Journalist Ralf Andersson lavede dokumentaren om Peter Lundin, der er sigtet for at have myrdet en mor og hendes to sønner i et hus i Rødovre. Det blev til en rejse ind i en ond verden, der kom meget tæt på ham selv. Måske for tæt. " Der er ingen grænser i denne her sag. Alt ondt, du kan forestille dig, har vi hørt om. Alt."

"Jeg gider ikke tale om det."
Ralf Andersson er til middag hos nogle venner. Det er den 31. juli, dagen før han skal begynde på sit nye job som journalist på Nordisk Film, hvor han skal lave dokumentarprogrammer.
Samtalen til middagen bevæger sig længe omkring mordene på en mor og hendes to sønner i et hus i Rødovre. Om afskårne kropsdele, om øksehug i en børneseng, om blodspor i fryseren.
Ralf Andersson får det dårligt over samtalen og prøver at få snakken drejet i en anden retning, men forgæves. De andre er dybt optagede og fortsætter.
Dagen efter har Ralf Andersson sin første arbejdsdag på Nordisk Film efter ni år i DR, de sidste fire på TV-Avisens søndagsredaktion.
På Nordisk Film er man oppe på mærkerne, fordi den nuværende direktør, Jesper Klit, har interviewet den formodede morder i Rødovre-sagen, Peter Lundin, tilbage i 1994, i forbindelse med et program om danskere i USA. Den-gang sad han i fængsel for at have slået sin mor ihjel.
Råbåndene er stadig i arkivet, og de bliver vist på videoen den dag, Ralf Andersson begynder. Han har selv nogle vage ideer om, at hans første program skal være om Sundhedsstyrelsen. Men da Ralf Andersson sætter sig ned og kigger på Peter Lundin, der begynder at male sig i ansigtet og recitere sit eget digt, rejser hårene sig i nakken på ham og han får gåsehud.
"There is devil, there is love. There is pure, there is insanity. There is evil, and there is not," siger Peter Lundin på skærmen.
Ralf Anderssons afsky ændrer sig til fascination.
"Der var noget i den ondskab, der lyser ud af ham, som jeg blev fascineret af. Skræmt og fascineret af."
På et kort øjeblik er Ralf Andersson suget ind i en historie, han aftenen før afskyede. En historie som kommer til at fylde det meste af hans liv, de næste to måneder.

Hvorfor gik det så galt
Journalist Janni Pedersen, der også skal være med på programmet, og Ralf Andersson er enige om, at de skal bevæge sig ud over selve fascinationen af manden og have et principielt tema.
Hurtigt stiller de to sig spørgsmålet om, hvordan morderen Peter Lundin kunne komme til Danmark uden, nogen reagerede.
Ralf Andersson undrer sig over, at ingen andre journalister tidligere har stillet sig selv det spørgsmål. Derfor beslutter de sig til at gå efter den vinkel, som den ene del af historien.
Derudover vil de gå tilbage i tiden og se på, hvorfor det gik så galt med Peter Lundin.
De laver en cirkel på en tavle og skriver Peter Lundins navn inden i. Så laver de pile ud i alle retninger, med navne, der er en del af Lundins fortid.
"Det her er jagten på en mand og hans fortid. En journalistisk grund-disciplin. Tilbage til rødderne. Det er fantastisk spændende," siger Ralf Andersson.
De to journalister begynder at ringe rundt til alle hjørner af USA, hvor folk, der har kendt Peter Lundin bor. På grund af tidsforskellen er det bedst at ringe om aftenen.
De får fat på Peter Lundins faster, som ingen medier tidligere har talt med. Og bare en uge efter, han er begyndt på sit nye arbejde på Nordisk Film, sidder Ralf Andersson i en flyver på vej mod Canada og fasteren.

