Der var intet på bestyrelsesmødet i Jyllands-Postens Fond den 26. februar, der lugtede af magtkamp.

I hvert fald ikke som det fremgår af referatet fra mødet, som Journalisten har fået aktindsigt i.

Det var på det møde, at en enstemmig bestyrelse formelt bad Jørgen Ejbøl fortsætte som formand og dermed bryde den praksis, der har været. Nemlig, at bestyrelsesmedlemmer udtræder det år, de fylder 75 år.

Det var også på det møde, det blev besluttet, at Jørgen Ejbøl skulle få udbetalt det engangshonorar på 2 millioner kroner, som formanden skal have udbetalt ved fratrædelse på grund af alder – på trods af, at han ikke stod til at fratræde.

På samme møde blev det også besluttet, hvem der skulle overtage formandsposten, når Jørgen Ejbøl på et tidspunkt går af som formand.

Det var Peter Bartram, der blev udpeget som tronfølgeren.

Formuleringen i referatet er, at når Peter Bartram på et tidspunkt stopper som formand for bestyrelsen i JP/Politikens Hus, og Jørgen Ejbøl forlader formandsposten hos Jyllands-Posten, skal Peter Bartram afløse ham.

Der var ingen punkter under eventuelt, og alle bestyrelsesmedlemmer på nær næstformand Michael Holm, der ifølge referatet havde meldt afbud, var til stede og underskrev i løbet af de følgende 14 dage referatet.

Fyret få timer efter sidste underskrift

Den sidste underskrift på referatet fra mødet med tronfølge-rækken blev sat den 11. marts klokken 15.29.

Bare tre timer og 29 minutter senere modtog Peter Bartram en mail fra Jørgen Ejbøl. Medunderskriver på mailen, som Berlingske også beskrev forleden, var Lars Munch, der på det tidspunkt var formand for Politiken-Fonden, der sammen med Jyllands-Postens Fond ejer JP/Politikens Hus.

”Kære Peter!

”Du og bestyrelsen kører en kurs, der er lodret modsat ejerens ønsker. Vi ønsker ikke centralisering eller indblanding i redaktionernes arbejde og frihed. Vi har nævnt det for dig flere gange, men det har ikke fået dig til at ændre kurs,” står der i mailen til Peter Bartram.

Lars Munch var formand for JP/Politikens Hus fra 2014-2022. Fra 2022 til 2024 var han formand for Politiken-Fonden, indtil han igen blev udnævnt som formand for JP/Politikens Hus. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

De to fondsformænd gjorde det derefter klart, at en så fundamental uenighed om virksomhedens drift og ånd selvsagt ikke kan fortsætte.

”Vi håber, at du er enig i, at din afgang skal ske værdigt og rolig. Du forlader virksomheden senest med udgang af april 2024. Samtidig udtræder du af fonden senest april 2024,” skriver de og gør det klart, at det er en lukket skare, der har kendskab til beskeden:

”Kun Lars og jeg kender denne mail,” står der, inden mailen bliver underskrevet med en venlig hilsen fra Jørgen Ejbøl og Lars Munch.

”Fratræder grundet uenigheder”

Peter Bartram blev dermed afsat som formand for JP/Politikens Hus og som bestyrelsesmedlem i Jyllands-Postens Fond, har han forklaret i en telefonsamtale med Erhvervsstyrelsen, som har fået mailen fra de to andre formænd tilsendt af Peter Bartram.

15. marts, fire dage efter at Peter Bartram fik at vide, at han var afsat, kom der en pressemeddelelse fra JP/Politikens Hus. I den var formuleringen, at Peter Bartram fratræder som bestyrelsesformand for huset, og at virksomheden skylder ham tak for mange års ”konstruktiv indsats”.

”Årsagen til Peter Bartrams afgang er uenighed om virksomhedens strategi. Vi har ikke yderligere kommentarer i anledning af ændringen,” står der i pressemeddelelsen.

Også den pressemeddelelse er underskrevet af Lars Munch og Jørgen Ejbøl ”som ejere af JP/Politikens Hus A/S”.

Godt en måned senere kom der en ny pressemeddelelse fra JP/Politikens Hus:

De to fonde har udpeget Lars Munch som formand for huset fra 1. maj. Lars Munch skifter samtidig rolle i Politiken-Fonden, hvor han går fra at være formand til næstformand.

Formandsposten i JP/Politikens Hus har Lars Munch siddet på før, indtil han blev afløst af Peter Bartram, i forbindelse med at Jørgen Ejbøl for et par år siden ønskede et generationsskifte.

