Danmarks uafhængige og kritiske dagblad Information har citeret døde kilder og opfundet citater. Avisen var blevet advaret, og en ekspert mener nu, at Information bør kulegrave alle korrespondentens artikler. Avisens ledelse afviser.

FUPJOURNALISTIK. Fra februar til maj 2009 har Information flere gange i deres udlandsdækning citeret kilder, de aldrig har snakket med. I to tilfælde er der tale om kilder, der var døde, da avisen angiveligt interviewede dem. I flere andre tilfælde afviser kilderne, at de har talt med Information.

Det viser en stikprøve, som Journalisten har lavet. Omfanget af Informations journalistiske fup kan dog være større, da Journalisten kun har gennemgået seks artikler med udenlandske kilder.

»Det gibber meget alvorligt i mig, når jeg hører det her. Det minder fuldstændigt om den journalistiske skandale på New York Times, hvor Jayson Blair, som meget højtprofileret journalist, opfandt interviews med kilder, hvilket kastede avisen ud i en kæmpe krise,« siger Mark Ørsten, lektor i journalistik på RUC.

De gennemgåede artikler er skrevet af Mads Qvortrup, der var Informations England-korrespondent indtil maj 2009 og i dag fungerer som kommentator på TV2 News. Hans navn giver præcis 480 hits i Informations arkiv, som alle har adgang til.

»Jeg har lavet en række fejl. Det beklager jeg, og det tager jeg på min kappe. Jeg er ikke uddannet journalist, men akademiker, og jeg fandt ud af i den periode, at den skrevne journalistik ikke var min stærke side, og jeg tog konsekvensen og sagde mit job op på Information,« fortæller han i dag til Journalisten.

Tom Buk-Swienty er uddannet historiker, har skrevet historiske bøger og været korrespondent i USA for Aktuelt og Weekendavisen:
»Eksemplerne med døde kilder er selvfølgelig decideret vanvittige og ville mildt sagt aldrig bestå en journalistisk eksamen. Jeg mener heller ikke, at man kan undskylde det med at være akademiker. Tværtimod. Akademikere trænes netop i at være omhyggelige med kilder,« siger Tom Buk-Swienty på baggrund af Journalistens præsentation.

Mark Ørsten ser nu kun én løsning for Information – der skal i fuld åbenhed ryddes helt op i Mads Qvortrups journalistik:
»Avisen skal reagere proaktivt for at komme ud af krisen. Artiklerne skal gennemgås og læserne orienteres om hele omfanget af snyderiet hurtigt.«

EN TOTAL gennemgang møder dog ikke opbakning fra hverken den nuværende eller tidligere ledelse. Avisen har i 2009 bragt en lille rettelse på side otte, der nævnte et af de ovenstående eksempler, samtidig med at samarbejdet med Mads Qvortrup blev afbrudt. Palle Weis, der var chefredaktør på Information i perioden og i dag er kulturredaktør på Jyllands-Posten, ønsker overhovedet ikke at kommentere sagen.

Selv om hverken avisen eller læserne kender omfanget af Mads Qvortrups citat-bedrag, mener nuværende chefredaktør, Christian Jensen, ikke, at fejl begået af en tidligere medarbejder er relevante i dag:
»Der er tale om en for længst afsluttet personalesag. Den blev håndteret af ledelsen dengang. Det er en sag fra fortiden. Den blev håndteret i fortiden og har ingen relevans for nutiden,« siger Christian Jensen.

Mark Ørsten mener, at udtalelsen viser Informations mangel på kultur for at erkende egne fejl.
»Det er forkert af Information at tale det her ned. Hvis avisen skal redde sin troværdighed, skal journalistikken undersøges og fejlene slås op i stort format,« siger Mark Ørsten.

I februar 2009 bringer Information en historie af Mads Qvortrup om britisk flerkoneri. Her bliver Colin Cramphorn fra den britiske politimesterforening interviewet. Information præsenterer interviewet, som om avisen netop selv har talt med kilden: "(…) siger Colin Cramphorn."

