Der er sket adskillige overtrædelser af loven i Jyllands-Postens Fond. Nok til, at Erhvervsstyrelsen kunne have afsat Jørgen Ejbøl som formand, hvis han ikke var gået selv.

Det slår Erhvervsstyrelsen fast på baggrund af den undersøgelse, styrelsen iværksatte i foråret, efter at der kom historier frem om, at bestyrelsesmedlemmer var blevet afsat i utide, og at der var udbetalt et engangshonorar til bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl på godt to millioner kroner.

Det fremgår af afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen, som Journalisten har fået aktindsigt i.

Af den fremgår det, at styrelsen udtaler alvorlig kritik af den samlede bestyrelse for Jyllands-Postens Fond.

Historierne i medierne fik Erhvervsstyrelsen til at efterspørge redegørelser fra Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden.

På baggrund af redegørelserne konkluderer Erhvervsstyrelsen, at Jyllands-Postens Fond på følgende punkter har overtrådt erhvervsfondsloven eller årsregnskabsloven:

De fleste problemer skyldtes Ejbøl

I afgørelsen slår Erhvervsstyrelsen fast, at mange af de problematiske forhold kan henføres til Jørgen Ejbøls ledelsesstil i bestyrelsen, da:

”Den tidligere formand Jørgen Ejbøl – som det fremgår af fondens redegørelse – ”fyldte meget i bestyrelseslokalet”, og at denne efter styrelsens opfattelse meget uheldige magtkoncentration har medført, at bestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har fungeret som et kollektivt organ, der træffer beslutninger på fondens vegne på bestyrelsesmøderne, som den skal i henhold til erhvervsfondsloven,” står der i afgørelsen.

Jørgen Ejbøl holdt i løbet af foråret og forsommeren fast i, at han havde i sinde at fortsætte som formand for Jyllands-Postens Fond. Men den 22. maj trak han sig fra posten med øjeblikkelig virkning. To dage efter trak Lars Munch sig som formand som JP/Politikens Hus – en formandspost, han havde fået efter fyringen af Peter Bartram.

Bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond har oplyst, at den vil iværksætte en række tiltag for at sikre, at reglerne for fondsledelse bliver fulgt fremover.

Og det får bestyrelsen nu en hjælpende hånd med fra Erhvervsstyrelsen:

”I lyset af de alvorlige lovovertrædelser vil Erhvervsstyrelsen løbende gennem møder med fondens bestyrelse følge op på implementeringen af de i redegørelsen beskrevne tiltag, så styrelsen kan føre tilsyn med, at der aktivt arbejdes med bedre ledelse af fonden,” fremgår det af afgørelsen.

Erhvervsstyrelsen har også sammenlignet de generelle honorarer til bestyrelsesmedlemmer for Jyllands-Postens Fond. Her er konklusionen, at de ligger i den høje ende, men inden for samme interval som i tilsvarende bestyrelser.

Alligevel opfordrer Erhvervsstyrelsen til, at bestyrelsen overvejer, om aflønningerne for bestyrelsesarbejdet ligger på et rimeligt niveau.

Millionhonorarer og fyringer

Det var i foråret, det begyndte at komme frem, at noget måske ikke blev håndteret helt efter bogen i toppen af JP/Politikens Hus, og kort efter væltede det frem med kritik af Lars Munch, daværende formand for Politiken-Fonden, og Jørgen Ejbøl, der ville forsætte som formand for Jyllands-Postens Fond, efter at han var fyldt 75 år. Det var ellers stik imod praksis, da fondens formænd plejer at fratræde det år, de fylder 75 år.

Godt en måned senere stoppede Peter Bartram pludselig som formand for JP/Politikens Hus i marts. Hans exit skyldtes uenigheder om virksomhedens strategi, lød det i en pressemeddelelse underskrevet af Lars Munch og Jørgen Ejbøl.

Lars Munch overtog posten som formand for JP/Politikens Hus og fik i den forbindelse en aftale om en markant højere løn end Peter Bartram. Nemlig et årligt honorar på 2,5 millioner kroner – hvor Peter Bartram altså fik 950.000 kroner årligt, fordi Bartram mente, at forgængeren – der også var Lars Munch – fik et alt for højt honorar.

Et par dage efter kom det så frem, at Jørgen Ejbøl havde fået et højt beløb – nemlig lige i overkanten af to millioner kroner – ekstra udbetalt, da det blev besluttet, at han skulle forsætte på posten.

Et beløb, der åbenbart er praksis at udbetale til formanden, når vedkommende går på pension, men som vakte skarp kritik og blev kaldt ”eksorbitant” og ”et levn fra fortiden”. En kritik, der blev affejet af Jørgen Ejbøl:

”Tror du, det er wild west det her? Alt er efter reglerne,” sagde han til Politiken 1. maj.

Få dage efter betalte han alligevel beløbet tilbage.

Sagerne brød ud i lys lue i offentligheden, efter at man i de otte foregående måneder måske kunne have læst mellem linjerne, at alt ikke var fryd og gammen i JP/Politikens Hus.

Uenighed om strategien

Stridighederne mellem de to nu tidligere fondsformænd og den daværende formand for JP/Politikens Hus har vist sig at bunde i den strategi for JP/Politikens Hus, der blev præsenteret i januar.

Centralt i den strategi er, at flere afdelinger i huset bliver centraliseret, men at redaktionerne på husets medier opretholder deres uafhængighed af hinanden.

Men det var altså i arbejdet med den strategi, der har været uenigheder. Det har blandt andet fremgået af den redegørelse, Politiken-Fonden har sendt til Erhvervsstyrelsen, og også af den bemærkning, som Peter Bartram af egen drift har sendt til styrelsen.

Lars Munch, der fra 1. maj overtog posten som formand for JP/Politikens Hus, uddybede i et interview med MediaWatch den 19. april, hvad uenighederne bundede i:

”Selskabets ledelse mente, at de kommercielle aktiviteter – altså annoncesalg og bladsalg – med fordel kunne lægges sammen. Det mente de to ejerfonde ikke,” forklarede Lars Munch i interviewet.

Peter Bartram afviser dog i sin bemærkning til styrelsen udlægningen om, at annoncesalg og bladsalg kunne lægges sammen, og understregede, at det aldrig var en del af strategien.

Men uanset hvad årsagen var til fyringen, så var den altså ikke inden for skiven. Og han kunne altså heller ikke smides ud af bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond, som han blev, slår styrelsen fast:

”Afsættelsen af Peter Bartram som bestyrelsesmedlem i fonden er dermed ugyldig og uden retsvirkning. Peter Bartram skal derfor fortsat anses for at være fuldgyldigt medlem af fondens bestyrelse.”

Peter Bartram ønsker ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Journalisten forsøger at få en kommentar fra Jørgen Ejbøl og nuværende formand for Jyllands-Postens Fond, Tina Nikolaisen.