Et sted i Fødevarestyrelsen ligger en hemmelig liste over cirka 50 svinefarme, hvor der er blevet fundet MRSA-bakterier. Siden det i maj kom frem, at fire danskere inden for de seneste par år er døde af netop den bakterie, har problemet været på dagsordenen. De to journalister Nils Mulvad og Kjeld Hansen har i to et halvt år forsøgt at få aktindsigt i listen, så offentligheden kunne få kendskab til, hvilke svinefarme der er smittede. Efter en lang kamp, der blandt andet er gået gennem ombudsmanden, har de to journalister myndighedernes ord på, at listen med de inficerede svinefarme skal udleveres. Alligevel er listen stadig hemmelig. Det skyldes, at Fødevarestyrelsen har lavet en ny afgørelse, der er så usædvanlig, at to forvaltningsretseksperter ikke har set lignende før. Eksperterne kalder afgørelsen for henholdsvis ”mærkelig” og en ”ulden sag”.

Journalist Nils Mulvad mener, at Fødevarestyrelsen – og ministeriet for den sags skyld – har gjort sig så umage med at holde listen hemmelig, at der kun kan være en forklaring: Hensynet til de store økonomiske interesser, som ligger i den danske svineindustri.

»Jeg har svært ved at forestille mig andet end, at det her handler om det nære forhold, der er til Landbrug & Fødevarer. De er så stærke, at man i strid med loven tager hensyn til dem frem for til borgerne,« siger Nils Mulvad, som henviser til landbrugets interesseorganisation. 

»Der tegner sig et mønster«

Han er ikke alene med den betragtning. Både en professor fra Syddansk Universitet og en tidligere medarbejder i Fødevarestyrelsen mener, at styrelsen af hensyn til fødevareindustrien i nogle tilfælde har tilbageholdt vigtig information om potentielle risici over for befolkningen.

»Der tegner sig et mønster. Hvem er det, som beslutningerne om at holde informationerne tilbage kommer til gode? Det er i hvert fald ikke forbrugerne. Det er mange penge, der er involveret, og de vil gerne stå sig godt med erhvervene,« siger Orla Zinck, der selv har arbejdet 10 år i Fødevarestyrelsen og derefter fem år som konsulent med speciale i fødevaresikkerhed.

I 2012 var der ikke mange, der havde hørt om MRSA-inficerede svin. Men i et svar til Folketinget nævnte daværende fødevareminister Mette Gjerskov, at man havde testet svinefarme for bakterien. Det opfangede Kjeld Hansen og Nils Mulvad, som bad om aktindsigt i listen over de smittede svinefarme. 

MRSA kan give nogle meget ubehagelige betændelser, og i værste fald kan man få blodforgiftning og dø af sygdommen, som det er sket i fire tilfælde siden 2012. Bakterien er resistent over for normal antibiotika og er primært farlig for i forvejen svækkede personer.

De fleste raske personer påvirkes ikke af den. De er dog stadig smittebærere og kan dermed smitte andre. Ingen af de fire dødsfald har ifølge en forsker, som Journalisten har talt med, været i direkte kontakt med svin, så det er nærliggende at tro, at de er smittet af andre mennesker.

Det er blandt andet derfor, Nils Mulvad og Kjeld Hansen bad om aktindsigt. De mener, at folk, der bor i nærheden af eller kender folk, der arbejder på svinefarme, har ret til at vide, hvis en svinefarm er inficeret, så de kan tage forholdsregler.

Først Fødevarestyrelsen og siden Fødevareministeriet afslog anmodningen med den begrundelse, at offentliggørelsen af inficerede svinefarme ville stigmatisere medarbejderne på farmene.

De to journalister klagede derfor til ombudsmanden, som i juni i år kom med sin endelige udtalelse om, at Fødevarestyrelsen burde udlevere listen over inficerede svinefarme. Ombudsmanden mener, at hensynet til offentlighedens interesse vægter højere end en eventuel stigmatisering, og han bad styrelsen genoptage sagen. Det gjorde styrelsen, som denne gang kom frem til, at journalisterne skulle have listen udleveret.

Landbrug & Fødevarer stævner Fødevarestyrelsen

Inden listen blev udleveret, nåede interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for at forhindre styrelsen i at udlevere listen. Det er i sig selv usædvanligt, at en privat aktør stævner en myndighed for at give aktindsigt.

Journalisten har kun kunnet finde frem til et tidligere eksempel fra 1994, som endte med at gå helt til Højesteret. Én ting er, at Landbrug & Fødevarer sagsøger Fødevarestyrelsen i forsøget på at holde listen med de inficerede svinefarme hemmelig. Noget andet er, hvordan Fødevarestyrelsen kommer frem til, at man på grund af stævningen ikke vil udlevere den famøse liste. Det er her, at selv nogle af de fremmeste uafhængige eksperter inden for forvaltningsret bliver en smule rundtossede af argumentationen:

»Fødevarestyrelsen er ude i en klar selvmodsigelse, og afgørelsen om ikke at udlevere oplysningerne ser tvivlsom ud,« siger professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze.

Lektor i forvaltningsret på RUC Pernille Boye Koch undrer sig også over sagen:  

»Det virker meget mærkeligt, at myndighederne anerkender, at der er krav om aktindsigt, og så ikke vil give det, fordi der er anlagt et søgsmål,« siger hun.

Pernille Boye Koch, lektor i forvaltningsret, Ruc. Pr-foto

Spørgsmålet er, om Fødevarestyrelsen skal vente med at udlevere listen over inficerede svinefarme, indtil en domstol har taget stilling til sagen. I brevet til Kjeld Hansen skrev Fødevarestyrelsen, at en række betingelser skal være opfyldt, for at man rent juridisk kan vente med at udlevere oplysningerne. Fødevarestyrelsen skrev, at de betingelser ikke er opfyldt, men at man på grund af ”denne sags ganske særlige omstændigheder” alligevel ikke vil udlevere listen, før domstolen har taget stilling.

»Det ser mystisk ud«

»Jeg har aldrig set sådan en afgørelse før, og jeg synes, det ser mystisk ud, men det har nok været det pragmatiske argument, der har været styrende. Altså at man mener, det er bedst at lade domstolene afgøre sagen. Det er svært at vide, for styrelsen begrunder ikke, hvilke særlige omstændigheder der gør sig gældende, og det kunne godt tyde på, at det er på et meget spinkelt grundlag, man opretholder denne her såkaldte suspension. Man har simpelthen svært ved at forklare det formentlig,« siger Pernille Boye Koch.

Professor Michael Gøtze: 

»Det er meget usædvanligt, at en myndighed først gennemgår juraen, hvilket Fødevarestyrelsen gør ret grundigt, og finder frem til, at de skal gøre noget, og så skriver de alligevel i næste sætning, at de ikke gør det på grund af særlige omstændigheder. Det er en noget ujuridisk begrundelse. Udefra set ligner det en ulden sag,« siger Michael Gøtze.

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret, Københavns Universitet. Foto: Finn Frandsen, Polfoto

Jurist i Fødevarestyrelsen Per Hansen siger, at eksperterne læser afgørelsen forkert:

»Det skal læses sådan, at vi er kommet frem til, at vi burde udlevere listen, men man har så skønnet, at det kan man ikke gøre alligevel, for så griber vi ind i rettens afgørelse. Til gengæld har vi prøvet at fremskønne rettens beslutning så meget som muligt,« siger Per Hansen, der henviser til, at Fødevarestyrelsen vil have retten til at tage stilling inden for tre måneder.

Vil beskytte landmændene mod stigmatisering

Journalist Nils Mulvad giver ikke meget for de tre måneders frist:

»Man kan aldrig regne med sådan nogle tidsfrister. Alle tidsfrister er blevet brudt i dette forløb. Der er altså også tale om en alvorlig sag om en farlig bakterie, og det kan sagtens være, at tre måneders udskydelse kan få konsekvenser. Til sidst er der også princippet i, at styrelsen ikke bare kan opfinde deres eget lovgrundlag for at tilbageholde informationer,« siger Nils Mulvad, som får støtte fra Dansk Journalistforbund i retssagen om udlevering af listen. 

