Nedturen for de danske dagblade synes i øjeblikket uden ende. Og juli måned indebar en historisk tilbagegang, så samtlige aviser nu udkommer i et oplag på under 100.000 på hverdage. Særligt slemt ser det ud for Ekstra Bladet. De store morgenavisen har da også opgivet troen.
Der har altid været noget monumentalt ved at kunne prale af et avisoplag på over 100.000. Eller for den sags skyld endnu højere. Som dengang i slutningen af 70'erne, hvor eksempelvis Ekstra Bladet udkom i et oplag på omkring 250.000 eksemplarer.
Det var tider!
Det er det til gengæld ikke længere. Og den triste nedtur for de danske dagblade synes i øjeblikket nærmest at accelerere.
Dagens oplagstal for juli måned fra Dansk Oplagskontrol, de såkaldt ikke-kontrollerede oplagstal, er nemlig atter spækket med røde cifre overalt på regnearket. Og for første gang dykker samtlige hverdagsaviser under den magiske grænse på 100.000.
Sidste år i juli lå både Berlingske og JP over 100.000, men nu er det slut. Og dagens top 3 ser derfor således ud: Størst er Morgenavisen Jyllands-Posten med et oplag på 99.032. Dernæst Berlingske Tidende med 97.481, og på tredjepladsen kommer Politiken med et oplag på 92.660. Sidstnævnte røg allerede for flere år siden under de 100.000.
Nuvel. Den historiske nedtur går dog som nævnt værst ud over Ekstra Bladet, som på et år er gået tilbage med hele 13,7 pct. Avisen havde i juli sidste år et oplag på 85.529. Nu hedder det 73.812. Altså ganske langt fra storhedstiden med et oplag på en kvart million.
Tilbagegangen betyder endda, at B.T. nu er større end Ekstra Bladet. Ikke meget, for B.T. er også ude i den store rutschetur med et fald på 8,3 pct. Men med et oplag på 74.858 klarer B.T. sig lige akkurat bedre end Ekstra Bladet.
Mindre regionalaviser må også sande, at tidens elektroniske medieforbrug går imod dem. Også selv om lokale og regionale nyheder har et særligt publikum. Randers Amtsavis har på et år tabt 14,8 pct. og mønstrer nu et oplag på 8.173. Kalundborg Folkeblad går 10,8 pct. tilbage og lander på 5.249. Mens Bornholms Tidende har tabt 8,7 pct. og dermed må nøjes med et oplag på 9.509.
Ingen af de store morgenaviser har da længere håb om, at udviklingen kan vende. For nylig tilkendegav chefredaktør-toppen på Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske enstemmigt, at de ikke tror på, at oplaget på papiravisen nogensinde vil gå op igen.
Dagens tal fra Dansk Oplagskontrol er som sagt da også overdækket med røde tal. Og kun et par aviser bryder tendensen, men de er undtagelsen. Dagbladet Holstebro-Struer (nu inklusive Lemvig Folkeblad) går 4,3 pct. frem til 11.859. Horsens Folkeblad har haft en oplagsfremgang på 3,7 til nu 13.484. Og Viborg Stifts Folkeblad er steget med 2 pct, så oplaget nu er 8.984.
14 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"I gamle dage", (man føler sig altid så gammel når man siger det), fik hver husttand sin morgenavis som blev læst sammen med indtagelsen af morgenkaffen. I dag kaster det moderne menneske sig ud af sengen og ser nyhederne fra forskellige medier direkte på sin smartphone. Det er let, den er handy og ingen gider vente på at kende et fodboldresultat til morgenen efter. Avisernes særpunkt idag er at de fordyber sig i emner og tager dem en anelse mere seriøst end diverse tv-medier. Nu sprøjtes der imidlertid nye tv-kaneler ud til højre og venstre og disse er begyndt at fordybe sig i næsten tilsvarende grad, men med alle de fordele det levende billede har.
Se fx. TV2 news som bringer lange politiske debatter, DR2 som går i dybden med iværksætteri og jeg kunne blive ved. Avisen mister på den måde sin særstatus, og ender som toiletlæsning.
I fredags tog jeg toget fra København til Aalborg. Hvor man tidligere så alle slags aviser, var det nu kun en enkelt slags. De gratis! Aviserne ødelagde markedet for sig selv, da de begyndte at forære deres varer bort gratis, så de ligger som de selv har redt.
@ Lars
Når ret skal være ret er der intet, der tyder på du har ret, i din påstand omkring medieforbrugere under 30. Det ville ikke overraske mig, hvis det viste sig, at unge under 30 var det segment, der brugte flest penge på kultur. Den store forskel er sådan set bare hvordan unge bruger deres penge. Der findes f.eks. en undersøgelse der viser, at fildelere bruger flere penge på kultur, en folk der ikke fildeler. Fildelerne bruger så typisk en del af deres kulturbudget på at gå ud og opleve kulturen (koncerter, biografture osv.) fremfor at købe de fysiske varer. Derudover bruger folk under 30 også en del penge på elektronik. I den forbindelse har teleselskaberne og softwareproducenterne for længst lugtet luntet og formået at omdanne den adfærd til profit. F.eks. er det jo ikke noget tilfælde, at du ikke kan købe en smartphone uden der er en eller anden form for Google-produkt, at finde på tingesten. Det forholder sig jo ikke sådan fordi Google bare er nogle flinke mennesker. Nej, det handler om at Google tjener penge på at du bruger deres tjenester og jo flere, der bruger deres tjenester, jo flere penge tjener de.
Med andre ord er der intet der tyder på unge skaber mindre omsætning, end ældre forbrugere, de skaber bare omsætningen på andre måder. Derudover er folk under 30 også utroligt kritiske og kompetente forbrugere. Dvs. de gider naturligvis ikke betale for noget de kan få både lovligt og gratis. Men de gider faktisk godt "betale" (på den ene eller anden måde) for kvalitetsprodukter. Dvs. unge gider altså ikke betale for at få serveret den samme ligegyldige grød af Ritzau-telegrammer og deslige, som aviserne i dag forsøger at holde skruen i vandet med. Men de har intet problem med at lange store summer efter smartphones og apps til smartphones. Spørgsmålet er så bare hvorfor der endnu ikke er en dansk avis, der har forsøgt at indgå en licensaftale med en af teleudbyderne omkring en nyhedsapp?
Heinrich skrev: "Når så få køber aviser - navnligt med så generøse vilkår papiravisen gives - har det nok at gøre med produktet. Hvad skulle problemet ellers være? At (ikke-) læserne er dumme?"
Du har ganske ret. Produkterne er for dårlige, for tyndbenede, for sensationsjagende, hvis de ikke også er frelste og forudsigelige, på hver sin side i det politiske spektrum, deres ustyrlige brug af nedladende kommentatorer er ulideligt.
@ Rasmus
Ja, du har ganske ret i, at der gemmer sig et lille link, markeret "abonnement", i toppen af deres site. Men at det link er der, er for så vidt fuldstændigt underordnet, i og med jeg aldrig har lagt mærke til det, før du gjorde mig opmærksom på det. Der kan man så godt antage en højhellig attitude, men i sidste ende handler det om at den potentielle kunde (i.e. mig) ikke ser det og SLET ikke klikker på det. Med andre ord kan det godt være jeg bare er en overfladisk læser og jeg, i almenvældets navn, BURDE nærlæse siden, med en lup. Men det gør jeg altså ikke og i den henseende er min adfærd placeret lunt, lige midt i Bell-kurven, for netbrugere i dagens Danmark.
Bottom line er at deres kommunikation, i forhold til potentielle nye kunder, er himmeltråbende naiv. At man smider et anonymt link ind, i øvrigt klemt inde mellem alt muligt andet knald (herunder et "SENESTE NYT link), betyder jo ikke folk derfor klikker på det, i hobetal og med dankortet klar.
Faktisk udgør linket så elendig en kommunikation, at jeg stadigvæk vil holde fast i min påstand om at der ikke er skyggen af opfordring, til at blive abonnent, på forsiden af politiken.dk. For hvor pokker er opfordringen? For mig at se, som modtager af kommunikationen, er det overhovedet ikke klart, hvad linket dækker over. Er det der, jeg skal trykke, hvis jeg har abonnement på papirudgaven og ikke har modtaget min avis? Er det en login-gateway, for abonnenter af den elektroniske udgave?
Når så den indledende forvirring har lagt sig, opdager man så, at der også er et "køb avisen" link. Så kan man så belaste sit skrøbelige sind, med endnu en omgang voldsom forvirring. For hvad f***** i hede hule h****** går det nu ud på?!?!? Er det en liste over forhandlere? Kan jeg købe adgang til en elektronisk udgave af dagens avis? Er det der, jeg skal trykke, hvis jeg vil købe et abonnement? Helt ærligt troede jeg det var den første mulighed, fordi jeg forbinder brugen af bestemt ental med, ja, én bestemt avis (i.e. dagens avis) og fordi jeg antager der er tale om papirudgaven, da jeg ville forvente man understregede det, hvis der var tale om den elektroniske udgave.
Flere