Det var Peter Bartrams eget forslag at sætte honoraret for formanden for JP/Politikens Hus ned, da han selv blev udnævnt som formand i 2022.

Det skriver han i en bemærkning til Erhvervsstyrelsen, i forbindelse med styrelsen arbejde med at kortlægge de ledelses- og vederlagsmæssige forhold i bestyrelserne i JP/Politikens Hus og de to ejerfonde Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond.

Erhvervsstyrelsen har bedt bestyrelserne om redegørelser for de forhold, efter der i foråret begyndte at pible historier ud i medierne om svimlende høje bestyrelseshonorarer, og at bestyrelsesmedlemmer var blevet afsat i utide.

Da Peter Bartram blev udnævnt som formand for huset i 2022, overtog han posten efter Lars Munch. Og der foreslog Peter Bartram altså overfor den daværende formand for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, altså selv at få mindre i løn end sin forgænger.

Han mente nemlig, at honoraret til Lars Munch, der dengang lød på omkring 2,3 millioner kroner årligt, var alt for højt.

”Konkret spurgte Jørgen Ejbøl, hvad jeg forventede i honorar, når jeg nu klart mente, Lars Munchs honorar var alt for højt,” skriver Peter Bartram i bemærkningen til Erhvervsstyrelsen, som Journalisten har fået aktindsigt i.

”Hertil svarede jeg, at et sted mellem 900.000 kroner og en million kroner ville være et flot honorar og et passende niveau i forhold til markedet. Han lovede hurtigt at vende det med Lars Munch/POL-fonden, og dagen efter blev jeg meddelt at de havde besluttet 950.000 kroner.”

Munch vendte tilbage til stigning

Den mere beskedne aflønning af formanden for JP/Politikens Hus varede dog ikke ved.

Peter Bartram blev afsat som formand i marts i år. Det var de to fondsformænd, der stod bag den beslutning, og begrundede den med uenighed om virksomhedens strategi.

En måneds tid senere blev det annonceret, at Lars Munch ville vende tilbage som formand for JP/Politikens Hus.

Da Lars Munch satte sig på den post igen, tog honoraret for formanden et ordentlig nøk opad.

Det var nemlig blevet besluttet, at Lars Munch skulle have et årligt honorar på 2,5 millioner kroner.

Da Erhvervsstyrelsen bad om redegørelse for de vederlagsmæssige forhold i bestyrelserne, bad styrelsen også om en redegørelse for beslutningen om det honorar.

Et andet millionbeløb i de to bestyrelser, der har vakt opsigt, var et ekstra honorar til Jørgen Ejbøl:

Nemlig de godt 2 millioner kroner, som Jørgen Ejbøl havde fået udbetalt, som det blev besluttet på bestyrelsesmødet i fonden i februar.

Det er et beløb, der er blevet beskrevet som eksorbitant, og det har vakt forargelse blandt medarbejderne, der gang på gang de seneste år har stået for skud under adskillige sparerunder.

Men der var ikke en finger at sætte på udbetalingen, lød det 1. maj fra Jørgen Ejbøl:

”Tror du, det er wild west det her? Alt er efter reglerne,” sagde han til Politiken med henvisning til sin kontrakt.

Begge formænd er stoppet

Både Lars Munch og Jørgen Ejbøl er som formænd for henholdvis JP/Politikens Hus og Jyllands-Postens Fond.

Lars Munch erkendte i slutningen af maj, at opbakningen til ham var væk som resultat af den seneste tids kritiske historier.

”På baggrund af den seneste tids kritiske omtale kan jeg se, at jeg ikke har den nødvendige opbakning, der skal til for at bringe Huset igennem de forandringer, jeg mener er afgørende de kommende år. Derfor meddelte jeg 5. maj de to ejerfonde, at jeg ville stoppe,” udtalte Lars Munch i pressemeddelelse, hvor han også skrev, at han allerede havde meddelt sin afgang den 5. maj.

To dage forinden var Jørgen Ejbøl kommet frem til samme beslutning.

Det er nu Raoul Grünthal, der står i spiden for bestyrelsen af JP/Politikens Hus.