Med en to-årig uddannelse vil DR forsøge at opdyrke egne unge talenter. ’Talentværkstedet’ er navnet på uddannelsen, som begynder med første hold i oktober.
Talentværkstedet bliver et toårigt forløb på tværs af forskellige afdelinger, hvor de kommende tv-værter, ideudviklere, radiostemmer, konceptmagere og originale hjerner får lov at leve beskyttet, mens de får en mængde undervisning, kurser, skærmtræning osv.
»De små føl skal først græsse, og så bliver de forhåbentlig store. Men det ligger fast, at de kommer til at lave indslag og programmer på DR TV, på P1, P3 og på Dr.dk,” siger Christian Volfing Jacobsen, der er talentholdsleder og selv tidligere vært for børneprogrammer på DR.
Talenterne bliver fundet gennem ansøgninger i form af en ide, programoplæg, sketch eller lignende på cd-rom eller dvd.
»Det er vigtigt, at DR hele tiden passer og plejer vækstlaget. Den originale ide er i høj kurs og helt afgørende for, om man har succes eller fiasko. Ved at lave et talentværksted vil vi gerne være med til at sikre, at DR også om fem år har talentfulde folk og værter, der ikke får de samme og måske konforme ideer, som folk får flest,« siger Ulrik Skotte, redaktionschef på DR Perspektiv.
De første fire talenter starter til oktober, mens yderligere fire skal begynde til marts.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej, ja jeg vil også gerne høre mere? :)
Hej
Jeg er klar over jeg evt. er 3 år for sent ude, men da jeg faldt over denne annonce tænkte jeg, at jeg tager chancen.
Jeg er utrolig interesseret i denne uddannelse og vil derfor høre om denne stadig eksisterer, og hvis ja, hvor kan jeg så tilmelde mig?
I kommenterer på en 4 år gammel nyhed. Tsk, tsk, tsk...
Ja, jeg kunne også godt tænke mig at høre mere? Hvis man kigger rundt om på nettet, er der ikke meget at finde og umiddelbart virker det som lidt "old news"? (kan i hvert fald se at Talentværkstedet også fandtes i 2008...)
hvor kan man læse mere om dette? evt. tilmelde sig?
Flere