Der kan nu skrives flere store sager på listen over historier, som sandsynligvis aldrig var blevet til noget under en ny offentlighedslov. Journalisten har gennem Enhedslistens medlem af retsudvalget, Pernille Skipper, bedt Justitsministeriet svare på, om journalister kunne have fået aktindsigt i en række konkrete dokumenter under den foreslåede nye offentlighedslov.
Justitsministeren svarede sent i går aftes, at der ikke ville være givet aktindsigt i tre centrale sager, som førte til afslørende historier i danske medier. Det handler om artiklen, der var katalysatoren til nedsættelse af Skattesagskommissionen, nogle af artiklerne i Farumsagen om Peter Brixtofte og afsløringen af, at den tidligere regering gik imod politiets anbefalinger, da man indførte Tuneserloven. Længere nede i artiklen kan du læse nærmere om de konkrete sager og se dokumenterne, som de ville se ud under den nuværende og den nye offentlighedslov.
Tidligere har det været fremme, at Ekstra Bladets afsløringer af Beskæftigelsesministeriets dagpengetal og Orienterings afsløring af Claus Hjort Frederiksens magtmisbrug heller ikke ville være kommet frem under en ny offentlighedslov.
I alt bad Journalisten Justitsministeriet tage stilling til ni konkrete sager. I de resterende seks sager har Justitsministeriet dog taget forbehold for deres svar, fordi de ikke kender nok til den konkrete sag, da det handler om andre ministerier. Pernille Skipper vil derfor i en række nye spørgsmål bede Justitsministeriet indhente viden fra de pågældende ministerier, så det er muligt at svare præcist på, hvilke konsekvenser den nye lov ville have fået for de andre sager.
Skattesagen
Træk i den grønne knap for at se dokumentet før og efter den nye offentlighedslov.
Dokumentet er en aktindsigt i kalenderinformationer om SKAT Københavns møder om Stephen Kinnocks skattesag med daværende departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Aktindsigten er givet til Politikens journalister Hans Davidsen-Nielsen og Bo Maltesen, som blev nomineret til en Cavling-pris for blandt andre de artikler, som byggede på aktindsigten.
Den viser, at det var usandt, da Peter Loft d. 22. august 2010 sagde til Politiken, at »der er vandtætte skotter mellem os (departementet, red.) og i dette tilfælde Skat København«, og tilføjede:
»Vi skal holde os langt væk fra den konkrete sag, som jeg ikke kender«.
På baggrund af afsløringen om møderne bad daværende skatteminister Thor Möger om skriftlige redegørelser fra Peter Loft og direktør i SKAT København Erling Andersen. De redegørelser blev senere baggrunden for nedsættelsen af Skattesagskommissionen, som stadig er i gang med arbejdet.
I svaret til Folketingets retsudvalg skriver justitsministeren, at der under den foreslåede offentlighedslov ikke ville være givet aktindsigt i kalenderoplysningerne:
”Det (er) Justitsministeriets vurdering, at der i henhold til lovforslagets § 22 ikke vil være ret til aktindsigt i de omhandlede kalendere,” skriver justitsministeren i svaret.
Farumsagen
Træk i den grønne knap for at se dokumentet før og efter den nye offentlighedslov.
Dokumentet viser et udsnit af Peter Brixtoftes kalender, som Jyllands-Postens journalist Morten Pihl fik aktindsigt i. Han har tidligere vundet en Cavling-pris for sin dækning af Farumsagen. Kalenderoptegnelserne viser, hvordan Peter Brixtofte mødtes med Arne Blom, der var en gammel partifælle og medlem af Tilsynsrådet, som skulle kontrollere Farum Kommune. Møderne fandt sted, kort før Tilsynsrådet skulle holde møder om Farum Kommunes mulige ulovlige støtte af Farum Boldklub, og kalenderen spillede en afgørende rolle i afsløringen af, hvordan Peter Brixtofte forsøgte at påvirke tilsynsmedlemmet.
Morten Pihl skriver i en mail til Journalisten, at kalenderen også har spillet en vigtig rolle i andre af hans historier om Farumsagen.
