Dramatisk nedtur for dagbladene – alle oplag under 100.000

Nedturen for de danske dagblade synes i øjeblikket uden ende. Og juli måned indebar en historisk tilbagegang, så samtlige aviser nu udkommer i et oplag på under 100.000 på hverdage. Særligt slemt ser det ud for Ekstra Bladet. De store morgenavisen har da også opgivet troen.

Nedturen for de danske dagblade synes i øjeblikket uden ende. Og juli måned indebar en historisk tilbagegang, så samtlige aviser nu udkommer i et oplag på under 100.000 på hverdage. Særligt slemt ser det ud for Ekstra Bladet. De store morgenavisen har da også opgivet troen.

Der har altid været noget monumentalt ved at kunne prale af et avisoplag på over 100.000.  Eller for den sags skyld endnu højere. Som dengang i slutningen af 70'erne, hvor eksempelvis Ekstra Bladet udkom i et oplag på omkring 250.000 eksemplarer.

Det var tider!

Det er det til gengæld ikke længere. Og den triste nedtur for de danske dagblade synes i øjeblikket nærmest at accelerere.

Dagens oplagstal for juli måned fra Dansk Oplagskontrol, de såkaldt ikke-kontrollerede oplagstal, er nemlig atter spækket med røde cifre overalt på regnearket. Og for første gang dykker samtlige hverdagsaviser under den magiske grænse på 100.000.

Sidste år i juli lå både Berlingske og JP over 100.000, men nu er det slut. Og dagens top 3 ser derfor således ud: Størst er Morgenavisen Jyllands-Posten med et oplag på 99.032. Dernæst Berlingske Tidende med 97.481, og på  tredjepladsen kommer Politiken med et oplag på 92.660. Sidstnævnte røg allerede for flere år siden under de 100.000.

Nuvel. Den historiske nedtur går dog som nævnt værst ud over Ekstra Bladet, som på et år er gået tilbage med hele 13,7 pct. Avisen havde i juli sidste år et oplag på 85.529. Nu hedder det 73.812. Altså ganske langt fra storhedstiden med et oplag på en kvart million.

Tilbagegangen betyder endda, at B.T. nu er større end Ekstra Bladet. Ikke meget, for B.T. er også ude i den store rutschetur med et fald på 8,3 pct. Men med et oplag på 74.858 klarer B.T. sig lige akkurat bedre end Ekstra Bladet.

Mindre regionalaviser må også sande, at tidens elektroniske medieforbrug går imod dem. Også selv om lokale og regionale nyheder har et særligt publikum. Randers Amtsavis har på et år tabt 14,8 pct. og mønstrer nu et oplag på 8.173. Kalundborg Folkeblad går 10,8 pct. tilbage og lander på 5.249. Mens Bornholms Tidende har tabt 8,7 pct. og dermed må nøjes med et oplag på 9.509.

Ingen af de store morgenaviser har da længere håb om, at udviklingen kan vende. For nylig tilkendegav chefredaktør-toppen på Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske enstemmigt, at de ikke tror på, at oplaget på papiravisen nogensinde vil gå op igen.

Dagens tal fra Dansk Oplagskontrol er som sagt da også overdækket med røde tal. Og kun et par aviser bryder tendensen, men de er undtagelsen. Dagbladet Holstebro-Struer (nu inklusive Lemvig Folkeblad) går 4,3 pct. frem til 11.859. Horsens Folkeblad har haft en oplagsfremgang på 3,7 til nu 13.484. Og Viborg Stifts Folkeblad er steget med 2 pct, så oplaget nu er 8.984.