Den pressemeddelelse nævnte intet om, at der var flere ændringer på vej i bestyrelsen. Men Michael Holm fortalte 22. april til MediaWatch, at han var blevet bedt om at forlade sin post som næstformand i Jyllands-Postens Fond. Han har fortalt, at han fik beskeden i et opkald fra Jørgen Ejbøl et par uger forinden.

”Jeg er meget overrasket over det,” sagde han til MediaWatch.

Jørgen Ejbøl afviste at uddybe beslutningen yderligere:

”Det er bestyrelsens ret at sige, at samarbejdet er slut. Jeg og vi havde ikke tillid til ham længere,” sagde Jørgen Ejbøl til MediaWatch.

Bonus-vurdering overraskede bestyrelsen

I starten af maj begyndte der for alvor at komme interesse for, hvad der egentlig foregår i toppen af JP/Politikens Hus og de to ejerfonde.

Det var særligt én detalje, der vakte opsigt: Nemlig de godt 2 millioner kroner, som Jørgen Ejbøl havde fået udbetalt, som det blev besluttet på bestyrelsesmødet i fonden i februar.

Det er et beløb, der er blevet beskrevet som eksorbitant, og det har vakt forargelse blandt medarbejderne, der gang på gang de seneste år har stået for skud under adskillige sparerunder.

Men der var ikke en finger at sætte på udbetalingen, lød det 1. maj fra Jørgen Ejbøl:

”Tror du, det er wild west det her? Alt er efter reglerne,” sagde han til Politiken med henvisning til sin kontrakt.

Jørgen Ejbøl var formand for JP/Politikens Hus fra 2003 til 2014, hvorefter han blev formand for Jyllands-Postens Fond. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Alligevel ville bestyrelsen sikre sig, at der ikke kunne rejses tvivl om, at udbetalingen overholdt alle gældende regler på området. Derfor rakte bestyrelsen ud til advokatfirmaet Plesner for en vurdering dagen efter Jørgen Ejbøls wild west-udtalelse.

”Den fornyede vurdering blev foretaget den 2. maj 2024, og til bestyrelsens overraskelse var det konklusionen, at det må antages, at et sådan engangshonorar ikke kan tildeles Jørgen Ejbøl Jensen inden for rammerne af erhvervsdrivende fonde,” skrev advokatfirmaet i et dokument til Erhvervsstyrelsen.

I samme dokument skriver advokaten, at Jørgen Ejbøl ville betale det fulde beløb tilbage.

”Parterne har således straks ageret, da det stod klart for dem, at retstilstanden var en anden, end de tidligere var blevet rådgivet om,” står der.

Kort efter meddelte Lars Munch, at han har anmodet bestyrelsen om at sætte hans honorar ned. Det skete, efter at det var blevet beskrevet, at han skulle modtage et honorar på 2,5 millioner årligt for at være formand for JP/Politikens Hus, mens Peter Bartram kun havde fået godt 900.000 kroner årligt for at sidde på posten.

Skal redegøre for lovligheden

Ovenstående er skrevet på baggrund af referater fra bestyrelsesmøder, som Jyllands-Postens Fond har indsendt til Erhvervsstyrelsen.

For mens Jørgen Ejbøl udtalte, at bestyrelsen er i sin gode ret til at afslutte samarbejdet med et bestyrelsesmedlem, er det ikke nødvendigvis inden for rammen af, hvad en bestyrelse i en erhvervsdrivende fond kan tillade sig. Det fremgår nemlig af erhvervsfondslovens § 45, at det alene er Erhvervsstyrelsen, der kan afsætte et bestyrelsesmedlem.

Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med erhvervsdrivende fonde, har da også fulgt med i nyhederne fra JP/Politikens Hus og i særdeleshed Jyllands-Postens Fond og har på den baggrund anmodet om en redegørelse om forhold vedrørende ledelse og vederlag.

I den redegørelse skal Jyllands-Postens Fond blandt andet redegøre for, hvordan man har vurderet, at udbetalingen af de godt 2 millioner kroner til Jørgen Ejbøl var inden for rammerne.

Samtidig skal der redegøres for, hvordan det stemmer overens med loven, at bestyrelsen egenhændigt har smidt medlemmer ud, når det i princippet kun er Erhvervsstyrelsen, der kan gøre det.

De redegørelser skal være afleveret senest den 31. maj.

Og indtil da sidder de yngste i JP/Politikens Hus uforstående tilbage over for adfærden fra den øverste ledelse:

”Trods krisefortællingen i koncernen om, at vi hele tiden skal spare, har den øverste ledelse frit kunnet dele millionbonusser og lige så høje lønninger ud til hinanden. Uden at fortælle om det. Uden at have været kritiske over for deres egen magt. Og uden at have skænket mediehusets troværdighed en tanke,” skriver 44 journalist-, foto-, og video-praktikanter på Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten i et fælles læserbrev i Politiken i dag.