”Mine gode venner på Ekstra Bladet har i sandhedens tjeneste nu søgt aktindsigt i, hvor meget alkohol der er drukket i Statsministeriet i min – og kun min – tid som statsminister.”
Sådan indledte Venstres formand Lars Løkke Rasmussen onsdag aften et indlæg på sin facebookprofil, hvor han lægger en række bilag frem, som Ekstra Bladet har søgt aktindsigt i.
I opdateringen forklarer han blandt andet, at der ved to nytårskure for personalet med 145 gæster er serveret 17 flasker champagne – svarende til 0,7 genstand pr. person – og, at der ved 13 måltider med deltagelse af i alt 108 mennesker er blevet serveret 25 flasker vin – svarende til 1,4 genstand. Hans statusopdatering slutter med ordene:
”Spændende, hvordan det kan se ud på Ekstra Bladets forside. I mellemtiden kan du selv se de bilag, der er udleveret til dem, ved at klikke på linksene.”
Mine gode venner på Ekstra Bladet har i sandhedens tjeneste nu søgt aktindsigt i, hvor meget alkohol der er drukket i…
Posted by Lars Løkke Rasmussen on Wednesday, 15 April 2015
100 % transparent og mere ekstrem
Ifølge Peter Svarre, rådgiver i brug af sociale medier, er statusopdateringen fra Lars Løkkes hånd et rigtig fornuftigt kommunikativt træk fra den hårdtprøvede partiformand.
»Personligt har jeg ikke nogen særlig sympati for manden – men jeg må indrømme, at jeg synes, det her er mesterlig social-medie-kommunikation fra Lars Løkkes side. Han får forklaret sig og framet dagsordenen på forhånd. Og han gør det på en måde, hvor man får fornemmelsen af, at hvis EB skriver om det der, er de nogle detaljepillende fedtspillere,« siger Peter Svarre.
Han kalder strategien for en slags krisekommunikation fra Lars Løkkes side, som man typisk ser teenagere praktisere:
»Hvis man ved, at der er en historie på vej, går man ud og erobrer dagsordenen ved at være 100 procent transparent og måske også endnu mere ekstrem. For en teenager kan det være, at nogen poster et nøgenbillede af en, og man så går til modangreb og siger ’hvis I synes, nøgenbilleder af mig er pinligt – så se dengang, jeg brækkede mig i en spand',« siger Peter Svarre.
Nyhedshistorien døde
Han nævner også, at man på samme måde indimellem ser virksomheder bruge de sociale medier til at tage brodden af en potentiel mediehistorie ved selv at gå ud med informationen.
Det så man for eksempel Mærsk gøre i 2012, hvor et af deres skibe var sejlet ind i havnen i Rotterdam med en død hval på boven.
»I gamle dage ville man have skyndt sig at gemme den af vejen. Men nu om dage står der jo højst sandsynligt en havnearbejder med sin mobil, som kan tage et billede og poste det. Og pludselig ved Greenpeace det – og så kan det eksplodere som en historie. Men i stedet tog Mærsk selv et billede, lagde det op på Facebook og skrev, at hvalen nok allerede var død. Det betød, at Greenpeace ikke kunne lave historien. Nyhedshistorien var i hvert fald død,« siger Peter Svarre.
EB: han virker desperat
Hos Ekstra Bladet er chefredaktør Poul Madsen ikke enig med Peter Svarre i, at Lars Løkkes facebookopdatering med links til de udleverede bilag tjener som effektiv damage control for Løkke. Han hæfter sig også ved, at opdateringen blev sendt ud midt under dronningens fødselsdagsmiddag.
»Jeg synes, det er et rimelig desperat træk fra Løkkes side, at han åbenbart sidder og opdaterer om det her midt under dronningens fødselsdagsmiddag,« siger Poul Madsen.
Han fortæller, at Ekstra Bladet egentlig ikke havde i sinde at skrive en historie på baggrund af de bilag, de har fået udleveret. Men det overvejer de en ekstra gang nu:
»Vi havde øjet bilagene igennem, og vi syntes egentlig ikke, at der var noget interessant i det. Men det synes vi faktisk nu, efter at Løkke selv har lagt dem ud. Nu kigger vi lige på dem igen. For hvis folk har så travlt med at lave modkommunikation, er det typisk, fordi de har et eller andet at skjule. Det er som regel et udtryk for, at der er et eller andet i møgbunken,« siger han.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og så er nok sagt.
Roholt ønsker at kommunikations-tuttelihutter orienteres om aktindsigt så de kan imødegå kritik, iværksætte brandslukning mv. mens den journalistiske gren ønsker det stik modsatte....
Hej Lars - du har ganske ret. Jeg er journalist og har også arbejdet som sådan, så jeg kender udmærket frustrationen ved at en potentielt god historie smutter mellem fingrene, fordi andre kommer først.
Artiklen beskriver forløbet omkring en konkret politiker, der kæmper for at redde sit omdømme. I min optik har han naturligvis lige som alle andre borgere ret til at ytre sig og tage teten. Jeg synes desuden, at det er et rimeligt princip, at man bliver underrettet, når der begæres aktindsigt. Det forhindrer for mig at se ikke, at man arbejder med graverjournalistik.
Lars, som det er i dag informeres den/de hvis forhold der søges om aktindsigt i om at der er søgt aktindsigt ligesom det journaliseres hvem der har søgt aktindsigt og hvilke akter der er udleveret således at anmodningen om aktindsigt samt aktliste på udleverede dokumenter ligger frit tilgængelig således at alle kan anmode om indsigt i f.eks. navngivne journalisters aktindsigt.
Tilbage står spørgsmålet om du mener at anmodninger om aktindsigt skal være fortrolige? Hvis det er tilfældet så vil jeg gerne støtte din sag :-)
Kære Per
Udover selvfølgelighederne, hvad mener du så?
Skal der være fuld åbenhed om alt? Eller skal det først ligges frem, når nogle spørger ind til noget konkret?
Skal en journalists spørgsmål til en konkret sag straks rundkastet på de sociale medier? Eller sagt på en anden måde - skal vi begrave mulighederne for graverjournalistik?
Skal der være mulighed for, at medierne kan arbejde på en sag med aktindsigt i fortrolighed?
Din udmelding giver mig desværre opfattelsen af at forståelsen mellem journalistik og kommunikation er stort set fraværende - og det tror jeg ikke på!
mvh
Lars L
Grundlæggende er det fornuftigt af Lars Løkke at lægge bilag frem, som han forventer vil blive genstand for offentlig omtale for at forsøge at lægge sin vinkel på fortolkning af bilagenes betydning. Men ligefrem at kalde det genialt er vel det, man lidt beskedent kunne kalde en overfortolkning. Det er et relativt banalt træk, og det kan lige såvel være resultat af en desperat risikovurdering, hvor hans rådgivere har sagt: Eneste chance for at klare den her sag er at lægge alt frem. Det største problem for mig er, at historien om spinnet i sig selv kommer til at skygge for det centrale spørgsmål: Har Lars Løkke et alkoholproblem, der har betydning for hans evne til at være statsminister i Danmark eller ej. Hvor mange flasker der købt ved diverse lejligheder er forholdvis uinteressant.
Flere