Det var en helt speciel stemning, der mødte Mogens Blicher Bjerregård – formand for Dansk Journalistforbund (DJ) og formand for Den Europæiske Journalistføderation (EFJ) – i Paris. Han besøgte primært den franske hovedstad torsdag for at mindes og ære de 12 mennesker, der mistede livet i attentatet mod magasinet Charlie Hebdo – men også som repræsentant for både DJ og EFJ.

Mogens Blicher Bjerregård beskriver stemningen i byen som en mærkbar stilhed.

»Jeg oplevede en by, hvor folk stod sammen med en blanding af sorg og vrede. Alle var dybt berørte, og regnvejret blandede sig med det hele. Det var tydeligt, at de tilstedeværende journalister var dybt berørte. Jeg blev også selv meget berørt og skulle ikke stå der ret længe, før tårerne pressede sig på,« fortæller han.

Alle aviser var udsolgt

På pladsen foran Charlie Hebdos kontor lå bjerge af blomster, og alle steder blev man mødt med ordene ”Je suis Charlie” (Jeg er Charlie), fortæller formanden. Mogens Blicher Bjerregård oplevede også, at det næsten var umuligt at opdrive en fransk avis efter angrebet – pariserne havde købt dem alle.

»De havde stort set tømt alle kioskerne for aviser. Det var en måde at sige, at vi tror på ytringsfriheden og pressefriheden. På en eller anden måde havde det bredt sig. Det var en stille og spontan måde at reagere på.«

De mange sympati-tilkendegivelser fra det internationale samfund betyder meget for det franske folk, mener Mogens Blicher Bjerregård.

»De er meget vigtigere, end man lige forestiller sig. Vi har tidligere alle været nordmænd, og nu er vi alle franskmænd – vi står sammen. Det er også derfor, jeg mener, at ”Je suis Charlie” er et fantastisk statement,« siger han.

På sin tur til den franske hovedstad deltog Mogens Blicher Bjerregård også i et bestyrelsesmøde i det største franske journalistforbund Syndicat National des Journalistes (SNJ). Her talte han blandt andet om vigtigheden af at beskytte pressefriheden.

»Jeg afleverede vores solidaritet og sympati fra Dansk Journalistforbund og Den Europæiske Journalistføderation, men jeg sagde også, hvorfor det har så stor betydning, at vi finder vores måde og veje til at stå fast på pressefrihed og ytringsfrihed. Også for at vise forståelse for, at der er mange, der i den her situation gør sig tanker om, hvordan vi fremover skal gøre tingene,« forklarer Mogens Blicher Bjerregård.

Vi skal have tillid til PET

Formanden har selv oplevet, at den tragiske hændelse på Charlie Hebdo har sat tanker i gang. Han forstår også de journalister, som frygter for deres egen sikkerhed efter angrebet.

Tankerne er især gået til medarbejderne i JP/Politikens Hus, der selv oplevede at være mål for et planlagt angreb for fire år siden.

»Mange spørger sig selv, hvordan det kunne ske på Charlie Hebdo. En avis, som har været truet før. Vi må nu vurdere, om forholdene er i orden der, hvor vi selv arbejder. Dybest set er det forfærdeligt, at vi skal leve under den slags beskyttelsesforanstaltninger, men vi må stole på, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) klarer det på den bedst mulige måde,« understreger Mogens Blicher Bjerregård og tilføjer:

»100 procent sikre er der ingen mennesker, som kan være. Men jeg har været meget glad for den måde, som PET har udført deres arbejde på. Jeg synes, der eksisterer mange eksempler på, at de har sørget for sikkerheden og afværget situationer. Jeg mener, vi skal have tillid til, at PET varetager deres arbejde så godt, som de overhovedet kan. Det er jeg sådan set ikke i tvivl om, at de gør.«

Vi må ikke opgive retten til at handle frit

Svaret på, hvordan de europæiske journalister skal forholde sig nu er ikke entydigt, mener Mogens Blicher Bjerregård. Men han opfordrer til ikke at lade volden få betydning for det journalistiske arbejde, der udføres. Selvom det er svært at stå imod.

»Der er kun én måde at stå imod på: At blive ved med at tro og handle på dét, vi står for. Så skal vi nok finde måden at gøre det på. Der er store kulturforskelle og mange måder at bruge vores frihed på. Vi skal ikke alle lave karikaturtegninger som Charlie Hebdo. Vi er forskellige inden for frihedens rammer. Og det er dén frihed, der er blevet angrebet så brutalt,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Spørgsmålet om selvcensur fylder meget i debatten efter angrebet. Under sin medvirken i en debat på TV 2 hørte Mogens Blicher Bjerregård en bladtegner sige, at han ikke ville lave den samme tegning nu, som for en uge siden.

»Der blev spurgt, om det ikke er selvcensur. Han svarede, at han nok ville lave den mere raffineret. Den kreativitet mener jeg ikke, vi skal være bange for, men vi må ikke opgive retten til at tænke, handle og tale frit. Jeg kunne godt lide begrebet ”at raffinere”. For det er noget andet end at moderere,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Selvcensur er utrolig svært at definere

Betyder det, at du ikke opfatter dét som selvcensur?

»Hver eneste dag sker der overvejelser om, hvordan og hvad man siger og hvornår. Det gør journalister hver eneste dag, når de skriver artikler. Derfor er begrebet selvcensur så utrolig svært at definere præcist. Men vi skal tage med os i bagagen, at selvcensuren ikke må vinde kampen. Der er vi forhåbentlig så kreative og dygtige, at vi nok skal klare det.«

Mogens Blicher Bjerregård understreger, at det er vigtigt, at det angrebne magasin ser ud til at fortsætte:

»Heldigvis har vi et samfund, hvor stort set alle er enige om, at det er en god ting at være som Charlie Hebdo. Derfor forsøger man nu at sikre, at magasinet kan fortsætte. Det sidste jeg hørte var, at Libération måske bliver det sted, de kan fortsætte. Der både håber og tror jeg, at de nok skal fortsætte som hidtil,« siger han.