For nylig vedtog Folketinget en lov, der skal give medierne bedre muligheder for at afkræve techgiganter som Facebook og Google penge for brug af deres indhold.

Loven trådte i kraft mandag i sidste uge, og samme dag ændrede Facebook sin måde at vise artikler delt af individuelle brugere på. Tidligere blev artikler vist med både rubrik, billede og underrubrik, men pludselig var det kun en lille tekstbid, der var synlig, oftest rubrikken, når brugere deler artikler.

Brancheforeningen Danske Medier råber nu vagt i gevær over for ændringen, som foreningen opfatter som en aggressiv reaktion på den nye lov.

”Det er bare forkert. Det er ikke en særlig dansk måde at gøre tingene på,” mener formand for Danske Medier Jesper Rosener.

Ingen advarsel

Betydningen af den nye lov er stadig usikker. Formålet er at give medierne større rettigheder over deres eget indhold, men de egentlige forhandlinger med techvirksomhederne er ikke begyndt endnu.

En række danske medier er gået sammen om at forhandle ved et etablere et forvaltningsselskab, og Jesper Rosener ser det som konfrontatorisk, at Facebook, inden forhandlingerne overhovedet er begyndt, tager det her træk.

”De lukker bare ned for noget af det, de tidligere har gjort for medierne, selv om der er lagt op til, at vi skal finde løsningerne gennem fælles forhandlinger. Vi har overhovedet ikke fået nogen advarsel, og medierne kan jo se, at de taber besøgende på det her fra dag ét,” siger Jesper Rosener.

Facebook har ikke ønsket at give interview til Journalisten, men virksomhedens head of policy for Benelux og Norden, Martin Ruby, har sendt et skriftligt svar, hvor han forklarer, at ændringen handler om at overholde den nye lov.

”Folketinget har vedtaget en ny lov på baggrund af EU’s nye ophavsretsdirektiv, og den er vi selvfølgelig forpligtet til at overholde. Vores ændringer gælder både i Danmark og de øvrige lande, der har implementeret direktivet. (…) Direktivet handler om at give mere kontrol til rettighedshaverne, og det sikres ved, at de selv vælger, hvad de vil lægge ud, og hvordan deres læsere kan dele indhold på vores platform. På den måde fjerner vi ingen muligheder fra medierne, men giver dem den fulde kontrol over, hvordan deres indhold må vises,” skriver han.

Bøllemetoder

Men den forklaring køber Danske Medier ikke. For hvis Facebook reelt ønskede at give medierne kontrol tilbage, kunne de have lavet ændringen når som helst, ikke på dagen, hvor den nye ophavsretslov træder i kraft. Derfor ser han snarere ændringen som en kalkuleret strategi for at presse medierne.

”De sender et signal, som minder om det, der skete i Australien. Det er ikke løsningsorienteret. De gør det nok for at være på juridisk sikker grund, men det havde været rigtigst ikke at ramme medierne med ændringer og så forsøge at lave ordninger med medierne hver især, før vi overhovedet har sat os til forhandlingsbordet,” siger Jesper Rosener.

Sagen fra Australien gik ud på, at Facebook fra den ene dag til den anden fjernede alt indhold fra australske medier og forbød australske brugere at poste links fra både australske og internationale medier. Det skete som reaktion på, at det australske parlament var i gang med at forhandle om en lov, der skulle give medierne mulighed for at afkræve betaling fra techgiganterne for brug af deres indhold.

”Det her sker selvfølgelig på en anden facon, men det er for mig at se samme underliggende strategi,” siger Jesper Rosener.

Fra hans synspunkt handler det primært om at så splid i det forhandlingsfællesskab, medierne har indgået.

”Det ser ud til, at Facebook forsøger at tvinge medierne til at forhandle individuelt, for de ved jo godt, at vi står stærkere sammen. Det er en bøllet metode.”

”Men jeg kan jo håbe, at dette bare var en fejl, og at Facebook med det samme retter tilbage og så sætter sig til et forhandlingsbord uden trusler, som vi i Danmark har tradition for,” siger han.