helt åbenlyst er arrangeret, kan vinde førsteprisen som årets pressefoto, der jo er en konkurrence, som 100% bør fokusere på ægte dokumentarisme.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Niels Ahlmann
02.03.13 07:48
Det er den tåbelige kommentar
Det er den tåbelige kommentar jeg nogensinde har læst. Heldigvis har du dokumentation får dine påstande.
Jeg aner ikke hvem du er, og jeg går ikke ud fra at du er medlem af vores fag.
Jeg synes det er fint at mennesker der ikke er proffesionelle skriver med på vores hjemmeside, men hav lidt pli og respekt for en kvinde der har lavet et forbilledligt stykke arbejde.
Hvis du, mod al forventning, skulle være medlem af vores forbund, så giver jeg gerne en tudekiks og et glas mælk og så synes jeg du skal lave dit eget fotografi og få en fed oplevelse. Ellers ender du bare som en bitter mand. Solen skinner det er forår og Ahlmann giver gratis krammere!!!!;)
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
02.03.13 09:20
Hej Niels Ahlmann, prøv at
Hej Niels Ahlmann, prøv at forholde dig til, om billedet er en arrangeret illustration, eller om det er ægte dokumentarfotografi.

Billedet af en luder som ligger og betjener en kunde, er en del af denne serie - http://www.information.dk/fotobloggen/320058 - og sådan nogle billeder får man jo ikke mulighed for at at optage, hvis man ikke på forhånd har aftalt alt med dem der medvirker på dem. Og jeg betragter det egenlig som ganske utænkeligt, at de to personer på vinderbilledet er i gang med, at gennemføre en reel sexforretning foran et kamera - de lader som om, til ære for fotografen...

Det ville i øvrigt svare til, at en fotograf fik nogle bandemedlemmers fortrolighed, og så fik dem til at lave et faket knivoverfald til ære for kameraet, så han kunne få nogle gruopvækkende og ekstremt realistiske billeder, som i virkeligheden er arrangeret og totalt ufarlige.

Fællesnævneren vil dog i begge tilfælde være, at billederne vil beskrive en virkelighed, som man normalt ikke vil kunne komme i nærheden af med et kamera, men da fotografen vælger at at arrangere "virkeligheden", så bliver billederne til illustrationer.

Dermed ikke sagt, at det pågældende billede er en dårlig illustration, i den genre er det faktisk et af de bedre, men det er et kæmpe fejlskud, at klassificere det som et dokumentarfotografi.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Thomas lekfeldt
02.03.13 09:34
Niels Riis ebbesen, du
Niels Riis ebbesen, du udstiller på fineste vis din himmelråbende dumhed, tak for det.
Vh thomas
Fremhævet af Journalisten
Max Kim Tobiasen
02.03.13 10:15
Thomas og Niels,

Thomas og Niels,

Som ikke-fotograf må jeg spørge hvad der er galt med Niels udtalelser? Umiddelbart synes jeg betragtningen om at det er opstillede billeder der ikke afspejler virkeligheden er fornuftige. Er der noget jeg har misset?

(Jeg spørger af oprigtig interesse, da jeg kan høre at i har stærke meninger, men ikke rigtig kommer frem med argumenterne.)
Fremhævet af Journalisten
Thomas lekfeldt
02.03.13 11:10
Hej max,

Hej max,
Undskyld ja, det kan vist godt blive for indforstået - vi har glemt pointen: serien er ikke opstillet, og heller ikke vinderbilledet. Derfor er der heller ikke tale om illustration, men derimod sindssygt stærkt dokumentarfotografi. Og det er decideret respektløst og uforskammet af Niels Riis ebbesen at påstå det modsatte, idet han hverken kender historien eller fotografen personligt.
Vh thomas
Fremhævet af Journalisten
Jonathan Grevsen
02.03.13 11:36
(Oprindeligt skrevet på http:
(Oprindeligt skrevet på http://www.pressefotografforbundet.dk som kommentar til Niels Riis Ebbesen) :

Jeg var på 7. semester sammen med Marie Hald, da hun lavede denne reportage og har derfor set alle råfiler fra hendes arbejde.

Selvfølgelig har hun på forhånd lavet en aftale med Bonni og at få adgang til hendes liv og den aftale inkluderede en stort set fuld adgang.

Rent praktisk har det fungeret ved, at når kunden ankom til hendes klinik, så spurgte Bonni kunden om Marie Hald måtte være med under samlejen. Nogle sagde ja, andre nej.

I de tilfælde, hvor Marie Hald var med inde i rummet har hun haft adgang til at fotografere hele akten, så længe at kunden forblev anonym.

Der er på ingenmåde tale om en arrangeret virkelig, men tale om et stykke fremragende arbejde, hvor aftaler har været på plads, så fotografen kunne arbejde uhindret.

Mvh. Jonathan
Fremhævet af Journalisten
Mads Jensen
02.03.13 12:26
Antagelser og formodninger er
Antagelser og formodninger er lig med fakta i Niels Riis Ebbesens verden. Det fremgår tydeligt at hans ihærdige aktivitet på journalisten.dk.
Fremhævet af Journalisten
Max Kim Tobiasen
02.03.13 13:16
Tak - nu giver det bedre
Tak - nu giver det bedre mening. Jeg formodede også at billedet var opstillet, da det jo unægteligt er en noget prekær situation.

Hvis det er "the real deal" er det helt fortjent at billedet har vundet. Og så kan jeg godt forstå i skyder med skarpt på hr. Ebbesen :-)
Fremhævet af Journalisten
Niels Ahlmann olesen
02.03.13 13:25
Tak til Jonathan -fakta slår
Tak til Jonathan -fakta slår alt.
Hav en god weekend!
Fremhævet af Journalisten
Jonathan Grevsen
02.03.13 14:43
Selv tak. Fantastisk mod hun
Selv tak. Fantastisk mod hun har Bonnie. Så tak til hende for at dele sit liv med os andre. God weekend.
Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
02.03.13 15:21
Også tak til Jonathan herfra.
Også tak til Jonathan herfra. Og så undrer det mig i den grad, at NRE åbenbart regner med, at dommerne kan finde på at udnævne en illustration som Årets Pressefoto. Tillykke til Marie, der har løst og løftet en svær opgave.
Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
02.03.13 18:55
Kære Marie Hald

Kære Marie Hald

Det er et fantastisk billede, og det er rigtigt, at det er øjne, man ikke glemmer.

Det er efter min mening ikke døde øjne, - som man har set det beskrevet, - men en en dame, som måske koncentrerer sig mere om det næste indkøb i Netto eller elregningen.

Dit billede fortæller meget mere om prostitution end de billeder, der - den ene gang efter den anden - viser frysende piger på gadehjørner.

De frysende piger er en helt andet sag. Deres liv kan du måske skildre næste gang.

De bedste hilsner
Bodil Rohde




Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
02.03.13 22:46
Jonathan Grevsen skrev:
Jonathan Grevsen skrev: "Selvfølgelig har hun på forhånd lavet en aftale med Bonni og at få adgang til hendes liv og den aftale inkluderede en stort set fuld adgang."

Hej Jonathan, du modsiger jo dig selv, for på den ene side så oplyser du os, at der på forhånd er lavet aftaler, og at der har været nogle regler for, hvad, hvor og hvordan der måtte fotograferes, og samtidigt påstår du også, at Maria Hald helt frit har kunnet fotografere.

Jeg synes du spreder benene så meget, at dine bukser for længst er revnet i syningen, og jeg vil fastholde, at når man på forhånd laver aftaler med nogle personer om hvad og hvordan der må fotograferes, og når disse personer tillige har muligheden for at agere på billederne, så er og bliver det arrangerede billeder, som på ingen måde kan kaldes dokumentarisme.

Og alle dem der har godtaget Maria Halds billedserie, som værende ægte dokumentarisme, de har godt nok været med til at flytte grænsepælene mellem illustrationer og ægte dokumentarfotos, med adskillige meter.

Men dermed ikke sagt, at Maria Halds billedserie er dårlig, den illustrerer sikkert helt fint hendes holdning til det miljø, som en sexarbejder lever i, og den fungerer derfor som et glimerende indlæg i den debat, for og i mod prostitution, som der har kørt i de sidste par år.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
02.03.13 22:53
Hej Susanne Sayers, hvis du
Hej Susanne Sayers, hvis du interviewer personer fra samfundet udkanter, aftaler du så på forhånd med dem, hvad og hvordan du må skrive om dem…?

