search

Falck-sagen førte til selvransagelse: ”Der skal ske noget nu”

Falck-sagen har ført til selvransagelse i kommunikationsbranchen. Ved KOM19 diskuterede et panel, hvordan fagets etik kan styrkes. Et etisk kodeks og statslig certificering blev foreslået. ”Det må ikke blive ved en diskussion. Der skal ske noget nu,” sagde ny DJ-direktør, Elisabeth Geday

”Hvordan genskaber kommunikationsbranchen sin troværdighed efter Falck-sagen?”

Det var genstand for en paneldebat torsdag den 9. maj ved Kom19, hvor over 300 kommunikatører fra ind- og udland var samlet ved Docken i Nordhavn.

Dagens vært, Verner Kristiansen, indledte debatten med:

”Jeg vil gerne bede folk om at forholde jer ikke så meget til den konkrete sag og dens involverede personer. Men mere til, hvad den gode løsning på sagen kan være.”

Tidligere i år slog Konkurrencerådet fast, at redningskoncernen Falck har misbrugt sin position til at presse den hollandske konkurrent Bios ud af markedet i 2014-15.

Det gjorde Falck i samarbejde med kommunikationsbureauet Advice ved at formidle negative historier om Bios til pressen, medarbejdere og i Facebook-grupper under dække af at være andre.

Stort undskyld til branchen

”Jeg bliver nødt til at adressere sagen alligevel, når jeg står foran så mange kolleger oven på den her sag,” sagde Espen Højlund, adm. direktør i Advice.

”På branchens vegne, et stort undskyld for, at vi har lavet den fejl.”

Den negative kampagne fandt sted, efter at Bios havde vundet udbuddet om ambulancedriften i Region Syddanmark og på Fyn. Konkurrencerådet endte med at kalde metoderne for ulovlige og anmeldte Falck til Bagmandspolitiet.

Espen Højlund forklarede, at Advices fundamentale fejl var, at kommunikationsbureauet glemte at være forbindelsesofficer og i stedet agerede som nogle, der servicerede deres kunde, som i dette tilfælde var Falck.

”Vi var med til, at Falck forbrød sig mod princippet om, at hvis du er meget stor og stærk, så skal du også være meget sød. Vi glemte at være dem, der var forbindelsesofficerer. Dem med det kølige blik udefra. Dem, der kunne hjælpe med at give det balancerede blik.”

Etiske krav til kunder

Kort forinden havde Elisabeth Geday, kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden og kommende direktør i Dansk Journalistforbund, fået ordet. Selv om hun var træt af at skulle forsvare sit eget fag, mente hun også, at det var på tide at kigge indad som kommunikatør.

”Et eller andet sted er vi enormt dårlige til at tage vores egen medicin. Vi er ude og prædike for andre om, at de skal være autentiske og transparente. Vi har bare ikke vendt det mod os selv som kommunikatører,” sagde Elisabeth Geday.

Hun forslog, at kunderne skulle stille en række kontraktuelle etiske krav til virksomheder og kommunikationsbureauer. Kodeksets indholder bl.a. krav om en tydelig afsender, beskyttelse af borgers data- og privatliv samt orientering om samarbejde med virksomheder, der overtræder dansk lovgivning.

Kravene er allerede gældende for Region Hovedstadens konsulenter.

”Det skal handle om etisk og ansvarlig kommunikation, som er med til at fremme demokrati, transparens, ytringsfrihed, og så er jeg nødt til at tilføje i henhold til Falck-sagen – den frie konkurrence.”

Brug for statslig akkreditering

Kresten Schultz-Jørgensen, bestyrelsesmedlem i brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, synes, at man skulle gå skridtet videre og lave en certificering af kommunikatører.

”Vi mangler et fælles sprog for, hvad der er godt, professionelt og etisk ansvarligt kommunikationsarbejde. Man kan ikke i den danske kommunikationsbranche få en statslig akkreditering. Det har man i USA og England,” sagde han.

Ifølge Kresten Schultz-Jørgensen skal certificeringen været noget, som uddannelsesinstitutionerne skal stå i spidsen for i samarbejde med kommunikationsbureauer og faglige organisationer.

Han mener dog ikke, at kommunikatører er blevet dårligere de senere år, eller at etikken er i skred i kommunikationsbranchen. Det handler i stedet om, at verden har forandret sig på kort tid.

”Fra at skrive om en verden er vi nu blevet verden. Kommunikation er blevet et våben. Det er den måde, krige bliver afgjort. Vi ved, at det kommende folketingsvalg bliver overvåget og forsøgt styret østfra. Vi er i orkanens øje i dag.”

Vi skal handle

Espen Højlund sagde, at han ikke nødvendigvis var imod idéen om en certificering af kommunikatører.

”Jeg er åben over for alle muligheder, men jeg er bekymret for, om det kan lade sig gøre, da grænserne for vores fag er for uklare til, at man kan lave en meningsfuld certificering.”

Han synes, at Falck-sagen bør være et skridt på vejen mod et samfund, hvor kommunikationsbureauer er nødt til at være mere åbne og transparente om deres metoder.

”Ellers rammer virkeligheden en. Jeg synes, det vil være synd at skyde gråspurve med kanoner ved at indføre systemer og strukturer,” sagde Espen Højlund.

Elisabeth Geday understregede, at det vigtige var, at kommunikationsbranchen handlede på nuværende tidspunkt.

”Det må ikke blive ved en diskussion. Der skal ske noget nu. Derfor kan det godt være, at vi skal starte med noget småt. Så skal vi prøve det af, så skal vi blive klogere, og så skal vi prøve noget andet af,” sagde Elisabeth Geday.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen