”Mine gode venner på Ekstra Bladet har i sandhedens tjeneste nu søgt aktindsigt i, hvor meget alkohol der er drukket i Statsministeriet i min – og kun min – tid som statsminister.”

Sådan indledte Venstres formand Lars Løkke Rasmussen onsdag aften et indlæg på sin facebookprofil, hvor han lægger en række bilag frem, som Ekstra Bladet har søgt aktindsigt i.

I opdateringen forklarer han blandt andet, at der ved to nytårskure for personalet med 145 gæster er serveret 17 flasker champagne – svarende til 0,7 genstand pr. person – og, at der ved 13 måltider med deltagelse af i alt 108 mennesker er blevet serveret 25 flasker vin – svarende til 1,4 genstand. Hans statusopdatering slutter med ordene:

”Spændende, hvordan det kan se ud på Ekstra Bladets forside. I mellemtiden kan du selv se de bilag, der er udleveret til dem, ved at klikke på linksene.”

100 % transparent og mere ekstrem    

Ifølge Peter Svarre, rådgiver i brug af sociale medier, er statusopdateringen fra Lars Løkkes hånd et rigtig fornuftigt kommunikativt træk fra den hårdtprøvede partiformand.

»Personligt har jeg ikke nogen særlig sympati for manden – men jeg må indrømme, at jeg synes, det her er mesterlig social-medie-kommunikation fra Lars Løkkes side. Han får forklaret sig og framet dagsordenen på forhånd. Og han gør det på en måde, hvor man får fornemmelsen af, at hvis EB skriver om det der, er de nogle detaljepillende fedtspillere,« siger Peter Svarre. 

Han kalder strategien for en slags krisekommunikation fra Lars Løkkes side, som man typisk ser teenagere praktisere:

»Hvis man ved, at der er en historie på vej, går man ud og erobrer dagsordenen ved at være 100 procent transparent og måske også endnu mere ekstrem. For en teenager kan det være, at nogen poster et nøgenbillede af en, og man så går til modangreb og siger ’hvis I synes, nøgenbilleder af mig er pinligt – så se dengang, jeg brækkede mig i en spand',« siger Peter Svarre.

Nyhedshistorien døde 

Han nævner også, at man på samme måde indimellem ser virksomheder bruge de sociale medier til at tage brodden af en potentiel mediehistorie ved selv at gå ud med informationen.

Det så man for eksempel Mærsk gøre i 2012, hvor et af deres skibe var sejlet ind i havnen i Rotterdam med en død hval på boven.

»I gamle dage ville man have skyndt sig at gemme den af vejen. Men nu om dage står der jo højst sandsynligt en havnearbejder med sin mobil, som kan tage et billede og poste det. Og pludselig ved Greenpeace det – og så kan det eksplodere som en historie. Men i stedet tog Mærsk selv et billede, lagde det op på Facebook og skrev, at hvalen nok allerede var død. Det betød, at Greenpeace ikke kunne lave historien. Nyhedshistorien var i hvert fald død,« siger Peter Svarre.

EB: han virker desperat

Hos Ekstra Bladet er chefredaktør Poul Madsen ikke enig med Peter Svarre i, at Lars Løkkes facebookopdatering med links til de udleverede bilag tjener som effektiv damage control for Løkke. Han hæfter sig også ved, at opdateringen blev sendt ud midt under dronningens fødselsdagsmiddag.

»Jeg synes, det er et rimelig desperat træk fra Løkkes side, at han åbenbart sidder og opdaterer om det her midt under dronningens fødselsdagsmiddag,« siger Poul Madsen. 

Han fortæller, at Ekstra Bladet egentlig ikke havde i sinde at skrive en historie på baggrund af de bilag, de har fået udleveret. Men det overvejer de en ekstra gang nu:

»Vi havde øjet bilagene igennem, og vi syntes egentlig ikke, at der var noget interessant i det. Men det synes vi faktisk nu, efter at Løkke selv har lagt dem ud. Nu kigger vi lige på dem igen. For hvis folk har så travlt med at lave modkommunikation, er det typisk, fordi de har et eller andet at skjule. Det er som regel et udtryk for, at der er et eller andet i møgbunken,« siger han.