'Et billede, der gør fysisk ondt, og et blik, man sent vil glemme'. Sådan lyder dommernes karakteristik af Marie Halds vinderbillede fra reportageserien om den prostituerede Bonnie. Den fotojournaliststuderende Marie Hald har netop vundet prisen for Årets Pressefoto, og Jacob Ehrbahn er kåret til Årets Pressefotograf.
Vinderne af Årets Pressefoto bliver kåret i dag ved et arrangement i Det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant i København.
Lærke Posselt fra Moment Agency vinder prisen for årets reportagefoto udland
Mens skønhedskonkurrencer har eksisteret i over 50 år, er der sket en nylig eksplosion i populariteten i USA. Tv-serier som ”Toddlers and Tiaras” og lignende har bragt børneskønhedskonkurrencer i søgelyset nationalt i USA og inspirerer nu opstarten af børneskønhedskonkurrencer i Europa. I takt med den øgede popularitet er tendensen, at deltagerne generelt starter i en yngre alder end tidligere, og kravene til pigerne er blevet større og mere ekstreme.
Konkurrencerne opfordrer pigerne til at efterleve idealer, som mange betragter som tilhørende voksenverdenen, hvilket også har været årsag til megen debat om, hvorvidt konkurrencerne skaber en seksualisering af børn, og hvorvidt de kan være forstyrrende for de unge pigers mentale helbred og selvbillede. Forældrene hævder derimod, at skønhedskonkurrencerne bidrager til at opbygge børnenes personlighed og selvtillid.
Reportagen portrætterer tre forskellige skønhedskonkurrencer i de amerikanske sydstater South Carolina, Georgia og Alabama, samt to toårige deltageres hverdag, Sopia og Evie.
Evie leger catwalk på spisebordet, mens hendes mor laver aftensmad.
Den fotojournaliststuderende Marie Hald vinder prisen for reportageserien om Bonnie.
38-årige Bonnie Cleo Andersen er mor til tre og arbejder som prostitueret. Bonnie har arbejdet som prostitueret, siden hun var 18 år gammel. Bonnie er ikke bange for at være på bordellet alene. Hvis man skal have det job, skal man ikke være bange. Gennem årene har hun haft tåregas, et boldbat og en pistol liggende, men i dag har hun ingenting.
Årets Sportsbillede, Action: Lars Møller, Sportsagency.
Lukasz Mamczarz fra Polen vinder bronze i højdespring for mænd med det ene ben amputeret over knæet ved Paralympics London 2012.
Årets danske hverdagsbillede: David Høgsholt, freelance.
Aksel, 12 år, Laura, 8 år, Cecilie, 17 år, Anna, 14 år, Julie, 14 år, og Barbara, 14 år, sender billeder, facebooker og sms’er under Anna Sofies konfirmationsfest. Ifølge Danmarks Statistik er unge kvinder i hovedstaden de største forbrugere af sociale medier.
Årets Nyhedsbillede, Udland: Andreas Hagemann Bro, freelance.
I maj 2012 så hele verden mod landet af ild, Aserbajdsjan. De skulle afholde Melodi Grand Prix. Men med stor kritik fra NGO’er og beskyldninger om overtrædelser af basale menneskerettigheder fik Grand Prix’et en ekstra dimension. En demonstrant bliver tvunget til stilhed og ført væk ved en ikke-voldelig demonstration på den storslåede boulevard ved Bakus havnefront. Under cover-agenter gik rundt mellem folk og fandt frem til demonstranter for derefter at pågribe dem og trække af med dem, smide dem i en politibil og køre dem væk. Demonstranterne blev tvunget til stilhed, det øjeblik de prøvede at åbne munden og råbe slagord. Det foregik ofte voldsomt og hurtigt. Det er ikke et sjældent syn, at demonstranter, der bliver anholdt under en demonstration, bliver registreret og derefter kørt uden for byen, ud i ørkenen, og efterladt. Hvis du er med til at arrangere demonstrationen, risikerer du fængsel. Der er desværre rapporter om påstået tortur i de aserbajdsjanske fængsler.
Årets tv-fotograf, Nyhed: Ole Jermiin, TV2/Østjylland.
Åben klasse: Sofie Amalie Klougart, fotojournaliststuderende.
Danmark er internationalt kendt for pornografiens frigivelse og den seksuelle revolution i slutningen af 1960’erne. Alligevel var det først i 1990’erne, Danmark fik sin første swingerklub. Tyve år senere end i USA. I dag er der flere swingerklubber i Danmark end nogensinde før. Swingerklubberne oplever et øget medlemstal og en større tilgang af et bredere og yngre publikum. Dette er et portræt af en seksuel subkultur og et rum, hvor seksualiteten udforskes.
Vinduerne er tildækkede enten med mørke gardiner eller sort maling. Når du går indenfor, betaler du entre, du tager dit tøj af og lægger det i et skab. Du går ind i en bar eller et fællesrum for at mødes eller snakke med de andre – og derefter måske dyrke sex.
Årets Sportsbillede, Reportage: Thomas Freitag, MetroXpress.
Ironman er kongedistancen inden for triatlon, hvor man skal svømme 3,8 kilometer, cykle 180 kilometer og løbe 42,195 kilometer. Den 12. august 2012 blev den tredje udgave af KMD Challenge Copenhagen afholdt i og omkring København. Løbet havde 2.200 deltagere, heraf 32 professionelle.
Årets Portræt: Lea Meilandt Mathiesen, freelance.
Anette har anoreksi. Som 13-årig meldte hun sig til et motionsløb sammen med sin tvillingesøster. Træningen tog overhånd, og kort tid efter blev både Anette og søsteren diagnosticeret med anoreksi. I dag er Anette 29 år gammel og kæmper stadig med spiseforstyrrelsen. Fordi hun har været syg siden de tidlige teenageår, har anoreksi haft en kæmpe indflydelse på alle aspekter i hendes liv. Lange og opslidende indlæggelser på psykiatriske afdelinger rundt om i landet har isoleret Anette fra jævnaldrende og muligheden for at uddanne sig og få et normalt liv. De fleste af Anettes veninder er derfor andre piger med spiseforstyrrelser, piger, som hun har mødt under indlæggelser og behandlingsforløb: »De venner, jeg havde i skolen, er jo et helt andet sted end jeg i dag. De har børn og hus og arbejde. Så vi har ikke meget til fælles,« fortæller Anette. Anette fik tildelt førtidspension for et par år siden, hun har i dag sin egen lejlighed.
Årets Multimedieproduktion: Poul Madsen, freelance.
Årets Interaktive Multimedieproduktion: Martin Lehmann, Politiken.
Årets Pressefotograf og Årets Nyhedsbillede, Danmark: Jacob Ehrbahn, Politiken.
Natten til lørdag den 17. november blev den 21-årige jurastuderende Jonas Thomas Sekyere dræbt af adskillige knivstik på dansestedet ’Bakken’ i Kødbyen i København. 11 dage senere blev Jonas bisat fra en fyldt Vor Frue Kirke. Hans kiste blev efterfølgende fulgt gennem byen til Assistens Kirkegård på Nørrebro, hvor en utrøstelig mor begravede sin søn. Mordet udløste en række demonstrationer mod vold og våben i det københavnske natteliv, og efter flere knivoverfald vil politiet intensivere jagten på våben i nattelivet.
Årets tv-fotograf, Dokumentar: Anders Birch, freelance.
Dommerne var: Lene Esthave, freelancefotojournalist, Mads Nissen, fotojournalist på Berlingske, Henriette Lind, journalist på Politiken, Kent Klinch, svensk fotograf bosat i København, Magnus Wennman, fotojournalist på Aftonbladet.
Juryen for tv-fotografer og multimedier var Marianne Leth, fotograf og journalist, og Lars Dareberg, pressefotograf på Sydsvenskan i Malmø.
