Regeringens planer om at skære 17 procent i optaget på journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) er blevet ændret. I stedet for 17 procent skal der nu kun skæres 7,3 procent – svarende til 40 studerende over fire år.

Beslutningen om at skære i optaget på journalistuddannelserne kom som et led i den dimensioneringsplan for de videregående uddannelser, som regeringen fremlagde sidst i september. 

Planen bygger blandt andet på ledighedstal fra Danmarks Statistik, og her blev det først lagt frem, at uddannede fra DMJX i gennemsnit havde en ledighed på 13 procent de seneste 10 år.

De tal kunne ledelsen på DMJX dog ikke genkende. Derfor indledte man en dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet om at bringe kravene ned. Det er den dialog, som nu har båret frugt.

»Det resultat kan vi leve med. Det havde været rart at være fri, men når der er lavet en politisk dagsorden om, at man skal reducere i forhold til beskæftigelsen, så kan vi jo ikke sige os fri, når andre holder for. Så i lyset af den beslutning er det landet et fornuftigt sted,« siger rektor på DMJX Jens Otto Kjær Hansen.

Havde indvendinger fra starten

Rektoren påpeger, at uddannelsen fra starten forsøgte at gøre ministeriet opmærksom på, at der var sket nogle metodemæssige fejl i den måde, de var kommet frem til ledighedstallene på. Der var blandt andet regnet en uddannelse med, som ikke hørte under samme kategori, forklarer Jens Otto Kjær Hansen. 

Samtidig havde skolen indvendinger i forhold til, at de var de eneste af de i alt tre uddannelsesinstitutioner, som tilbyder journalistuddannelser, der skulle skære i optaget.

»Vi syntes, at det var et grundproblem, at vi skulle bære hele byrden for en overproduktion på journalistområdet, når der nu også er andre journalistuddannelser i landet. Det er ikke for at tørre den af på de andre uddannelser, men det ville blive en uheldig mekanisme, hvis det kun var én uddannelse, som skulle skære ned,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

Der er blevet lyttet

Jens Otto Kjær Hansen er dog tilfreds med den måde, skolens indvendinger er blevet taget imod i ministeriet. Her er der blevet lyttet til dem, forklarer han.

»Det er ikke noget, der giver de helt store skader. Vi skal skære i alt 40 studiepladser ned over fire år. Der er selvfølgelig 40, der ikke kommer gennem vores uddannelser, så set fra de studerendes synspunkt kan det være ærgerligt. Men det har et moderat omfang, og vi er tilfredse med, at der er blevet lyttet til os,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

En usikkerhedsfaktor

På trods af den lykkelige slutning har der alligevel sneget sig en usikkerhedsfaktor ind i forhold til, om tingene ender på den måde, regeringen har lagt op til. Venstre, som først støttede regeringen i, at uddannelserne skulle skære, har skriftet mening.

Det betyder, at der ikke længere er flertal for den plan, som uddannelsesministeren har foreslået. Der er nu lagt op til, at der måske skal findes en anden måde at dimensionere uddannelserne på.

Jens Otto Kjær Hansen ser dog stadig optimistisk på fremtiden.

»De skulle angiveligt fremsætte et forslag i denne uge. Personligt kan jeg have den opfattelse, at det meget vel kan ende med den model, som ministeren har lavet. Der skal en del til at starte helt forfra på en ny model. Så lad os nu se, om der bliver noget ud af det,« siger Jens Otto Kjær Hansen.