Landbrug & Fødevarer, som har anlagt sagen imod Fødevarestyrelsen for at forhindre offentliggørelsen af listen, mener ikke, at oplysningerne er vigtige for offentligheden. Resultaterne af de cirka 50 inficerede svinefarme stammer fra tilfældigt udvalgte svineavlere i peiroden fra 2008 til 2011. Nogle af dem har ikke svin længere, pointerer afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer Per Olsen, som dog ikke kan fortælle, hvor mange af de inficerede svinefarme der ikke længere holder svin.

»Det grundlæggende i sagen er, at der er stor risiko for stigmatisering af de enkelte landmænd og medarbejdere. Jeg mangler at få forklaret, hvad de vil bruge de her informationer til. Der er tale om et problem, som du i princippet er nødt til at håndtere, som om al svineproduktion var smittet. Det handler ikke om de enkelte farme,« siger Per Olsen, der afviser, at eventuelle økonomiske tab i forbindelse med offentliggørelsen af oplysningerne er begrundelsen for sagsanlægget. Det handler kun om, at man vil beskytte landmændene imod stigmatisering.

Overlæge: »Man skal håndtere epidemier med så stor grad af offentlighed som muligt«

Professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet og overlæge på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos mener, at oplysningerne i den hemmelige liste er meget relevante, og han ville gerne have haft dem offentliggjort for længe siden.

Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi, Syddansk Universitet, og overlæge, Odense Universitetshospital. Foto: Joachim Rode, Polfoto

»Uanset hvad ville det være godt at have de informationer fremme noget tidligere, fordi de alt andet lige ville have været med til at skabe det billede, som skal til, for at vi kan handle. Derudover mener jeg, at man skal håndtere epidemier med så stor grad af offentlighed som muligt. Det giver komplikationer, når der opstår myter, og mytedannelse bekæmper man bedst med reel og åben kommunikation,« siger Hans Jørn Kolmos.

Han har i mange år arbejdet med området, og han har flere gange forsøgt at advare om, at problemet svine-MRSA kunne blive stort, men han mener ikke, at myndighederne har taget hans advarsler alvorligt.

»Jeg har en mistanke om, at myndighederne har spillet under dække med erhvervet, fordi man på en eller anden måde har haft en fornemmelse af, at det her kunne blive slemt for landbrugssektoren, og det kunne blive slemt for forbrugernes tillid til kødprodukterne. I stedet for at lægge det ærligt og redeligt ud. Indtil nu har myndighedernes og erhvervets strategi været at tie det ihjel, feje det ind under gulvtæppet og gøre det til et money-issue,« siger Hans Jørn Kolmos.

Han nævner også dødsfaldene af MRSA-bakterien, som for alvor satte MRSA på både mediernes og politikernes dagsorden i slutningen af foråret. Det var Hans Jørn Kolmos, der i forbindelse med en retssag mod Nils Mulvad og Kjeld Hansen (se boks) første gang sagde offentligt, at der havde været dødsfald. Det vidste han, fordi han selv havde haft et tilfælde på sit hospital, og da han ringede til Statens Serum Institut for at fortælle om det, spurgte han, om der havde været andre tilfælde. De fortalte, at der havde været to andre tilfælde. Alligevel blev der ikke meldt noget offentligt ud, før Hans Jørn Kolmos altså sagde det. Flere forskere og Landbrug & Fødevarer har kritiseret, at de ikke blev informeret før.

Fra udelukkelse til anerkendelse af risiko

Som et tredje eksempel på myndighedernes manglende information til befolkningen i denne sag nævner professoren andelen af svinekød, der er inficeret med MRSA-bakterien. For tre år siden lavede Fødevarestyrelsen en undersøgelse, der viste, at 10 procent af svinekødet i de danske supermarkeder havde MRSA:

»Hvis man nu havde været en ansvarlig myndighed, havde man spærret øjnene op og sagt: »Er det virkelig rigtigt. Nu er bakterien søreme i kødet. Det må vi da følge over de næste år og se, hvordan det udvikler sig.« De har ikke lavet undersøgelser siden. I stedet meldte de kort efter ud, at MRSA ikke smitter gennem kød,« siger Hans Jørn Kolmos.

Mere præcist stod der på Fødevarestyrelsens hjemmeside: ”Der er derfor ingen risiko forbundet med at spise kød med husdyr-MRSA – heller ikke fra svin.” En udelukkelse, som han selv og andre eksperter har været uenige i. Efter den store mediebevågenhed, hvor blandt andet TV SYD har lavet en undersøgelse, der viste, at der var MRSA i 21 ud af 100 pakker svinekød, blev formuleringen ændret til:

”Der er dog ikke noget, der tyder på, at tilberedning og spisning af kødet udgør en væsentlig smitterisiko,” står der i dag.

Myndighederne er altså gået fra at udelukke risikoen til at anerkende, at den eksisterer, selv om den er lille. 

»Det første skridt til at hemmeligholde problemerne er ikke at undersøge dem, når man bliver opmærksom på dem. De her historier er for mig eksempler på, at man afstår fra at undersøge tingene, fordi man inderst inde godt ved, at viden forpligter til handling og intervention. Så længe man ikke ved noget, behøver man ikke at gøre noget. Det er den simple logik i myndighedernes tænkemåde,« siger Hans Jørn Kolmos.    

Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Per Henriksen afviser blankt, at styrelsen skulle tilgodese landbrugets interesser frem for forbrugernes i håndteringen af MRSA. Styrelsen kendte heller ikke til dødsfaldene, før det blev en pressehistorie, siger han.

»Vi har et myndighedsforum, hvor vi får information. På det møde fortalte Serum Instituttet om dødsfaldene, og på det møde sad Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet og hørte på det, og så er det jo offentligt, og så kommunikerede vi det ud,« siger Per Henriksen.

Nyheden om de her dødsfald kom ud, da Hans Jørn Kolmos sagde det i forbindelse med en retssag i starten af maj. 

Var det før eller efter den nyhed, at I blev informeret om dødsfaldene?

»Det var efter det, så vi var selvfølgelig også forundrede,« siger Per Henriksen.

Det passer ikke. Ifølge en gennemgang af forløbet på Statens Serum Instituts hjemmeside blev Fødevarestyrelsen informeret om de tre første dødsfald af svine-MRSA på et møde den 26. marts 2014. Hans Jørn Kolmos fortalte første gang om dødsfaldene 6. maj 2014. 

Journalisten ville gerne have spurgt Per Henriksen om, hvorfor han ikke svarer korrekt, og hvorfor Fødevarestyrelsen ikke reagerede på informationerne om dødsfaldene allerede i marts. Styrelsens presseafdeling ville dog ikke udlevere direktørens e-mailadresse. I stedet svarede en pressemedarbejder, at man ikke reagerede yderligere, fordi man allerede i slutningen af 2013 havde besluttet en række initiativer til at begrænse MRSA-smitten fra svinefarme til resten af samfundet. Nogle af initiativerne var endnu ikke iværksat, og man ville ikke sætte gang i noget nyt, før man havde set effekten af de allerede besluttede tiltag.

Ikke medicinsk overraskende

Det er Statens Serum Instituts opgave at informere offentligheden om udbrud, der har folkesundhedsmæssig interesse. Områdechef Robert Skov er blandt andet ansvarlig for beslutningen om, hvorvidt det skal gøres. Han fortæller, at han ikke mente, at oplysningerne om dødsfaldene af svine-MRSA havde en så alvorlig karakter, at offentligheden skulle informeres:

»For os ligger der ikke noget medicinsk overraskende i det her. Vi går ikke og melder ud om alle dødsfald til offentligheden. Hvis det nu har folkesundhedsmæssig betydning, så går vi ud. Som det eksempelvis var tilfældet med listeria. Dét, at man kan dø af MRSA, det har vi altid vidst, og derfor er der ikke noget mærkeligt i de her dødsfald,« siger Robert Skov.