Første del af citatet er nærmest identisk med et citat, som Journalisten har fundet på BBC's hjemmeside. Det er fra 2000. Og det er ikke tilfældigt, at citatet er gammelt.
Colin Cramphorn – der var politimester i West Yorkshire – døde som 50-årig af prostatakræft i november 2006, næsten to et halvt år før Information interviewede ham.

Mads Qvortrup erkender, at han aldrig har talt med Colin Cramphorn. Han fortæller, at han ringede til politimesterforeningen, men ikke kunne træffe ham.
»Da de fortalte, at han ikke var til at træffe, satte jeg et citat sammen fra nogle af de ting, de tidligere havde ment, og ringede og spurgte, om jeg måtte citere ham for det. Det fik jeg lov til. Det var en fejl, og det undskylder jeg,« forklarer Mads Qvortrup.

I stedet for at fortælle læserne, at avisen fejlagtigt havde foregivet at interviewe Colin Cramp­horn på et tidspunkt, hvor han for længst var død, nøjedes Information i maj 2009 med at bringe en lille note og forklare, at avisen havde bragt et citat fra en afdød mand – fordi:
"Citaterne stammede fra en ældre artikel om emnet fra et engelsk medie."

»Det er en ufuldstændig rettelse. Information underdriver faktum og neddrosler helt bevidst sagens størrelse,« siger Mark Ørsten.

Professor i journalistik Erik Albæk mener også, at rettelsen er misvisende, og pointerer, at den ikke var gået i den akademiske verden.
»Så havde man trukket artiklerne tilbage for uredelighed. Spørgsmålet er her, om man skal vægte transparensen over for læserne højere end den straf, det ville være for en journalist at blive hængt ud på den måde. Ville TV2 News for eksempel bruge ham, hvis de kendte til denne episode?« spørger Erik Albæk.

International redaktør på Information Lotte Folke Kaarsholm var redaktør for Mads Qvortrup. Hun mener, rettelsen var dækkende:
»Det fremgik af rettelsen, at vi havde givet det indtryk, at den afdøde politimand havde sagt de ting til os, og det havde han ikke,« siger Lotte Folke Kaarsholm.

Mark Ørsten:
»Argumentationen viser, at Information ikke har lært noget.«

Allerede i 1993, da Mads Qvortrup startede som ung journalist på Information, var hans resultater så bemærkelsesværdige, at en kollega undrede sig.
Journalist Jørgen Dragsdahl var dengang avisens sikkerhedspolitiske medarbejder og korrespondent i Polen:
»Jeg gjorde chefredaktionen opmærksom på, at adskillige af hans artikler inden for det sikkerhedsmæssige område, som jeg kendte ret godt til, var problematiske.«

Dragsdahl fremhæver et eksempel, hvor Information kunne trykke et interview med en unavngiven CIA-agent i Ukraine. Interviewet var lavet af Mads Qvortrup.
»Jeg kan ikke huske, at nogen CIA-agent nogensinde er stået frem på den måde, hverken før eller siden,« siger Jørgen Dragsdahl.

Senere tog Mads Qvortrup til England, fik en ph.d. på Oxford og et job i det britiske indenrigsministerium. Både Journalisten, Euroman og Ud & Se har lavet store portrætter, hvor han bliver fremstillet som spindoktor for de britiske ministre. I sidstnævnte beskriver han sit karrierevalg således:

"Det er lidt ligesom med fodbold. I mine øjne er det bedre at spille et par førsteholdskampe for Manchester United, Arsenal eller Chelsea end at have en stamplads i startopstillingen for FC København eller OB."

