Søndag den 17. august letter et fly med reportere på vej til Ghana, men kulturjournalist René Fredensborg er ikke velkommen på destinationen.

Han skulle ellers dække optagelserne til en ny film om Danmarks rolle i slavehandelen fra Guldkysten for sine medier, Radio24syv og filmmagasinet Ekko.

Men 11 dage før afrejse har filmens producer Michael Haslund-Christensen nedlagt forbud mod, at René Fredensborg viser sig på settet.

René Fredensborg selv kan kun forestille sig én årsag til, at han er udelukket fra presseturen til Afrika. Det drejer sig om en tre et halvt år gammel artikel i Ekko, hvor journalisten fik den halve filmindustri på nakken, da han blandt andet beskrev, hvordan han tog coke med en statsansat filmkonsulent.

»I virkeligheden er det fantastisk, at den artikel, der beskriver indspisthed i branchen, nu resulterer i, at jeg bliver holdt udenfor,« siger han.

Han mener, at udelukkelsen handler om censur:

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er, fordi de vil kontrollere, hvad der bliver skrevet. Det er et grundlæggende problem i den danske filmindustri, som jeg har peget på i mange år: At man selv vil bestemme, hvad der kommer ud.«

Personligt fnidder fnadder

Fra settet i Ghana afviser Michael Haslund-Christensen, at han er bange for kritik. Men han frygter, at René Fredensborg koster tid og fokus på en location, hvor forholdene er svære og kræfterne små:

»Det handler om René og sådan, som jeg har været opmærksom på ham før og brugt tid på ham før. Jeg kommer til at bruge for meget tid på det, og det har jeg ikke kapacitet til. Ekko kan sende alle mulige andre, men jeg kan ikke håndtere ham, desværre,« siger Michael Haslund-Christensen.

Presseturen er arrangeret af filmens distributør, SF Film. René Fredensborg fik ideen til at besøge settet, da han i foråret i Radio24syv interviewede instruktøren, Daniel Dencik, som i den forbindelse inviterede ham med on location.

Ekko har også fattet interesse for filmen. Chefredaktør Claus Christensen kontaktede René Fredensborg for at høre, om han ville levere en reportage fra Ghana, og det ville René Fredensborg gerne, da han jo allerede var inviteret selv. Claus Christensen tog fat i SF Film, og de aftalte, at Ekko og Radio24syv skulle deltage i turen med René Fredensborg som reporter. Politiken, Berlingske og TV 2 skal også med.

Men da SF Film sendte en liste med de deltagende journalister til Ghana, var René Fredensborg pludselig ikke længere velkommen. Det var filmens producer, Michael Haslund-Christensen, som havde sagt nej. Fra SF Film fik Claus Christensen indtryk af, at afvisningen gælder »noget personligt fnidder fnadder«, der har at gøre med »en gammel artikel for flere år siden«.

Mislykket mæglingsforsøg

Den gamle artikel, som chefredaktøren taler om, blev trykt i Ekko for tre et halvt år siden. Det er en såkaldt personlig beretning, hvor René Fredensborg fortæller om sit kuldsejlede forsøg på at begå sig som dokumentarfilminstruktør i en filmverden domineret af ”hakkeorden, hykleri og falske forhåbninger”, som indholdet præsenteres i underrubrikken. Mest kendt er artiklen dog for en scene, hvor René Fredensborg sniffer coke med en filmkonsulent under et udviklingsseminar. Afsløringen endte med, at konsulenten blev fyret.

Også Michael Haslund-Christensen er på det tidspunkt filmkonsulent for DFI. Men det er ikke professionalismen, René Fredensborg husker ham for i sin historie. Her skildres han som typen, der sms’er under møder, holder ”den fulde onkel-tale” på udviklingsseminaret og ryger en joint med filmdebutanten Fredensborg.

Både Claus Christensen og pressechef i SF Film Camilla Baggesen har forsøgt at mægle, så René Fredensborg kan komme til Afrika og lave sin journalistik. Men Michael Haslund-Christensen står fast.

Omvendt insisterer Claus Christensen på, at kun han skal bestemme, hvem Ekko vælger til at sende til en given opgave:

»På et uafhængigt magasin må det være redaktionen, der bestemmer, hvem der skal dække en begivenhed. Det må være den, vi synes er den bedste til opgaven. Hvis vi giver køb på den ret, har vi pludselig lagt uafhængigheden fra os. I princippet og i realiteten er det mig, der træffer det valg, for ellers kommer vi ud i et grumset felt, hvor vi tangerer noget, der kan forveksles med pr eller reklame,« siger han om det principielle problem, situationen har viklet ham om halsen.

