På Fagligt Forum var medlemsdemokratiet i DJ til debat. Jakob Carlsen

Leif Pedersen
Tidligere næstformand i Danske Mediestuderende

På Fagligt Forum i DJ modtog Uffe Gardel søndag aften Carsten Nielsen-legatet for en mildest talt imponerende faglig indsats i vores forbund. I motivationen fortalte Lars Werge blandt andet om Uffe Gardels vej ind i det faglige arbejde, da han som ung journalist havde skrået gennem læsestuen på Berlingske, hvor en lille samling var ved at vælge delegerede til DJ’s delegeretmøde. Uffe Gardel blev råbt an, da der manglede en fjerdesuppleant, og med tøvende medvilje valgt til posten. Mange afbud fik fjerdesuppleanten med til delegeretmødet, og resten er historie(n om en ung journalist, der senere blev en dedikeret, respekteret og ufatteligt skarp tillidsmand samt HB-medlem, FU-medlem og nu altså modtager af Carsten Nielsen-legatet).

På en måde spiller denne lille anekdote ind i den debat om DJ’s demokrati, som det selv samme Fagligt Forum tog op i søndags. Det er naturligvis en vigtig debat med mange aspekter, men også en debat, som et stykke hen ad vejen bygger på en underlig præmis! Her tænker jeg på det forhold, at man på grund af manglende deltagelse til delegeretmøde vil "tilpasse" strukturen til de lave forventninger og det lave fremmøde ved blandt andet at sænke deltagerantallet. Et tiltag, som i vid udstrækning rammer for eksempel de studerende og deres indflydelse, fordi de er mange og gode til at møde op. De samme studerende, som rent faktisk knokler flere måneder op til delegeretmøde for at skabe engagement, vigtige og sjove indlæg og kampagner – og på at samle så mange studerende som overhovedet muligt til at tage del i DJ's demokrati.

Det er da fjollet, at man vil "løse et problem" ved at ramme dem, der rent faktisk har løsningen – og at nogle nu taler om, at vi skal have observatør-poster til delegeretmødet, så folk kan "lære" demokratiet at kende, når det netop er det, de studerende sikrer. Prøv at tænke på, hvor få aktive studerende en fagforening som KS har. Hvad mon er bedst til at fremtidssikre deltagelse og demokratiforståelse, når de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver medlem af specialgrupper, medarbejderforeninger og kredse?

Nu ved jeg godt, at andre forhold gør sig gældende for fastansatte og freelancere med flere med hensyn til at få fri til delegeretmøde, men det er, som om man ikke har fået øjnene op for det faktum, at de studerendes antal og engagement ikke kommer af sig selv. Der ligger et hårdt arbejde bag i studenterforeningerne og samarbejdet i Danske Mediestuderende. Mange af studenterforeningerne har gennem årene formået at gøre deres GF'er til årets samlingspunkt på deres respektive studier med prisuddelinger, faglige oplæg i topklasse og lignende tiltag. Samtidig rejser de studerendes formænd, næstformænd og somme tider menige bestyrelsesmedlemmer rundt på hinandens generalforsamlinger for at gøre opmærksom på, hvilket fælleskab man bliver en del af (og hvem man skal badekars-feste med), hvis man stiller op til delegeretmøde eller Fagligt Forum.

Det er det samme fællesskab, man mærker, når man tager til de studerendes Medielejr eller Kravling, hvor både faglighed og fest er i særklasse. Og hvor en ung førsteårsstuderende over en kold øl kan "risikere" at støde ind i en fagligt aktiv studerende, som med glæde deler ud af viden om faget og den faglige kamp – og på den måde er med til at bane vejen for, at netop denne førsteårsstuderende måske ikke synes, det er så farligt at stille op til noget næste gang, der er valg. Måske blot som fjerdesuppleant, men så er én plads mere sikret, når de studerende drager til delegeretmøde.

Vi skal ikke straffe dette arbejde og underminere dette faglige engagement ved at sænke baren for vores forventninger til medlemsdemokratiet. Succesfulde demokratiprojekter på både stor og mindre skala bygger først og fremmest på at pleje og (gen)skabe folks tro på, at deres engagement og stemme betyder noget, og at demokrati også er noget, man “lærer”, ved blot at være med. Det gjaldt, da Obama motiverede et kæmpe demokrati som det amerikanske til at komme til stemmeurnerne i højere grad ved præsidentvalget i 2008. Det gjaldt, da Lisbeth Zornig øgede valgdeltagelsen og det lokale engagement ved folketingsvalget i 2011 med sine ‘Stemmer på kanten’. Og det gælder altså også i DJ’s demokrati på over 17.000 medlemmer, når der året igennem skal skabes fundament for, at folk stiller (og møder) op til delegeretmøde.

Vi skal ikke ramme de studerende og andre aktive demokrater i DJ ved at skære ned på antallet af delegerede – vi skal lære af dem! For tænk nu, hvis den prisvindende fjerdesuppleant var blandt “de nedskårede”.