»I det øjeblik, Altinget henvendte sig, var jeg helt klar over, at det var en fejl, at jeg ikke havde lavet den reference til The Economist. Men jeg gik i panik og henviste til, at de jo udkom efter mig med papirmagasinet. Fordi jeg blev virkelig bange for den her anklage.«
Sådan siger freelancejournalist og USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen, der den seneste uge har været ude i et sandt stormvejr, hvor hun anklages for plagiat og afskrift fra udenlandske medier.
Undervejs i forløbet har Journalisten modtaget skriftlige svar fra Annegrethe Rasmussen på de forskellige anklager mod hende, vi har bragt. Nu taler hun for første gang om sagen med os på en telefonlinje fra London.
»En rystende oplevelse«
Sagen startede onsdag, da Journalisten kunne fortælle, at Altinget med øjeblikkelig virkning afbrød samarbejdet med Annegrethe Rasmussen, fordi dele af en klumme bragt på altinget.dk den 11. december havde en række sammenfald med en leder i The Economist. Lederen fra Economist var bragt dagen inden klummen hos Altinget.
Siden opsagde Dagbladet Information og vi på fagbladet Journalisten også samarbejdet med Annegrethe Rasmussen.
Efterfølgende bragte Weekendavisen en artikel, hvor de i yderligere seks tilfælde anklagede Annegrethe Rasmussens artikler for ”et påfaldende sprogligt sammenfald med udenlandske medier”, og mandag beklagede Psykologforeningens magasin et interview af Annegrethe Rasmussen.
Om hele forløbet siger hovedpersonen selv:
»Det har været fuldstændig mindblowing. At have medier i røret døgnet rundt og ikke spise og sove er en rystende oplevelse. Oven i skal man også forholde sig til en bunke hademails,« siger Annegrethe Rasmussen.
Information og Weekendavisen har været uretfærdige
Annegrethe Rasmussen har allerede beklaget, at hun ikke krediterede The Economist i sin klumme. Men hun afviser at have plagieret, og kritikken af eksemplerne i Weekendavisen afviser hun i alle tilfælde undtagen et konkret citat.
Generelt mener Annegrethe Rasmussen, at hun har fået en for hård medfart i medierne:
»Det har været fuldstændig overvældende og uretfærdigt. Der har været ekstremt massiv interesse, og jeg har haft meget lille mulighed for at komme igen med min version i tide. Nogen har hørt min version efterfølgende, men det er jo for sent. Prøv at google mit navn nu og se, hvad du selv synes. Hvad tror du selv, der sker med min journalistiske karriere?« spørger Annegrethe Rasmussen.
Hvordan har det overordnede forløb været uretfærdigt?
»Det har været uretfærdigt i den forstand, at jeg ikke har fået lov til over for min hovedarbejdsgiver - altså Information – at imødegå de påstande og anklager, der er kommet fra især Weekendavisen. Artiklen fra Weekendavisen er underlødig og sjusket, og jeg synes, den falder fra hinanden på substansen, når man går ned og kigger på den dokumentation, jeg har fremlagt online,« siger hun.
Det har Weekendavisens bogredaktør Søren K. Villemoes afvist på sin facebookprofil, hvor han kalder det en "fuldkomment lødige artikel".
Annegrethe Felter Rasmussen er i gang med en fuldtonet spin-kampagne rettet mod Weekendavisen generelt og journalist...
Posted by Søren K. Villemoes on Thursday, 17 December 2015
Allerede 11. november 2015 fik Dagbladet Information tilbudt en freelanceartikel om en unavngiven udenrigskorrespondent, der havde kopieret flere afsnit i en artikel i et magasin. Da Information efter at have lovet fortrolighed, fik freelancerens artikel tilsendt fire timer senere , kunne de se, at udenrigskorrespondenten var en af avisens faste freelancere, Annegrethe Rasmussen. Information har forklaret, at de ikke konfronterede Annegrethe Rasmussen med anklagerne på grund af løftet til freelanceren om ikke at gå videre med historien, før han var færdig med den. Han gik i stedet til Weekendavisen med sin research.
Dækkede over sandheden
Til gengæld erkender Annegrethe Rasmussen også, at hun har begået fejl undervejs i forløbet. Det drejer sig især om den forklaring om sagens forløb, som hun i første omgang gav til Altinget, på sociale medier og i en mail til Journalisten.
Over for Journalisten kaldte Annegrethe Rasmussen det for "en forglemmelse", at hun ikke i første omgang krediterede Economist i sin klumme. Men i en redegørelse om sagen fra Altinget fremgår det, at Annegrethe Rasmussen i første omgang fortalte Altinget, at hun slet ikke havde læst lederen i The Economist, inden hun afleverede sin klumme:
"Jeg læste først Economists leder efter jeg havde afleveret min analyse – jeg modtager bladet hver uge på print – men jeg var meget stolt over, at de var enige med mig,” skrev hun ifølge Altinget til dem.
Det var ikke korrekt, erkender Annegrethe Rasmussen:
»Når jeg i Presselogen lavede dobbeltundskyldning til Altingets chefredaktør Rasmus Nielsen, så var det dels en undskyldning for ikke at have lavet referencen, dels en undskyldning for ikke at have fortalt den sande historie, da de henvendte sig første gang. Og det er jeg stadigvæk ked af,« siger hun.
Så i dit første svar til dem dækkede du over sandheden?
»Ja,« siger Annegrethe Rasmussen.
Hun forklarer, at hun gik i panik, da Altinget henvendte sig med anklager om plagiat.
»I det øjeblik, Altinget henvendte sig, var jeg helt klar over, at det var en fejl, at jeg ikke havde lavet den reference til The Economist. Men jeg gik i panik og henviste til, at de jo udkom efter mig med papirmagasinet. Fordi jeg blev virkelig bange for den her anklage,« siger hun.
»Min brøde er betydelig«
Annegrethe Rasmussen erkender også, at det i dag »ikke ser kønt ud«, når hun forskellige steder – blandt andet i et indlæg på Kforum fredag den 19. december – skriver, at hun ”rådede bod” på ikke at have citeret The Economist i sin klumme ved ”skyndsomt at henvise til den hos mig selv og på diverse skeptiske debattørers Facebook-vægge.”
Det er nemlig også en sandhed med modifikationer. I en kommentar på Søren Pinds væg linker hun for eksempel til lederen og skriver: “For en gangs skyld var jeg ude med (samme budskab) før the The Economist”.
»Min brøde er jo betydelig, for det ser ikke pænt ud at gå ud og prale på Facebook og sige "se, jeg kom først", når det ikke passer. Da jeg lægger den ud først, sker det egentlig for at styrke min egen tekst. Fordi jeg er under angreb for indholdet. Det var dumt forfængeligt praleri, det ser ikke kønt ud nu,« siger hun nu til Journalisten.
Og du henviste vel aldrig til den på en måde, hvor du vedkendte dig, at her var det, du blev inspireret af?
»Nej, jeg skrev bare "se her er den" og noget i stil med "se, hvor enige de er med mig". Så ja, jeg råder ikke bod på det som et systematisk forsøg på at lave en kreditering af min kilde på Facebook, nu hvor jeg ikke havde lavet den på Altinget,« siger Annegrethe Rasmussen.
Economist-ven skrev ikke lederen
Annegrethe Rasmussen understreger dog over for Journalisten, at hun fik idéen til sin klumme hos Altinget om, inden hun læste lederen i The Economist.
Det skyldtes blandt andet - som hun også sagde til Presselogen søndag - at hun kender ham, som skrev lederen i The Economist, og at de nylig havde diskuteret emnet, da så hinanden privat.
Journalisten har været i kontakt med den pågældende journalist. Han bekræfter, at han og Annegrethe Rasmussen kender hinanden privat, og at de til et arrangement den 5. december talte om emnet. Men han afviser, at det er ham, der har skrevet klummen. Den er skrevet af redaktører i London, skriver han.
Det er nyt for Annegrethe Rasmussen:
»Jeg har undskyldt over for ham på mail, at jeg har brugt lederen, som han havde skrevet. Og i hans meget korte svar korrigerer han mig ikke, da jeg skriver, at jeg er ked af, at jeg har været inspireret af hans leder. Derfor troede jeg stadig, at det var ham, der havde skrevet det,« siger hun.
Professor bekræfter interview
Omkring artiklen i magasinet P, hvor en række længere citater er identiske med citater i en artikel i The Independent, forklarer Annegrethe Rasmussen mandag i en mail til Journalisten, at hun lavede et timelangt interview med professoren Irvin Yalom, hvor hun læste de pågældende citater fra The Independent højt for ham:
”Der er ikke opdigtet noget, der er ingen falsk kilde og jeg har talt med ham om hvert et ord. Jeg læste de pågældende citater op for ham – han er 84 år gammel – så han slap for at gentage sig selv,” lød hendes forklaring.
Journalisten har siden været i kontakt med Irvin Yalom, der bekræfter, at Annegrethe Rasmussen har interviewet ham. Interviewet fandt sted over telefon eller Skype, og det varede ifølge ham et sted mellem 30 og 50 minutter. Men han husker ikke noget om The Independent:
”She asked for permission to quote from my book but nothing from the independent as i recall,” skriver han.
Annegrethe Rasmussen fastholder dog sin forklaring:
»Jeg spurgte ham i slutningen af interviewet, om det var OK at jeg brugte citaterne, jeg læste op for ham. Han sagde ja, det havde han ingen problemer med,« siger hun.
Vil være mere forsigtig fremover
Annegrethe Rasmussens tidligere artikler står nu til at blive kigget efter i sømmene hos både fagbladet Journalisten, Dagbladet Information, Altinget og Elle.
Alle fire medier har meldt ud, at de vil iværksætte en undersøgelse af hendes arbejde for dem. Også Alt for Damerne, som Annegrethe Rasmussen skriver til, har meddelt Journalisten, at de kigger nærmere på sagen.
Selv ser hovedpersonen frem til undersøgelserne »med fortrøstning«:
»Jeg går ikke ind for dom uden rettergang, så hvis der endelig skal fældes dom, bør det være på baggrund af undersøgelse. Det synes jeg er en god idé,« siger Annegrethe Rasmussen.
Vil der dukke flere ting op?
»Det håber jeg jo ikke. Men jeg kan jo ikke vide, om der kommer nogle steder, hvor der er nogle citater uden henvisning. Jeg er ikke fejlfri.«
Vil du arbejde anderledes fremover?
»Det står klart for mig efter det her forløb, at jeg i fremtiden bliver nødt til at være mere forsigtig. Jeg bliver nødt til at kildeangive mere. Man kan arbejde på forskellige måder, og det kan da godt være, at jeg arbejder på en måde, som branchen mener er for overfladisk eller for sjusket,« siger Annegrethe Rasmussen.
Hun efterlyser en bredere diskussion i branchen om, hvordan man i praksis skal gøre det, når man skriver artikler i Danmark på baggrund af artikler i udenlandske medier. Men hun tvivler på, at den kommer:
»Du må gerne citere mig for, at jeg har fået masser af artikler tilsendt, hvor andre har gjort det samme som mig. Men jeg tvivler på, at andre journalister vil blive endevendt og set på, som jeg nu bliver set på,« siger Annegrethe Rasmussen.
(Rettet 22:25. Det kunne af en tidligere version af artiklen misforstås som, at Information kendte til alle anklagerne om plagiat, da freelancer Nikolaj Arve Henningsen henvendte sig til avisen. Freelanceren havde dog kun undersøgt en enkelt artikel i et magasin. Efterfølgende undersøgte han også Annegrethe Rasmussens artikler i Information. Journalisten beklager.)
19 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hold da mund for en lortestorm Annegrethe Rasmussen er rendt ind i. Sjovt nok husker jeg ikke den samme offentlige hudfletning og placering i gabestokken af de ansvarlige i DR, da de løj hele landets befolkning op i ansigtet og udsendte falske og misvisende exitpolls på direkte tv.
Annegrethe - som jeg aldrig har mødt - er nu blevet fyret mindst tre steder og flere af hendes kunder følger muligvis efter.
Selv mit eget fagblad med Øjvind Hesselager som øksefører valgte at fyre freelanceren uden at have noget som helst at udsætte på hendes arbejde. Udelukkende på grund af rygter i et andet medie.
Derfor mener jeg, at Øjvind Hesselager har udvist så ringe dømmekraft og dårlig behandling af et udsat medlem af DJ, at han ikke har anden udvej end at sige sit job op; Han er simpelthen ikke værdig til at være chefredaktør for et fagblad, hvis kundegruppe også er freelancejournalister.
Og hvad med Informations ageren? Annegrethe Rasmussen har loyalt leveret til denne avis i mange år, men det betyder ingen ting - for hun er jo bare en freelancer - og dem behøver man åbenbart ikke behandle ordentligt. Næe her sidder man på alvorlige anklager mod den trofaste freelancer i en måned uden at sige en lyd.
Man kan i det hele taget undres sig over, at Annegrethe Rasmussen og for den sags skyld alle andre freelancere overhovedet gider levere til den tidligere modstandsavis.
For få år siden kom Information ind på en pinlig sidsteplads, da forskellige freelancere fortalte hinanden om deres aflønning på de forskellige medier. Her havde Informations chefredaktør og de andre fastansatte det helt fint med at betale 60 kroner i timen for professionelt journalistisk arbejde.
På et tidspunkt sagde en redaktionssekretær til mig, da hun alligevel ikke ville have de historier vi havde aftalt: "Så vidt jeg ved, er aftaler mellem redaktionen og dens freelancere ikke bindende".
Det ser ud til, at denne nedladende holdning til eksterne leverandører desværre stadig lever i bedste velgående på mange af landets medier.
Der mangler nogle vinkler i sagen om Annegrethe Felter Rasmussen, som er værd at have i baghovedet inden det hele ender i historieløs og naiv lemming-effekt:
Du bliver dum af arbejde for meget og grådig er en dum drivkraft.
For nogle er 40 timer om ugen for meget, for andre er det efter 80 timers arbejde, tastaturet tilter. Men når det bliver for meget, falder kvaliteten. Løsningerne bliver de nemme. Først lader du dig inspirere lidt, så lidt for meget. Og så hedder det noget helt andet. Det er dumt, men nødvendigt, når du arbejder mere, end du kan administrere.
Grådighed efter penge og ”ih, hvor er jeg klog – og på”, er en fantastisk ledsager: ”Det er okay, at snuppe lidt hist og her. Jeg er jo et brand, et medie i mig selv og en virkelig vigtig forkynder af viden”. Og så vender du det blinde øje til alt det, du godt ved er rigtigt.
Hov, hov. Hvad med arbejdsgiverne? Bør de ikke undre sig, når de hyrer en freelancere, der hver uge kan kan levere fem artikler, fem analyser, fem klummer, og fem blog- og fb-indlæg med hver fem kilder om alt fra internationale konflikter, regionale politiske strømninger i hele verden til flotte markeringer af, hvordan man er den perfekte forælder? Det hele for 100 kr. pr. artikel.
Jo, arbejdsgiverne bør undre sig. Men det er billigere at lade være, og journalister er gode til at forklare sig …. Arbejdsgiveransvar og det skrigende behov for bedre vilkår for freelancere eller ej: Det hele starter med, at journalisten opfører sig ordentligt, hvor naivt det end måtte lyde.
Ros til Journalisten for opsummeringen af hele sagen og interviewet med Annegrethe Rasmussen. Det giver et fint overblik over mediesagen.
Det er faktisk lidt synd for Annegrethe, når Annegrethe selv skal sige det.
Når man ihukommer, hvor meget løgn, bedrag, plagiat og politisk bestillingsarbejde, der kan findes i de danske medier, er det en forbløffende behandling, Annegrethe F. Rasmussen har været udsat for.
Flere