»Jeg kan ikke stole på ham«

I SF Film kalder pressechef Camilla Baggesen hele sagen for »ærgerlig«:

»Jeg har ikke tidligere oplevet noget lignende, ikke så dybt et nag, hvor man ikke kan komme videre. Det er ærgerligt, for vi ville smadder gerne have Ekko med.«
Men sagen handler ifølge hende ikke om censur:

»Det er jo ikke en blacklisting af et medie. Det har intet at gøre med, at vi er bange for, at historien bliver dækket negativt. Vi er bare ude i, at to mennesker har en helt personlig historie, der ikke er blevet lagt bag dem.«

Journalisten når akkurat at præsentere sig i telefonen, før Michael Haslund-Christensen fra Ghana igen slår fast, hvorfor René Fredensborg må holde sig væk.

»Jeg kan ikke stole på ham,« insisterer han.

Produceren er i Ghana med et stort filmhold, men et lille produktions-setup. Holdet er ekstra presset af arbejdsforhold, der ikke er som i Danmark, og i den ligning må han skære René Fredensborg fra:

»Hvis jeg ikke har tillid til ham, bruger jeg for meget tid på ham, og det skal jeg ikke, for der er mange andre end ham hernede, og han skal ikke være et fokus. Bare det, at du ringer nu, viser min pointe,« siger Michael Haslund-Christensen.

Han afviser, at mistilliden bunder i den gamle artikel.

»Det er et samarbejde over tid. Artiklen er ligegyldig, den har haft sin tur igennem. Men jeg er en af dem, der ved, hvad der virkelig skete og de ting, der er gået før og efter i forhold til, hvad René laver, og hvordan han arbejder.«

Hvad laver René, og hvordan arbejder han?

»Det handler basalt set om, at der er ganske få mennesker, jeg ikke stoler på. Dem er jeg ikke interesseret i at bruge tid på, når jeg er hernede på et set, der er fuldstændig urealistisk, men vi er her, og vi løser opgaven. Så skal han ikke komme og lave støj.«

Ekko og Radio24syv er velkomne til at sende enhver anden reporter, inviterer Michael Haslund-Christensen. Hans beslutning handler alene om René Fredensborg som person:

»Det har intet at gøre med censur overhovedet. Det handler om basal, menneskelig tillid. Du skal kunne stole på folk, hvis du tager det ansvar at hente dem her til Afrika.«

»Det er diskrimination«

René Fredensborg forstår ikke argumentationen. Han og Michael Haslund-Christensen kender stort set kun hinanden fra enkelte møder og den berygtede fest på seminaret, hævder han:

»Det svarer til, at læreren på forhånd sætter den nye elev uden for døren, fordi han tror, han er fræk. Der er intet erfaringsgrundlag. Jeg har været på masser af filmset, og jeg har aldrig fået en klage. Men jeg kommer med fred. Personligt inviteret af instruktøren oven i købet.«

Michael Haslund-Christensen har en personlig historie med dig, som gør, at han ikke ønsker at være din guide på den tur. Det er vel rimeligt nok?

»Hvad er den personlige historie? Det er en diskrimination og en udelukkelse, som ingen begrundelse har. Det er en ide om, hvordan jeg er. Han har aldrig været på et set med mig. Han har været konsulent på en film, jeg skulle lave, hvor vi sad til nogle møder, hvor der i øvrigt var syv andre til stede. Jeg husker mest Michael Haslund-Christensen for, at han sad og sms’ede under de møder. Han har i hvert fald aldrig haft stress over mig.«

Af samme grund kan det kun være den gamle artikel, der spøger, mener René Fredensborg. Det får ham til at tro, at Michael Haslund-Christensen forsøger at styre pressen ved at ekskludere ham fra presseturen:

»Det er klart, at jeg skrev i den artikel, at han holdt fulde onkel-taler på skatteborgernes regning og gerne røg en joint med de håbefulde filminstruktører, som søgte offentlige midler. Det kan godt være, at det er den slags beskrivelser, han ikke vil have, men det kan man da ikke bestemme. Det handler jo om, at filmindustrien vil bestemme, hvad der skal skrives, og er der én, de ikke kan kontrollere, så skal han ikke med. Det siger noget om luderturens karakter: Hvis du ikke er luder, så vil de helst ikke have dig med.«

Rene Fredensborg har planlagt, at han rejser med til Ghana den 17. august og løser sine opgaver uden at få adgang til film-settet

Illustration Jenz Koudahl