Very delicious
Efter 50 timers rejse uden søvn kommer Ralf Andersson og tv-holdet til fasterens hus. Hun viser dem breve som Peter har skrevet til hende. Heri står blandt andet, at Lundin er fascineret af at slå ihjel.
"In fact I find killing, very, very, VERY delicious," har Lundin skrevet. Det gyser i Ralf Andersson, da han læser det.
Fasteren viser også holdet billeder af Lundin, fra da han som barn sidder på skødet af sin mor. Ralf Andersson reagerer kraftigt.
"Det gik meget tæt på, sikkert også fordi vi ikke havde sovet. Men alene at kigge på det billede og vide, at det lille barn ender med at slå sin egen mor ihjel. At sidde i fasterens stue og se et familiebillede, som jeg selv har tonsvis af derhjemme. Alt snørede sig sammen i mig."
Efter at have interviewet fasteren tager holdet videre til Maggie Valley, hvor Lundin voksede op mellem smukke, grønne bjerge i North Carolina.
De taler med naboer, skolekammerater og politiet, der godt kan huske Lundin. Går direkte i Lundins fodspor og besøger huset, hvor familien boede, og hvor Lundin slog sin mor ihjel.
"De boede oppe på bjerget i en hytte skærmet af, af alt for høje træstammer. Grantræer på 30 meter som lægger huset i skygge. Vi kørte ind af en lang, lang sti og kiggede på huset. Der var cikader, der larmede, og det var meget, meget ubehageligt," siger Ralf Andersson.
Politiet i Maggie Valley fortæller Ralf Andersson detaljer om livet i huset, som er så grusomme, at han har svært ved at forstå det. Om fysisk og psykisk mishandling af Peter. Om Peter og faderen, der binder moderen til en stol og tæsker hende til bevidstløshed og ruller hende ind i et tæppe.
"Peter og hans far her et meget, meget specielt forhold. Vi får fortalt historier som går ud over al forestillingsevne. Der er ingen grænser i denne her sag. Alt ondt, du kan forestille dig, har vi hørt om. Alt."
Der er en mat stemning i holdets bil. De er trætte, fordi de stort set ikke har sovet, og de er meget påvirkede af historien.

Lugtede hun?
Efter besøget i Maggie Valley kører holdet den samme vej ud til kysten, som Lundin og hans far kørte, da de transporterede moderens lig 900 kilometer fra hjemmet og begravede det ved North Carolinas kyst.
Den beskedne samtale i holdets bil handler kun om sagen. Ralf Andersson kan ikke slippe historien, og tankerne vælter rundt i hans hoved.
Hvad talte Lundin og hans far om, da de kørte den samme tur med moderen i bagagerummet?
Lugtede hun?
Var de inde og spise på en vej-café, mens moderen lå i bagagerummet?
Raslede hun rundt bagi, når de bremsede op?
Ralf Andersson har hver nat ubehagelige drømme, som Peter Lundin indgår i. De 3-4 timers søvn han får om natten er ligesom dagene fyldt med ubehagelige tanker om Lundin og hans liv. Der kører små filmstumper i hovedet på ham af historier, han har hørt. Han har følelsen af at være helt tæt inde på en mand, der er ond ud over normal fatteevne. Meget tæt.
Ikke mindst da Ralf Andersson og holdet overnatter på det hotel, som Lundin og faderen blev arresteret på.
I Danmark sidder Janni Pedersen og liner interview op, som Ralf Andersson så laver. Også samtalerne mellem de to har ét indhold. Sagen Peter Lundin.
På de 10 dage holdet er i USA, lejer de tre biler, kører 3.000 kilometer og har ti flyvninger.
Holdet kommer hjem med 35 bånd, men ingen af dem har souvenirs med. De vil ikke have minder med fra turen.
En studiemedhjælper skriver båndene ud, og de går i gang med at hente de danske kilder hjem.
Nogle dage efter hjemkomsten sætter Ralf Andersson sig ned klokken ni om aftenen og skriver manus indtil næste morgen klokken syv.
Janni Pedersen går i gang med at råklippe udsendelsen.

Natarbejde
Klokken er 22 onsdag den 13. september, tre uger efter Ralf Andersson er kommet hjem fra USA. Fem uger efter sin første dag på Nordisk Film.
Ralf Andersson og Jannie Pedersen har kun tid til at tale med JOURNALISTEN på dette sene tidspunkt. Redaktionslokalet er tomt, og kun nattevagten stikker hovedet forbi de mørke lokaler i Valby.
Dagen er blevet brugt på at redigere i programmet. Tidligere på aftenen har de lagt deres børn i seng. Og så er de taget på arbejde igen. Den samme rutine, som de to har kørt i de sidste par uger, der har givet arbejdsuger på 70-80 timer.
"Godnat far. Ha' en god dag på arbejde," sagde Ralf Anderssons lille datter til ham et par dage inden. Hun vidste, at han skulle på arbejde igen, når han havde lagt hende i seng.
Programmet er nu klar til første gennemsyn. Redaktionen skal se udsendelsen morgenen efter og komme med kritik og forslag til ændringer.
Journalistisk har Ralf Andersson en god fornemmelse, men indholdet går ham på.
"Jeg har det sådan, når jeg ser på båndene med Lundin, at det er satan selv, der sidder der. Det er djævelen personificeret. Det oplever jeg virkelig," siger Ralf Andersson.
"Jeg har aldrig oplevet noget så rendyrket ondt. Det her er ikke massemord i Bosnien. Det er en person, der kom i Rødovre Centrum og boede i Måløv. Her mellem dig og mig."
Hele Ralf Anderssons hverdag drejer sig om programmet og om de ubehagelige begivenheder, der er en del af Peter Lundins liv. Og han har meget svært ved at slippe det. Også når han endelig er hjemme.

Første gennemsyn
Ralf Anderssons fod tipper nervøst op og ned. Han er i gang med at læse speaken op for redaktionen og et par af cheferne fra Nordisk Film. Imens kører billederne hen over skærmen.
Det er første gennemsyn af dokumentaren; datoen er den 13. september. Ralf Andersson kigger over på direktør Jesper Klit et par gange undervejs.
Der er helt stille bortset fra Ralf Anderssons speak.
Efter udsendelsen går Jesper Klit i gang.
"Jeg savner ro og oaser. Mere bevægelse i billederne. Og hvis jeg skal forstå hvorfor, han er, som han er, så savner jeg faderens rolle. De gemmer liget sammen. De må have et eller andet."
Ralf Andersson tager notater.
"Og så skal vi gå ud på noget, hvor urene går i stå i de små hjem. Hårene på ryggen skal rejse sig. Den bliver 40 procent bedre, hvis I arbejder lidt videre."
Så stryger Jesper Klit ud af døren. Resten af redaktionen diskuterer videre og roser og giver kritik. Ralf Andersson får at vide, at en sekvens fra Florida skal væk.
Den kostede to dages hårdt arbejde, og Ralf Andersson bukker sig forover, tager hænderne op til hovedet og sukker højlydt. Han er træt.

Distræt og fraværende
Efter at have siddet og klippet hele dagen er Ralf Andersson hjemme og ser fjernsyn med sin kone. Pludselig begynder han at recitere Peter Lundins digt.
"There is devil, there is love …"
Hans kone bliver sur, og han undrer sig selv over, hvorfor han gik i gang med det. Men optagelserne af Peter Lundin kører rundt inde i hans hoved. Han synes selv, at programmet fylder for meget.
En uge før programmet skal på, har Ralf Andersson en ubehagelig oplevelse. Han ligger halvvågen om natten og ser pludselig et menneske på pladsen bag sit hus. Personen har langt hår og lysende øjne, som Peter Lundin.
Så vågner Ralf Andersson af søvnen.
Uhyggen fylder meget. I de to måneder, han har arbejdet med programmet, har han været fraværende, glemt aftaler og været distræt. Han har ikke ringet til sine venner.
Et par venner, han alligevel har talt med, mener, at han skal tale med en psykolog, fordi han har været så optaget og fascineret af historien. Det mener han nu ikke selv er nødvendigt.
"Den ondskab, jeg har tæt inde på livet, er så ekstrem, at det næsten er overnaturligt. I sin yderste konsekvens skyldes min fascination måske nok tanken om, at vi alle har en del af den ondskab i os. Jeg ved det ikke, men jeg har tænkt meget over det. Jeg håber det ikke."
"Jeg har rejst i krigslande og mødt forfærdelige ting. Men ingenting, ingenting, har påvirket mig som det her."
På udsendelsesdagen den 2. oktober står Ralf Andersson tidligt op, er sammen med Janni Pedersen i TV 2's morgen-tv for at fortælle om programmet. Resten af dagen er han rastløs.
Han laver nogle VHS-versioner af programmet og sender det til dagbladene. Han har også lavet en nyhedsversion til TV 2/Nyhederne.
Nervøsiteten har meldt sig, og han vil bare have det overstået. Han synes selv, at den principielle del af programmet fungerer godt. Spørgsmålet om hvordan Peter Lundin bare kunne ankomme til Danmark og blive løsladt til gaden.
En kollega har set programmet og synes, at de skulle have gjort mere ud af at fortælle om de amerikanske myndigheders rolle. Det var dem, der løslod Peter Lundin, og det var amerikanerne, der sendte ham til Danmark.
Det gør Ralf Andersson irriteret, og han tænker på, om han skulle have prioriteret anderledes.
"Fuck, mand."

Her er dit liv
Han går tidligt hjem fra arbejde og henter børnene. Og venter. Og venter.
Ekstra Bladet og B.T. ringer og spørger, hvordan de kan få billeder fra programmet til avisen.
15 mennesker møder op og ser programmet hjemme hos Ralf Andersson. Familie og kolleger.
"Det må blive en slags ‘Her er dit liv'-oplevelse for Peter Lundin," siger Janni Pedersen, der også er der.
"Gud ved, om han kan ringe hertil fra fængslet," siger Ralf Andersson og kigger på Janni Pedersen.
Udsendelsen begynder, og der går sus igennem gæsterne undervejs, og der bliver rystet på hovedet over de paradoksale historier fra Peter Lundins barndom.
Da programmet slutter, begynder en diskussion. Om de danske myndigheders ansvar, og om de amerikanske myndigheders ansvar. Janni Pedersens kæreste mener, at det er de amerikanske myndigheder, der har en stor del af ansvaret, og at de slipper for billigt i programmet.
"Kan du ikke bare holde kæft og være min kæreste og sige, at det var et godt program," siger hun.
Ralf Andersson smiler.
Henrik Grunnet, der selv er en erfaren dokumentarist, har coachet undervejs. Han giver Ralf Andersson en flaske champagne, fordi hans første dokumentar nu er blevet sendt.
Den 3. oktober, dagen efter, har både B.T. og Ekstra Bladet dokumentarens oplysninger på spisesedlerne.
B.T. skriver:_Sjældent, ja måske aldrig, har dansk tv sendt et så rystende dokumentarprogram. Mandag aftens 50 minutter i selskab med morderen Peter Lundin var som en ond drøm fra fiktionens verden.
I Politiken skriver tv-anmelderen, at hun havde kvalme efter at have set programmet, som hun mener var for underholdende.
"Kameraet masserede en i forvejen syg og narcissistisk ung mand på en måde, der kun kan kaldes småliderlig og sensationslysten."
Ralf Andersson glæder sig til ferie. Det har været et så hårdt forløb, at han ikke umiddelbart kan overskue at skulle i gang med et nyt projekt.
"At lave dokumentar er det ultimative inden for tv-journalistik. Men det her har været så hårdt, at hvis det er normen, så bliver jeg ikke så gammel i denne her branche."
Ralf Andersson og Jannie Pedersen har tænkt på at lave en bog om sagen, fordi de har så meget materiale, der ikke kunne komme med i dokumentaren. Men Ralf Andersson har opgivet tanken igen.
"Jeg kan ikke holde det ud mere. På den måde er jeg tilbage til det udgangspunkt, jeg havde, da jeg sad til den middag med mine venner. Jeg kan ikke holde ud at høre mere om sagen. Det er for sygt og for ondt."