Ekstra Bladet annoncerer for menneskehandlere og alfonser

Ekstra Bladet har bragt annoncer for næsten 75 procent af de bordeller, hvor en bagmand i dag er sigtet, tiltalt eller dømt for rufferi eller menneskehandel. Ekspert i strafferet mener, at retspraksis bør ændres, så medier kan straffes for annoncerne.

Ekstra Bladet har bragt annoncer for næsten 75 procent af de bordeller, hvor en bagmand i dag er sigtet, tiltalt eller dømt for rufferi eller menneskehandel. Ekspert i strafferet mener, at retspraksis bør ændres, så medier kan straffes for annoncerne.


Der er en klar forbindelse mellem ulovlig udnyttelse af prostituerede og Ekstra Bladets massageannoncer. En gennemgang foretaget af Journalisten viser, at Ekstra Bladet har bragt annoncer for næsten tre ud af fire bordeller, hvor en bagmand senere er sigtet, tiltalt eller dømt for rufferi eller menneskehandel.

Det fremgår af det nye nummer af Journalisten, som udkommer i morgen.

Ekstra Bladet er ofte blevet anklaget for, at massageannoncerne dækker over kriminalitet, og ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen har tidligere afvist beskyldningerne som »udokumenterede«. Nu kan avisen ikke længere sidde problemet overhørig, mener Birgitte Kofod Olsen, ph.d. i jura og tidligere vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder:

»Undersøgelsen viser, at Ekstra Bladet er med til at åbne markedspladsen for seksuelle ydelser hos handlede kvinder. Når Ekstra Bladet vælger at formidle annoncer, bør avisen tænke på, at nogle af dem dækker over aktiviteter, der har karakter af grove menneskerettighedskrænkelser. Avisen bør derfor vise sit samfundsansvar og bidrage til at beskytte kvinderne mod fortsatte krænkelser,« siger hun.

Lyssky virksomhed bag syv procent
En af de krænkede kvinder er 31-årige Fon fra Thailand. Den 31. juli 2011 er der i Ekstra Bladet en annonce for det bordel, hvor hun bliver tvangsprostitueret. Her reklameres der for "Nye smukke piger."
I virkeligheden bliver Fon tvunget til at arbejde over 12 timer om dagen, indtil hendes underliv sprækker. Bagmændene tvinger hende alligevel til at arbejde videre. Det fremgår af domsbogen fra den sag, hvor bagmændene bliver idømt fængsel og udvisning for menneskehandel og rufferi.

Annoncen med 31-årige Fon er langtfra den eneste den dag, der dækker over lyssky virksomhed. Den 31. juli 2011 er minimum 25 ud af Ekstra Bladets 336 massageannoncer reklamer for bordeller, hvor en bagmand i dag er sigtet, tiltalt eller dømt for at udnytte de prostituerede. Det svarer til syv procent. Et andet nedslag, to år tidligere, tegner samme billede. Den 29. marts 2009 er i alt seks procent af annoncerne for bordeller, hvor en bagmand regerede, mens annoncen blev bragt.

Sagen om Fon er i den grove ende. Andre annoncer dækker over mindre dramatiske former for bagmandsvirksomhed, men sammenhængen mellem ulovlig udnyttelse af prostituerede og Ekstra Bladets massageannoncer er svær at komme uden om.

Arbejdsredskab for politiet
Journalisten har samlet detaljer om 26 sager fra de sidste fire år fra hele landet, hvor en eller flere bagmænd er enten sigtet, tiltalt eller dømt for bordeldrift, menneskehandel eller begge dele. Sagerne dækker over adresser på 69 bordeller samt telefonnumre til escort. Ud af dem har 51 annonceret i Ekstra Bladet i den periode, som de er anklaget eller dømt for. Det svarer til næsten 75 procent.

Journalistens research er ikke udtømmende, men fagpersoner, der til daglig arbejder med prostitutionens skyggesider, fortæller, at deres erfaringer tegner et billede, der svarer til Journalistens undersøgelse.

Østjyllands Politi rejste i 2011 ni sigtelser om rufferi. Ud af dem annoncerede seks i Ekstra Bladet, fortæller vicepolitikommissær Lars Jung.

»Ekstra Bladet er et vigtigt medie for rufferne,« konstaterer han.

Både hos politiet og Center Mod Menneskehandel er Ekstra Bladets massagesektion et redskab, når de ulovlige bordeller skal opspores.

»Vi finder stort set ingen ofre, der ikke er annonceret for i Ekstra Bladet. Vi bruger jo selv Ekstra Bladets annoncer til at finde stederne. I dag kender vi adresserne, så derfor behøver vi ikke købe Ekstra Bladet, hver gang vi skal på opsøgende arbejde,« siger Anette Skjoldborg, der blandt andet tager sig af den sociale indsats i forhold til ofrene i Center mod Menneskehandel.

EB: Vi afslører menneskehandel
Resultatet står i skarp kontrast til de argumenter, chefredaktør Poul Madsen brugte, da han i Aftenshowet i slutningen af maj i år kommenterede anklager om kriminalitet bag annoncerne.
»Jeg synes sådan set, at det er en grov generalisering at sige, at der er tale om et udbredt misbrug i de her annoncer. Langt de fleste – alle de annoncer, jeg kender – er sådan set prostituerede i DK, der driver en forretning, og som har besluttet sig for at gøre det,« sagde chefredaktøren, der påpegede, at han ikke kan garantere, at der ikke foregår ulovligheder.

Poul Madsen kender resultaterne af Journalistens research, men ønsker ikke at stille op til interview. I stedet har han svaret følgende i en mail:

"Intet dansk medie har så nidkært som Ekstra Bladet brugt journalistiske ressourcer på at afsløre menneskehandel og rufferi. Annoncerne i Ekstra Bladet er lovlige, bliver vi opmærksomme på ulovligheder, stopper vi naturligvis annoncerne. Resten overlader jeg trygt til politiet."

Kan retsforfølges
Det er korrekt, at intet medie nogensinde er blevet retsforfulgt for at bringe annoncer for ulovlig prostitution, selv om det er muligt ifølge straffelovens § 233. Bestemmelsen kriminaliserer den, "som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelige levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre". I praksis rejses der dog aldrig tiltale.

Men den praksis bør tages op til revision, siger Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet:

»Den gamle praksis bygger på forældede forudsætninger om, at prostitution er folks private sag, men i dag handler prostitution også om voldsom udnyttelse og stigende menneskehandel. Resultatet af Journalistens undersøgelse understøtter, at det må være på tide at revidere den praksis, der gør, at man ikke retsforfølger for annoncering for blandt andet menneskehandel. Ellers må man beslutte, at paragraffen helt skal afskaffes,« siger hun.

Læs hele artiklen og baggrunden for tallene i det nye nummer af Journalisten, som udkommer onsdag.