I dag fortæller han til Journalisten, at han var en blandt mange spindoktorer.
»Jeg havde ikke det samme job, som Henrik (Qvortrup, red.) havde i forhold til Fogh. Når det fremstår anderledes i Journalistens historie, skyldes det måske, at jeres kollega ville skrive en god historie.«

I 2007 vendte Mads Qvortrup tilbage som korrespondent for Information. Omkring årsskiftet 2008/2009 fik USA-korrespondent Martin Burcharth mistanke til kollegaens arbejde:
»Han var meget produktiv, samtidig med at han formåede at komme meget rundt omkring og få interviews med nogle store personligheder. Som korrespondent kunne jeg se, at det ikke kunne være muligt,« siger Martin Burcharth.

Han faldt i februar 2009 over en artikel, som han mente var plagieret fra et engelsk medie. Martin Burcharth sendte en mail til chefredaktionen, men, forklarer han, hørte aldrig fra cheferne.
I april 2009 blev Martin Burcharth bedt om at skrive en artikel om slutkommunikeet fra et G20-topmøde efter officiel deadline. Det skyldtes ifølge Martin Burcharth, at avisen i sidste øjeblik var nødt til at stoppe en artikel, Mads Qvortrup havde skrevet. Artiklen havde flere faktuelle fejl og urealistiske citater.

Mads Qvortrup fortæller Journalisten, at han ikke genkender forløbet.
Igen skrev Martin Burcharth til Informations ledelse. Igen hørte han ingenting, forklarer han.
Det var først, da Martin Burcharth i maj 2009 opdagede, at Colin Cramphorn, som avisen havde citeret, havde været død i lang tid, at chefredaktør Palle Weis kaldte Martin Burcharth til møde. Kort efter blev rettelsen bragt, og Mads Qvortrup stoppede med at skrive artikler for Information.

»Det er jo helt grotesk. Hele forløbet er identisk med Jayson Blair-sagen. Han var også i stand til at skrive alle mulige steder fra. Ledelsen fik advarsler, men reagerede ikke prompte,« siger Mark Ørsten.

International redaktør Lotte Folke Kaarsholm fortæller, at hun gennemgik nogle historier af Qvortrup, som andre havde stillet spørgsmålstegn ved, da hun kom tilbage fra barsel i maj 2009.
»Jeg kiggede nogle ting igennem, som andre mente var plagiat, og jeg fandt det ikke dokumenteret, at der var noget, der var plagieret,« fortæller Lotte Folke Kaarsholm.

Journalisten har også undersøgt den korte periode, hvor Martin Burcharth råbte Informations ledelse op – artikler fra perioden februar til maj år 2009.
Ud over artiklen med Colin Cramphorn har vi taget kontakt til otte forskellige kilder, der optræder i seks forskellige artikler. Det er lykkedes os at komme igennem til fem af kilderne. De sætter alle spørgsmålstegn ved deres deltagelse i Mads Qvortrups artikler, der stadig findes i Informations arkiv.

I en artikel om sange, der er populære til begravelser i England, citerer Mads Qvortrup bedemanden Fred W. Paine, der ifølge avisen tilmed leverer sit citat med "et skælmsk smil". Mads Qvortrup har altså siddet over for kilden.

Der findes en kæde af bedemandsforretninger, der hedder Frederick W. Paine. Men da Journalisten ringer op til en af forretningerne, fortæller en medarbejder, at Frederick W. Paine, der lagde navn til forretningerne, er død for længst, og at der ikke længere findes en mand med det navn.

Tre andre kilder fortæller, at de ikke kan huske at være blevet interviewet af Mads Qvortrup eller aldrig kunne finde på at sige det, de er citeret for. Parlamentsmedlemmet Douglas Carswell godkender sine citater. Men han benægter pure, at han samtidig med at give kritiske udtalelser om andre politikeres misbrug af skatteydernes penge selv skulle have købt frokost til ham og Mads Qvortrup for skatteydernes penge – som det beskrives i artiklen.

»Det er lige så alvorligt at snyde med en scene som med et citat. Historien bliver ekstremt levende og fremstår uafviselig. Igen er det rent Jayson Blair. The Devil is in the detail,« siger Mark Ørsten.

