search

FE og PET’s pressehåndtering på kant med reglerne

To eksperter rejser tvivl om, hvorvidt forsvarets og politiets efterretningstjenester må nægte interview med de journalister, der har kritiske historier om dem. En tredje ekspert er uenig. »Vi tager det til efterretning, hvis der er noget, vi kan gøre bedre,« siger FE

Både Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester har fravalgt at lade sig interviewe af journalister, der har skrevet kritiske historier om dem det seneste års tid. I stedet har de udtalt sig om sagerne i konkurrerende medier.

Ifølge det forvaltningsretslige princip om lighed må man dog ikke nægte at give interviews til journalister, fordi de er kritiske, vurderer juraprofessor på Københavns Universitet Michael Gøtze.

”Da både Forsvaret Efterretningstjeneste og PET i denne sag optræder ikke kun som efterretningstjenester, men også som offentlige myndigheder, er de nødt til at være opmærksomme på, at de i udgangspunktet bør behandle medier ens. Hvis de ikke gør det, skal der være nogle gode grunde til det, hvad der ikke synes at være her set udefra,” skriver han i en mail.

I sidste uge afslørede Information, at NSA havde spioneret i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Forsvarets Efterretningstjeneste har kun villet stille op til interview med Politiken og DR om sagen. Som Journalisten tidligere i dag kunne skrive, har Politiets Efterretningstjeneste også første gang stillet op til interview om Morten Storm- og Christiania-sagen i andre medier. I Morten Storm-sagen fik journalisterne fra Jyllands-Posten efterfølgende et interview.

Chefredaktør på Information Christian Jensen og dokumentarchef på Ekstra bladet Miki Mistrati kalder efterretningstjenesternes ageren henholdsvis »et demokratisk problem« og »skandaløst«.

Nu rejser forvaltningsretseksperter tvivl om, hvorvidt FE og PET ifølge god forvaltningsskik overhovedet må nægte interviews til de medier, som har gravet de kritiske historier ud.
To eksperter mener, at det er en tvivlsom praksis, mens en tredje ekspert er uenig.

Ombudsmanden har i flere sager slået fast, at hvis en myndighed har stillet op til interview om et emne i et medie, så kan man ikke nægte at stille op i et andet.

»Det, der hele tiden er Ombudsmandens pointe, er, at der også ved pressehåndtering gælder ligebehandlingsprincipper og saglighedsprincipper, der betyder, at når man håndterer medierne, så skal man gøre det ens, og man kan ikke vælge journalister eller medier fra, fordi der er nogle, man ikke bryder sig om eller er bange for er for kritiske,« siger lektor på Aalborg Universitet Sten Bønsing.

Han henviser til sagen om daværende Ekstra Bladet-journalist Bo Elkjær, der ifølge Ombudsmanden havde ret til et interview med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen om Irak-krigen, fordi statsministeren havde givet interviews om emnet til andre journalister og ikke havde en saglig grund til at nægte Bo Elkjær.

I en anden sag lagde Udenrigsministeriet til grund, at man ikke ønskede at give et interview, fordi ministeriet var bange for, at udtalelserne ikke ville blive refereret korrekt og i øvrigt blive brugt i en negativ sammenhæng. De begrundelser underkendte Ombudsmanden også.

Journalisten har været i kontakt med Politiets Efterretningstjeneste, men det har ikke været muligt at få at vide, hvilke saglige begrundelser man lagde til grund for at nægte interview med Ekstra Bladet om arbejdsforholdene i PET og Christiania-sagen, når Jakob Scharf udtalte sig om emnerne i et interview med Politiken.

Det har heller ikke været muligt at få at vide, hvorfor man valgte at give det første interview om Morten Storm-sagen til Politiken og først derefter talte med journalisterne bag afsløringerne.

Omkring Informations NSA-historier var forløbet sådan, at Information i deres research ikke tog kontakt til Forsvarets Efterretningstjeneste. De henvendte sig til Statsministeriet, Forsvarsministeriet og PET, fordi PET, ifølge Information, normalt har ansvaret for kontraspionage. Det var først, da de så chefen for FE udtale sig i Politiken, at de bad om et interview.

