Telefoninterview er forbudt, de må ikke genbruge ekspertkilder, og alle kilder skal tilbydes at tjekke egne citater. Det er nogle af de syv journalistiske benspænd, som syv journalister frivilligt har underlagt sig de næste syv uger.
Freelanceren Nana Toft står bag eksperimentet, som, hun siger, skal udfordre de journalistiske rutiner.
»Jeg har lyst til at kaste en bombe ind i redaktionslokalerne og vende tingene på hovedet. Hvad sker der med refleksionen, når vi bliver udsat for de syv benspænd?«
Altid ansigt til ansigt
De syv benspænd er blevet til i et samarbejde med journalister og redaktører fra forskellige mediearbejdspladser i Danmark. Hun siger, at mediebranchen står over for en række udfordringer med for mange kedelige enkildehistorier, genbrug af cases og et rend af citater fra andre medier.
»De strømninger ville jeg gerne sætte spot på ved at lave de syv regler,« siger Nana Toft.
Hun har fundet syv journalister, der skal prøve at efterleve de syv dogmeregler:
· Mød hovedkilder ansigt til ansigt.
· Al journalistisk produktion skal tilstræbe konstruktivitet.
· Ingen enkildehistorier.
· Intet genbrug af ekspertkilder.
· Intet genbrug af citater og cases fra andre medier.
· Alle kilder får citater til tjek.
· Ingen e-mailinterviews.
»Jeg tror, at vi vil have forskellige kampe med forskellige benspænd. Men vi har talt om, at især face-to-face bliver et benspænd, vi kommer til at bryde,« fortæller Nana Toft.
Debat om citattjek
Hun troede selv, at citattjek var det nemmeste dogme at overholde, men det har skabt debat i gruppen, fordi nogle deltagere frygter at afgive redigeringsretten.
»Det skal vi ikke gøre. Men vi skal styrke forholdet til kilderne og måske øge journalisters troværdighed ved at undgå at lave fejl, der suser rundt,« forklarer hun.
Det er meningen, at journalisterne skal leve op til alle syv regler. Men hun forventer ikke, at det lykkes. Og det er heller ikke meningen. Det vigtigste er refleksionen.
Journalisterne behøver heller ikke være konstruktive i hver eneste artikel.
»Man må gerne påpege en svinestreg og så pege på løsningsmuligheder i opfølgende artikler,« forklarer hun.
Høje krav og pragmatik
Som deltager i projektet siger Anders Heissel, journalist på Dagens Medicin, at han ser en interessant udfordring i at få de høje journalistiske krav til at stemme overens med vilkårene på en travl arbejdsplads.
»Jeg har som mange andre journalister drøntravlt. Men jeg håber, det bliver en øjenåbner til, hvordan jeg kan gøre tingene på en anden måde, så vores relativt lave troværdighed som journalister stiger,« forklarer han.
Han tror, det sværeste dogme bliver at møde kilderne personligt.
»Det kan jeg ikke overholde, hvis det for eksempel er en kilde i Aarhus. Men hvis det for eksempel er en kilde på Rigshospitalet, kunne det måske være godt givet ud at bruge de 45-60 minutter, det tager at komme derover, finde et lokale og lave interviewet face-to-face. Når man er ude, har man ofte en bedre fornemmelse for den historie, man skriver – og man får desuden ideer til flere historier med hjem,« siger han.
Denne artikel er baseret på telefoninterviews og overtræder dermed et af De Syv Benspænd, fordi Journalisten ikke har mødt interviewpersonerne face-to-face.
De øvrige dogmeregler er – efter vores egen vurdering – overholdt:
· Al journalistisk produktion skal tilstræbe konstruktivitet (Vi har spurgt Nana Toft og Anders Heissel, hvad de håber at få ud af projektet)
· Ingen enkildehistorier (Vi har to)
· Intet genbrug af ekspertkilder (Der er ingen eksperter i artiklen. Kun partskilder)
· Alle kilder får citater til tjek (Ja, og de svarede hurtigt tilbage)
· Intet genbrug af citater og cases fra andre medier (Tjek)
· Ingen e-mailinterviews (Tjek)
Deltagerne i projektet er:
Jesper Borup/Ruth Kabel, DR Fyn
Søren Silkjær, JydskeVestkysten
Anders Heissel, Dagens Medicin
Mikkel Vuorela, Politikens kulturredaktion
Tom Nervil, ÆldreSagen Nyt
Nana Toft, freelancer
Louise Brodthagen Jensen, BT (tv)
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Martin. Dræb Tordenskjold går ud på, at hvis man først har brugt en ekspertkilde een gang, må man ikke bruge vedkommende igen indenfor de 7 uger. Det kommer sig af, også i den diskussion jeg havde med dem jeg diskuterede dogmerne med, at vi ofte fandt, at vi hele tiden ringede til de samme kilder. Vi var trætte af det og synes, journalistikken blev redundant. Så det er det sidste, dogmet referer til: Det her med at undgå at bruge de vanlige ekspertkilder. - Jeg er blevet spurgt i dag: Nå, men hvad så, hvis man sidder med en niche og kun skriver om konceptkunst, og der kun er een ekspert i Danmark. Nu ved jeg faktisk ikke, om det vitterligt er tilfældet, men i så tilfælde kunne man søge til udlandet. Det kan også være, man kommer frem til, at man simpelthen er nødt til at bruge den samme kilde igen. For det er det bedste for journalistikken. Jamen, så - bryd dogmet. For så har du reelt været tanke- og arbejdsprocessen igennem og har de journalistiske argumenter på plads. Det er det, vi nåede frem til - og det er begrundelsen for valget af netop det dogme.
... at man IKKE skal bruge de vanlige ekspertkilder.. (manglede et IKKE)
Hej Nana
Spændende "benspænd". Kan du lige uddybe det med ingen genbrug af eksperter. Mener I, det er i forhold til den historie, andre medier har haft om samme emne/sag? eller er det mere generelt, at man skal bruge de vanlige ekspertkilder...?
Bh. Martin Vestergaard, underviser på DMJX
”Vi ringede ofte til de samme ekspertkilder, fordi de altid var tilgængelige og altid skar citaterne som vi kunne lide det”. Den slags kaldes vel dovenskab, gør det ikke?
Jo, Pete. Men i udvælgelsen af de syv dogmer, som blev til i et samarbejde med flere journalister og redaktører, oplevede vi, at vi ofte stod i et dilemma. Vi ringede ofte til de samme ekspertkilder, fordi de altid var tilgængelige og altid skar citaterne som vi kunne lide det. Samtidig fandt vi det utilfredsstillende, at artiklerne ofte blev forudsigelige, vi savnede nuancer og perspektiver fra andre kilder end de sædvanlige. Vi fandt, at det journalistiske output blev ringere af at bruge de samme igen og igen. Så jo - det kan godt være, at det er god presseskik. Det var bare ikke det, vi oplevede var virkeligheden. Så de her benspænd er alle blevet valgt fordi vi ofte stod i det dilemma der hed: Det her gør vi, men vi ville optimalt set gerne gøre noget andet. Fordi det ville tilfredsstille os selv, i vores journalistiske arbejdsproces, og fordi vi mente, det ville give et bedre journalistisk output.
Flere