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Jonathan Grevsen
03.03.13 08:10
Beklager Niels, men kan ikke
Beklager Niels, men kan ikke se modsigelsen. Som du har set i reportagen, så indeholder serien billeder af andet end sex. Vi kommer tæt på hendes familie, dagligdag og arbejde. Det må sige at være en stort set fuld adgang.

At man i fotograferingen sørger for, at kunden forbliver anonym gør det ikke til arrangerede billeder.

Det du snakker om, arrangerede billeder, er at fotografen beder Bonnie og kunden gøre ting på en bestemt måde, så det falder bedst ud på billederne og det virker faktisk en smule perverst, at det er sådan du forstiller dig situationen!
Fremhævet af Journalisten
Torben Krogh
03.03.13 20:04
Niels Riis Ebbesen.. Det er
Niels Riis Ebbesen.. Det er muligt du ikke rigtig forstår, hvordan en fotograf arbejder.. Der vil jo altid være en fortrolighed mellem fotograf og den, der skal fotograferes - men det forhindrer jo ikke, at det er dokumentarisme, vel? Så skulle dokumentarisme alene kunne findes, når man snubler over en pludselig situation, uden aftaler i forvejen, og så fotograferer det, der sker. Det er lidt ideelle krav at stille - og jeg ville kraft.. sørme blive sur, hvis nogen kaldte mit arbejde "illustrationer". Nu er jeg kun journalist og ikke fotograf, så det risikerer jeg ikke, men jeg kan sagtens se mig selv i en situation, hvor jeg har fået lov at følge en person, og du derfor mener, at det er "opstillet".
Om det er et indlæg i prostitutionsdebatten skal jeg ikke kunne sige. Jeg kender ikke fotoserien og fotografens holdninger, men - formentlig - i modsætning til dig ved jeg noget om prostitution. Og det er såmænd ikke jubel og hygge. Heller ikke kvindehandel og tvang, men det er sgu ikke noget, man skal idyllisere. Det sker så ikke her, og det synes jeg er fair nok!
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
03.03.13 22:22
Hej Jonathan, jeg vil
Hej Jonathan, jeg vil fastholde mit synspunkt, jeg mener ikke at præmissen holder, Maria Hald har ikke været fluen på væggen, da hun fotograferede Bonni i færd med at sælge sex, det gælder heller ikke for de øvrig billeder i serien.

Hvis jeg skal strække mig meget langt, så kan vi godt vedtage, at Bonni og hendes kunde er medvirkende i et fotografisk reality show, hvor alle parter udmærket er bevidst om, at de optræder for medierne, og Maria Halds billedserie efterlader ikke den mindste tvivl om, at Bonni er en linselus, der godt har kunnet se mulighederne i en den omtale, som billedserien kunne gi', hvis medierne hoppe på dem.

Vi må så konstatere, at de mange reality shows, som har kørt på de forskellige TV-kanaler gennem de sidste 10-15 år, de har helt klart flyttet nogle grænser, især blandt helt unge mennesker er der mange som tror, at det er den ægte skinbarlige virkelighed, der vises i disse TV-udsendelser.

Men min erfaring siger mig, at hvis man er i en gruppe mennesker, og hiver et kamera eller en mikrofon frem, så ændrer alle de tilstedeværende adfærd, de indretter sig efter at de på, og de tænker hele tiden over, hvad de gør og siger, og det er bedøvende ligegyldigt, hvor fortrolig man er med disse mennesker.

Og når man fotograferer nogle mennesker, der efter en forudgående aftale viser noget meget privat frem for kameraet, så er de medvirkende, og de er via deres nøje afmålte adfærd med til at redigere den "virkelighed", som man får på billederne.

Det er da meget muligt, at det er mig som er gammeldags, men min sunde fornuft siger mig, at uanset hvor gode billederne er i Maria Halds serie, så er og bliver de ikke ægte dokumentarisme efter min målestok.

Men på anden side, så kan jeg sagtens leve med, at der er andre, som er af en helt anden opfattelse, jeg vil dog så slutte af med at sige, at jeg synes det er meget synd for fremtidens medieforbrugere, hvis reality shows bliver ophøjet til at være dokumentarisme.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
03.03.13 22:48
Hej Torben Krogh, jeg mener
Hej Torben Krogh, jeg mener helt klart, at en fortrolighed mellem fotografen, og den/dem der skal fotograferes skaber lige så mange nye barrierer, som der nedbrydes. Og for mig at se, så er Maria Hald blevet så fortrolig med Bonni, at hendes billedserie er blevet til et fotografisk reality show, hvor en luder, en kunde og flere andre medvirker i en pseudo virkelighed.

