search

Efterretnings-tjenester svarer på kritik i andre medier

Information afslørede NSA-spionage mod klimatopmødet i København, men Forsvarets Efterretningstjeneste lod sig kun interviewe af andre medier. PET gjorde det samme i Morten Storm- og Christiania-sagen. »Demokratisk problem,« siger chefredaktør Christian Jensen. FE afviser

Den øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Thomas Ahrenkiel, har været ombejlet af medierne den seneste uges tid.

Information afslørede i sidste uge, at NSA spionerede mod klimatopmødet i København i 2009. I tirsdags kunne Thomas Ahrenkiel fortælle, at FE har undersøgt sagen og konkluderet, at der ikke foregår ulovlig amerikansk spionage rettet mod Danmark.

Men det sagde han ikke til Information.

Thomas Ahrenkiel har nemlig ikke udtalt sig til Information om sagen. Han har kun givet interview til Politiken og DR.

»Det er et journalistisk og demokratisk problem, at man ikke vil tale med det medie, som har lagt dokumentationen i sagen frem. Det betyder, at vi ikke får taget den nødvendige diskussion om, hvad det er for et samarbejde, Danmark har med NSA. Hvis man vælger at kommentere sagen, hvorfor så ikke gøre det i de medier, der har dokumenterne og den største indsigt? Vi kunne have spurgt mere grundigt ind til FE’s forklaring,« siger ansv. chefredaktør på Information Christian Jensen.

Mistrati: Skandaløst

Han ville gerne have spurgt Thomas Ahrenkiel, hvordan FE har undersøgt NSA’s overvågning af Danmark, da det ifølge Information lader til, at man har spurgt NSA, som ikke nødvendigvis er den mest troværdige kilde på det punkt. Han ville også gerne have spurgt Thomas Ahrenkiel til eksperters vurdering af, hvad der er lovligt og ulovligt på området.

Dokumentarchef på Ekstra Bladet Miki Mistrati ville også gerne have hørt svarene på de spørgsmål:

»Jeg synes, det er skandaløst, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ikke vil stille til interview med Information. Det er unfair over for offentligheden, at dem, der har fat i den lange ende, ikke kan få lov at stille spørgsmålene. Jeg håber, at FE’s arbejdsgiver i Forvarsministeriet fortæller dem, at det ikke er i orden,« siger Miki Mistrati.

Han fortæller, at han har oplevet det samme de gange, han har været inde over historier med efterretningstjenester.

PET-chef udtalte sig i Politiken

Senest har Ekstra Bladet skrevet flere artikler om de interne arbejdsforhold i PET og sagen om Pia Kjærsgaards besøg på Christiania, som endte med at koste Morten Bødskov justitsministerposten og Jakob Scharf titlen som PET-chef.

Det eneste interview, hvor Jakob Scharf har udtalt sig om sagerne, var i afskedsinterviewet med Politiken. Ekstra Bladet havde også bedt om et interview, men de fik at vide, at han ikke havde tid til flere:

»Det er jo vanvittigt, at han kun vælger at stille op for Politiken. Jeg forstår ikke, hvordan Politiken kan lave så tandløst et interview,« siger Miki Mistrati, der også oplevede det med PET-sagen tilbage i 1998.

»Det er klassisk inden for efterretningsvæsenet. De vælger bevidst de medier, hvor de ved, at der ikke kommer nogen problemer ud af det,« mener han.

Svar på Morten Storm-sag i Politiken

Da Jyllands-Posten lavede Morten Storm-historien, valgte Jakob Scharf ligeledes at give det første interview til Politiken.

Journalisterne fra Jyllands-Posten fik dog også senere et interview. En af dem er Morten Pihl, der har arbejdet som undersøgende journalist i mange år. Han fortæller, at det er ganske almindelig praksis, at kritiserede kilder undgår de medier, som har fundet den kompromitterende dokumentation om dem:

”Jeg har flere gange oplevet, at hovedpersonen i en sag, vi har afsløret, enten ikke har ønsket at tale med os, som var inde i sagen, eller har udtalt sig til andre medier, som ikke var inde i sagen og ikke havde det materiale, vi havde. I Farum-sagen udtalte borgmester Peter Brixtofte sig til andre medier, men ville ikke udtale sig til os, der afslørede sagen. Og i sagen om Ole Sohn, hvor russiske kilder for første gang stod frem offentligt og pegede på Ole Sohn som modtager af penge fra det sovjetiske kommunistparti, da han var DKP-formand, stillede han først op til interview med flere andre medier, før vi – som de sidste – fik mulighed for at lave et interview med ham. Dette til trods for, at vi tidligt havde lagt billet ind på et interview,” skriver Morten Pihl i en mail.

FE: Giver ikke mening at tale med flere medier

Information rettede ikke henvendelse direkte til FE for at få en kommentar på NSA-historien i første omgang. Avisen henvendte sig til Statsministeriet, Forsvarsministeriet og PET, fordi sidstnævnte ifølge avisen normalt er ansvarlig for kontraspionage. Da Information så, at FE udtalte sig i Politiken, rettede de dog straks henvendelse for at få et interview.

Men hos FE mener man ikke, det giver mening at tale med flere medier end dem, de allerede har udtalt sig til. Anna Prai, der er pressemedarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste, forklarer, at det var tilfældigt, at netop Politiken fik lov at interviewe efterretningstjenesten om NSA-sagen.

»Derefter ringede Danmarks Radio, og vi mente, at det var fair, at vi også gav interview til de elektroniske medier. Når vi kan gå ud og sige noget, så strækker vi os så langt, vi overhovedet kan. Vi har ikke mulighed for at uddybe vores citater over for andre medier og mener ikke, at chefen skal rydde kalenderen for at gentage samme budskab over for medierne, når vi ikke har yderligere at bidrage med,« forklarer Anna Prai.

Politiken afviser: Vi er ikke for blide

På Politiken, som i alle tre tilfælde er den avis, efterretningstjenesterne har udtalt sig først til, afviser de kritikken om, at avisen går for blidt til efterretningstjenesterne. Journalisten har været i kontakt med journalisterne bag de tre ovennævnte artikler. De viser alle sammen forståelse for – og har selv oplevet – frustrationen ved, at en kritiseret kilde udtaler sig til et andet medie. I alle tre tilfælde understreger de, at de selv har bedt om interviewet, og at der ikke har været begrænsninger på, hvad der kunne spørges ind til.

Claus Blok Thomsen var en af journalisterne, der fik interviewet med FE-chef Thomas Ahrenkiel. Han forstår ikke Christian Jensens udtalelse om, at Information kunne have stillet bedre spørgsmål.

”Jeg tolker det som et mærkeligt forsøg på at tage ejerskab på historien og en væsentlig samfundsdebat,” skriver han i en mail, hvor han understreger, at han i lang tid har dækket NSA-sagen tæt, og at han i øvrigt opfatter det som ganske naturligt at høre alle parter i sagen om deres udlægning.

Maltesen: Det var et afskedsinterview

Det eneste interview, Jakob Scharf har givet, hvor han har udtalt sig om Pia Kjærsgaard-sagen og historierne om de interne arbejdsforhold i PET, var med Politikens Bo Maltesen. Det er dét interview, Miki Mistrati kalder »tandløst«.

Bo Maltesen understreger, at udgangspunktet var et afskedsinterview med Jakob Scharf. Det handlede ikke specifikt om nogen sager, men det var et bredt interview om personen, hans synspunkter og hans tid i PET:

»Jeg vidste godt, der havde været en lang række artikler i Ekstra Bladet, og jeg spørger også ind til dem, men det er ikke et interview om hans embedsførelse. Hvis det var det, skulle jeg have de oplysninger og den dokumentation, som Ekstra Bladet har, og det havde jeg ikke,« siger Bo Maltesen.

Morten Skjoldager fik det første interview med Jakob Scharf om Morten Storm-sagen:

»Andre må afgøre, hvordan jeg løste opgaven, men i forhold til at være klædt ordentligt på til den, så har jeg dækket terror i flere år og skrevet en del om området,« siger Morten Skjoldager.

Hverken PET eller Jakob Scharf har ønsket at kommentere kritikken.

Kommentarer
1
Morten pihl
07.02.14 15:32
Jeg har ikke udtalt kritik af
Jeg har ikke udtalt kritik af skjolagers interview med PET-chefen om storm-sagen. Jeg har intet - absolut intet - at udsætte på skjolagers interview. Min kritik er udtrykt i citatet.
Morten pihl
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen