search

Debat: Ring til den voldelige mand, tak!

”Jeg ville ønske, at journalister ville kontakte mig – og alle andre, der bliver beskyldt for vold – før offentliggørelse,” skriver Rolf Pedersen Ostenfeld, der bad Fyns Amts Avis om at fjerne en artikel fra nettet. Det gjorde avisen, og det har affødt debat. Lene Sarup kommenterer indlægget

”Dette er historien om Mette Helena Rasmussen, der er virksomhedsejer, tv-kendt boligstylist og tidligere beboer på krisecenteret Danner. Der lærte hun at gøre sig selv usynlig i konflikter for at undgå, at de eskalerede, og voldspiralen kørte videre. Men hun er ikke længere usynlig. Til gengæld gør vi manden, der udsatte hende for psykisk vold, usynlig, for at han ikke skal skygge for Mette Helena Rasmussens ord (…). Mette Helenas hjem (…) er ikke længere et sted, hvor psykisk vold, trusler eller kontrol hører til. (…) Mette Helena Rasmussen har flyttet sig. Ud af det voldelige hjem og det voldelige forhold.”

Ikke nok med, at jeg de seneste fem år har kunnet læse mere end en håndfuld artikler med beskyldninger a la ovenstående passager fra Fyns Amts Avis, så skal jeg nu også læse på mit eget fagblads netside, at tillidsmand på Jysk Fynske Medier Lene Sarup mener, det er helt i orden at trykke den slags artikler uden at kontakte mig for at høre min side af sagen.

Hver gang der bliver bragt en artikel, hvor jeg bliver beskrevet som voldelig, kontakter jeg journalister og redaktører for at få fjernet artiklerne fra nettet. Og det lykkes hver gang, for det er åbenlyst for enhver, at det er en klokkeklar presseetisk fejl ikke at kontakte modparten og muligvis også injurierende efter straffeloven. Det lykkedes også denne gang med artiklen i Fyns Amts Avis i februar, men historien kører nu videre på journalisten.dk, fordi Lene Sarup, der tillige er medlem af Pressenævnet, er utilfreds med chefredaktørens beslutning om afpublicering. Argumentet er, at jeg er anonym i artiklen, ligesom jeg har været i alle andre artikler.

Hvis det nu var Maren i kæret, Fyns Amts Avis havde talt med, så havde tillidsrepræsentanten en pointe. Men min ekskæreste, som jeg havde et kort og alt for stormfuldt forhold til, er en kunstner, boligstylist og forretningskvinde, der jævnligt optræder på tv, har 30.000 følgere på Instagram – hvor alle artikler om hende bliver delt – og som har optrådt som min kæreste i en håndfuld artikler i bl.a. Bo Bedre og Boligmagasinet, som alle ligger på nettet.

Jeg er den eneste kæreste, der har fået et barn med hende og boet sammen med hende de seneste 10 år, så det kan faktisk ikke være andre end mig, der bliver beskrevet. Prøv selv at google min ekskærestes navn og se, om du kan finde andre end mig, der kunne have været voldelig over for hende. Nej, vel? Og jeg gætter på, at du fandt mig – dog uden min hustrus familienavn, da det først er blevet tilføjet for to år siden. Og uanset dine evner til at google, så ved alle mine og min eks' venner, kolleger, familie, ja selv min elektriker og nogle af forældrene til de børn, jeg underviser i gymnastik, udmærket, hvem der i teksten beskyldes for vold. Så helt anonym er det umuligt – også for Maren i kærets ekskæreste – at være.

Den eneste journalist – en fra Alt for Damerne – der har valgt at kontakte mig før offentliggørelse, besluttede at droppe en ellers færdig artikel efter at have talt med mig.

Jeg ville sådan ønske, på min søns, datters og hustrus vegne, at journalister ville kontakte mig – og alle andre, der bliver beskyldt for vold – før offentliggørelse. Det kan umuligt skade journalistikken, og det vil beskytte de involverede børn. Jeg kan på forhånd oplyse alle nysgerrige sjæle om, at jeg ikke har udsat Mette Helena eller nogen andre for vold. Der har da heller ikke været nogen som helst henvendelser fra min eks' side til politi, læge, kommune eller andre myndighedspersoner om vold.

Rolf Pedersen Ostenfeld er journalist

Svar fra Lene Sarup, tillidsmand og pressenævnsmedlem:

Mit ærinde på Journalistens hjemmeside er meget enkelt: Jeg mener, at det er en uskik at afpublicere artikler – for det betyder, at de er slettet og forsvinder – også ud af det pågældende dagblads arkiv og derefter kun findes i e-avisen, hvis en sådan udgives. Afindeksering, hvor artiklen ikke mere er søgbar, er en helt anden sag. 

I dette tilfælde var der tale om afpublicering, fordi det var det, Rolf Pedersen Ostenfeld stillede krav om – et krav, som chefredaktøren efterkom, selv om der kunne have været flere andre måder at imødekomme problematikken på.

Jeg mener også, at det er en uskik, at det er den til enhver tid siddende chefredaktør, der alene vil tage beslutningerne, når mediet er tilmeldt Pressenævnet, som er med til at sørge for ensartet, grundig behandling af sager i alle medier – og hvis afgørelser chefredaktørerne har respekt for. 

Pressenævnet har tidligere behandlet klager over manglende høring – og ville også kunne tage stilling til, om det i denne sag var så oplagt, at der skulle gives kritik af Fyns Amts Avis.

Mette Helena Rasmussen har ikke ønsket at kommentere indlægget.

Kommentarer
2
Kim Henningsen
04.06.18 09:04
Kære Lene Serup. Jeg er helt
Kære Lene Serup. Jeg er helt enig i din PRINCIPIELLE holdning til afpublicering af artikler. Men i dette tilfælde er der tale om en så himmelråbende fejl, at det ikke er noget, man bør belemre Pressenævnet med. Heldigvis valgte den "til enhver tid siddende chefredaktør" at påtage sig ansvaret og få artiklen fjernet. vh Kim
Fremhævet af Journalisten
Kim Sørensen
07.06.18 12:46
Hvordan foregår
Hvordan foregår afindekseringen egentlig i praksis? Findes der fælles retningslinjer eller er det op til det enkelte medie?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen