Omkring 1. marts i år annoncerer CPH:DOX med, at Peter Gøtzsche vil sidde i debatpanelet efter premieren på filmen ’Cause of Death: Unknown’. I en mail sendt 23/1 2017 får Gøtzsche følgende grund til, at han er blevet inviteret: “Vi vil benytte lejligheden til endnu en gang at sætte fokus på problematikken omkring medicinalindustrien og de fatale konsekvenser, som psykofarmaka kan have for psykisk syge.” Da jeg er i gang med at lave en længere dokumentarfilm om Peter Gøtzsche og derfor ved, hvordan han har måttet stå på mål for megen kritik og heftige påstande, såsom at han skulle være medlem af Scientology, synes jeg, det er modigt og godt set af festivalen at vælge Peter Gøtzsche. Han er kritisk, udskældt, hædret og brand aktuel.
Den 28/2 annoncerer festivalen, at de har indgået et nyt samarbejde med Lundbeckfonden omkring et science program. “Fighting the alternative facts” står der på deres hjemmeside. 13. marts bliver Peter Gøtzsche taget af den paneldebat, han ellers var programsat til at deltage i med begrundelser som, at festivalen ikke havde været i stand til at finde nogen, der ville sidde i panelet sammen med ham. Hvis man kigger på det panel, der blev sammensat, er alle på nær filmens instruktør og producer positivt indstillet over for brugen af psykofarmaka.
Jeg tror simpelthen ikke på, at festivalen ikke har kunnet finde psykiatere, der ville debattere med Peter Gøtzsche; ifølge Gøtzsche selv kan han sagtens finde psykiatere, der gerne vil debattere med ham. Jeg kan ikke bevise, at Lundbeck har påvirket festivalen til at tage Peter Gøtzsche af panelet, men jeg tillader mig at undre mig over handlingen, og jeg studser også over, at psykiater Maj Vinberg, som festivalen vælger som paneldeltager, er på Lundbecks og AstraZenecas lønningsliste. Festivalen lægger ud med at mene, at (jeg citerer igen fra invitationen til Gøtzsche): “Vi vil invitere de vigtigste stemmer inden for området, og vi mener, at du er én af disse stemmer” og fra selve festivalens opslag “Der bliver stillet skarpt på (over)forbruget af psykofarmaka og sat spørgsmålstegn ved, om medicin i virkeligheden er den bedste behandling af psykiske lidelser. Og hvis ikke, hvad så?” Efter at Peter Gøtzsche bliver taget af panelet, argumenteres der med, at emnet nu skal være forholdet mellem patient, læge og industri i stedet for den mere specifikke vinkling af debatten, festivalen oprindeligt havde lagt op til. Dette emne udgav Peter Gøtzsche i øvrigt en prisbelønnet bog om i 2013.
På deres hjemmeside skriver CPH:DOX: “Vi har mange års erfaring med sponsoraftaler, der tilgodeser både den enkelte virksomhed såvel som festivalen.
Alle samarbejder skabes i tæt dialog med den enkelte virksomhed og med afsæt i fælles visioner, udfordringer og muligheder.”
Igen undres jeg, men har ikke beviser, hvilket også var beskeden fra både Metroxpress og Journalisten, da jeg forsøgte at få dem til at skrive om miseren. Det er i min optik også public service at publicere om hændelser, der kan skabe undren og debat.
Lundbeck har samarbejdet med Politiken og Information, med sidstnævnte blandt andet omkring Informations Medieskole, hvor ph.d.-studerende kan tage kursus i, hvordan de klarer sig igennem et forskningsinterview på tv og i radioen. Jeg vil, med fare for at lyde udokumenteret, tillade mig igen at undre mig og også at spørge, om medicinalfirmaer kan få indflydelse på medier og festivalers nyhedsformidling? Man kunne godt forestille sig, at firmaerne kunne have en interesse i, at kritiske artikler, film og debatter om deres industri ikke bliver publiceret eller afholdt.
Anahi Testa Pedersen er filminstruktør & cand.mag. i Medievidenskab
—
Journalisten har modtaget tre kommentarer til Anahi Testa Pedersens indlæg:
Tine Fischer, direktør, CPH:DOX:
Der er ikke noget galt i at undre sig, men når Anahi Testa Pedersen skriver, at hun ”ikke (kan) bevise, at Lundbeck har påvirket festivalen til at tage Peter Gøtzsche af panelet”, ville de fleste journalister sikkert nøjes med at undre sig, indtil påstanden kunne dokumenteres.
Anahi Testa Pedersen har øjensynligt opgivet forsøget på at dokumentere en konspiration. Det vil heller ikke lykkes hende, for den findes ikke. Lundbeckfonden har ikke søgt at påvirke eller øve nogen form for indflydelse på CPH:DOX's redaktionelle beslutninger.
Dokumentarfilm på CPH:DOX er ofte kontroversielle, og i tiden op til festivalen gøres der hyppigt forsøg på at påvirke redaktionen til at fremme eller dæmpe bestemte problemstillinger, synspunkter og holdninger i festivalens program. Disse påvirkningsforsøg kommer fra enkeltpersoner, interessegrupper og organisationer i Danmark og udlandet. Det er en legitim varetagelse af egne særinteresser, som redaktioner på alle medier håndterer dagligt.
På CPH:DOX arbejder redaktionen efter et meget konkret regelsæt, der er vedtaget af bestyrelsen i 2013 efter et magtfuldt og omfattende pres for at få fjernet en film fra programmet. Regelsættet er skabt for at sikre festivalens uafhængighed og beskytte den enkelte medarbejder mod al slags pression – hvad enten pressionen handler om sammensætningen af et debatpanel eller at vise/undlade at vise en konkret film:
1. CPH:DOX kan kun fungere under fuld demokratisk uindskrænket ytringsfrihed.
2. Ingen organisationer, danske eller udenlandske, private eller offentlige, har nogen form for indflydelse på festivalens udvalg af film.
3. Hvis en film, som festivalen ønsker vist, ikke skal vises, er det alene de danske domstole, der kan træffe en sådan beslutning.
4. Såfremt en organisation, privat eller offentlig, ønsker at forhindre visningen af en film, kan det derfor alene ske gennem et fogedforbud.
5. CPH:DOX har intet ønske om at krænke personer, organisationer, virksomheder eller stater. Skulle det ske, er det ikke tilsigtet, men en konsekvens af festivalens virksomhed som formidler af personlige budskaber.
6. CPH:DOX er alene formidler af budskaber, og CPH:DOX vil aldrig tilsigtet bringe sig i en situation, hvor festivalen bliver part i en konflikt om indholdet af de film, der vises.
7. CPH:DOX repræsenterer hverken uofficielle eller officielle danske myndigheder. Festivalen repræsenterer kun sig selv.
I vores programlægning såvel som vores afvikling af festivalen påkalder vi os således 100 procent integritet og kan derfor totalt afvise de påstande, som Anahi Testa Pedersen ved gentagne lejligheder har fremført.
—
Anne-Marie Engel, ph.d., forskningschef i Lundbeckfonden:
Evnen til at undre sig er en vigtig menneskelig egenskab, og den har ført til et utal af vigtige videnskabelige landvindinger og journalistiske afsløringer gennem tiden, så undren kan vi kun bakke op om. Men undren må ikke udvikle sig til ren konspiration, og det er desværre, hvad der er sket i dette tilfælde.
Anahi Testa Pedersen, der er i gang med en dokumentarfilm om lægen Peter Gøtzsche, antyder således i en klumme i Journalisten, at Lundbeckfonden har haft indflydelse på, at Peter Gøtzsche er blevet taget ud af et debatpanel i forbindelse med CPH:SCIENCE, fordi han har udtalt sig kritisk om antidepressiv medicin.
Men der er flere problemer med Anahi Testa Pedersens beskyldninger. For eksempel forveksler hun Lundbeckfonden med H. Lundbeck. Og det er på grund af navnesammenfaldet forståeligt, men også ganske belejligt i forhold til hendes dagsorden.
H. Lundbeck er en af Danmarks største medicinalvirksomheder. Virksomheden har aktiviteter over det meste af verden og producerer lægemidler til behandling af psykiske og neurologiske sygdomme.
Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond, der ejer aktiemajoriteten i medicinalselskaberne H. Lundbeck A/S og ALK-Abellò A/S samt i Falck A/S. Vi arbejder med udgangspunkt i vores vision om at skabe bedre liv gennem ny viden og støtter derfor fri og uafhængig danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning med tæt på en halv milliard kroner om året, ligesom vi støtter forskningsformidling og initiativer, der fremmer interessen for naturfag i den yngre del af befolkningen. Det er sidstnævnte kategori, CPH:SCIENCE falder ind under.
Da CPH:DOX ansøgte om midler til at skabe en videnskabsgren af dokumentarfilmfestivalen, var det derfor et nemt valg for vores bestyrelse at sige ja til. CPH:SCIENCE var et modigt tiltag, der ud over at vise nogle fantastiske videnskabsfilm også skabte et forum, hvor forskere og filmmagere kunne mødes og på den måde øge udbuddet af film, der formidler forskning og videnskab.
Vi er meget stolte af med vores støtte at have været med til at gøre det muligt, og vi kunne ikke drømme om at blande os i den redaktionelle proces i forbindelse med, at programmet blev fastlagt. Vi har således ingen indflydelse haft på Peter Gøtzsches eventuelle medvirken i et debatpanel.
—
Maj Vinberg, overlæge, dr.med., forskningslektor og speciallæge i psykiatri:
Idet jeg takker redaktionen for muligheden for at afklare forskellige fakta i forbindelse med min deltagelse i Paneldebat CPH:DOX 20/3 2017 efter visning af dokumentarfilmen ’Cause of Death: Unknown’ kan følgende oplyses:
Jeg blev, efter at have haft et læserbrev i Dagens Medicin, kontaktet af arrangørerne pr e-mail og inviteret til at deltage. Det blev oplyst, at Peter Gøtzsche ville deltage, og at journalist Mette Fugl ville være moderator. Jeg skrev tilbage, at det ville jeg tænke over, og aftalte at drøfte dette telefonisk efter weekenden. I denne samtale oplyste kontaktpersonen fra CPH:DOX, at festivalen i samarbejde med instruktøren havde besluttet, at Peter Gøtzsche ikke skulle deltage i debatten. Dette gentog den ansvarlige pr-mand Freddy Neuman også inden filmens forevisning og debat.
Panelet bestod af i alt fem deltagere: Nikolai Brun fra Lægemiddelstyrelsen, forfatter og debattør Caroline Livingstone, filmens producent, Andrew Grant, filmens instruktør, Anniken Hoel, og mig, som er speciallæge i psykiatri. Der var så ikke en overvægt af repræsentanter for det ene eller det andet synspunkt vedrørende anvendelse af psykofarmaka. Sammensætningen var i tråd med oplægget fra CPH:DOX: ”Efter visningen vil vi afholde en debat, hvor vi sætter fokus på filmens tema og sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet findes et bedre alternativ til medicinen, som det ser ud nu, samt hvilke konsekvenser det har for psykisk syge patienter, når diskussionen om psykofarmaka er blevet så polariseret, som den er i dag.”
Det fremhæves, at jeg er på Lundbecks lønningsliste, interessant præcis samme ordvalg, som Peter Gøtzsche har brugt i et mindre lødigt indlæg på nettet i forbindelse med mit læserbrev i Dagens Medicin. At være på en lønningsliste betyder at være ansat af. Jeg er ikke ansat af Lundbeck, jeg har inden for de sidste tre år undervist for Lundbeck og Astra Zeneca (i alt syv gange), hvilket jeg har fået et honorar for. Der er helt klare regler for samarbejdet mellem industri og sundhedspersonale. Min undervisning er anmeldt til Sundhedsstyrelsen, hvilket kan fremsøges på dennes hjemmeside.
Der skelnes for øvrigt ikke i læserbrevet mellem Lundbeck Pharma A/S og Lundbeckfonden, og så vidt jeg kan se af CPH:DOX’s hjemmeside, er deres sponsor Lundbeckfonden og ikke virksomheden Lundbeck Pharma A/S.
Endeligt et stort ØV. Det er ærgerligt, at en debat, som skulle handle om en bedre fremtidig behandling af mennesker, som lider af en svær sindslidelse i form af skizofreni, ender i en ret ligegyldig debat om enkeltpersoner.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Anne-marie krogsbøll Dine tænkte eksempler med læger, dommere og politikere, er jo slet ikke helt ude i skoven og der har været flere skandaløse sager, hvor det private erhvervsliv har forsøgt at både sløre og forhindre objektivitet, ved at yde økonomiske donationer og lukrative "vennetjenester" Men denne forestilling om at gøre det beskidte arbejde i en god sags tjeneste, nedbryder i virkeligheden demokrati og retsstat. Kan ikke lige komme i tanke om en bestikkelsessag imod en dansk dommer, men fornylig blev det afsløret, at en anklagemyndighed havde påvirket vidners forklaring. Denne sag er blevet nedtonet i offentligheden, men i mine øjne, medvirker de store erhvervsselskaber og deres fonde til at retten bøjes i porten, ved at legitimere camoufleret korruption,og ved at bekæmpe idealistiske og humanistiske kritiske røster - Økonomisk magtfulde erhvervsselskaber modarbejder ikke alene demokratiets retssamfund, men også hele den brede befolkning og individuelle borgers Well-being og livskvalitet. Hvis Lundbeck virkelig arbejder for folkesundheden, så er der også plads til en second opinion. Fy-fy skamme til dokumentarismens spydspids !
Så spil dog med åbne kort. Indrøm at I driver erhvervsvirksomhed (sælger films og events i stedet for f.eks. lakridskugler eller damesko) og er nødt til at stirre stift på bundlinjen - selvom der så skulle ryge et ideal eller to i svinget. Jeg har selv - som psykiater i 40 år - oplevet min del af det spin og den pression, man var udsat for fra lægemiddelindustriens side. Og de når vidt ud!
Som Anahi skriver, så fremgår det på festivalens hjemmeside, at "Vi har mange års erfaring med sponsoraftaler, der tilgodeser både den enkelte virksomhed såvel som festivalen.
Alle samarbejder skabes i tæt dialog med den enkelte virksomhed og med afsæt i fælles visioner, udfordringer og muligheder.”
Det siges jo klart og utvetydigt, at det er noget for noget, så kan man få uddybet, hvorledes Lundbeckfondens interesser er tilgodeset i denne konkrete sammenhæng?
Og vil man evt. lægge kontrakt/aftaler med Lundbeck frem? Der er vel ingen grund til, at den skal være hemmelig? Og lægge frem, hvor stort et beløb Lundbeckfonden bidrager med?
Derudover: Ville man acceptere en lignende forklaring, som den Lundbeckfonden og Maj Vinberg giver, hvis en dommer modtog betaling/støtte fra den ene part i en sag? Hvis dommeren forklarede, at der ikke var stillet betingelser for modydelse - eller at han/hun ikke lod sig påvirke af betaling fra en part i sagen?
På Læger uden Sponsors hjemmeside kan man se mange historier og forskningsresultater, som dokumenterer, at det slet ikke er nødvendigt at stille betingelser, når man giver økonomiske støtte - der indtræder automatisk en form for selvcensur - for man vil jo nødigt miste støtten igen. Mener festivalens bagmænd, at den er bedre og mere upåvirkelige mennesker end læger - som bevisligt lader sig påvirke? Eller end dommere og politikere - hvor man netop har regler for den slags i erkendelse af, at økonomisk støtte kan sløre objektivitet og dømmekraft?
Og hvorfor er det så vigtigt at pille i forskellen mellem Lundbeck og Lundbeckfonden? Fonden er en erhvervsdrivende fond - dvs. at den har interesse i at fremme Lundbecks interesser. Der er mange andre kloge mennesker, der i tidens løb har peget på, at disse fonde er en måde for erhvervslivet og store firmaer at udøve en form uigennemskuelig magt i samfundet, som bl.a. også skævvrider den retning, forskningen tager. Forskere tilpasser deres forskning til, hvad de forventer at kunne få støtte til - det er ikke noget Anahi har fundet på. Og det gælder også medierne.
Så nu hænger der en mistanke fremover om, at CPH:DOX bevidst eller ubevidst vil skele til, hvad der kunne true en stor del af festivalen, som nu er økonomiske afhængig af Lundbeckfonden. For ville man kunne gennemføre Science-programmet uden Lundbeckfondens støtte?
Og hvis Lundbeck ikke klarer sig godt, så bliver der vel færre penge til fonden - som jo også støtter megen forskning, som Lundbeck selv har interesse i - eks. demensforskning og depressionsforskning. Så fonden har lige så stor interesse i at lukke munden på Gøtzsche, som Lundbeck har.
Uanset hvad der ligger i historien, så ser det bare ikke kønt ud, at man får Lundbeckfonden ind, netop som man smider Peter Gøtzsche ud. Man bør kunne indse, at det kan give anledning til undren og mistanker, når man kender lidt til den krig, der har hersket på det punkt gennem en årerække. Man burde have tænkt sig mere om.
Jeg er skuffet over CPH:DOX - både over at have indgået aftale med Lundbeckfonden, og over at have sat Peter Gøtzsche af panelet med en meget tvivlsom begrundelse.
Hvorfor beder fagbladet Journalisten ikke bare om et svar på det ret klare spørgsmål, der stilles til Tine Fischer? Det er da en dybt mystisk artikel det her.
Men altså hvis man gerne vil forstå, hvorfor der er menneske i et moderne oplyst samfund, der pludselig begynder at tvivle på lægevidenskabens etos (og pressens evne til at spørge om det indlysende), så er det her da et godt sted at starte - og så i fagbladet.
Flere