Når Cecilie Beck laver live-interviews som vært på TV 2 Nyhederne, er det typisk korte, kritiske interviews på alt fra to til ti minutter. Ofte er det med politikere eller andre medietrænede kilder.
I artiklen her fortæller hun om, hvordan hun går til opgaven, og hvad hun har lært om at lave den type interviews i løbet af sine 13 år på TV 2 Nyhederne.
Artiklen er nummer to i en serie, hvor Journalisten taler med forskellige interviewere om deres tricks og teknikker. Første interview var med Radio24syvs Iben Maria Zeuthen – det kan læses her.
Vi går altid efter at lave live-interviews med nogen, der har noget på spil. Ofte nogle ansvarlige, som skal stilles til ansvar. Derfor er der også en pæn portion kritiske interviews iblandt. Som regel er det virkelig medietrænede folk, jeg står over for – typisk politikere eller virksomhedsledere eller systemansvarlige, og de har tit planlagt et budskab sammen med deres spindoktorer. Mit mål er at komme bagom det budskab.
Det er afgørende at prøve at stille det simpelt op. Jeg skal i hvert fald ikke forsøge at få svar på for mange spørgsmål. Tit har jeg faktisk kun ét spørgsmål, jeg gerne vil have besvaret. Mange gange varer de her interviews jo kun to-tre minutter, og hvis de har sat sig for at tale udenom, kan man ikke nå ret meget mere. For uanset hvilket første spørgsmål, jeg stiller, så svarer de altid først: ”Jeg vil gerne lige starte med at sige, at…” – og så et eller andet budskab, som de er blevet klædt på med. Så man er som minimum nødt til at gentage det én gang. Nogle gange fire-fem gange.
Jeg prøver virkelig at forberede mig grundigt og sætte mig ind i den viden, der er på det område, jeg skal interviewe om. Jeg bruger gerne en time eller to på at læse en rapport, hvis det er det, der skal til. Det kan ikke nytte noget, at du går ned på viden – så kan de slippe afsted med hvad som helst, specielt hvis deres ærinde er at fordreje sandheden. Nogle gange kan man forudsige præcis, hvad kilden har tænkt sig at sige, andre gange må man bare improvisere.
Hvis det er helt åbenlyst, at en kilde taler udenom, kan man blive nødt til at italesætte, at de stadig ikke har svaret. Så man gør det tydeligt for folk, at kilden har problemer med at komme med et reelt svar. Nogle gange må man nøjes med det. Men det kan også blive en underlig automatik-mekanisme, at vi stiller nogle sure spørgsmål, så får vi nogle lidt vrangvillige svar, og så stiller vi et nyt surt spørgsmål, som alt sammen handler om at demonstrere, hvor forfærdeligt kritiske vi er. Uden at seerne får noget ud af det.
En eller anden politiker ville engang spare på kantinerne i folkeskolen. Jeg startede interviewet med at spørge, om han selv havde haft madpakke med samme dag. Det kom helt tydeligvis bag på ham. Det var ikke noget unfair spørgsmål – jeg går ikke ind for at være unfair – men det kan have god effekt også at stille et overraskende spørgsmål, der bringer dem ud af deres spin-bane. Så kommer der lidt mere menneske op i dem.
Jeg har lært af mine 13 år på TV 2 Nyhederne, at vi skal dosere de meget kritiske politiker-interviews. Det synes jeg også, vi er begyndt at gøre. Men det er så også vigtigt, at vi holder fast i dem, når det er nødvendigt. For journalistikkens skyld. Seerne er faktisk ikke specielt vilde med det – de bryder sig simpelthen ikke om at se andre blive klædt af.
Jeg øver mig hele tiden i at blive mere mild i min tilgang til interviewpersonen. Jeg skal være mild i min fremtræden, men skarp i mine spørgsmål. Det er den fineste balance – og den arbejder jeg stadig på at finde. Jeg må aldrig virke bare det fjerneste aggressiv, og jeg skal passe sindssygt på med at afbryde. Ellers begynder folk at betragte det som en kliche-agtig journalistrolle, hvor vi selv synes, vi er afsindigt vigtige og har ret til at stille alle til ansvar for hvad som helst.
Det er meget vigtigt at huske, at det er et menneske, man sidder overfor. Uanset hvem det er. Det er nok i højere grad gået op for mig med alderen, tror jeg. Man bliver sgu så blødsøden, når man bliver gammel. Da jeg var yngre handlede det nogle gange lidt om at få nogen ned med nakken for mig. Det gør det ikke nu – det er der ikke nogen, der har glæde af.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Både Iben Maria og Cecilie har fat i noget centralt. Bedst udtrykt af Børge Outze engang om det kritiske interview: "Du skal ikke slå folk med køller - du skal smide dem op i luften, så de falder ned og slår sig selv!"