Justitsministeren skriver i sit svar til Folketingets Retsudvalg, at der under den foreslåede offentlighedslov ikke ville være givet aktindsigt i kalenderoplysningerne:
”I det omfang de pågældende dokumenter indgår i en sag om førelse af en kalender, vil der ikke være adgang til aktindsigt i dokumenterne, jf. lovforslagets § 22.,” skriver justitsministeren.
Tuneserloven
Træk i den grønne knap for at se dokumentet før og efter den nye offentlighedslov.
Dokumentet viser en skitse til den såkaldte Tuneserlov, som Informations Ulrik Dahlin fik aktindsigt i. Aktindsigten afslørede, at lovforarbejdet foregik i et usædvanligt hastværk, og loven kom til at få konsekvenser for mange flere udlændinge, end den først var tiltænkt.
Dette konkrete dokument viser, hvordan den danske politichef, der ved mest om udlændingespørgsmål, skriver med håndskrift, at der ikke er behov for de stramninger, som der lægges op til i lovforslaget. Information sammenfatter det således i deres artikel:
”I det(…) udkast, som altså henvender sig til alle udlændinge på tålt ophold, er teksten ændret til: "Det er efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt til at sikre de pågældende udlændinges tilstedeværelse, at de kun skal melde sig til politiet ugentligt eller hver 14. dag. Hensynet til den nationale sikkerhed …"
Hertil bemærker (politichef, red.) Hans Viggo Jensen: "Gruppen af udlændinge på tålt ophold lever med få måske forklarlige undtagelser (psykisk syge og narkomani) i meget høj grad op til den nuværende meldepligt!" Med andre ord er der ifølge den danske politichef, der ved mest om udlændingespørgsmål, ikke noget klart behov for at skærpe den ugentlige meldepligt for samtlige udlændinge på tålt ophold. I endnu en håndskrevet note bemærker han, at Rigspolitiet hidtil ikke har fulgt op på tålte udlændinges manglende overholdelse af meldepligten. "Behovet har i øvrigt heller ikke været der," som han pointerer.
I svaret til Folketinget Retsudvalg skriver Morten Bødskov, at der ikke ville være adgang til nogle af de dokumenter, som Information fik aktindsigt i under den foreslåede offentlighedslov:
”På den baggrund er det Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at dokumenterne vil være undtaget fra retten til aktindsigt efter lovforslagets § 24, stk. 1, om ministerbetjening,” skriver justitsministeren.
Før-og-efter-grafik lavet ved hjælp af Filip Wallbergs værktøj http://foge.flopper.dk/
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Bare et enkelt spørgsmål. Nu er juridiske eksperter åbenbart uenige om, i hvor høj grad den nye offentlighedlov vil indskrænke offentligheden i forvaltningen. Men fortæl mig lige: Hvorfor skal vi borgere acceptere, at det var jurister og embedsmænd i staten, som i første omgang skulle definere, hvad jurister og embedsmænd i staten skal udlevere?? Disse er dybt inhabile i det spørgsmål, men udgjorde alligevel flertallet i den offentlighedskommission, som huggede runerne til loven. Det er et slående udtryk for det usunde embedsmandsvælde, vi har her i landet.
Da jeg blev født var der i Europa 4 diktatorer som satte dagsordenen i flere årtier.
Det kæmpede vi os så fri af.
Men nu undrer det mig at vor tids politikere ønsker at gentage sådanne forhold.
Som medlem af Dansk Folkeparti, er jeg enig med Enhedslisten i, at der bør siges klart nej til offentlighedsloven.
På flere områder er jeg positivt overrasket over den lighed Dansk Folkeparti og Enhedslisten trods alt fører, og det fortæller mig, at vi som få er dem der kan fremhæve en god dansk politik.
Støtter også denne sag, vi skal have svesken på disken. Ministrene er valgt ind af os og vi har ret til at se, hvad de laver og belutter om vores liv.
Mange tak for en frygtindgydende ny viden.
Der er kun én ting at gøre, og det er at bakke DJ og forbundet op i indsatsen mod offentlighedsloven.
Og Susannes underskriftsindsamling. Det er simpelthen forrygende, og hun burde belønnes med en tapperhedsmedalje.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Flere