Tv-udsendelsen om bostedet Ringbo fik alvorlige konsekvenser for flere af de psykisk syge beboere, lyder kritikken. Men Bastard Film, der stod bag udsendelsen i '21 Søndag' på DR1, mener det var fair og grundig journalistik.

Tre psykologer tilkendegiver i dag i en kronik i Politiken, hvordan jeres tv-udsendelse i søndags om bostedet Ringbo angiveligt har skadet de psykisk syge. Hvorfor bruger I skjult kamera, hvis det gør tilstanden endnu værre for de syge mennesker, I filmer?
»Jamen altså, vi har vurderet, at hensynet til væsentligheden af historien var så høj, at vi valgte at gøre det her. Og selvfølgelig har vi overvejet brugen af skjult kamera – det gør vi hver gang – men vi har ikke haft mulighed for at påvirke den måde, beboerne endte med at få at vide, at vi brugte skjult kamera. Den proces var vi ikke inde over,« siger Søren Steen Jespersen, direktør for Bastard Film.

Så det er de andres skyld?
»Nej nej nej – det siger jeg ikke. Men vi har bare ikke haft indflydelse på den proces. Men jeg anerkender, at det er skarpe midler, vi har taget i brug. Vi har selvfølgelig tilbudt, at beboerne kunne se det efterfølgende. Jeg var selv ude at vise programmet for to beboere i fredags – inden det kom i tv. Alle berørte fik tilbuddet – men kun to ønskede at se det.«

Men ifølge psykologerne er konsekvenserne jo alvorlige. Lad mig nævne et par stykker af dem, de ridser op: En beboer har skåret i sig selv af direkte angst over udsigten til at se sig selv i fjernsynet. En anden beboer erklærer, at vedkommende har mistet tilliden til andre mennesker. Andre græder eller føler sig afmægtige. En beboer er blevet indlagt på en lukket afdeling som følge af det dobbeltspil, journalisten har udført. Og der er flere eksempler. Hvordan kan I leve med, at jeres form for tv-produktion har den slags konsekvenser?
»Jeg har svært ved at gå ind i de der konkrete eksempler. For jeg ved ikke, om de er blevet indlagt på grund af det ene eller det andet. Om det er vores udsendelse, som har haft betydning. Da vi viste udsendelsen for medarbejderne og chefen i fredags kunne de ikke sige til os, at det var fordi vi havde været der med skjult kamera, at der var beboere, der var gået ned med flaget. Så det er først efterfølgende i kronikken i Politiken. Men jeg skal være den første til at beklage, hvis nogle er gået ned med flaget og har skåret i sig selv eller er blevet lukket inde på lukket afdeling. Jeg synes, det er meget beklageligt, hvis det her er korrekt. Men jeg mener stadig, vi har lavet et stykke journalistik, som ikke ville være kommet til offentlighedens kendskab, hvis vi ikke havde gjort det på den her måde. Og man kan frygte, at alternativet ville være, at de fortsat blev overmedicineret på Ringbo.«

Men tror du, de lyver i kronikken i Politiken?
»Nej, det siger jeg slet ikke. Det tror jeg bestemt ikke, de kunne finde på. Men jeg kender ikke noget til den slags faglige vurderinger omkring psykiatri. Jeg kan kun beklage, hvis det har haft de her konsekvenser. Det var ikke mit indtryk, da jeg var ude og vise det til beboerne i fredags. Der tog de det meget fattede og reagerede ikke følelsesladet.«

Bostedet Ringbo oplyser, at I kun har valgt at bringe de negative sider, og at I ikke beskriver sammenhængen i behandlingen. Det lyder ikke som om, at Bastard Film har fulgt den journalistiske lærebogs ABC om fair journalistik?
»Det synes jeg ikke er korrekt. Vi er der for at bevise nogle kritikpunkter, vi har fået forelagt af nogle kilder. Så går vi ud med vores metode – som vi også gjorde på Strandvænget, Bostedet Sjælør, og Fælledgården – og så viser det sig, at der er hold i de kritikpunkter. Og så er det dét, der er vores historie. Det er klart, vi beskæftiger os med det, der er kritisabelt og de svigt, som både de pårørende og pårørende-foreninger havde gjort os opmærksomme på. Det er journalistikkens fornemmeste opgave.«