Fra klokken 18.00 er der fest på NORD Natklub på Axeltorv. Her vil traditionen blive fulgt med gin til deltagerne i festen, der til gengæld varer til ud på natten.
26 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nikolaj Aarestrup Hviid skrev: "For mig at se, vil der kun være en måde at tage billederne på, hvis der slet ikke skal være nogen form for aftale: Så vil fotografen være nødt til at bryde ind på bordellet , gemme sig og i smug tage sine billeder og så smutte uden at blive bemærket."
Ja, det er fuldstændigt korrekt, at sådan en billedserie ikke kan optages uden nogle forudgående aftaler mellem fotografen og de medvirkende, og det jeg stiller spørgsmålstegn ved, er jo netop, om der reelt er tale om ægte dokumentarfotografi, når der forud for optagelserne er forhandlet nogle aftaler med de medvirkende, om hvad, og hvordan der må fotograferes.
Og som jeg har skrevet i nogle af de forgående indlæg, så opfatter jeg serien som et fotografisk reality show, der er langt ude over min grænse for, hvor dokumentarismen slutter, og hvor det i stedet bliver til en arrangeret pseudo virkelighed.
Men hvis vi kan blive enige om, at serien med Bonni ikke er dokumentarisme i ordet egenlige betydning, men derimod en illustrativ fotoserie, så er den som sådan særdeles god og vel udført.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Hej Niels R. E.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan du ellers vil have fotografen skulle arbejde? Så vil du ikke prøve at forklare mig det?
For mig at se, vil der kun være en måde at tage billederne på, hvis der slet ikke skal være nogen form for aftale: Så vil fotografen være nødt til at bryde ind på bordellet , gemme sig og i smug tage sine billeder og så smutte uden at blive bemærket.
Ikke nok med at indbrud er ulovligt, så er brugen af skjult kamera, heldigvis, også underlagt en række regler, der har til formål at beskytte folks privatliv og undgå, at de pludselig ser sig selv hængt ud på forsiden.
Vh. Nikolaj
Hej Susanne, jeg har taget et kig på Brenda Ann Kenneallys billeder, og selv om det er rendyrket "social pornografi", så virker de ægte nok på mig, og der er faktisk flere af billederne, som har den råhed og nerve, der kendetegner godt dokumentarfotografi.
Men du må også medgi' mig, at der er en del af billederne, hvor personerne poserer for fotografen, disse billeder overlever kun på, at det sker midt i et rod, hvilket dog kan være et bevidst valg fra fotografens side.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Hej Torben, du vil forhåbenlig ikke anfægte, at det er ganske sundt med en debat om, hvor grænsen mellem ægte dokumentarfotografi, og arrangerede billeder bør gå, og mit udspil er jo kun, at når der indgås for mange aftaler, med den/dem som der medvirker i fotooptagelsen, så er det ikke længere tale om dokumentarisme.
Derfor virker det lidt fjollet og børnefornærmet, når du reagerer med, at hvis fotografen ikke har frit spil, og med alle midler må skabe en "virkelighed" foran objektivet, så er det kun overvågningsbilleder, der kan betegnes som ægte dokumentarfotografi, og deltage i ÅP.
Der findes helt sikkert en gylden middel vej, hvor dygtige fotografer godt kan lave nogle spændende billeder, også fra de mere lukkede miljøer, uden at der på forhånd skal indgås nogle omfattende aftaler, som låser fotografen fast i en masse hensyn.
Så kom ind på banen med nogle saglige argumenter, hvor mange aftaler må en fotograf indgå med de personer, som medvirker på billederne...?
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Synes egentlig, Susanne Sayers siger det meget godt: Måske skulle vi give næste års Årets Pressefoto til et overvågningskamera.. Fint for mig med en debat og andre synspunkter end dem, jeg er enig i. Men jeg synes nu nok, skoene kan blive lovlig små.
Flere