Informations USA-korrespondent Martin Burcharth mener, at Information burde gøre, som New York Times gjorde i Blair-sagen: Gennemgå gamle historier og offentliggøre uregelmæssighederne.
»Generelt er det min holdning, at medier bør være så gennemsigtige som muligt om journalistisk metode. Vi skal leve af at være troværdige. Vi kan ikke på den ene side kræve gennemsigtighed af politikere, offentlige institutioner og private virksomheder og så på den anden side være uvillige til at leve op til det samme krav,« siger Martin Burcharth, der understreger, at han er glad for, at chefredaktionen til sidst reagerede på hans henvendelser.

Tom Buk-Swienty fremhæver, at sagen havde fået alvorligere konsekvenser i USA.
»Information og den danske medieverden burde være mere åbne omkring den slags ting. I USA ville en journalist aldrig kunne fortsætte efter sådan en sag,« siger Tom Buk-Swienty, der dog ikke mener, at der er tale om en direkte parallel til sagen på New York Times:

»Selvfølgelig skal man også huske proportionerne. Jeg mener ikke, denne sag kan sammenlignes med New York Times. Det lader til, at der er tale om mindre detaljer, hvor journalisten forsøger at give en grundlæggende valid historie en mere journalistisk legitimitet ved at krydre med nogle egentlig ret banale – men altså åbenbart – fiktive citater. Ikke dagsordensættende historier, der er opdigtet fra bunden, som det var tilfældet på The New York Times,« siger Tom Buk-Swienty.

Informations nuværende chefredaktør, Christian Jensen, mener ikke, at Information har behov for at være mere åben.

Synes du, at Information lever op til den transparens, som I selv kræver af andre?
»Jeg udtaler mig kun om i dag, og her lever vi op til den hver eneste dag.«

På New York Times satte man flere journalister til at sidde og gennemgå tidligere artikler og offentliggjorde resultatet, da man fandt uregelmæssigheder hos en journalist.
»Jeg synes ikke, der er nogen sammenhæng mellem de to. Denne sag hører fortiden til. Den er lukket, og den har ikke noget at gøre med den journalistiske praksis på Information i dag, og det er det, jeg er ansvarlig for.«

Den internationale redaktør på Information, som sad med sagen dengang, er også ansvarlig i dag. Så det har vel en eller anden form for relevans. Mange af Informations læsere ville sikkert også synes, at det var interessant, at der var uregelmæssigheder i de artikler, de læste for et par år siden?
»Hvis det er sådan, at du kan påpege, at der har været fejl i Information, skal jeg være den første til at beklage det, men det er en to år gammel sag, som den daværende ledelse har håndteret. Den er lukket.«

Hvad ville du sige til, at en minister sagde det samme: Denne her sag er to år gammel, og den lukkede vi dengang?
»Der er blevet gjort opmærksom på, at en sag eksisterede. Der er blevet bragt en rettelse i Information, hvor man har gjort opmærksom på den tilsyneladende fejlagtige oplysning. Så den transparens, du taler om, blev praktiseret for to år siden. Hvis du så fremlægger nye oplysninger om, at Mads Qvortrup har citeret kilder på en måde, som han i dag fortryder, så kan jeg kun tage afstand fra det på det skarpeste. Det siger jeg som en generel ting. Det eneste, vi journalister har som arbejdsredskab og legitimitet, er vores troværdighed,« siger Christian Jensen.

Efter afslutningen af Journalistens artikel er Information selv begyndt at finde fejl. Fredag den 13. maj oplyser avisen i en note, at man ikke kender navnet på den bedemand, avisen har citeret 17. april 2009. Avisen gør desuden opmærksom på, at avisen har fundet tre eksempler, hvor kilder er blevet citeret, uden at det er blevet oplyst, at citaterne stammer fra BBC og NRK.