Og så må jeg indrømme, at bort set fra det jeg har kunnet se, høre og læse i medierne, så aner jeg ikke en hujende fis om prostitution, derfor har jeg udelukkende forholdt mig til Maria Halds billedserie, som fotograf og alm. billedbeskuer, og jeg kan da sagtens fornemme, at der ligger ind til flere agendaer i disse billeder.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
04.03.13 06:19
Jeg synes, du har en noget
Jeg synes, du har en noget nuancefattig udgave af dokumentarisme og dokumentarfotografi. Hvis vi skulle lægge dine definitioner til grund, ville fotografer stort set kun kunne fotografere ægte dokumentarisk, hvis de ikke blev opdaget. Det kan man selvfølgelig mene, men i praksis er det meste fotografi jo i et eller andet omfang en redigeret og påvirket udgave af virkeligheden.

Når fotografen følger en familie på kræftafdelingen, en flok børn i et asylcenter, en politikers kamp for at blive valgt, en eneboer i en skov, så er fotografen til stede og synlig og i et eller andet omfang med til at påvirke. Men der er pokkers til forskel på det, og så det, du hidtil har postuleret: at det er arrangerede udgaver af virkeligheden.

Jeg fornemmer, at det er selve emnet, der er kontroversielt, for ville du have reageret på samme måde, hvis fotografen havde fået lov til at være med ved et dødsleje og opleve en døendes kamp?

Og jeg vil vove at påstå, at det netop er fortroligheden mellem fotografen og hendes/hans motiv, der er forudsætningen for, at noget af distraherende kan elimineres. Fortroligheden betyder, at man opfører sig, som man ellers ville have gjort. Ikke til ære for kameraet, men uden at skænke kameraet mange tanker.

Mit favoriteksempel er serierne fra 'Upstate Girls' af Brenda Ann Kenneally, hvor fotografen i årevis har vundet beboernes fortrolighed og nu viser blændende, socialt fotografi, der netop ikke er elendighedsporno, fordi fotografen kender sit miljø og respekterer det. http://www.upstategirls.org/bio.html

Men også sådan et projekt ville blive dømt ude af dig, fordi præcis de samme indvendinger ville gøre sig gældende. Måske skal vi uddele næste ÅP til et overvågningskamera?
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
04.03.13 08:51
Susanne Sayers skrev: "Jeg
Susanne Sayers skrev: "Jeg synes, du har en noget nuancefattig udgave af dokumentarisme og dokumentarfotografi. Hvis vi skulle lægge dine definitioner til grund, ville fotografer stort set kun kunne fotografere ægte dokumentarisk, hvis de ikke blev opdaget. Det kan man selvfølgelig mene, men i praksis er det meste fotografi jo i et eller andet omfang en redigeret og påvirket udgave af virkeligheden."

Hej Susanne, jeg er enig i, at det er et meget vanskeligt område med mange nuancer, og derfor mener jeg også, at denne debat er meget relevant, for hvor langt skal vi gå i jagten på nogle billeder.

I dette tilfælde er fotografen gået så langt, at hun har lavet nogle omfattende aftaler med de personer som hun afbilleder, og derfor er de efter min mening blevet medvirkende i et fotografisk reality show.

Men sagen er nok, at en sådan serie slet ikke vil kunne laves som ægte dokumentarisme, med mindre fotografen selv havde været en aktiv del af prostitutionsmiljøet. Og hvis en luder havde lavet en serie billeder fra et bordel, så var de nok blevet diskvalificeret, som et politisk parts-indlæg.

Jeg mener sagtens der kan skabes den fornødne tillid mellem fotograf, og dem der bliver fotograferet, som dog ikke er mere omfattende, end at man vil kunne lave ægte dokumentarisme, der kommer meget tæt på disse mennesker, uden at det bliver et formelt samarbejde, med en hel masse skyldige hensyn.

Men i mine øjne er det egenlig meget nemt, at skelne mellem ægte dokumentarisme, og så det der bare ligner, de ægte dokumentarfotos har nemlig en råhed og nerve, som jeg ikke helt fornemmer Maria Halds billedserie.

Hvis jeg skal visualisere, hvad det er jeg mener, så kan jeg henvise til Jacob Holdts Amerika billeder, de kommer helt tæt på, og det uden at de skader de personer, som er på billederne.

PS: Jeg kender ikke Brenda Ann Kenneallys billeder, men jeg vil da ta' et grundigt kig på dem.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
TorbenKrogh
04.03.13 17:00
Synes egentlig, Susanne
Synes egentlig, Susanne Sayers siger det meget godt: Måske skulle vi give næste års Årets Pressefoto til et overvågningskamera.. Fint for mig med en debat og andre synspunkter end dem, jeg er enig i. Men jeg synes nu nok, skoene kan blive lovlig små.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
04.03.13 19:38
Hej Torben, du vil
Hej Torben, du vil forhåbenlig ikke anfægte, at det er ganske sundt med en debat om, hvor grænsen mellem ægte dokumentarfotografi, og arrangerede billeder bør gå, og mit udspil er jo kun, at når der indgås for mange aftaler, med den/dem som der medvirker i fotooptagelsen, så er det ikke længere tale om dokumentarisme.

Derfor virker det lidt fjollet og børnefornærmet, når du reagerer med, at hvis fotografen ikke har frit spil, og med alle midler må skabe en "virkelighed" foran objektivet, så er det kun overvågningsbilleder, der kan betegnes som ægte dokumentarfotografi, og deltage i ÅP.

Der findes helt sikkert en gylden middel vej, hvor dygtige fotografer godt kan lave nogle spændende billeder, også fra de mere lukkede miljøer, uden at der på forhånd skal indgås nogle omfattende aftaler, som låser fotografen fast i en masse hensyn.

Så kom ind på banen med nogle saglige argumenter, hvor mange aftaler må en fotograf indgå med de personer, som medvirker på billederne...?

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
04.03.13 19:52
Hej Susanne, jeg har taget et
Hej Susanne, jeg har taget et kig på Brenda Ann Kenneallys billeder, og selv om det er rendyrket "social pornografi", så virker de ægte nok på mig, og der er faktisk flere af billederne, som har den råhed og nerve, der kendetegner godt dokumentarfotografi.

Men du må også medgi' mig, at der er en del af billederne, hvor personerne poserer for fotografen, disse billeder overlever kun på, at det sker midt i et rod, hvilket dog kan være et bevidst valg fra fotografens side.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Fremhævet af Journalisten
Nikolaj Aarestrup Hviid
06.03.13 17:04
Hej Niels R. E.

Hej Niels R. E.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan du ellers vil have fotografen skulle arbejde? Så vil du ikke prøve at forklare mig det?

For mig at se, vil der kun være en måde at tage billederne på, hvis der slet ikke skal være nogen form for aftale: Så vil fotografen være nødt til at bryde ind på bordellet , gemme sig og i smug tage sine billeder og så smutte uden at blive bemærket.

Ikke nok med at indbrud er ulovligt, så er brugen af skjult kamera, heldigvis, også underlagt en række regler, der har til formål at beskytte folks privatliv og undgå, at de pludselig ser sig selv hængt ud på forsiden.

Vh. Nikolaj
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
06.03.13 20:52
Nikolaj Aarestrup Hviid skrev
Nikolaj Aarestrup Hviid skrev: "For mig at se, vil der kun være en måde at tage billederne på, hvis der slet ikke skal være nogen form for aftale: Så vil fotografen være nødt til at bryde ind på bordellet , gemme sig og i smug tage sine billeder og så smutte uden at blive bemærket."

Ja, det er fuldstændigt korrekt, at sådan en billedserie ikke kan optages uden nogle forudgående aftaler mellem fotografen og de medvirkende, og det jeg stiller spørgsmålstegn ved, er jo netop, om der reelt er tale om ægte dokumentarfotografi, når der forud for optagelserne er forhandlet nogle aftaler med de medvirkende, om hvad, og hvordan der må fotograferes.

Og som jeg har skrevet i nogle af de forgående indlæg, så opfatter jeg serien som et fotografisk reality show, der er langt ude over min grænse for, hvor dokumentarismen slutter, og hvor det i stedet bliver til en arrangeret pseudo virkelighed.

Men hvis vi kan blive enige om, at serien med Bonni ikke er dokumentarisme i ordet egenlige betydning, men derimod en illustrativ fotoserie, så er den som sådan særdeles god og vel udført.

Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen