Journalistgruppen i DR langer nu samlet ud efter forfatteren til den omstridte Plummer-bog, Kurt Lassen. De mener blandt andet, at hans bog har begrænset deres arbejdsmetoder.
Ifølge Ritzau er det selve metoderne bag Kurt Lassens bog, 'Plummer – summen af kardemommen', som Journalistgruppen i DR tager »skarpt afstand« fra.
Det fremgår af en en fælles pressemeddelelse, som Journalistgruppen i DR har sendt ud i dag. Helt centralt i kritikken hedder det, at udsagnene fra Plummer ikke legitimerer noget brud på kildebeskyttelsen. Og ifølge fællestillidsmand for journalisterne i DR, Steen Larsen, var det at gå over stregen
»Der er ingen tvivl om, at Kenneth Plummer har kvajet sig og overskredet alle grænser for, hvad man bør gøre som generaldirektør. Men det legitimerer ikke, at man bryder det etiske princip om at beskytte sine kilder«, siger Steen Larsen.
Journalistgruppen i DR påpeger i øvrigt, at det allerede nu er blevet sværere at få kilder til at tale til baggrund, og at det skader den uafhænige og troværdige journalistik.
Store dele af den danske journalistflok får i øvrigt i den kommende weekend mulighed for at rette alle deres spørgsmål direkte til Kurt Lassen.
I forbindelse med den såkaldte Fagfestival for medie- og kommunikationsbranchen, stiller Kurt Lassen op til debat i et punkt med titlen "Off The Record".
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er enig i, at Lassens brud på tillid i fohold til at beskytte sine kilder var dybt uanstændig.
Enten må Journalistgruppen forklare sig - eller så må de trække deres meddelelse tilbage.
Status er forvirring om seriøsiteten - og det kan vi ikke leve med.
Hvad Lassen gør er én ting. Hvad DR-journlister gør en anden. Jeg 100 procent skråsikkert og med livrem og seler sikker på, at kilderne godt kan skelne - og de kan de i hvert fald, når man husker dem på det. Men udtalelsen bidrager til at sløre forskellen:
Det er IKKE det samme, når kilder utaler sig til baggrund, og når Kurt Lassen bryder en aftale med Kenneth Plummer. Der er flere faktorer, men overordnet set kan man ikke sammenligne en kilde, der på journalistens initiativ udtaler sig til baggrund i forbindelse med nyhedsproduktion, og en kilde, der på eget initiativ kontakter en forfatter i et forsøg på at lokke skribenten til tavshed i forbindelse med tilblivelsen af en biografi om ham selv.
Jeg forsøgte at mane til besindelse om den officielle udtalelse fra DR-journalisterne, men tilsyneladende forgæves, og det er ærgerligt, for med denne begrebsforvirring er selve udtalelsen for mig at se et større problem for DR-journalister end Lassen-syndromet, eller hvad man nu skal kalde det. (Kurt Lassen har selv betegnet fænomenet som et karakter-selvmord (med reference til Plummer, forstås)).
Og så er det heller ikke værre. I det store regenskab vil sagen om den optagelse, som angiveligt befinder sig i et pengeskab på generaldirektørens kontor og rummer en kilde, der afslører, hvem der bragte soldaters liv i fare ved at udtale sig om en hemmelig Irak-mission, nok få større inflydelse på kildernes indtryk af DR's forhold til kildebeskyttelse. En sag hvor DR's general-direktør både lagde sig ud med myndigheder og DR-medarbejdere i kildebeskyttelsens navn.
Mvh Kristian Danholm, DR
Åh nej, tænkte jeg, da jeg læste udtalelsen fra DR journalisternes generalforsamling. Skulle det nu være nødvendigt med en sådan kollektiv, lettere bevidstløs automatreaktion, oven i alle de andre!
”Allerede nu oplever DR’s journalister således, at kilder er tilbageholdende med at give oplysninger til baggrund.”
Jamen herregud. Det er da muligt at enkelte har ytret et eller andet i den retning, men bild mig ikke ind, at Kurt Lassens disponeringer har ændret noget som helst af betydning for journalistens arbejde.
At åbne munden og sige noget har altid indebåret en risiko for at man kan blive stillet ansvar, på et eller andet niveau.
Og de kloge ved, og har altid vidst, hvordan man skal te sig, specielt hvis der er en journalist i nærheden.
Det er befriende og opløftende at læse Jesper Borups, og specielt Thomas Buch-Andersens meget præcise indlæg.
Jesper Borup er ikke den eneste DR-journalist, der tager afstand fra journalistgruppens udtalelse. Gruppens udtalelse bygger på en skæv og forkert slutning. Og til de DR-journalister, der ikke kan åbne deres kilder efter Plummer-sagen, er der ét at sige: Tag en tudekiks, put den i tasken og tag den med på efteruddannelse! For man kan da ikke i alvor holde Kurt Lassen ansvarlig for, at andre journalister ikke kan få deres kilder i tale. Som enhver journalist, der har arbejdet seriøst med kilder, ved, så vurderer kilder netop ikke journalister som en samlet stand, men vurderer snarere om den enkelte journalist er tillidsvækkende eller ej. Man kan ikke bare ringe op til hvemsomhelst og få ham/hende til at åbne godteposen med ufortalte historier bare man bruger mantraet ”nå, men hvis det er til baggrund, vil du så ikke fortælle….”. Jo, i historier der ikke gør den store forskel måske. Men når der er noget på spil, så kræver det mere end bare det magiske mantra. Det kræver et godt forhold til kilder – og det er noget man bygger op. Det kan gøres på mange måder. Enten ved at holde dem varme og dyrke dem. Eller ved at kilderne kender ens journalistik og derfor føler sig tryg ved, hvad de går ind til. Der er også de kilder, der har en interesse i det – nuvel det har de fleste – men en særlig interesse. Nøjagtig som Kenneth Plummer havde det i relation til Kurt Lassen. Plummer havde næppe leveret summen af kardemommen til alle og enhver, der havde ringet fra DR og sagt ”Hey Kenneth, jeg siger det ikke til nogen, at det er dig, der har sagt det, men hvem søgte egentlig ellers dit job som general-direktør i sin tid?”. Forholdet mellem kilde og journalist er et forhold mellem den konkrete kilde og den konkrete journalist. Og det er der tilliden opstår. I et enkelt tilfælde har en konkret journalist, Kurt Lassen, så brudt den tillid i forhold til en enkelt kilde, Kenneth Plummer. Det kan man mene er synd for Kenneth Plummer. Og det har uden tvivl været et hårdt dilemma for Kurt Lassen at stå i. Men den konkrete sag siger intet om andre konkrete journalisters – DR-ansatte eller andre -forhold til deres konkrete kilder. Det burde være klaret med et ”har du nogensinde været ude for at jeg har brudt en aftale med dig?” eller ”har du nogensinde været ude for at mit medie har brudt en aftale med dig?”. Derfor er det også helt skævt – og ude af proportioner - at holde Kurt Lassen ansvarlig for DR-ansatte og andre journalisters forhold til kilder. DR-ansatte og andre er selv ansvarlige for deres forhold til deres kilder. Og hvis kilderne ikke har tillid til den enkelte journalist, er det fordi den enkelte journalist endnu ikke har gjort sig fortjent til det. Som en god kollega her i DR gjorde opmærksom på forleden så er DR – mediegiganten med den hemmelige lydfil i pengeskabet – måske den pt. største garant for at væsentlige oplysninger i bringes videre. Når det er sagt så er det vist meget sjældent – hvis overhovedet før (?) - at DRs journalistgruppe går ud og kritiserer journalister uden for DR. Lad os først og fremmest pudse egne vinduer før vi kaster sten mod andres. Jeg vil ikke afvise, at der i meget specielle sager, kan være grund til at DRs journalistgruppe kommenterer på andres journalistik. Men selv om denne sag er speciel, er dette ikke sådan et tilfælde. Derfor lægger også jeg afstand til journalistgruppens misforståede angreb på Kurt Lassen. Thomas Buch-Andersen, DR-P1
Flere