Mads Qvortrup har tidligere lavet fejl og efterfølgende forsøgt at dække over det via sin relation til Information.
I 2000 skulle han som uafhængig forsker kortlægge omfanget af spin i Danmark, men samtidig var han aktiv i et spindoktor-firma. Hans forskningsrapport blev stoppet. Mads Qvortrup forsøgte derpå at køre damage control gennem ”venner på Information”, forklarede han i et interview i Euroman i juli 2004.

Interviewet fortsætter:
”Jeg skrev til dem (Information, red.), at det jo bare var, fordi jeg ville lave en journalistisk rapport.”

Var det det?
”Nej, det var det sgu da ikke en skid. Det var jo lidt lumpent. (…)”

Information 13. februar og 12. marts 2009
I to forskellige artikler udtaler direktør i tænketanken The Police Foundation sig om henholdsvis politiets indsats mod terror og politiets indsats under et G20-topmøde i London.

John Graham fortæller Journalisten, at han kender Mads Qvortrup, fra dengang Qvortrup arbejdede under ham i det britiske indenrigsministerium, men skriver til Journalisten:
»I can confirm that I did not say any of these things to Mads Qvortrup. I have never heard of Chris Milner or Fabian Sabbara and some of the comments he attributes to me are simply wrong (e.g.  that the police are not entitled to require fingerprints).«

Mads Qvortrup svarer:
»Det må være på hans kappe. Vi var til et middagsselskab, hvor vi kom rundt om nogle emner. Det er muligt, at han ikke har følt, at det var til citat. Jeg har snakket med ham om de her ting, men måske under muntre forhold.«

Information 18. april 2009
I en artikel om populære sange til begravelser leverer bedemanden Fred. W. Paine et citat ”med et skælmsk smil”.
Journalisten har ringet til bedemands-forretningen Frederick W. Paine i London. En medarbejder fortalte, at det er en kæde af bedemandsforretninger, at ham, der lagde navn til dem, døde for mange år siden, og at der ikke længere findes én med det navn.
Mads Qvortrup:
»Jeg går ned til en bedemand, og det kan godt være, at det i virkeligheden er firmaet, der hedder det, men jeg citerer den bedemand, der sidder dernede. Det beklager jeg, og det vil jeg bede Information skrive en rettelse om.«

Information 13. maj 2009
Artiklen handler om britiske politikeres skandaløse brug af skatteydernes penge. Mads Qvortrup interviewer parlamentsmedlemmet Douglas Carswell, der harcelerer imod sine kollegers misbrug af penge, imens han angiveligt bestiller mad og kaffe til ham og Mads Qvortrup på skatteydernes regning.
Douglas Carswell fortæller Journalisten, at han sagtens kan genkende citaterne, men at han aldrig kunne finde på at bestille frokost og kaffe på skatteydernes regning til sådan et møde. Normalt spiser han slet ikke frokost med journalister, men han har fundet en kvittering for en frokost for to, som han selv har betalt den dag.
Mads Qvortrup:
»Jeg kan ikke huske situationen, og jeg kan ikke huske, hvad jeg skrev.«

Information 23. maj 2009
Artiklen handler om, at der er kommet nye oplysninger om et gammelt tysk politidrab på en student. Mads Qvortrup citerer den tyske journalist Mechthild Küpper fra Frankfurter Allgemeine, der skrev afsløringen få dage tidligere, og forfatteren og journalisten Uwe Soukup, der har skrevet en bog om drabet, bliver interviewet.
Til Journalisten fortæller Mechthild Küpper, at hun slet ikke kan huske, at hun har snakket med nogen journalister om den historie – og slet ikke en dansk journalist. Uwe Soukup fortæller, at han blev kontaktet af rigtig mange journalister i de dage. Han tror ikke, han har talt med Mads Qvortrup, men han vil ikke udelukke det 100 procent.
Mads Qvortrup:
»Jeg kan huske, at jeg har ringet til nogle folk i Tyskland. Men det er lang tid siden, og jeg kan ikke huske præcis, hvem det var, jeg talte med.«