De fleste mediers hjemmesider er tilmeldt Pressenævnet. Men bør deres Facebook-sider også tilmeldes? Og hvad med Twitter? Og Snapchat?
Sidste uge skrev Journalisten, at Pressenævnet afviste en klage over Informations Facebook-side uden behandling. Informations Facebook-side er ikke tilmeldt Pressenævnet og derfor ikke underlagt de presseetiske regler.
Som reglerne er nu, bliver alle trykte og æterbårne medier automatisk underlagt de presseetiske regler. Digitale platforme skal medierne derimod selv tilmelde.
Lidt over 70 medier har tilmeldt deres Facebook-side. 24 har tilmeldt deres Twitter-profil, og DR har som det eneste tilmeldt deres Snapchat.
God idé at anmelde sider med redaktionelt indhold
Chefjurist hos Danske Medier, Holger Rosendal, blev interviewet om emnet i Politiken i fredags. Her nævnte han det problematiske ved, at alle mediers platforme ikke er tilmeldt Pressenævnet: At ansvar for samme indhold bedømmes efter forskellige regler, alt efter hvor det publiceres.
Danske Medier har endnu ikke en officiel anbefaling på området, men Holger Rosendal fortæller til Journalisten, at de i løbet af få dage sender en orientering om problemstillingen ud til medlemmerne.
”Hvis der er tale om redaktionelt indhold på Facebook-undersiden, så mener vi, at det er en god idé at anmelde Facebook-undersiden til Pressenævnet,” siger han.
Den vurdering gælder ifølge Holger Rosendal som udgangspunkt også andre platforme som Twitter, Instagram og Snapchat.
Usikkerhed på konsekvenser blandt medier
Men medierne er forsigtige i deres udmeldinger.
Ansv. chefredaktør på Politiken Christian Jensen er ikke afvisende over for at underlægge avisens Facebook-side de presseetiske regler. Men:
”Vi vil gerne være sikre på, hvad konsekvenserne vil være. Det vil vi nu gøre os klogere på. Vi er jo ikke selv i fuld kontrol over, hvad der sker på Facebook, da det er deres platform, som vi publicerer på. Vi skal have undersøgt, hvad det betyder for vores ansvar,” skriver han i en mail til Journalisten.
Lignende toner høres fra Berlingske:
”Vi har allerede besluttet, at vi principielt gerne vil se positivt på at anmelde vores Facebook-sider til Pressenævnet, men at vi har behov for først at analysere på de detaljerede konsekvenser ved at gøre det,” skriver Tom Jensen, ansv. chefredaktør på Berlingske.
JydskeVestkysten har endnu ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, men ansv. redaktør Peter Orry skriver i en mail til Journalisten, at de vil gå i gang med at se på det.
Ekstra Bladets ansv. chefredaktør, Poul Madsen, skriver, at avisen ikke ser nogen forskel på Facebook-siden og avisens andre platforme.
"Vi redigerer i vores Facebook-sides kommentarfelt, og derfor ser vi ingen forskel på den og resten af Ekstra Bladet. Jeg har ikke haft nogen sager omkring vores Facebook og Pressenævnet," skriver han i en mail.
I sidste uge sagde Informations ansv. chefredaktør, Rune Lykkeberg, til Journalisten, at man også her ser positivt på at tilmelde Facebook-siden, men:
”Vi arbejder på sagen. Men vi er ved at undersøge konsekvenserne,” sagde Rune Lykkeberg.
Uredigeret debat er ikke mediets ansvar
Et af de punkter, som bekymrer mediecheferne, er konsekvenserne af tilmeldingen: Hvor meget får mediet ansvar for, hvis deres sociale medie-profiler tilmeldes Pressenævnet?
De vejledende regler for god presseskik blev justeret i foråret 2013. I Danske Mediers orientering om ændringerne står blandt andet:
”Uredigeret debat i digitale medier er ikke omfattet af medieansvarslovens regler og kan derfor ikke gøres til genstand for en klage for overtrædelse af de vejledende regler for god presseskik.”
Mediet får altså ikke ansvar for uredigeret debat på platforme, som tilmeldes Pressenævnet. Men hvis debatten er redigeret, har mediet presseetisk ansvar for indholdet:
Ifølge Holger Rosendal skifter et indlæg status fra uredigeret til redigeret, hvis redaktionen efter indlæggets offentliggørelse er blevet bekendt med indlægget og lader det forblive online.
Et medie vil altså kun kunne blive stillet til ansvar for indlæg i debatten på deres platform, hvis de er blevet gjort opmærksom på det pågældende indlæg. Eksempelvis gennem en klage eller generel kontrol af indlæggenes overholdelse af mediets retningslinjer for debatten.
"Det afgørende er, at ansvar følger viden om indlægget," skriver Holger Rosendal i en opfølgende mail.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Pressenævnet er jo ikke andet end de kommercielle mediers institutionaliserede forsøg på at indskrive sig selv på den rigtige side af distinktionen mellem godt og ondt, lødigt og underlødigt.
Men hvem skal vi indstævne pressenævnet for? Det er jo kun et partsindlæg, mediernes ikke entydigt sunde eller socialt konstruktive forsøg på at overleve!
Nævnet står på samme side som den elite, der lige har fordelt 5 millioner offentlige gode kroner til sig selv, for igen på den måde at bekræfte sig selv som stående på den rigtige side af samme distinktion. (tvivlsom autoritet hæver sig op som autoritet=tvivlsomt resultat)
Forudsætningen for, at nævnet tager noget op, er, at navngivne individer eller virksomheder påviseligt er blevet ramt økonomisk eller på anden vis har lidt tab/prestige via noget som er blevet sagt eller skrevet i et medie, som figurerer under nævnets tilsyn.
Ideologi, falsk bevidsthed, propaganda vendt mod bestemte samfundsgrupper er ikke forkert iflg. pressenævnet.
Eks. DR 2 Detektor har iflg. nævnet lov til at fremføre den neoliberale ideologiske påstande, at "udbuddet af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel"!
Nævnet siger god for denne form for misinformation, forveksling af ideologi med fakta, så længe det ikke rammer interesser med navn og adresse.
https://www.google.dk/#q=pressen%C3%A6vnet+steen+ole+rasmussen&*
Den gamle medieverden er i krise af mange grunde:
http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?art=284
Distinktionen mellem fake news og lødig journalistik er et salgstrick, et forsøg på at overleve konsekvenserne af en udvikling, som de kommercielle medier og den store fortælling om udvikling står bag.
Min anke går på, at der ikke er nogen overordnet instans, som for alvor kan forpligte kommercielle og public servicemedierne på andet end snævre interesser.
Den store fortælling er i krise i hele den vestlige verden. Men medierne lever af og på at bekræfte en og samme dysfunktionelle udviklingstro.
Trump og Brexit er symptomer, ikke sygdommen.
Lisbeth Knudsen er ikke på den rigtige side af en entydigt sand distinktionen mellem den sande og falske fortælling, selv om hun performativt/konstruktivistisk forsøger på at skabe og indskrive sig på den rigtige side af en opfindelse. Hun er kongerigets fremmeste eksempel på et forsøg på at overvinde en institutionel krise, ikke andet.