Så dokumentaren om bostedet Ringbo er udtryk for ultimativ fair og grundig journalistik?
»Ja, det mener jeg helt bestemt. Og vores udsendelse om Ringbo viser, at der var noget at komme efter. For den første dag vores journalist var på vagt, der var der tilsyn af stedet. Et tilsyn, som Sundhedsstyrelsen og politikerne skal kunne have tillid til. Men det tilsyn rummede ingen kritik af overmedicinering. Og det viser bare, at en klassisk journalistisk arbejdsmetode som aktindsigt ikke ville have været tilstrækkelig til at afdække den her situation. Det ville heller ikke have været nok, at Eva bare havde været der og så fortalt om sine oplevelser. Vi var nødt til at have vores dokumentation i orden. Og derfor var skjult kamera metoden.«

Der er ikke noget I kunne eller burde have gjort anderledes?
»Det, jeg synes er ærgerligt, er, at debatten nu handler om skjult kamera – og ikke om fejlmedicinering af psykiske syge patienter i Danmark og forholdene på bocentrene. Det betyder, at vi skal overveje metoden… om brugen af skjult kamera er rigtig. Jeg kan i hvert fald se, at den måde pressen har grebet den an på har fjernet fokus fra det centrale – fejlmedicinering. Og det er ikke meningen. Så det kan godt give anledning til at overveje, om vi skal bruge andre metoder.«

Hvor går jeres grænse i valget af metoder?
»Det skal være en journalistisk historie, som har så stor væsentlighed, at vi mener, det nødvendigt at bruge de her metoder – hvis vi snakker om skjult kamera. Det er et vurderingsspørgsmål fra sag til sag. Man kan ikke lave en liste.«

For et år siden kom det frem, at det stort set altid er praktikanter, der bliver sendt ud under-cover fra Bastard Film. I det her tilfælde er der også tale om en journalistpraktikant. Med de konsekvenser for beboerne på Ringbo, som psykologerne nævner, kunne det tyde på, at det måske er for stor en opgave at overlade til praktikanter?
»Det har ikke noget med det her at gøre. Uanset om det er en tussegammel journalist eller en ung ny praktikant – så er det ligegyldigt i den her sammenhang. For hvis beboerne har følt sig så krænket over at blive overvåget – så er det ligegyldigt hvem der overvåger.«

En ældre journalist har måske bedre indføling?
»Jeg kan slet ikke se, det er problemet her. Det havde ikke været anderledes, hvis det var mig. Og på Bastard Film har vi nogle generelle retningslinier, som det er vigtigt for os, at journalisterne holder. De må for eksempel ikke gå ind og skabe situationer eller påvirke udviklingen.«

Den praktikant i sendte ud – var det hendes første opgave?
»Nej det var det ikke. Hun har f.eks. været med til at lave udsendelse om Mærsks brug af granit til opera-huset. Hun skal tilbage på skolen til sommer.«

I de seneste år har I konsekvent sendt praktikanter ind med skjult kamera på fire forskellige behandlingshjem. Strandvænget, Bostedet Sjælør, Plejehjemmet Fælledgården og nu senest Bostedet Ringbo. Efterhånden ligner det lidt en nem billig kopi – eller måske ligefrem en fed forretning – frem for original journalistisk tænkning. Eller hvordan ser du selv på det?
»Det her er ikke nogen god forretning. Det vil jeg til enhver tid skrive under på. Det koster simpelthen for mange penge. Der ligger rigtig rigtig meget arbejde i det her end bare at sende en journalist ind. Det er tilmed sket, at vi har tabt penge på det. Men det gider jeg slet ikke klynke over. Det er bare ikke nogen god forretning for nogen, at lave aktualitetsudsendelser.«

Den løn – som journalistpraktikanten fik for at arbejdet på Ringbo – er den leveret tilbage til Ringbo, eller er den lagt oveni praktikantlønnen?
»Den har praktikanten fået. Hun har udført et stykke arbejde på Ringbo. Den beholder hun selv. Hun har arbejdet dobbelt i hele den her periode.«

Kommer der flere under-cover dokumentarfilm fra danske behandlingshjem fra Bastard Film – eller er det nu helt slut?
»Vi har ikke lige nogen i støbeskeen . Men jeg vil bestemt ikke afvise, at der kan komme mere.«

Her foromtalen af tv-udsendelsen på DR.

I dagens udgave af Jyllands-Posten advarer afdelingsforstander på DJH, Oluf Jørgensen, i øvrigt mod brugen af skjult kamera. Han mener danske tv-stationers øgede brug af skjult kamera har taget overhånd. Emnet er tema i ny bog »Styring eller frihed?«. Læs mere her.