Forsvarets Efterretningstjeneste forklarer over for Journalisten, at de ikke kunne se meningen i at tale med flere medier. Det var tilfældigt, at det netop var Politiken, som fik lov til at interviewe FE-chefen om NSA-historierne.

»Derefter ringede Danmarks Radio, og vi mente, at det var fair, at vi også gav interview til de elektroniske medier. Når vi kan gå ud og sige noget, så strækker vi os så langt, vi overhovedet kan. Vi har ikke mulighed for at uddybe vores citater over for andre medier og mener ikke, at chefen skal rydde kalenderen for at gentage samme budskab over for medierne, når vi ikke har yderligere at bidrage med,« forklarer Anna Prai, der er pressemedarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Oluf Jørgensen, der er forskningsleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener dog, at der er en saglig begrundelse for at afslå interviewet med Information:

»Hvis Information ikke var de første på banen, og Forsvarets Efterretningstjeneste ikke har yderligere at tilføje, så er de ikke forpligtet til at stille op til interview. Man kan heller ikke forlange, at myndigheder går ud og laver opsøgende arbejde i forhold til, hvem der har skrevet hvad,« siger Oluf Jørgensen.

De to andre eksperter er uenige i hans vurdering:

»Det er tvivlsomt, om det er tilstrækkelig god grund til nægte et interview, at man ikke har lyst til at gentage det, man allerede har sagt til et andet medie,« siger juraprofessor Michael Gøtze.

Sten Bønsing er mere klar i spyttet:

»Jeg tror ikke, den begrundelse holder. Myndighederne bestemmer selvfølgelig i et vist omfang, hvem de vil lade kommentere, men hvis det er et tidsproblem, må man lade andre stille op til interview end chefen. En nummer to i rækken, eller hvem man nu vil stille op med,« siger Sten Bønsing.

Pressemedarbejder hos Forsvarets Efterretningstjeneste Anna Prai forklarer, at det som udgangspunkt kun er chefen, der udtaler sig til pressen for at værne om medarbejdernes sikkerhed.

»Men vi kan altid blive klogere, og vi tager det til efterretning, hvis der er noget, vi kan gøre bedre,« siger Anna Prai.

Kommentarer
5
Gunnar Frederiksen
07.02.14 23:18
Tænk sig at folk selv vil
Tænk sig at folk selv vil bestemme, hvem de vil udtale sig til. Nej, nu har jeg da aldrig.
Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
07.02.14 23:58
Det her lyder altså mere end
Det her lyder altså mere end mærkeligt - der er da vist gået vinterferie i den -:)
Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
09.02.14 15:26
Jeg har mailet med Oluf
Jeg har mailet med Oluf Jørgensen https://plus.google.com/u/0/+MichaelBj%C3%B8rnbakMartensen/posts/KE77WjLaAkS og jeg er dæleme noget bekymret.
Tænk sig, at myndigheder kan sige nejtak til interview i et demokratisk samfund!
Fremhævet af Journalisten
Allan Munkholm
09.02.14 17:22
Kan det undre nogen - når vi
Kan det undre nogen - når vi nu har set vores Lov om Aktindsigt blive "stækket" så godt og grundigt - at man som borger, medie eller hvad det nu måtte være, ikke kan få adgang til oplysninger i et såkaldt Demokratisk samfund ????. - man hører hvordan der bliver nedlagt forbud mod visse dele af "pressen" i EU regi og så videre

Nej tror nærmere i skal se det kommer til at gå hen imod at vi i den sidste ende får en form for Censur og overordnet styring og bestemmelse af hvad ens meninger må være og hvad man må sige (på skrift og tale samt i vores elektroniske medier, for man kan jo ikke tåle at "blive sagt imod og sandheden kommer frem") - synes udviklingen på dette område har været sket før - hvis man check er historiebøgerne -

Er som værende borger i dette land både skuffet og bange for hvor dette ender - det Demokratiske Danmark er og har været under afvikling længe - og vi er ved at komme mere og mere ind i en form for Diktatur styret stat med Politisk Enevælde.......
Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
10.02.14 05:02
Et demokrati og velfungerende
Et demokrati og velfungerende samfund skal fungere ved at man kigger alt efter i sømmene - løbende. Pressen og offentlig kontrol er her medspillere. Den offentlige kontrol virker heller ikke: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/09/223533.htm
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen