Historien er menneskets grundlag. Den hjælper os med at huske. Journalister skal ikke bare videregive informationer, men omsætte dem til historier.

Tv-journalister rapporterer blot. Seerne bliver bombarderet med fakta. Men det giver ikke mening kun at videregive informationer. Fakta skal fortælles, siger Neil Everton, der blandt andet dækkede Golf-krigen for BBC, London.
"Storytelling hjælper os med at sætte informationerne i perspektiv, så vi bedre kan forstå dem," forklarer han.

Neil Everton leder workshoppen Oklahoma in Århus på tv-sommerskolen på Danmarks Journalisthøjskole, der blev afholdt i sidste uge.

Han begynder med at bede de 20 deltagere om at fortælle en lille historie om sig selv. De skal ikke præsentere sig, men fortælle. Flere af de rutinerede tv-folk synes ikke rigtigt, de har en historie om sig selv. Det griner han lidt af. Ifølge ham fortæller vi historier hele tiden – bare vi sidder og snakker over en kop kaffe, fortæller vi historier – men når vi trækker i journalist-uniformen, så gør vi det ikke.

"Vi har fortalt historier, siden vi sad rundt om bålet og snakkede om jagt og om at uddanne de unge. Det er en måde at hjælpe folk med at huske. Husk, det skrevne ord er meget nyt. Vi har altid fortalt historier om at leve," siger Everton og forklarer, at det ikke handler om Hans og Grete eventyr.

"Historie-fortælling kan have en dårlig klang. Folk forbinder det med eventyr og trivial-fortællinger, men vi skal bruge tid på at finde de rigtige mennesker, der kan fortælle vores historie," siger han og tilføjer, at det er en langsommere måde at arbejde på, og den kræver flere penge. Men den er nødvendig, mener han.

Everton tror, at vi i disse år ser de sidste udgaver af nyheder på et bestemt klokkeslæt.

"Folks liv ændrer sig, de vil ikke længere lave en aftale med deres tv hver aften klokken 21," siger han og forklarer, at folk i dag vil have "news on demand" – når de har brug for dem. Men de skal fortælles. I USA ser folk i 20erne og 30erne mindre tv end før, det skyldes ifølge Everton, at tv ikke forstår at fortælle historier.

"Vi er nødt til at forklare det, hvis vi skal forstå de jødiske bosættelser på Vestbredden," siger han.

"Vi skal lære at lave billeder lige så artikulerede som ord. Du kan skrive med billeder, lyd og stilhed."

Han mener, at en af grundene til, at tv-nyhederne taber seere, er, at nyheder efterhånden mere handler om at rapportere.

"Seerne vender sig væk, fordi de ikke læn-gere bliver engageret," siger han.

Ifølge ham har aviserne de bedste muligheder for at fortælle historier, mange af de nordamerikanske aviser har da også droppet nyhedstrekanten. Hvor avisen har plads til 1000 ord, har tv-indslaget kun plads til 150, men tv skal bruge sine egne virkemidler. I stedet for begreberne Hvem, Hvad og Hvorfor skal man på tv arbejde med Karakteren, Indholdet og Motivationen. Det kræver tid, men det er den eneste måde, seerne kan forstå problemstillingen på.
Stiger skatten 0,5 procent, så er journali-sterne der straks med det, Everton kalder for institutionshistorier – faktuelle historier fra de politiske institutioner.

"Mange journalister tror, den type historier skal videregives som politik, men alt, uanset om det er skat, velfærd, flygtninge eller indvandrere, påvirker os. Det har betydning for os. Det er rigtige mennesker, der bliver berørt – fortæl deres historie. Fortæl sågar historien om politikeren, der indfører det. Hvorfor gør han det, gå ind i ham."

I løbet af den første time har han fortalt kursisterne historien om, at der er to personer, der er skyld i, at han lige nu underviser på en tv-workshop i Århus. Den ene er Saddam Hussein, den anden er Det syngende askebæger. Hussein, fordi BBC sendte ham ned for at dække Golf-krigen. Her mødte han CBC's korrespondent Halina St. James, de er nu gift og lever af at undervise tv-folk over hele verden. Det syngende askebæger viser sig at være Evertons betegnelse for DJHs tv-lektor Henrik Laier, der har hyret ham.

Læs også: Sommerskole og Få budskabet ud og hold mund