Robert Skov, overlæge og områdechef, Statens Serum Institut. Foto: Tuala Hjarnø, Statens Serum Institut

Han forklarer, at grunden til, at man ikke var opmærksom på de tre tilfælde af dødsfald på grund af svine-MRSA, før Hans Jørn Kolmos ringede ind, er, at instituttet ikke har overvåget svine-MRSA specifikt, men generelle dødsfald af MRSA, som der er mange tusind undertyper af. Der er mellem 4 og 10 dødsfald om året af MRSA.

Robert Skov bekræfter Hans Jørn Kolmos’ udlægning af, hvordan myndighederne med rådgivning fra blandt andet Statens Serum Institut har ændret kommunikation om smitterisikoen ved MRSA i svinekød. Han forklarer, at det faglige grundlag stadig er det samme, men at han har været for »uforsigtig« i sin afvisning af, at det ikke kunne smitte gennem kød, selv om risikoen er meget lille:

»Ændringen i kommunikationen er et udtryk for, at vi har modtaget meget hård kritik for, at vi har sagt, at det aldrig kunne ske. Den kritik har vi taget til efterretning,« siger Robert Skov.

Når den kritik har været intensiveret i takt med medieinteressen de sidste fem måneder siden offentliggørelsen af dødsfaldene, kan man så sige, at netop offentliggørelsen af dødsfaldene har været katalysator for, at forbrugerne i dag får en mere korrekt information om faren ved at spise svinekød?

»Det ved jeg ikke.«

Har I i jeres kommunikation om faren ved at spise svinekød haft overvejelser om, hvilke konsekvenser det ville få for landbruget og svineproduktionen? 

»Vi varetager ikke andres interesser end vores kunder, som er den almindelige danske befolkning,« siger Robert Skov.

Fødevarestyrelsen erkender at have løbet en risiko

I Fødevarestyrelsen er der dog ingen tvivl om, at hensynet til industrien og erhvervene kan spille en betydelig rolle, når man overvejer, hvilke informationer man skal melde ud til offentligheden. Det blev klart, da Metroxpress i slutningen af september kunne berette om et alvorligt salmonellaudbrud. Fødevarevirksomheden Skare Meat solgte i midten af juni en masse oksekød til supermarkeder. Dagen efter blev virksomheden opmærksom på, at der var salmonella i kødet, men Skare Meat foretog sig ikke noget.

Statens Serum Institut vurderede, at op imod 130 var blevet syge af salmonellaen, og seks så alvorligt syge, at de var blevet indlagt. Først i slutningen af juli sporede myndighederne smitten tilbage til Skare Meat, men Fødevarestyrelsen gik ikke ud og trak kødet tilbage eller oplyste, hvor kødet var solgt, så folk, der eventuelt havde frosset kød ned, kunne skille sig af med det. 

Fødevarestyrelsen skrev til Metroxpress, at det blandt andet skyldtes, at ”der er tale om fortrolige oplysninger, hvis afsløring vil medføre væsentlig økonomisk skade for virksomheden”.

Efter en del kritik omgjorde Fødevarestyrelsen beslutningen:

”Vi erkender at have løbet en risiko, og at det var forkert. Så risikovillige må vi ikke være på forbrugernes vegne,” siger direktør i Fødevarestyrelsen Esben Egede Rasmussen til Metroxpress.

Orla Zinck, der har arbejdet 10 år i Fødevarestyrelsen og derefter været konsulent i fødevaresikkerhed, mener, at det er et udtryk for hele kulturen i Fødevarestyrelsen.

Orla Zinck, fødevareekspert og direktør i konsulentfirmaet Dansk Catering Center. Foto: Niels Christensen, Polfoto

»Citatet siger det hele. Som direktør for den virksomhed, der skal beskytte borgerne ved blandt andet at være åbne om informationer om fødevaresikkerhed, siger han, at man har vist for stor risikovillighed. Lad lige billedet stå et øjeblik og overvej, hvad han i virkeligheden siger. Han viser risikovillighed, og dem, det går ud over i sidste ende, er forbrugerne, som han skal beskytte, og som altså ikke er interesseret i risikovillighed,« siger Orla Zinck. 

[[nid:32361]]

Foto: Helena Wahlman, Polfoto