Vejret er gråt. Det ville være det helt oplagte sted at starte.

En grå bygning, en grå himmel, en grå dag.

Klokken er cirka 16.20. Næsten hele Radio24syv står stuvet sammen på nyhedsredaktionen på 2. sal. Duften er tung og fugtig og intens. Gravøllene er allerede blevet både knappet og drukket op af ren nervøsitet før afgørelsen.

Jakob Kvist kommer ind. Og vender tommelfingeren ned.

”Kniven er blevet ført helt ind. Det er jeg sateme ked af,” siger han.

Gråd. Kram. Mikael Bertelsen forlader lokalet. Går op på taget og sætter Radio24syv-flaget på halv. Stemningen er helt flad. Den originale taleradio er død.

Men lad os starte et andet sted, for som programchef Mads Brügger siger: ”Der er ingen grund til at klynke.”

Lad os derfor starte med den tradition, alle på Radio24syv har oplevet, når de begynder – der bliver der nemlig taget et billede af alle med et polaroidkamera.

Det overeksponerede og misfarvede fotografi bliver derefter hængt op med fornavnet på den nye kollega.

Jeg ved ikke, hvem der blev foreviget som den første.

Jeg ved, at væggene er klistret til med dem nu. Det er det første, du ser, når du kommer ind på nyhedsredaktionen. De hænger der alle sammen.

Frederik. Tinne. Rasmus. Ditte. Kristoffer. Zissel. Jørgen. Iben.

Jeg kunne blive ved.

Mads Brügger er deprimeret

”Sikke en dag.”

Jørgen Ramskov ligner en mand, der har alt for højt blodtryk.

Klokken er 15.02. Der er cirka en time til, at Radio24syvs skæbne bliver afgjort. Her vil Radio- og tv-nævnet begynde at ringe rundt for at give besked på, hvem der har vundet udbuddet om en ny DAB-kanal.

På Radio24syv er det den kommende redaktør, Jakob Kvist, der får opkaldet om kanalen har vundet udbuddet.

Den nuværende direktør, Jørgen Ramskov, vil stå sammen med sin radio og vente på meldingen. Vi kan bare drible rundt og snakke indtil da, siger han til os.

Og vi er ikke de eneste, der kommer. Også TV 2, DR, Politiken, Ekstra Bladet, alle dukker op til det, der enten bliver en jubelscene – eller en aflivning.

Et stort, digitalt ur tæller ned på programredaktionen, hvor et lille hold er samlet. 00.52.38. 00.52.37. 00.52.36.

Ayse Dudu Tepe sidder med benene slynget op på bordet og sin smartphone i hånden. Programchef Mikael Bertelsen kommer søgende ind i rummet.

”Hvor er Mads?” spørger han.

Forfatteren Knud Romer, der ligesom alle andre af Radio24syvs ansatte er inviteret til at være på radioen i dag, svarer: ”Han er deprimeret.”

Det er også et sted at være.

 

Et fugtigt glas

Vi render tilfældigt ind i Jakob Kvist på fjerde sal. Han er helt rundt på gulvet og er knugende nervøs for opkaldet fra Radio- og tv-nævnet.

”Det er en mærkelig dag. Alle har det underligt i maven. Måske skal jeg ned og lukke en arbejdsplads om lidt,” siger han.

Journalist Rasmus Svaneborg sidder med en stor cowboyhat på hovedet midt i nyhedslokalet. Han har været ansat i et år. Først i Aarhus, men da det ikke blev til FM og et voksende Radio24syv dér, rykkede han til København.

”Det har været et vildt år,” siger han.

En af hans kolleger, Sofie Rye, kommer forbi for at snakke: ”Jeg har ikke kunnet sidde stille hele dagen. Jeg er nødt til at holde mig i gang.”

Nyhedschef Kristoffer Eriksen er hoppet i en mørkeblå blazer og en hvid, opknappet skjorte. Jeg giver ham hånden.

”Du må undskylde, det er ikke, fordi jeg har svedige håndflader, glasset er bare meget …”

Fugtigt?

”Ja, fugtigt. Det er et meget fugtigt glas, jeg har fået mig.”

Kristoffer Eriksen har været ansat på Radio24syv – med undtagelse af et afhop på cirka et år til ‘Detektor’ på DR – siden 2014. Han har sammen med Jakob Kvist, Mikael Bertelsen og Mads Brügger udformet buddet på den nye DAB-kanal for Radio24syv.

Kan du overhovedet sove om natten?

”Jeg drak mig simpelthen så fuld i går for at falde i søvn,” siger han og ler. Det er svært at vide, om han laver sjov, mener det – eller begge dele.

”Jeg har et lille barn. Så nogle gange vågner vi om natten. Der har jeg svært ved at falde i søvn igen. Der kører scenarier rundt i hovedet. Hvad nu hvis det ene, hvad nu hvis det andet.”

Klokken er 15.38.

Der bliver rullet et lille bord med champagne og øl frem, og programredaktionen begynder at trække ind.

 

Historier fra Horsens

Jørgen Ramskov har stillet sig foran den samlede redaktion. Klokken 16 rømmer han sig, og alle bliver stille. Stemningen er intens.

”Det er nu, vi starter. Men vi har IKKE fået besked endnu,” siger han, og snakken bryder straks løs igen. Minutterne bliver streamet live fra et kamera til de ansatte, der ikke kan være der.

”Så indtil da har jeg lovet, at jeg vil fortælle historier fra Horsens.”

Jørgen Ramskov har været direktør for Radio24syv siden dag et i november 2011, hvor kanalen gik i luften. Han har allerede fundet sig et andet job, som direktør i Producentforeningen, fra den 1. november.

”Var der ikke engang, hvor du forliste med et skib, Jørgen?” bliver der råbende spurgt.

”Jo. Hvorfor skal vi snakke om den lortehistorie nu?” siger han og griner.

Minutterne bevæger sig uendeligt langsomt. Alle skuer efter Jakob Kvist. Hvor bliver han af? Jørgen Ramskov tager ordet igen:

”Jeg har en servicemeddelelse. Der er tequila i receptionen. Vinder vi, vil jeg måske overveje at lave bodytequila klokken 18.”

Mikkel Andersson, der er vært på programmet ‘Q&A’, som allerede har fået at vide, det skal lukke, byder ind:

”Så håber jeg, Loud vinder.”

Klokken er 16.10.

”Nu gider vi ikke mere. Nu må det kraftedeme være nok,” siger Jørgen Ramskov.

10 minutter senere dukker Jakob Kvist op.

 

”Nu tvinger de os helt ned i græsset og ydmyger os”

”Hvem har så vundet den? Socialdemokratiet?” råber Knud Romer fra lokalet op mod Jakob Kvist.

”Jeg ved det faktisk ikke. Jeg talte med en venlig embedsmand, men han kunne ikke sige det,” siger han og tilføjer:

”Det er afsindigt uretfærdigt.”

Bagefter uddyber han til Journalisten:

”Vi er blevet dræbt af tydelig politisk modstand, først i medieforliget, og nu tvinger de os helt ned i græsset og ydmyger os.”

Hvad går der igennem dit hoved lige nu?

”Meningsløshed. Det er følelsen. Vi lukker en radio, der på alle måder har haft succes.”

”Det er en radio, der går stolt ned. Det er spild af ressourcer at bygge så stærkt et journalistisk miljø og så lukke det igen. Det ville du aldrig gøre i det private. Jeg er skuffet over vores generation af politikere. Viljen til at lade det frie ord leve er ramt.”

”Youtubere, influencere og bloggere. What the fuck!”

Rygtet har spredt sig om, at udbudssejren er gået til Loud, der blandt andet er ejet af flere lokalradioer som Radio Diablo, har indgået partnerskab med Vega og Roskilde Festival og vil lave konstruktiv radio til unge i alderen 15-32.

”Youtubere, influencere og bloggere. What the fuck!” går en af radioens garvede medarbejdere rundt og siger til sig selv. Et sted i baggrunden er der én, der kaster med en blok gule post-its.

Kristoffer Eriksen har knappet en juleøl op og kigger tomt ud i luften.

”Jeg er ked af det. Jeg synes, vi havde planlagt nogle vildt spændende ting, og jeg glædede mig helt vildt til at komme i gang. Det er hårdt ikke at få lov til det,” siger han.

”Her på Vester Farimagsgade er vi en lille boble af kompromisløse, ærekære journalister, der ikke lader sig påvirke af frygt og tanker som ‘av, av, av, hvad nu, hvis nogen bliver sure’.”

”Grunden til, at jeg kom tilbage, var frygtløsheden, ånden. At vi ikke bare mødte op og stemplede ind. Den vildskab vil jeg savne. Det har jeg ikke oplevet andre steder.”

Du forventer vel, at Loud i den grad kommer til at sætte dagsorden?

”Nej …” siger han.

Nej, punktum?

”Som jeg læser det, er det ikke deres ambition. De går ikke op i at grave. Men hvad er Loud så? De vil lave konstruktive nyheder og skabe en bølge om teater og muséer. Det kan da godt være, de lykkes med det.”

Den ellers rapkæftede politiske redaktør Brian Weichardt cirkler rundt i rummet og ligner et såret dyr. Han krammer folk, drikker champagne. Han har ikke lyst til at kommentere, siger han. Han er bange for at komme til at sige noget dumt.

I stedet vil han gå udenfor og få sig en smøg.

 

Paranoid og rablende

I gangen mellem de to redaktioner på Radio24syv hænger der en plakat. Den er fyldt med logoer fra et væld af de programmer, Radio24syv har lavet de sidste otte år:

‘Romerriget’. ‘Bearnaise er Dyrenes Konge’. ‘Den Korte Weekendavis’ (fra en famøs periode, hvor Radio24syvs skytsengel og selvudnævnte heltinde Kirsten Birigt Schiøtz Kretz Hørsholm og resten af hendes redaktion på ‘Den Korte Radioavis’ gerne ville arbejde mindre og derfor kun sendte i weekenderne). ‘Riskærs Fredagsbar’. ‘Croque Monsieur’.

I bunden af den står der ”Danmarks originale taleradio” med store bogstaver.

Mads Brügger dukker op ude på gangen. Han er klædt i en ternet blazer, og han har sin karakteristiske signetring med et dødningehoved på fingeren.

”Noget, jeg har tænkt på, er, at de i det kejserlige Kina havde en tradition, hvor du blev dræbt ved at blive skåret i forskellige små stykker. Det er det, der er sket her.”

Hans store hænder tegner fagter ud i lokalet.

”Jeg ved nogle ting fra kulisserne, som jeg ikke kan sige, uden at jeg virker paranoid og rablende. Men hvis du ser på afgørelsen ud fra ansøgningerne, giver det ikke mening. Hvis du ser på det ud fra den politiske vilje, så giver det mening.”

Hvilket aftryk synes du, I har sat?

”Det kan hurtigt udvikle sig til en stor skåltale. Men vi var perfekt timet i forhold til den store podcastrevolution. Der har vi virkelig slået DR. Vi har sat dagsorden på satire, på dokumentar. Og vi har for færre midler sendt dobbelt så meget radio som P1.”

”Det fornuftige politisk ville jo være at sige, at vi skal gøre mere, som Radio24syv gør. I virkeligheden er det en fortælling om politisk chikane.”

Hvad skal du lave de næste dage?

”Jeg skal passe mit arbejde.”

 

Portrættet af Taylor Swift

Klokken er lidt over 17. Kulturprogrammet ‘AK 24syv’ er gået i studiet. Værterne har med slet skjult reference til konkurrenten Loud, der i sin programansøgning foreslog at lave et program om popstjernen Taylor Swift, printet hendes Wikipedia-side ud. Nu skal det store portræt tegnes.

Ayse Dudu Tepe er trukket tilbage på programredaktionen, mens der bliver drukket flere øl og røget ud ad vinduet på nyhedsafdelingen. Hun kigger på et par af sine kolleger:

”Jeg har faktisk meldt mig ledig. Jeg skal ned på jobcenteret i morgen.”

På nyhedsafdelingen er Kristoffer Eriksen begyndte at drømme om at arbejde for Loud, der har skrevet ham ind som forslag til en vært i deres udbud.

”Jeg skal arbejde på Loud. Har du set det?”

Du skal lave konstruktive nyheder?

”Ja. Det har jeg altid glædet mig til at prøve kræfter med,” siger han.

På væggen hænger polaroidbillederne af Radio24syvs ansigter stadig. Det gør de otte dage endnu.